Alla Turka

Schönbrun - og "Sissi"
Schönbrun, som var habsburgernes sommer residens, er et pragtfuldt barok palæ, beliggende i den sydlige del af Wien. Gode forbindelser fx med Metroen. Det afløste et tidligere jagtslot på stedet, som imidlertid nedbrændte under tyrkerkrigen i 1683. Den unge arkitekt Johann Bernard Fischer von Erlach fik til opgave at tegne et nyt slot. De første udkast, som forsøgte at overgå Versailles i størrelse og pragt, kom aldrig længere end til papiret. Man enedes om et kompromis, og slottet stod færdig omkring 1720. Dets nuværende udseende skyldes kejserinde Maria Theresia, som tilbragte somrene på slottet, hvor flere af hendes 16 børn er født. Slottet, som er malet med den særlige "Schönbrunn gul", indeholder 1441 værelser, hvor der almindeligvis kun er adgang til ca. 40 for offentligheden.

Napoleon residerede i 2 perioder på Schönbrun. Første gang under den ublodige besættelse af Wien i 1805. Sidste gang efter bombardementet i 1809. Ved begge lejligheder afholdt "den lille kejser" tropperevuer på slottets paradeplads. Her blev Napoleon viet til den østrigske ærkehertuginde (svarer til prinsesse) Marie-Louise, som gav ham den søn, som hans elskede Josephine ikke var i stand til. Der var fra begge sider i høj grad tale om en fornuftsægteskab, som da Maria-Theresia i sin tid bortgav sin datter Maria Antoinette til solkongens søn for st sikre et godt forhold til Frankrig. Efter Napoleons mislykkede felttog mod Rusland i 1812 og de følgende nederlag, måtte kejserinde Marie-Louise flygte til Wien med deres 3-årige søn. Efter nederlaget ved Waterloo måtte Napoleon addicere til fordel for sin 4-årige søn, som da løb og legede i parken i Schönbrunn. Napoleon II levede nærmset i fangenskab på Schönbrunn, hvor han døde i 1832 i det værelse, som havde været hans og hans faders.
I 1916 døde den gamle kejser Frantz Joseph på slottet i sin militære jernseng. Han havde da været kejser siden 1848, og han afsluttede habsburgernes 800 år lange regeringsperiode. I 1955 - 10 år efter afslutningen af 2. verdenskrig - festede forbundsregeringen på Schönbrunn for at fejre ophøret af den allierede besættelse.
Mens vi var der, var der en udstilling for kejserindeinde Elisabeth, hvorfor der var adgang til flere af de kejserlige gemakker. Fx til det kejserlige soveværelse, hvis møblement var en bryllupsgave fra møbellauget i Wien til 'en møbelsnedker'. Der var tradition for i habsburger familien, at tronarvingen skulle lære et fag, og Frantz Joseph var uddannet som møbelsnedker. Lidt mere prosaisk end vores kronprins, som er frømand (der er måske noget om det gamle eventyr om pigen, som kysser en frø, som så forvandles til en prins?). På væggen var der indrammede blomstermotiver, broderet af Maria Theresia og hendes døtre.

Udover udstillingen på Schönbrunn, som viser den unge Elisabeth - hun boede her de første år efter sit bryllup - var der udstillinger på Hofburg og hendes Hermes Villa. Sidstnævnte fik vi ikke set - hvilket nok var en fejl. Vi ville fx gerne have set "En skærsommernats drøm" af Gustav Klimt, som hænger i hendes soveværelse.

Hofteatret
Kejserinde Maria Theresia mente ikke, at man kunne opholde sig i længere tid på så afsides et slot uden teaterforestillinger. Dette ønske resulterede i bygning af Schönbrun Hofteater, som er det ældste overlevende barok teater i Wien. Det er en lille arkitektonisk perle i hvidr, rødt og guld. Kejserinden, som selv havde været en talentfuld sanger og skuespiller, optrådte her sammen med familiens yngre medlemmer, fx Marie Antoinette, som var en strålende danserinde.

Maria Theresias hofpoet skrev stykker til paladsets teater, mange blev sat i musik af Gluck. Her dirigerede Josef Haydn sin marionette opera "Dido". Mozaert dirigerede selv sin opera "Skuespildirektøren", og her forekom uropførelser af Glucks, Beethoven og Haydn. Mens vi var der, blev der opført en dukketeater udgaver af "Tryllefløjten". Hvis man gerne vil til koncert på Schönbrun, opføres der i løbet af sommeren koncerter i det store orangerie. I Orangeriet var der i 1791 en duel mellem Mozart og Salieri, som dirigerede egne kompositioner i hver sin ende af den 186 meter lange sal under hoffets middag.
Slotsparken
Gloiretten Neptun Fontænen Til slottet hører selvfølgelig en imponerende park med lange allée, tætte buskadser og store plæner, hvor et stort antal figurer er placeret. Ikke alt her i livet er, hvad det giver sig ud for. De smukke gamle romerske ruiner er falske, men spændende ser de da ud. Ud for slottets parkfacade på en højdedrag ligger den såkaldte 'gloirette' med høje, slanke søjler. Den blev opført af Maria Theresia i 1775. Den ligner mest af alt en teaterdekoration, men herfra er der en storslået udsigt over slottet og med Wien og Wienerwald i baggrunden. I den modsatte retning er der en lige så imponerende udsigt til lystslottet Laxenburg. Udsigten er rigelig de 10 minutters 'klatretur' værd. Der ligger et cafeteria i 'bunden' af bygningen. Tæt herved ligger en verdens ældste zoologiske have, i midten af hvilken ligger "kejserens frokostsalon".

