Citater af K.K. Steincke

"Jeg elsker dig vanvittigt", sagde han; "Du betyder alt for mig""- idet han sneg sig til at nippe til wiskyen og tage et par drag af cigaretten.

Da alle var nødt til at se op til ham, kunne ingen lide ham - undtagen altså kvinder.

Da det var af afgørende betydning, at hemmeligheden kom ud, betroede hun sig til sin bedste veninde.

De fleste ville have meget at glæde sig over, hvis de bare havde tid.

Der er stor forskel på ytringsfrihed i de fascistiske lande og i de demokratiske. I de første må ingen skrive sandheden -- i de sidste har alle lov til at lyve.

En hustru skal dele en mands sorger og glæder. Sine egne får hun lov til at beholde udelt.

En pensionist er et menneske, der ærgrer sig over at have mistet den stilling, han har været utilfreds med hele sit liv.

Et gammelt ord siger: Kærlighed avler kærlighed. Det er egentlig ikke det indtryk, Justitsministeriets akter bibringer en.

Far! Hvad gør folk til mormoner? - Hormoner!

Folk farer ind og ud af ægteskabet, som om det er et forlystelsesetablissement, hvad det ved gud ikke er.

Folk mener, jeg er selvglad! Det passer ikke. Jeg er kun halvt så selvglad, som alle andre ville være i mit sted.

For ældre mennesker flyver dagene afsted, men tiden falder dem lang.

Fru A er taktløs.Så snart en gæst går, rakker hun ham ned overfor andre. Vi venter altid, til vi er blevet alene.

Han var så gammel, at han glemte, hvad han skulle huske, men huskede dog endnu, at der var noget, han havde glemt.

Hun tilgav mig egentlig aldrig, at hun var blevet forelsket i mig.

I gamle dage hed det: Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt. I vor tid: Anden er skrøbelig, men kødet er redebon.

Min hustru må være ved at blive gammel! Nu klæder hun sig ikke længere af hensyn til mig, men til sundheden.

Modsig aldrig en kvinde. Hold en pause, - og hun modsiger sig selv.

Når en mand påstår, han elsker, er det i reglen lidenskaben, eventyret eller sig selv, han elsker. Og hun ved det godt, men hun tror det ikke.

Når jeg ser en smuk kvinde, bliver jeg tosset. - Ja, ellers var du jo heller ikke normal.

Store ånder lovsynger kærligheden - mindre ånder kvinden.

Tidligere hed det: Tro må man være - Nu kun: To må man være!

Vel tænkt er sjældent selv tænkt.

Visse partier er principielle modstandere af statsdrift på områder, hvor underskud ikke på forhånd er givet.