Citater af Frithiof Brandt

Den selvoptagne skal man ikke dømme, før man ved, hvad han er optaget af.

Der er faste fyr, som lyser dag og nat, men først ses, når det mørkner.

En tanke, man ikke fandt helt sandt, da man skrev den ned, er lutter falskhed, når man senere genser den.

Humorens dybeste funktion er at lade latteren komme gråden i forkøbet.

Lidenskaben løber af med mange, fornuften med flere.

Med alderen afdæmpes følelserne så stærkt, at man ender som et helt nobelt menneske.

Ord, der ikke lægger til, trækker fra.