Allerede som 5-årig bliver han forældreløs, da hans forældre dør af tuberkulose. Han flytter ud på Christianshavn hos sin tante, der er tobaksarbejder, og vokser op der. Som ung får han forskelligt arbejde som ufaglært arbejder, og engagerer sig tidligt i fagbevægelsesarbejde. Samme år som han bliver redaktør af Fagbladet, 1964, bliver han også medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han bliver SID formand i 1968. Overraskelsen er stor, da J.O. Krag i 1972 overlader statsministerposten til Anker Jørgensen. Han er den første arbejdsmand, der bliver statsminister i Danmark og måske også den sidste? Ikke langt fra Vestre Kirkegård, bor Anker Jørgensen gennem en menneskealder i en lejlighed i Sydhavnen. Også som statsminister. Efter at være stopper som aktiv politikker, lader han sig pensionere og bliver en ivrig og efterspurgt foredragsholder.
For mig er midten et dødt punkt. At tage det som udgangspunkt for politisk tænkning er dødens pølse. Udviklingen presses altid frem fra venstre.
Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for det, man føler er rigtigt. Men det, der er afgørende for retningen, man vælger, det er hjertet.
Man læser og studerer, fordi man ikke kan lade være med at undersøge. Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for det man føler er rigtigt. Men det, der er afgørende for retningen, man vælger, det er hjertet.
Vi ved jo, at Danmark kun er en lille plet på verdenskortet. Utroligt lille. Gud ved, om danskerne helt forstår det?