I parken ligger den imponerende Neptun Fontæne, som viser Thetis knælende for havets gud Neptun. Hun bønfalder ham om at hjælpe hendes søn, Akilleus på hans færd til Troja (som bekendt mødte Akilleus døden på sletten foran Troja). Thetis er omgivet af najader og andre fabelfigurer. Fontænen var desværre under restaurering, da vi var der.
På traveturen rundt i parken mødte vi dette japanske par, som fejrede deres bryllup i disse idylliske og romantiske omgivelser. Mon de nogensinde erfarer, at vi har tilladt os at inkludere dem i vores rejsebeskrivelse? Men vi spurgte selvfølgelig om tilladelse til at fotografere dem først.
Elisabeth - "Sissi"
Portræt af Elisabeth For 100 år siden den 10. september 1898 døde den østrigske kejserinde Elisabeth efter at være blevet myrdet af en anarkist. Over hele Østrig er der arrangeret udstillinger. Næppe et forretningsvindue uden varer eller andet, som bærer hendes navn. Elisabeth - eller "Sissi" - var allerede i sin levetid en legende og én af historiens stærke kvinder. Prinsesse Diana blev efter sin død ofte sammenlignet med Elisabeth: de var begge usædvanligt smukke, de havde en stor plads i befolkningens hjerter på trods af protokoller og ceremonier, de viede begge en etor del af deres tid til sociale opgaver, og begge døde en tragisk død.

Elisabeth blev født i 1837 i München som datter af en fyrstefamilie. Jeg husker som dreng at have set en romantisk filmatisering af hendes liv, hvor hun vistnok blev spillet af Romy Schneider. Den meget senere musical "Elisabeth", som nu har spillet i Wien i mere end 5 år, er efter sigende mere realistisk.

Sisi and Franz Joseph På det tidspunkt, hun mødte sin senere ægtefælle kejser Franz Joseph, var det meningen, at han skulle giftes med hendes søster (næsten som i et folkeeventyr). Det var vistnok i højere grand Franz Josephs moders mening, men allerede dagen efter deres møde, erklærede kejseren forlovelsen. Og den 24. april 1854 blev de viet i Augustiner kirken. I 1855 fik Sissi en datter, Sophie og det følgende årm Gisela. Og endelig i 1858 den længe ventede kronprins Rudolph.
Imidlertid havde Elisabeth det meget vanskeligt med rollen som eventyrprinsesse. Og især havde hun det meget dårligt med sin svigermor, Sophie, hvilket førte til dels sygdom dels isolation. Opdragelsen af hendes børn blev taget ud af hendes hænder, og i 1858 forlod hun sin mand og sine børn og levede i længere tid i Venedig, på Madeira og på Korfu. Hvis du har læst om vores rejse til Korfu, ved du, at hun der lod bygge et slot til ære for den græske helt Akilles. I virkeligheden blev hun næsten besat af den græske heltetid, begyndte af lære oldgræsk. Når hun besøgte sin familie i Wien medbragte hun sin græske lærer, som under alle måltider sad og læste op af de græske tragedier, Illiaden m.fl. Ja, det er ofte et byrdefuldt liv at være kejser.

På trods af deres lange adskillelse fik de dog et fjerde barn, Marie Valerie. Barnet blev født 10 måneder efter, at Franz Joseph var blevet kronet som konge af Ungarn, og Marie Valerie, som blev opdraget i det ungarske sprog, blev ofte kaldt "det ungarske barn". Elisabeth støttede dette, og ungarerne elskede hende for det. I det hele taget arbejdede Elisabeth, som ellers ikke var politisk interesseret, for at give Ungarn ligestilling med Østrig. Elisabeth lærte flydende ungarsk - vi kan bevidne fra besøg i Ungarn, at det ikke er noget nemt sprog. Til irritation for sin svigermor tilbragte Elisabeth mere tid i Budapest end i Wien. Hvad gør man ikke for at irritere sin svigermor. I Budapest, som vi besøgte lige efter jerntæppets fald, er mange bygninger opkaldt efter hende. Efter sigende er Elisabeth stadig det mest populære pigenavn i Ungarn mere end 100 år efter hendes død.

Personlige tragedier ramte hendes liv. I 1857 mistede hun sin datter, Sophie og sin ydlingsfætter, kong Ludwig II af Bavaria. Hendes svoger, kejser Maximilian af Mexiko blev skudt af revolutionære. Og den største sorg var måske hendes søn, Rudolf selvmord i 1889. Hertil kom, at hendes mand havde en affære med en kvinde. Alt dette gjorde, at hun trak sig tilbage og tog på mange rejser i Italien og Grækenland. Hun led i lange perioder af depressioner og spiseforstyrrelser. Den 10. september 1898 blev hun stukket ned af en 24 årig anarkist, Luigi Lucheni på promenaden ved Lago Genova, da hun skulle gå ombord i et skib, som skulle bringe hende til Montreux. På grund af tidens stramme korsettering gik der nogle minutter, inden det gik op for hende, at hun var dødelig såret. Elisabeth's kiste kan ses i den kejserlige krypt i Kapuccinerkirken.

 

Og med dette besøg afslutter vi vores tur til Wien. Måtte vi vende tilbage en dag og se alt, det vi ikke fik set - og gense alt det, vi har set.