Moldau af Smetana

Fra Århus til Prag
"Fra Fjerne lande kom hun, Dronning Dagmar". Denne linie fra en gammel folkevise kom jeg til at tænke på, da Birgit og jeg første gang kørte til Prag. I sit hjemland, Böhmen hed det dengang, bar hun navnet Markéta Drahomira. Det blev på dansk til Dagmar, da hun blev gift med Valdemar Sejr. Det skulle vise sig, at hun ikke er helt glemt i Prag - men herom senere. Vi havde ikke lavet nogen reservationer hjemmefra, så vi kørte blot ind til et hus, som havde et skilt med 'værelser til leje'. Desværre var der intet ledigt, men den flinke mand ringede til en bekendt, som kom og hentede os i sin skoda. Vi fulgte efter og endte inde midt i Prag. Her havde den pågældende en atelier lejlighed på 5. etage. Manden var kunstner og var så venlig at vise os den store samling af mønter og medaljer, han havde lavet gennem et langt liv. Da han hørte, at vi var fra Danmark, viste os han et par medaljer, han havde lavet af Tycho Brahe (ham møder vi senere). Her boede vi dejlig centralt i den uge, vi var i byen. Anden gang tog vi til Prag sammen med Rejseholdet. Altså ikke politiets rejsehold, men et hold af venner, som elsker at holde ferie samme. Denne gang tog vi på en uges bustur. Kurt havde fundet et lille hotel midt i byen, Ronnie (jo, vi er langt om længe igen begyndt at snakke til Kurt, men dømmekraft har nu aldrig været hans stærke side).


Bedrich Smetana (1824-1884)
Lige en advarsel, inden du klikker oppe i hjørnet for at høre Moldau symfonien - den fylder en del, men smukkere 'baggrund' kan man ikke få for et besøg i Prag. Smetana voksede op i Prag, hvor han blev undervist af bl.a. Liszt. Da han ikke kunne slå igennem som komponist, startede han en lille musikskole, som dog ikke gav det store udbytte. Private sorger (han mistede 3 af 4 døtre i løbet af 2 år) fik ham til at søge til Göteborg, hvor han opnåede anerkendelse som pianist, lærer og dirigent. Smetana besluttede at vende tilbage til Prag for at spille en aktiv rolle med at vække den tjekkiske kultur efter landets nederlag til Napoleon III.

Desværre måtte han konstatere, at han ikke var blevet mere populær undet sit fravær. Først efter at have udgivet et par operaer med nationalistiske temaer begyndte hans anseelse at stige. Mest kendt er han for sit symfoniske digt, Má vlast ('Mit fædreland'), som indeholder den medrivende Vltava (Moldau), et billede på den flod, som gennemstrømmer Prag. Smetana var den første nationale komponist i Tjekkiet, og han inkluderede sit lands legender, historie, karakter i sine værker.


Lidt historie
Prag er én af verdens smukkeste hovedstæder med en historie, som strækker sig over mere end 1000 år. Byen er første gang nævnt i 965 af en arabisk købmand, som taler om "denne smukke by af sten". I 973 blev Prag bispesæde, og i 1172 blev Judith broen - én af de første stenbroer i Europa - bygget. Prag har gennem tiden været sæde for de tjekkiske fyrster og kongehuset. Det første universitet nord for Alperne blev indviet i 1348.

I dag er Prag især kendt for sin smukke og imponerende bygninger, som repræsenterer alle stilarter. Dets centrum er 'fredet' som historisk område. Byen er opdelt i forskellige områder: Den gamle bydel (fra 1200 tallet), Den nye bydel (fra 1300 tallet - så helt ny er den altså ikke) og Den jødiske bydel. Hradcany med sine katedraler og slotsområdet har været sæde for konger, kejsere og præsidenter siden det 9. århundrede. Det, som især slår én, er de mange tårne og spir, som rager op alle vegne. I begyndelsen af 1800 tallet opgjorde man antallet til 103. I dag anslås antallet til mere end 500.
Prags gamle bytorv


Vi starter lige i centrum af Prag på det pragtfulde bytorv. Som i alle andre storbyer kan det ikke anbefales selv at transportere sig rundt. Tag sporvognen, det er let at finde ud af, og koster næsten intet. Der er også en metro. Ganske vist ikke særlig omfattende, men hurtig, hvis du skal fra den ene ende af byen til den anden. Det vil vi nu ikke. I stedet vil vi trave rundt i den gamle bydel af Den gyldne Stad, et navn, den skulle den have fået efter farvene på hustagene i byen. Vi spiste flere gange i små restauranter på eller i nærheden af det smukke, gamle torv. (Det ville bare have været dejligt, hvis der ikke havde været så mange turister). Inden vi begiver os på opdagelse i Prag må jeg fortælle, at det ikke er muligt på disse få sider at beskrive denne store dejlige by. Men måske kan du få lyst til selv at tage derned. Eller få genopfrisket nogle minder. Heller ikke så ringe.


