Wienervalsk

Wien - musikkens by
Wien har i flere hundrede år været kendt som musikkens Mekka - og er det fortsat. Den først dag i året nyder en stor del af jordens befolkning Nytårskoncerten fra Musikverein. Den spilles af et af verdens fineste symfoniorkestre, Wiener Philharmonikerne, som har den usædvanlige skik selv at vælge deres dirigent, som fx Herbert van Karajan. Dette orkester medvirker også i de årlige Salzburger Festspil. En billet til nytårskoncerten skal bestilles senest 2. januar, hvorefter du deltager i et lotteri med ringe chance for udtrækning. Vi havde drømt om at komme ind at se den berømte Gyldne Sal, men vi fik os ikke taget sammen til at forsøge.

Men der er mange andre muligheder for at opleve musik. Fx spiller Wiener Symfonikerne i Konzerthaus, ligesom der på ethvert tidspunkt er gæstespil af udenlandske ensembler. Opera spiller også en stor plads i Wien, hvortil mange verdensstjerner kommer. I den uge, vi var i Wien, skulle Jose Carreras have optrådt, men måtte melde afbud pga. forkølelse. Senere på sommeren giver De 3 tenorer koncert. Også den nyere musik er rigt repræsenteret (Elton John, Rolling Stones).

Én af de sidste dage vi var i Wien, fik vi på gaden stukket en brochure i hånden. Denne tilbød busture til operaforestillinger i Bratislava, som ligger ca. 30 km fra Wien i Slovakiet. Repertoiret er Mozart, Puccini, Verdi,Smetana, Dvorak m.fl. Udover forestillingen ville man få en rundtur i Bratislava, middag og en drink i pausen. Alt dette for en pris på 250 - 350 kr. det vil vi prøve næste gang.

Wien har været hjemsted for et stort antal komponister, som har excelleret i den lettere og muntre genre, såsom valsekongen Johan Strauss (Zigeunerbaronen, En nat i Venedig) og han øvrige musikalske familie, Franz von Suppé (Digter og bonde, Let kavaleri), Carl Zeller (Fuglekræmmeren), Leo Fall (Dollarprinsessen), Franz Lehár (Den glade enke), Robert Stoltz oma. For tiden (i 1998) hærges Wien af "Elisabeth feber" - den vil du høre mere om, hvis du tager med os til kejserslottet Schönbrunn - der er fx skrevet en musical om den populære kejserinde Elisabeth ("Sissi"), som gik for fulde huse.
Wolfgang Amadeus Mozart
Den efter min ringe mening største af wienerklassikerne var Mozart. Han boede i Wien i 10 år - på mere end 10 forskellige adresser. Han flyttede stort set, når der skulle betales husleje. De fleste af disse beboelser er for længst nedrevet. Men i Domgasse 5 (eller Schulerstrasse 8, som er den dørløse facade til huset) boede han i 1784 sammen med sin Konstance. De havde været gift 1 år og fik her deres søn. Lejligheden på første etage er indrettet som et museum for Mozart. Det er vel nærmest en herskabslejlighed med 4-5 stuer, beliggende omkring en lukket, indre gård. Desværre er der ikke møbler fra Mozarts tid, men der er udstillet en del breve og plakater. Partituret til Figaros Bryllup  kan ses - dette mesterværk er skrevet, mens Mozart boede her. Vi så også plakaten til Tryllefløjten  , som med store bogstaver fremhævede tekstforfatteren, Schikaneder, som også spillede hovedrollen som Papageno. Mozarts navn er med på plakaten, men man skal lede efter det. I modsætning til Mozart tjente Schikaneder en formue på Tryllefløjten. Det er muligt at få smagsprøver på Mozarts musik gennem hovedtelefoner.
Versailles i 2 uger. Mozart kom til Wien i 1781 som 25 årig og blev boende her til sin død den 5. december 1791. Han var født i Salzburg, hvor han tilbragte sine få barndomsår sammen med sine forældre og den 5 år ældre musikbegavede søster Nannerl. Faderen Leopold, som var violinist og komponist, var en glimrende lærer for sin søn. Nutidens pædagoger vil formentlig tage afstand fra intensiv undervisning til et barn på 3 år. I 1763 tog Leopold på turné med begge børnene, som bl.a. spillede for hoffet på Schönbrunn. Herfra fortsatte de til Tyskland, Frankrig, Holland og England - og blev overalt strålende modtaget. De opholdt sig ved hoffet i Versailles i 2 uger, hvor Marie Antoinette - som jo selv kom fra østrig - var begejstret. I nogle år virkede Mozart som hofkomponist og domorganist i Salzburg og skrev bl.a. sin første opera Idomeneneo. Imidlertid havde Mozart problemer med ærkebiskoppen og flyttede som nævnt til Wien i 1781.
I 1782 giftede Mozart sig med konstance - en søster til hans første kærlighed. Deres ægteskab var ikke lykkeligt. Dels havde Konstance ingen dybere forståelse for musikken. Dels var begge parter upraktiske og uøkonomiske, hvilket ofte gav problemer med at klare de daglige udgifter. De fik 6 børn, hvoraf de 2 døde. Haydn var nok den person, som havde størst indflydelse på Mozart både personligt og musikalsk. (Haydn udtalte til Leopold Mozart: Jeg siger Dem for Gud og som en ærlig mand, at Deres søn er den største komponist, jeg kender.).

