Nationalmelodi

Til Rejseholdets forside

Tyrkiet - Alanya mv.

Her ligger Tyrkiet

Rejseholdet, som vi kalder os, har foreløbig været i Tyrkiet 2 gange. Første gang i 1990, anden gang i 2001. I begge tilfælde gik turen til Alanya, hvorfra vi foretog udflugter langs kysten og ind i landet. Jeg har altid selv været imponeret af den betydning, som Tyrkiet (Lilleasien) har haft for den vestlige civilisation. Mange af de tidlige græske filosoffer som Thales fra Milet - kom fra vestkysten af det, som vi idag kalder Tyrkiet. Kong Midas, som ønskede at forvandle alt til guld, boede her. Legendariske Troja, som jeg har hørt om fra barnsben, ligger i Tyrkiet. Homer er efter sigende født i Izmir. Guderne Apollo, Artemis og Afrodite kommer her fra. Da Prometheus havde stjålet ilden fra Guderne, blev han af Zeus forvist til den østlige del af Tyrkiet. Eufrat og Tigris, som vander livets træ i Paradiset, har deres udspring i Tyrkiet. Cleopatra valgte den tyrkiske middelhavskyst til sin bryllupsrejse. Alexander den Store kunne heller ikke modstå Anatoliens fristelser. Abraham kom (muligvis) fra den sydøstlige del af Tyrkiet. Paulus gjorde et ophold på to år i Efesus, før han fortsatte sin udbreden af det kristne budskab. Jomfru Maria, Maria Magdalena og Johannes levede her til deres død. Silkevejen, som bl.a. Marco Polo fulgte til Kina, går gennem Tyrkiet. Admiral Piri Reis, som udarbejdede de første korrekte kort over Amerika og Atlanterhavet, kom her fra. Og tro det eller lad være, Julemanden - Sankt Nicholas - er født her. Overalt i Tyrkiet finder man minder om denne glorværdige fortid.

Jeg bilder mig ikke ind at være ekspert i tyrkiske forhold efter sammenlagt 4 ugers besøg, men måske kan du alligevel have lidt fornøjelse eller ligefrem gavn af at læse om vores oplevelser. Hvis du ønsker at fordybe dig i tyrkisk sprog, kultur, historie mv., kan jeg anbefale dig at besøge denne spændende danske hjemmeside. Hvis dine interesser er mere turistpræget, så følg med denne vej.

Klik her for at besøge Falk-Lauritsen/Herning Rejsers hjemmeside

Også denne gang landede vi i Antalya, som har en international lufthavn. Flyvetid knap 4 timer. Det første skilt, vi så, advarede om, at vi ville få en bøde på ikke mindre end 80 millioner (80.000.000) TL (tyrkiske lira), hvis vi trodsede rygeforbudet. Et slag på lommeregneren viste, at det svarede til ca 500 danske kroner. Herefter blev vi i busser transporteret 120 km østpå til Alanya, en køretur på godt 2 timer med et mindre ophold undervejs. Her fik vi en idé om det tyrkiske prisniveau, da vi for 100 kroner fik 35 kroner tilbage ved køb af 6 ½-liter øl og et par flasker vand.


Klima og geografi
Klik for en vejludsigt

Vejret i den sydlige og vestlige del af Tyrkiet er almindeligt middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. I det centrale Anatolien er somrene også varme og tørre, men vintrene kan være meget kolde. I nord ud mod Sortehavet regner det indtil 330 dage om året, mens klimaet i de østlige bjergegne nærmest er alpint.