Det gamle bytorv er én af de ældste og smukkeste pladser i Prag med sin uregelmæssige form omringet af charmerende huse fra middelalderen eller renaissancen. På østsiden ligger et gotisk hus, hvor oprindelig Týn skolen lå. Igennem dette hus er der en passage til Týn Katedralen, hvis karakteristiske profil du ser i baggrunden.

Sct. Nicholas kirken
Her ligger den høje Sct. Nicholas kirke. Den har ført en omtumlet tilværelse, og i en periode i det 18. århundrede century blev kirken bl.a. anvendt til gymnastikopvisninger. Fx. demonstrerede franskmanden Jean-Pierre Blanchard, som var den første der svømmede over Kanalen, sin teknik her i 1791. Sct. Nicolas var beskytter for fanger, kvinder og børn. Den 6- december fejrer man denne helgen. Mange klæder sig ud med et langt, hvidt skæg og går rundt på gaderne, og spørger børnene, om de har været artige. Synes du også, at han minder om vores julemand?
På vestsiden ligger Malé Námestí (den lille plads), hvor der er et smukt springvand.


Det gamle rådhus
Da Prag i 1338 blev udnævnt til hovedstad, købte byen et stort hus på et hjørne af Starometske Namesti pladsen og indrettede det som rådhus. Efterhånden som byen voksede, blev flere nærliggende huse opkøbt og føjet til rådhuset. Disse mange til- og ombygninger er forklaringen på den særprægede arkitektur. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, udbrød der brand i rådhuset, og store partier blev ødelagt. Heldigvis blev de historisk set mest interessante dele uberørt. Disse skader er dog udbedret.

Pladsen domineres af det høje tårn på det gamle rådhus med det prægtige astronomiske ur. Hver hele time samles et stort antal mennesker (turister er vel også en slags mennesker?) foran uret. 2 vinduer øverst i tårnet åbnes, når klokken slår det første slag, og ud kommer de 12 apostle 2 ad gangen. Til sidst kommer et skelet, som symboliserer døden. Skelettet slår på en klokke, og vender et timeglas. Også andre figurer optræder. Udover selvfølgelig at vise tidspunktet angiver uret månens faser og himlens dyretegn. Uret er fremstillet af urmageren Hanus. Ifølge et sagn var byens befolkning så stolte af deres ur, og for at forhindre, at Hanus skulle bygge et tilsvarende (eller flottere) i en anden by, stak de hans øjne ud (ja, jeg har jo sagt, at det er et sagn).

På østvæggen hænger navnene på de 27 ledere af oprøret mod det habsburgske herredømme. Midt på pladsen ligger et monument for Jan Hus, som blev brændt i 1415 for sin kritik af kirken.


Týn Katedralen
Det kæmpemæssige tårn på Týn Katedralen udgør en modvægt til rådhuset. Kirken var oprindelig en hospitalskirke, grundlagt i det 10. århundrede. I det 14. århundrede blev kirken hoved katedral for den gamle bydel. Den er én af de smukkeste gotiske bygninger i Tjekkiet. På nordsiden findes en særlig smuk portal.

For en dansker er det spændende at vide, at den berømte astronom Tycho Brahe ligger begravet i kirkens krypt, og der findes en mindeplade over hans grav. Tycho Brahe boede som bekendt på øen Ven, hvor han byggede slottet og observatoriet Uranienborg. Her foretor han sammen med sine elever talrige målinger og observationer af himmellegemerne og deres bevægelser. Imidlertid kom han i klammeri med Christian IV og forlod Danmark for at slå sig ned i Prag. Én af hans elever her blev Johannes Kepler, som spillede en stor rolle med hensyn til at få placeret solen i centrum af vores lille solsystem. Udover at være astronom var Brahe også astrolog, og huskes måske især for de såkaldte Tycho Brahes dage. Kejseren Rudolf II fik Brahe til at stille sig sit horoskop, og fik bl.a. at vide, at hans skæbne var forbundet til den største af løverne i slotshaven. Da denne en dag døde, faldt kejseren i dyb melankoli, og inden måneden var omme lå han i sin grav. Tro det, om du vil. Tycho Brahe døde i Prag i 1601.


