Afsked med Valencia I dag var sidste dag på turen og vi måtte tage afsked med den dejlige by. Da vi først skulle afsted med fly sidst på eftermiddagen, fik vi hotellet til at opbevare vores kuffert, mens vi forsøgte at se et par af de seværdigheder, vi ikke havde nået.

Vognparken i Corpus Christi museet Et par dage forinden havde vi forgæves ledt efter det såkaldte Corpus Christi museum, som indeholder de fantastiske vogne - kaldes rocas - der indgår i processionen til fejring af Corpus Christi. I dag, den sidste dag i Valencia lykkedes det os. Som så mange gange før spadserede vi ad Turia Parken til Torres Serranos. Lige før vi kom til den gamle byport, så vi et gadeskilt med navnet Calle de las Rocas. Da vi gik lidt ned ad gaden, så vi bygningen Casa de Las Rocas, en autentisk lade fra 1400-tallet, som indeholder de spændende vogne. Et skilt viste hen om hjørnet, hvor vi befandt os foran en stor og lukket port. Bedst som vi stod og bandede, blev porten åbnet, og en venlig mand bød os indenfor. Klokken havde lige passeret 10 om formiddagen, hvilket er museets åbningstid. Hvor heldig kan man være?

Corpus Christi, som er latin for Jesu Legeme, er betegnelsen for "den sidste nadver", som blev indstiftet af Jesus sammen med de 12 disciple dagen før korsfæstelsen ((dette er mit legeme ...). Selvfølgelig fejrer vi denne skærtorsdag i påsken tillige med langfredag og påskesøndag, men i 1200-tallet opstod behovet for en selvstændig fest, hvor man fejrer den glæde, som udspringer af nadveren. Det er svært at fejre dette i påsken, som jo især fokuserer på Kristi lidelser og død og hans genopstandelse om søndagen. I 1263 blev der meldt om et mirakel, idet der pludselig var fremkommet blod på et stykke alterbrød (altså Jesu legeme). Efter en nærmere undersøgelse indførte pave Urban IV i 1264 endnu en katolsk festdag.

Festen afholdes tilsyneladende meget forskelligt verden over, men i Valencia er den siden 1355 blevet fejret med messer og fantastiske processioner samt med musik, sang og dans i gaderne. På såkaldte "rocas", som er kunstfærdigt udskårne hestevogne almindeligvis med religiøse motiver, transporteres relikvier og religiøse symboler af forskellig art rundt i byen under stor festivitas. Den ældste roca i samlingen er fra 1512 og den seneste fra 2001.

Vognen ovenfor til venstre er "Roca San Vicente Ferrer" fra 1512, der er dedikeret til byens skytshelgen. Forrest på vognen ses Samson i færd med at dræbe en løve med sine bare næver, et magtfuldt symbol på San Vicentes styrke. Vognen til højre er "Roca la Santisima Trinidad" - den hellige treenigheds vogn - og er fra 1674. Siddende ser man faderen, sønnen og helligånden. Stående i forgrunden ses Adam og Eva med byens skytshelgen San Vincent i mellem sig. Bag de tre ses et træ - formentlig kundskabens træ på godt og ondt. Det fremgår af parrets klædedragt, at de allerede har taget for sig af træets frugter.

Ovenfor til venstre ses "Roca Santo Caliz", dvs. "den hellige grals vogn" fra 2001. På vognen er en kopi af den hellige gral, som opbevares i katedralen i Valencia. Til højre bliver den kæmpemæssige monstrans på 2.3 tons båret ud af katedralen for at indgå i processionen. Monstransen, som er lavet af guld, sølv og juveler, er en gave fra byens borgere.

I alt 11 rocas er udstillet. Hver vogns funktion og historie er beskrevet på plakater på væggen - desværre kun på spansk. Birgit og jeg kunne takket være nogle års aftenskole i spansk for en halv menneskealder siden med meget besvær forstå en smule af teksten - men det ville være dejligt, hvis de spanske museer i højere grad ville tilgodese de udenlandske turister. Vi vil så gerne forstå de ting, vi ser.