I 1787 blev Mozart frimurer, hvilket optog ham stærkt. Den tro og idealisme, han mødte i logen, påvirkede hans musik. Bl.a. er det almindelig kendt, at Tryllefløjten omhandler frimureriet, og librettoen er også skrevet af en logebroder, Emanuel Schikaneder.

Wolfgang Amadeus Mozart - hoffernes forkælede og tilbedte yndling - døde fattig og nedbrudt den 5. december 1791. Samme aften spillede Tryllefløjten for fulde huse i Wien. I 1784 blev det bestemt, at ingen måtte bisættes i kirker eller inden for Wiens mure på grund af de dårlige hygiejneforhold. På grund af mangel på træ måtte kister alene anvendes til transport af den døde og altså ikke sænkes i graven. Allerede dagen efter blev Mozarts kiste ført fra Stephanskirken til forstadskirkegården i St. Marx for en såkaldt 3. klassses begravelse - lidt bedre end en fattigbegravelse på kommunens regning. Her blev han taget op af kisten og sænket i en fællesgrav. Ingen fulgte kisten udover de betalte bærere, og i dag ved vi ikke med sikkerhed, hvor han ligger begravet.

En interessant oplysning for en dansker er måske, at Mozarts enke, Konstance i 1809 blev gift med Georg Nicolaus Nissen, som senere blev etatsråd. De boede i en periode i Købmagergade i København, hvor etatsråden skrev en fyldig Mozart biografi. De flyttede efterfølgende til Salzburg, hvor de er bisat på samme gravsted som Mozarts fader, Leopold Mozart.
Ludvig van Beethoven
Da Berlin-muren blev væltet i 1989 og friheden strøg ind over østeuropa, var man ikke i tvivl om hvilken musik, der passede til lejligheden. Mens 500.000 østberlinere juleaften strømmede gennem 'Muren', samlede Leonard Bernstein et internationelt orkester og kor for at hylde den nye æra med en satellit transmission. Og det gjorde man selvfølgelig med Beethovens Niende Symfoni  En lejlighed som denne var netop, hvad Beethoven havde i tankerne, da han skrev sin symfoni. De store ting i tilværelsen, idealismen, åndens sejr forkyndt for en krigstræt, international forsamling.

Beethoven, som var født i Tyskland, kom som 16 årig til Wien efter en opvækst som "vidunderbarn" efter Mozarts mønster. Under dette første ophold opsøgte Beethoven Mozart, som udtalte: Læg mærke til ham - hans navn vil der en dag gå ry af.

Som 19-årig student i Bonn, blev den unge Beethoven ophidset af den franske revolution. Så tidligt som i 1792, havde Beethoven haft planer om at sætte musik til Schillers 'Ode til glæden'. Efter flytningen til det kejserlige Wien (året efter Mozarts død) levede Beethoven i flere år med truslen (forventningen?) om invasion af Napoleons tropper. Hans forkærlighed for heroiske motiver kom til fuldt udtryk i hans 3. symfoni - Eroica - oprindelig dedikeret til Napoleon.