Tyl teatret
Teatret (Stavovdké divadlo), som er et af de smukkeste, historiske teatre i Europa, blev indviet i 1783. Det har siden 1920 været en del af National teatret. Indtil da havde repertoiret overvejende været tysk. Men nu begyndte den tjekkiske bevidsthed at vokse. Ellers er teatret mest kendt for sin tilknytning til Mozart. I 1787 var der verdenspremiere på "Don Juan" - med Mozart som dirigent. Mozart tilbragte megen tid i Prag, og det var her, at han komponerede "Figaros Bryllup". Milos Foreman har også anvendt teatret, da han indspillede sin film "Amadeus". I tidens løb har de største navne optrådt her: Carl Maria von Weber, Paganini, Anton Rubinstein, Gustav Mahler osv. Første gang, Birgit og jeg var i Prag, boede vi i nærheden, og stod ofte og beundrede den smukke bygning.


Krudttårnet
Vi passerede også tit forbi Krudttårnet. Det indgik sammen med andre tilsvarende tårne i befæstningen af byen. Et mere kendt eksempel er brotårnet ved Karlsbroen - det får du at se på næste side. Navnet har det efter sigende fået, fordi det blev brugt til opbevaring af krudt. Pynt i form af forgyldninger og statuer er blevet føjet til senere.


Den jødiske bydel
Korstogene medførte bl.a., at de internationale markeder faldt i betydning, hvilket selvfølgelig var en fordel for de lokale markeder. I det gamle Prag lå markedet på bytorvet - se ovenfor. Det jødiske samfund, som var bosat i umiddelbar nærhed af markedet, voksede i størrelse og betydning. Det havde sit eget religiøse system med udstrakt selvstyre. Centrum for det sociale og religiøse liv var synagogen. Pinkas Synagogen er én af de ældste. Imidlertid skete der en drastisk ændring af jødernes forhold i 1215, da pavestaten proklamerede, at alle jøder var fanger og slaver af det romerske rige. For fremtiden måtte de ikke længere beskæftige sig med håndværk eller landbrug, men alene med pengeveksling. Midt i 1700-tallet blev jøderne oven i købet forvist fra Böhmen. Dette medførte en voldsom tilbagegang, og omkring det 19. århundrede var området rent slum. Bydelen (ghettoen) havde også været udsat for flere brande. Så i begyndelsen af dette århundrede skete der en vis renovering af bydelen.

Her ligger den ældste jødiske kirkegård i Europa, den går tilbage til midten af det 15. århundrede. Mere end 20.000 mennesker menes at være begravet her på kirkegården, fordelt på adskillige lag. Besøg også "Det jødiske museum" i Klaus synagogen med mange minder om ghetto-livet. På væggene af Pinkas Synagogen er skrevet navnene på de 77292 jøder fra området, som døde i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig.


John Lennon muren
På Velkoprevorské Námestí findes en mur, hvor der i lang tid var et billede af John Lennon. Billedet blev malet, efter at John Lennon blev skudt i 1980. Nogle af hans tekster var også skrevet på muren. Under den totalitære periode i Prag var denne mur et symbol på frihed og oprør. Myndighederne forsøgte st standse projektet - men uden held.


Wenceslas Plads
Wenceslas Pladsen er Prags indkøbscenter, hvor du kan finde tjekkisk (böhmisk) krystal og andre lokalt fremstillede varer. På pladsen står en statue af Sct Wenceslas med 4 skytshelgener for Tjekkiet: Sct Prokop, Sct Adalbert, Sct Ludmila og Sct Agnes. Det var her i nærheden, at Erling fik stjålet sin tegnebog. En fattig pige (hun havde i hvert fald ikke så meget tøj på) bad om ild til sin cigaret. Desværre nøjedes hun ikke med tændstikken. Dagen efter brugte vi flere timer på forgæves at overbevise de lokale politibetjente om, at pigen ikke var zigøjner. Det er tilsyneladende den forklaring, man helst vil købe i Prag.


 

Den ultimativt bedste site på Internettet om Prag - og ikke kun blandt de danske - er denne. Klik her for et besøg. Ellers kan du jo fortsætte med os til slotsområdet.