Jan   Feb   Mar   Apr   Maj   Juni  Juli  Aug   Sep   Okt   Nov   Dec  
Gns. dagtemperatur 10 11 13 16 20 25 28 28 28 25 20 15
Gns. natttemperatur 6 7 8 11 15 19 24 23 21 14 10 8
Gns. vandtemperatur   17 17 18 21 22 24 27 28 28 27 25 22

Som det fremgår af ovenstående, er det en god idé at besøge Tyrkiet udenfor den varmeste periode. Vores første tur fandt sted i juli måned under ekstreme varmeforhold. Vores seneste besøg foregik i første halvdel i september med dagtemperaturer omkring 30 grader, nattemperaturer omkring 20 grader og med en vandtemperatur på 23-24 grader. Det anbefales at lægge sine besøg i april/maj eller i september/oktober. Men i øvrigt er det tyrkiske middelhavsklima mildt om vinteren. 10-15.000 turister bor i Alanya i vinterperioden.

Satellitfoto af Tyrkiet Tyrkiet har knap 70 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor på landet. De største byer er Istanbul (7.4 mill.), hovedstaden Ankara (3.2 mill), Izmir(2.7 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 99% af befolkningen er muslimer, størsteparten tilhører den suni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog hører til samme sproggruppe som finsk og ungarsk. Det tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet.

Geografisk og kulturelt rummer Tyrkiet så mange ekstremer, at det vil tage et helt liv at udforske dem. For dem, som sætter pris på badeliv, tilbydes rent, blåt vand og pragtfulde strande. Turkiet har mere end 8000 km kystlinie mod Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Arealet udgør mere end 775.000 km² med grænse mod Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent beliggende i Asien (Anatolien)og 3 procent i Europa (Trakien) betragtes Tyrkiet som en bro mellem øst og vest.

Som det fremgår af ovenstående satellitfoto er størsteparten af Tyrkiet bjergområde, som gradvist stiger, jo længere man kommer øst på. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurus bjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af højdepunkterne - både bogstaveligt og i overført forstand - er de betagende vulkaniske landskaber i Cappadocia i det centrale Anatolien med dets karakteristiske søjler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af års erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstens terrasser, som er dannet af århundreders løb af termale kilder. Ararat bjerget i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark efter sigende strandede efter syndfloden. De talrige caravanserais - datidens moteller - langs Silkevejen samt de utrolige moskéer vidner om de store kulturperioder under Seljukkerne og Ottomanerne.

Men inden vi kaster os ud i alle disse herligheder, vil jeg berette lidt om Tyrkiets historie. Hvis du ikke kan vente på at tage hul på ferieherlighederne, så klik her, så springer du forelæsningen over.


Tyrkiets historie
Også denne gang havde vi forberedt os inden afrejsen. Én af de turistguider, vi anskaffede, indeholdt godt 100 siders beskrivelse af Tyrkiets historie, så jeg kan selvfølgelig kun give dig en overfladisk gennemgang på disse sider.

Hittitterne
Det første kendte folkeslag var Hittitterne, som dominerede Anatolien fra bronzealderen (ca 2000 BC). Indtil år 1900 kendte man stort set kun hittitternes eksistens fra ældgamle ægyptiske skrifter samt fra biblen. I 1834 fandt en fransk arkitekt ved et tilfælde nogle gamle ruiner i nærheden af Bogazkale, men disse blev ignoreret, da man fandt det usandsynligt, at der skulle have været en gammel civilisation på et sådant øde sted sted. Men i 1905 fandt et tysk hold et antal lertavler med information om disse hittitter. Det lykkedes at tyde sproget, og det viste sig, at man havde fundet de ældste vidnesbyrd til dato om indo-europæiske fund. I dag ved vi, at hittitterne kom til Lilleasien fra den anden side af Sortehavet. Hittitterne var et steppefolk, som tilbad et stort antal forskellige naturguder, bl.a. en solgudinde og en stormgud. De medbragte mange mytologiske figurer fra deres hjemland.

Hittitterne overtog efterhånden hele Anatolien, og i 1594 BC slog de endog det magtfulde Babylon. Og i 1288 BC slog de Ægypten i slaget ved Kadesh, hvorefter der blev indgået en fredsaftale. Som så ofte før blev aftalen beseglet af et ægteskab, denne gang mellem datteren af Hattusilis III og farao Ramses II. På et tidspunkt besatte de størsteparten af det nuværende Syrien.