Beethoven forelskede sig flere gange, men giftede sig aldrig. Med tiden isolerede han sig mere og mere, hvilket til dels skyldtes, at han allerede som 30 årig mærkede en tiltagende døvhed. Hvis Mozart flyttede mange gange, så var beethoven en ren nomade. Mere end 40 forskellige steder boede han. Om sommeren ofte i Wiens nærmeste omegn. I sommeren 1802 - hvor døvheden var tæt på at lukke sig omkring ham - lejede han en lejlighed i den lille forstad Heiligenstadt. Her skrev Beethoven sit såkaldte "Heiligenstädter testamente": åh, I mennesker, som anser mig for at være hadsk, stivsindet og menneskefjendsk, hvor gør I mig uret. I kender ikke den hemmelige årsag til det, der kan se sådan ud for jer.....åh, hvordan skulle jeg tilstår, at en sans svigtede, som hos mig burde være mere fuldkommen end hos andre, en sans, som jeg engang ejede i så rigt mål, som det kun har været de færreste forundt. - Jeg er næsten fuldstændig ensom. Kun når den bitterste nødvendighed kræver det, tør jeg søge selskab .... "Testamentet" er slået op ved indgangen til hans bolig i Heiligenstadt. Du kan fx kombinere et besøg her med en udflugt til Grinzing eller Kahlenberg - alt indenfor afstand af sporvogne og busser - og endelig tager du jo ikke skade af at spadsere lidt.

I 1824 stod den fuldstændigt døve Beethoven på podiet og slog takten til sin niende symfoni. Orkestrets faste dirigent stod ved siden af. Han havde instrueret orkestret og koret om at følge ham og om nødvendigt ignorere Beethoven. Efter den triumferende finale stod Beethoven med ryggen til publikum, intetanende om den enorme applaus. Dirigenten måtte tage Beethoven i armen og vende ham mod sit publikum, så han kunne nyde sin største og sidste triumf.

I marts 1827 døde Beethoven. Hans sidste ord skulle have været: Klap venner, komedien er forbi.. Da dødsbudskabet spredtes, forstod wienerne, hvad de havde mistet, og mere end 20.000 fulgte ham til hans sidste hvilested på Währing kirkegård.

Anne-Sophie Mutter har dedikeret 1 år af sin karriere til Beethoven. I januar 1998 startede hun en turné, hvor hun i 50 byer sammen med sin pianist spiller Beethovens 10 sonater. Turen kommer forbi København 25.-27. maj, og slutter - selvfølgelig - i Wiens Musikverein til december. Anne-Sophie Mutter har udtalt: Er ikke Beethoven den komponist, som bedst taler hjertets sprog?
Til Mozart/Strauss koncert
Selvfølgelig skulle vi overvære en klassisk koncert her i musikkens by. På vej ud af Stephans kirken blev vi 'passet op' af et ungt menneske klædt i barok kostume. Hun overtalte os (uden større besvær) til at overvære en koncert samme aften. Koncerten blev afholdt i Palais Lobkowitz (5 minutters gang fra Stephans kirken) i den smukke festsal med utroligt smukke loftsmalerier. Festsalen kaldes "Eroica salen", idet det var her, at uropførelsen af Beethovens "Eroica" fandt sted. Palæet huser også Wiens teatermuseum. Udover et 7 mands orkester deltog 2 operasangere og 2 balletdansere. Første afdeling var helliget Mozart, anden afdeling Strauss. I begge afdelinger var deltagerne iklædt historisk korrekte dragter. Vi blev anbefalet at komme i god tid, da der ikke var nummererede pladser. Selvfølgelig var forestillingen ikke så imponerende som den årlige nytårskoncert, men vi havde en rigtig dejlig oplevelse, som blev yderligere intensiveret af, at vi sad meget tæt på kunstnerne i den lille sal (mindre end 150 tilskuere). Der er mange andre tilsvarende tilbud i byen, så hvis man ikke er til timelange operaforestillinger, kan dette anbefales.
1999 er Strauss-år
Wien har dedikeret året 1999 til Johann Strauss, det mest berømte medlem af "Strauss dynastiet" (1825-1899). En statue af den populære komponist, violinist og dirigent står i byparken. På hans turnéer til London, Paris, Berlin, St. Petersborg, Boston, New York og mange andre byer lærte verden hans dejlige valse at kende - "An der schönen, blauen Donau" er nærmest blevet den østrigske nationalsang. Strauss-året starter ved nytårskoncerten i Musikverein. Den populære operette "Flagermusen" bliver opført på operaen 3 aftener i træk, hvilket er helt exceptionelt i Wien. Så måske skulle du se at komme til Wien i 1999?

 

Hvis du har lyst, så kom med denne vej til et spændende museum.