Corpus Christi processionen beskrives undertiden som en levende billedbibel, hvori indgår figurer fra både det gamle og det nye testamente. Forskellige steder på ruten opføres akter fra forskellige spil om "Entremeses or Misteris", "Kristi mysterier". Teksterne, som er fra 1400- og 1500-tallet, er skrevet på valenciansk. Der deltager også en mængde ikke-religiøse figurer, som danser afsted omkring vognene. Det omfatter bl.a. Los Gigantes (gianterne) og Cabezudos, de spanske karnivalfigurer med enorme hoveder. Du kan få en forestilling om figurernes størrelse ved at se på Birgit, som har taget opstilling mellem en mands- og en kvindefigur.

Vi gik en etage op, hvorfra der er et fint overblik over vognparken og de majestætiske figurer. Man kan også se de kostumer og effekter, som anvendes i processionen, bl.a. de klædninger, som anvendes af Jakob og hans to sønner. Alle dragterne er hvide for at symbolisere menneskets evige kamp mod dødssynderne.

Selvfølgelig kan et besøg på dette museum ikke sammenlignes med at være i Valencia under festlighederne, men det giver da en mundsmag og kan stærkt anbefales - ikke kun fordi, der er gratis adgang. Festdagen bliver afholdt om søndagen 60 dage efter påske, dvs at datoen flytter sig hvert år: i 2008 falder festen den 25. maj, i 2009 den 14. juni, i 2010 den 6. juni, i 2011 den 26. juni osv.

Rally på rådhuspladsen Herefter skyndte vi hen mod domkirken. Som du måske husker, samles byens vandtribunal hver torsdag kl 12 udenfor "Apostlenes Port" ved domkirne, og da det nu var torsdag, ville vi ikke gå glip af det. Men da vi passerede rådhuspladsen, Plaza del Ayuntamiento, var den fyldt med mennesker. Da vi kom nærmere, kunne vi se folk flokkes omkring den smukkeste samling af veteranbiler, vi har set. Mindst 50 biler var stillet op, mange af førerne var iført gamle kostumer. Af plakater kunne vi se, at det var starten på "38. rally de fallas", som er en tilbagevendende begivenhed i fallas festivalen. I år afvikles løbet fra den 6. til den 9. marts 2008.

Løbet starter som nævnt på Plaza del Ayuntamiento. I løbet af de næste fire dage vil bilerne gennemkøre en stor del af områdets landsbyer. Selv om løbet ser meget idyllisk og piktoresk ud, er der virkelig tale om en konkurrence, hvor vinderen på Plaza del Ayuntamiento får overrakt kongens trofæ af byens borgmester.

Horchata og Farton Vi nåede også lige at smage et glas horchata, som er en sød, mælkeagtig, alkoholfri drik, som serveres iskold. Den er lavet på såkaldte "tigernødder" (chuffas), som skulle være rige på omega 7 fedtsyre og samtidig være godt for knoglerne og fordøjelsen, så der var ikke meget at betænke sig på. Disse tigernødder dyrkes i et område nord for Valencia.

Ved Plaza de la Reina ligger ef par horchaterias. Vi valgte det smukke "Santa Cataline Horchateria", som er mere end 100 år gammelt og dekoreret med fantastiske kakler. Der er servering i to etager. Den konkurrerende horchateria, som ligger lige overfor, har udendørs servering. Til horchataen, som nok var lidt for sød efter min smag, men sikkert forfriskende om sommeren, serveres med varme "farton", som dyppes i horchataen.

Buñuelos og Chocolate Nu hvor vi er i gang med at tale om søde sager, vil jeg afslutte med at nævne "Buñuelos og Chocolate", som er valencianernes favorit. Buñuelos er en særlig variant af churros, som laves i forbindelse med Fallas festivalen. Det er lange butterdejsstænger, som koges i olie på stedet. På mange gadehjørner var der opstillet boder, hvor man fremstiller disse brød. I nogle tilfælde er brødet fyldt med fx græskar eller figner. Det kan være dypper i sukker, kokos eller andet. Inden man spiser brødet, dyppes det i en varm og særdeles fed chokolade.

Og hermed vil vi gerne sige tak for selskabet på vores dejlige tur til Valencia. Måske ses vi en anden god gang.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Forrige side: Strandene, Kunst- og videnskabsbyen samt besøg på Titanic udstilling