Perserne og Grækerne
Fra omkring 1150 BC begynde grækerne at invadere den vestlige del af Anatolien. Og den hittittiske krigsmaskine "gik i knæ", da grækerne angreb Troja omkring 1250 BC. Den masive invandring fra de græske øer og bystater lagde et kraftigt pres på hittitterne, og en række små kongedømmer foranstaltede mindre oprør. I 546 BC erobrerede perserne under kong Kyros det vestlige Anatolien og tog kong Krøsus til fange.

Omkring 330 BC blev Perserne "sat på porten" af Alexander den Store, der som bekendt tilkæmpede sig herredømmet fra Grækenland til Indien. I 334 BC indtog han Byzans på sin felttog mod Persien. Efter Alexanders død (323 BC) sloges hans generaler om boet, og det græske verdensrige begyndte at gå i opløsning.

Romerne
Næste fremmede stormagt i Anatolien var romerne. Først blev der indgået et forbund med Rom. I 133 BC lod Pergamons konge riget gå i arv til Rom - uvist af hvilken årsag. Dette medførte en del uro og oprør, som blev nedkæmpet med hård hånd af bl.a. Pompejus. Julius Cæcar afsluttede dette arbejde, og det var ved den lejlighed, han udtalte de kendte ord "Jeg kom. Jeg så. Jeg sejrede". Efter en periode med uro sænkede roen og freden sig over Anatolien, og velstanden voksede. Romernes liberale indstilling til religiøse forhold gav gode vilkår for udbredelse af kristendommen. Fx boede Paulus mere end 2 år i Efesos, og hans mange rejser i bl.a. Anatolien er levende beskrevet i Apostlenes gerninger. Efter ødelæggelsen af Jerusalem i år 70 flygtede mange jøder til det centrale Anatolien, hvor de fandt et fristed. Evangelisten Johannes menes at havde skrevet det fjerde evangelium i Efesos. Jomfru Maria skal have boet i en hytte i nærheden, indtil hendes død. Filip rejste til Pamukkale, hvor han senere led martyrdøden.

Det byzantinske rige
Efter at have vundet borgerkrigene i Rom (år 312) besluttede kejser Konstantin, at flytte det romerske imperiums hovedstad. Valget faldt på en lille by Byzantium ved Bosporus, og i 330 indvidede man den nye hovedstad, som fik navnet Konstantinopel. I virkeligheden døbte Konstantin byen Ny Rom, men i praksis kom den til at hedde Konstantinopel. Kort før sin død overgik Konstantin til kristendommen, som blev den officielle religion i det byzantinske rige. Det romerske imperium blev del i et vestromersk og et østromersk rige. Mens den vestlige del af riget blev invaderet af goter, vandaler, frankere m.fl. trivedes den østlige del - den byzantinske - udmærket.

Fra det 7. århundrede begyndte den arabiske invasion, som introducerede islam i Anatolien. I 675 påbegyndte araberne en belejring af Konstantinopel, som kom til at vare 4 år. Byen holdt dog stand på grund af sine solide bymure. Men gradvis mistede det byzantinske rige flere og flere af sine provinser til araberne, men der var dog også perioder med opblomstring. Afslutningen kom i 1453, da Konstantinopel blev indtaget og skiftede navn til Islamboul - Islams By.

Seldjukkerne
I det 11. århundrede grundlagde en relativ ukendt tyrkisk stamme, seldjukkerne en stat i Iran med Isfahan som hovedstad. Seldjukkerne viste sig at være vældige krigere. Efter omvendelse til islam betragtede de sig som arvtagere til de områder, som var blevet erobret under og efter Muhamed. De lå i stadig kamp med byzantinerne. Fjendtligheden var dog ikke større, end at man kunne stå sammen og slå mongolske invasionsforsøg tilbage. I de følgende år oprettedes den anatolske seldjukkiske stat som en del af det store seldjukiske rige, der regerede over det, der nu er Tyrkiet, Iran og Irak. Seldjukkerne blev stadig oftere udsat for mongolske overfald, ligesom de også blev presset af korsfarerne.

