Karen Blixen

Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen), digter, forfatter og historiefortæller, dør den 7. september 1962 på Rungstedlund, 77 år gammel. Hun betragtede sig selv som historiefortæller og sammenligner sig med Scheherazade, der i Tusind og en Nats eventyr fortæller kaliffen eventyr. Hun blev født på Rungstedlund i Nordsjælland som næstældste datter af forfatteren og politikeren kaptajn Wilhelm Dinesen (Bogani) og Ingeborg Dinesen, født Westenholz. Hendes far begik selvmord i 1895, da hun var ti år, efter sigende fordi han havde lidt flere politiske nederlag og pådraget sig kønssygdommen syfilis, der ikke kunne helbredes. Karen Blixen og hendes fire søskende bliver opdraget af deres mor og mormor og har en god og ubekymret opvækst med lange familiebesøg til familiens herregårde, egne rideheste, en stab af tjenestefolk, barnepiger og privatlærerinder. Hun begyndte snart at fortælle historier, og hendes første skuespil, komedien "Hovmod staar for Fald", blev opført på Rungstedlund med familie og venner i rollerne. Som 18-årig blev hun optaget i forberedelsesklassen til Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder på Charlottenborg i København, hvor hun gik i to år. Som 22-årig debuterede hun med fortællingen "Eneboerne", der blev trykt i tidsskriftet Tilskueren. Senere udgav hun "Pløjeren", begge under pseudonymet Osceola.

Da hun var 24 år, oplevede hun sin første store kærlighed i baron Hans von Blixen-Finecke, som var en af tidens mest eftertragtede ungkarle. Han var halvfætter til Karen Blixen, og de færdedes i de samme kredse, men han er adelig, hvilket betød alverden. Hun forelskede sig efterfølgende i Hans' tvillingebror, Bror von Blixen-Finecke, der også var baron. Karen og Bror besluttede sig for at tage til Britisk Østafrika (Kenya) og bygge en farm. For penge fra familien etablerede de kaffeplantagen Karen Coffee Company Ltd. Den 14. januar 1914, samme dag som hun ankom til Britisk Østafrika, giftede hun sig med Bror og blev baronesse Blixen. Bror var Karen Blixen utro ved flere lejligheder, og i 1921 blev parret separeret og skilt i 1925. I 1918 mødte hun den engelske storvildtjæger Denys Finch Hatton, og de udviklede et nært venskab, som endte med at blive en langvarig kærlighedsaffære. Denys anvendte Karens farm som "hjemmebase" fra 1926 til 1931, når han ikke var på en af sine talrige safarier. Den 14. maj 1931 styrtede Denys med sit fly og omkom. I august 1931 forlod Karen Blixen sin elskede farm. Kafffehøsten var slået fejl, og farmens økonomi var dårlig, og familien ville ikke længere skyde penge i projektet.

Hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun boede resten af sit liv på Rungstedlund, som hun arvede efter sin mor i 1939. Efter sin hjemkomst begyndte hun at skrive for alvor. I 1934 udsendte hun sin første bog "Syv fantastiske Fortællinger". Det skete i USA under pseudonymet Isak Dinesen. Hendes anden og mest kendte bog "Den afrikanske Farm" udkom i 1937, og dens succes fastslog hendes ry som forfatter. I 1944 udkom gyserromanen "Gengældelsens Veje" under pseudonymet Pierre Andrézel. Under en tur til USA i 1959 mødte hun en lang række forfattere – bl.a. Arthur Miller, E.E. Cummings og Pearl S. Buck.

Umiddelbart efter sit ægteskab med Bror blev Karen Blixen smittet med syfilis. Hun henvendte hun sig til en engelsk læge i Nairobi og blev behandlet med kviksølvtabletter, men rask blev hun ikke. I København blev hun de følgende 17 år behandlet både ambulant og på Rigshospitalet. Den 11. september 1962 blev hun begravet under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj.