Carl Jacobsen

Carl Jacobsen, "Bryggeren" (født Carl Christian Hilmann Jacobsen den 2. marts 1842) dør den 11. januar 1914), han blev 71 år gammel. Han var eneste søn af Laura Holst og J.C. Jacobsen, som grundlagde Carlsberg-bryggeriet. Efter at være blevet student fra Borgerdydskolen fulgte han forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen. Fra 1866-1870 studerede han brygning på førende bryggerier i udlandet. Da han vendte hjem, lejede lejede han af sin far et nyopført bryggeri, "Ny Carlsberg", som var bygget efter Carls Jacobsens egne tegninger. Afsætningen af øllet fra Ny Carlsberg gik strygende. Øllet kaldte han Ny Carlsberg, og afsætningen gik strygende. Da han reducerede øllets lagringstid i overensstemmelse med de udenlandske erfaringer, pådrog han sig faderens vrede, og da faderen samtidig manglede udvidelsesmuligheder for sit eget bryggeri, opsagde han sønnens lejemål. Det medførte, at Carl Jacobsen i 1881 opførte et nyt, moderne bryggeri, "Ny Carlsberg", på en nabogrund. Året efter testamenterede faderen sine bryggerier til Carlsbergfondet. Disse dispositioner ødelagde forholdet mellem far og søn gennem flere år.

Carl Jacobsen brugte sine store indtægter til indkøb af kunst og til mæcenvirksomhed. I 1882 byggede han "Ny Carlsberg Glyptotek" i tilknytning til sin bolig. Seks år senere tilbød han at gøre sine samlinger af nyere kunst til offentlig ejendom, hvis stat og kommune ville opføre en passende bygning dertil. Samlingen blev i 1897 flyttet til en nybygning på Dantes Plads, tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup. I 1899 skænkede Carl samtlige sine samlinger af antik og nyere kunst samt hans betydelige arkæologiske samlinger til udvidelse af "Ny Carlsberg Glyptotek". I 1902 skænkede Carl Jacobsen "Ny Carlsberg" til Carlsbergfondet og stiftede samtidig sammen med hustruen Ottilia "Ny Carlsbergfondet" til støtte for kunsten i Danmark. De to Carlsbergbryggerier blev sammenlagt i 1906, og Carl Jacobsen blev udnævnt til enedirektør af Carlsbergfondet.