Osmannerne
Osman (1258-1326) Og nu dukkede en ny aktør op på den anatoliske scene, osmannerne. En legende fortæller om en flok udmattede seldjukker under ledelse af Alaeddin af Konya, som var hårdt trængt af en flok mongoler. Netop som alt håb var ude dukkede en rytterskare op på en bakketop og blandede sig i kampen på seldjukkernes side. Da den taknemlige Alaeddin efterfølgende spurgte om den fremmede leders navn, lød svarer "Mit navn er Ertugrul, og jeg er far til Osman". Osmannerne, som de siden blav kaldt, slog sig ned i det vestlige Anatolien, og grundlagde Det osmanniske imperium. Snart efter overgik de til den islamiske tro. I 1453 var osmannerne under Mehmet Erobreren stærke nok til at indtage Konstantinopel. Den prægtige domkirke Hagia Sofia ændrede status til en moske. Ottomanerne fortsatte med at udvide deres territorium og beherskede snart Syrien, Ægypten og Saudi Arabien med de hellige byer Mekka og Medina. Under sultan Suleyman den Prægtige (1495-1566) strakte rigets grænser sig fra udkanten af Wien til den persiske golf, og fra Krim til Nordafrika så langt sydpå som Ethiopien. Det ottomanske rige fortsatte med at vokse, indtil det i 1683 led sit første større nederlag ved belejringen af Wien. Hvis du har lyst, kan du læse mere herom på vores hjemmeside om Wien.

Suleymans efterfølgere kunne imidlertid ikke fastholde det osmanniske imperiums magt, og en lang nedtur begyndte. Det ottomaniske riges undersåtter gjorde oprør, som ofte blev støttet af de europæiske stormagter. Efter bitre opgør i 1832 blev kongedømmet Grækenland grundlagt, og serberne, bulgarerne, rumænerne, albanerne, armenerne og araberne fulgte snart efter med krav om selvstændighed.

De europæiske stormagter sværmede som gribbe over det smuldrende imperium. Uheldigvis tog Tyrkiet parti for Tyskland under første verdenskrig. Og i 1918 gik de krigens sejrherrer i gang med at dele Tyrkiet: Irak og Palæstina blev overdraget til England, Syrien og Libanon til Frankrig osv. Det så sort ud for "Europas syge mand", som man kaldte Tyrkiet. Men .. "når nøden er størst..."


Mustafa Kemal Atatürk
Kemal 'Atatürk' Mustafa Atatürk er født i 1881 i Saloniki, dengang en ottomansk by. Hans far døde, da Mustafa var dreng. Han gik først på en religiøs skole, men kom herefter på en moderne skole. I 1893 kom han på militærakademiet, hvor hans matematiklærer gav ham navnet Kemal, som betyder perfektionist. Herefter blev han kaldt Mustafa Kemal.

I 1905 forlod Mustafa Kemal militærakademiet med rang af kaptajn. Han blev udstationeret i Damaskus, hvor han sammen med kolleger dannede en bevægelse "fædreland og frihed" i modstand mod sultanens despotiske styre. Han vandt hæder for sin indsats i Albanien og Tripoli. I 1915 blev oberst Mustafa Kemal nationalhelt for sit forsvar af Gallipoli, og det lykkedes at kaste invasionsstyrkerne tilbage. I de følgende 2 år tjente han som general for ottomanske styrker i Palæstina og Aleppo.

I 1919 startede Mustafa Kemal en uafhængighedskrig for at slippe af med det forhadte sultanstyre. Og den 23. april 1920 blev der dannet en nationalforsamling. I juli 1923 underskrev regeringen Lausanne traktaten sammen med England, Frankrig, Grækenland, Italien m.fl. Og i oktober blev Ankara udnævnt til hovedstad for den nye tyrkiske stat, og Mustafa Kemal blev valgt til præsident.

De følgende år gennemførte Mustafa Kemal et stort antal reformer i landet. Der blev etableret et nyt politisk og juridisk system, både regering og undervisning blev sekulært (dvs verdsligt i modsætning til religiøst baseret), kvinderne fik flere rettigheder, det latinske alfabet blev indført i stedet for det arabiske osv. Desuden blev der lavet masser af reformer af videnskab, landbrug og industri. I 1934 gav nationalforsamlingen han tilnavnet "Atatürk", som betyder "Tyrkernes fader". I 1938 efter nogle måneders sygdom døde denne store statsmand, men han lever stadig i den tyrkiske befolknings bevidsthed. Hver by har en statue af ham, og hans billede er hængt op i talrige forretninger.

Heldigvis lykkedes det Atatürks efterfølger, Ismet Insny at holde Tyrkiet neutral under anden verdenskrig. I dag er Tyrkiet en republik, baseret på et demokratisk, verdsligt flerpartisystem. Nationalforsamlingen vælges ved frie valg, og landet styres af en regering under ledelse af en premierminister. Tyrkiet har været medstifter af OECD og the Black Sea Economic Cooperation Organisation, medlem af NATO, Europarådet og Europaparlamentet samt associeret medlem af EU. Tyrkiets forhåbninger om at komme med i EU trues desværre af problemer med menneskerettighederne, en ustabil økonomi samt ikke mindst vedvarende problemer med de kurdiske mindretal, som udgør ca 10 millioner.


Lille tyrkisk sprogguide
Det tyrkiske sprog skrives som nævnt med latinske bogstaver, dog anvendes nogle få specialtegn. Der lægges almindeligvis lige meget tryk på alle stavelser.

Følgende bogstaver udtales specielt:
c = djCami (moske) udtales djami
c = tjFoca udtales fotja
g forlænger den foranstående vokal og er selv stumDag (bjerg) udtales daa
i (i uden prik) udtales som en mellemting mellem ø og eAlti (seks) udtales alte
s = schKusadasi udtales Kuschadase
y = jYeni (ny) udtales jeni

Hilsener og høflige vendinger:
På hilsenen "hos geldiniz" (velkommen)svarer man "hos bulduk" (det er en glæde at være her).
God morgenGunaydin
God dag (hej)Merhaba
God aftenÝyi Aksamlar
Farvel (siges af den, som tager afsted)Allahaismarladik
Venligst (please)Lutfen
TakTesekkur ederim eller mersi
JaEvet
NejHayir

På restaurant:

Brød

Ekmek
VandSu
MineralvandMaden suyu
JuiceMeyva suyu
Vin (rød/hvid)Sarap
ØlBira
LamKuzu eti
KalvDana eti
KyllingPilic/Tavuk
FiskBalik
SkålCherefe

Spisekortet:
BrødEkmek
ForretterMezeler
Krydret lever med løgArnavut cigeri
Kold kylling i valnøddepure med hvidløgCerkes tavugu
Rå, krydrede kødbollerCig Kofte
Fyldte muslingerMidye dolmasi
Fyldte vinbladeYaprak dolmasi
Kallun (komave) suppe - Jeg har prøvet det i Grækenland ;-(Iskembe corbasi
FilétBonfile
Lam stegt på roterende spidDöner kebap
LammekoteletterPirzola
Grillet lam på spidShis kebap
Grillede kødboller på spidShis kofte

Ris:

Pilav:
Ris blandet med nødder, korender og løgIc pilav
Knækkede hvedekerner (bulgur)Bulgur pilavi

Frugt:

Meyvalar:
DruerUzum
BananerMuz
VandmelonKarpuz
FersknerSeftali
KirsebærKiraz
ÆblerElma
FignerIncir

 



Men nu ikke flere forelæsninger. Kom med os til feriebyen Alanya, hvor vores ferie startede med et besøg i tyrkisk bad. Efterfølgende vil vi tage dig med til det eventyrlige Kappadokien og det besynderlige Pamukkale.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side Næste side