Fra Aarhus til Prag

"Fra Fjerne lande kom hun, Dronning Dagmar". Denne linie fra en gammel folkevise kom jeg til at tænke på, da Birgit og jeg første gang kørte til Prag. I sit hjemland, Böhmen hed det dengang, bar hun navnet Markéta Drahomira. Det blev på dansk til Dagmar, da hun blev gift med Valdemar Sejr. Det skulle vise sig, at hun ikke er helt glemt i Prag - men herom senere. Vi havde ikke lavet nogen reservationer hjemmefra, sa vi kørte blot ind til et hus, som havde et skilt med 'værelser til leje'. Desværre var der intet ledigt, men den flinke mand ringede til en bekendt, som kom og hentede os i sin skoda. Vi fulgte efter og endte inde midt i Prag. Her havde den pågældende en atelier lejlighed på 5. etage. Manden var kunstner og var så venlig at vise os den store samling af mønter og medaljer, han havde lavet gennem et langt liv. Da han hørte, at vi var fra Danmark, viste os han et par medaljer, han havde lavet af Tycho Brahe (ham møder vi senere). Her boede vi dejlig centralt i den uge, vi var i byen. Anden gang tog vi til Prag sammen med Rejseholdet. Altså ikke politiets rejsehold, men et hold af venner, som elsker at holde ferie samme. Denne gang tog vi på en uges bustur. Kurt havde fundet et lille hotel midt i byen, Ronnie (jo, vi er langt om længe igen begyndt at snakke til Kurt, men dømmekraft har nu aldrig været hans stærke side).

Bedrich Smetana (1824-1884)

Lige en advarsel, inden du klikker oppe i hjørnet for at høre Moldau symfonien - den fylder en del, men smukkere 'baggrund' kan man ikke få for et besøg i Prag. Smetana voksede op i Prag, hvor han blev undervist af bl.a. Liszt. Da han ikke kunne slå igennem som komponist, startede han en lille musikskole, som dog ikke gav det store udbytte. Private sorger (han mistede 3 af 4 døtre i løbet af 2 år) fik ham til at søge til Gøteborg, hvor han opnåede anerkendelse som pianist, lærer og dirigent. Smetana besluttede at vende tilbage til Prag for at spille en aktiv rolle med at vække den tjekkiske kultur efter landets nederlag til Napoleon III.

Desværre måtte han konstatere, at han ikke var blevet mere populær undet sit fravær. Først efter at have udgivet et par operaer med nationalistiske temaer begyndte hans anseelse at stige. Mest kendt er han for sit symfoniske digt, Má vlast ('Mit fædreland'), som indeholder den medrivende Vltava (Moldau), et billede på den flod, som gennemstrømmer Prag. Smetana var den første nationale komponist i Tjekkiet, og han inkluderede sit lands legender, historie, karakter i sine værker.

Lidt historie

Prag er én af verdens smukkeste hovedstæder med en historie, som strækker sig over mere end 1000 år. Byen er første gang nævnt i 965 af en arabisk købmand, som taler om "denne smukke by af sten". I 973 blev Prag bispesæde, og i 1172 blev Judith broen - én af de første stenbroer i Europa - bygget. Prag har gennem tiden været sæde for de tjekkiske fyrster og kongehuset. Det første universitet nord for Alperne blev indviet i 1348.

I dag er Prag især kendt for sin smukke og imponerende bygninger, som repræsenterer alle stilarter. Dets centrum er 'fredet' som historisk område. Byen er opdelt i forskellige områder: Den gamle bydel (fra 1200 tallet), Den nye bydel (fra 1300 tallet - så helt ny er den altså ikke) og Den jødiske bydel. Hradcany med sine katedraler og slotsområdet har været sæde for konger, kejsere og præsidenter siden det 9. århundrede. Det, som især slår én, er de mange tårne og spir, som rager op alle vegne. I begyndelsen af 1800 tallet opgjorde man antallet til 103. I dag anslås antallet til mere end 500.

Prags gamle bytorv

Vi starter lige i centrum af Prag på det pragtfulde bytorv. Som i alle andre storbyer kan det ikke anbefales selv at transportere sig rundt. Tag sporvognen, det er let at finde ud af, og koster næsten intet. Der er også en metro. Ganske vist ikke særlig omfattende, men hurtig, hvis du skal fra den ene ende af byen til den anden. Det vil vi nu ikke. I stedet vil vi trave rundt i den gamle bydel af Den gyldne Stad, et navn, den skulle den have fået efter farvene på hustagene i byen. Vi spiste flere gange i små restauranter på eller i nærheden af det smukke, gamle torv. (Det ville bare have været dejligt, hvis der ikke havde været så mange turister). Inden vi begiver os på opdagelse i Prag må jeg fortælle, at det ikke er muligt på disse få sider at beskrive denne store dejlige by. Men måske kan du få lyst til selv at tage derned. Eller få genopfrisket nogle minder. Heller ikke så ringe.

Det gamle bytorv er én af de ældste og smukkeste pladser i Prag med sin uregelmæssige form omringet af charmerende huse fra middelalderen eller renaissancen. På østsiden ligger et gotisk hus, hvor oprindelig Týn skolen lå. Igennem dette hus er der en passage til Týn Katedralen, hvis karakteristiske profil du ser i baggrunden.

Sct. Nicholas kirken

Her ligger den høje Sct. Nicholas kirke. Den har ført en omtumlet tilværelse, og i en periode i det 18. århundrede century blev kirken bl.a. anvendt til gymnastikopvisninger. Fx. demonstrerede franskmanden Jean-Pierre Blanchard, som var den første der svømmede over Kanalen, sin teknik her i 1791. Sct. Nicolas var beskytter for fanger, kvinder og børn. Den 6- december fejrer man denne helgen. Mange klæder sig ud med et langt, hvidt skæg og går rundt på gaderne, og spørger børnene, om de har været artige. Synes du også, at han minder om vores julemand?

På vestsiden ligger Malé Námestí (den lille plads), hvor der er et smukt springvand.

Det gamle rådhus

Da Prag i 1338 blev udnævnt til hovedstad, købte byen et stort hus på et hjørne af Starometske Namesti pladsen og indrettede det som rådhus. Efterhånden som byen voksede, blev flere nærliggende huse opkøbt og føjet til rådhuset. Disse mange til- og ombygninger er forklaringen på den særprægede arkitektur. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, udbrød der brand i rådhuset, og store partier blev ødelagt. Heldigvis blev de historisk set mest interessante dele uberørt. Disse skader er dog udbedret.

Pladsen domineres af det høje tårn på det gamle rådhus med det prægtige astronomiske ur. Hver hele time samles et stort antal mennesker (turister er vel også en slags mennesker?) foran uret. 2 vinduer øverst i tårnet åbnes, når klokken slår det første slag, og ud kommer de 12 apostle 2 ad gangen. Til sidst kommer et skelet, som symboliserer døden. Skelettet slår på en klokke, og vender et timeglas. Også andre figurer optræder. Udover selvfølgelig at vise tidspunktet angiver uret månens faser og himlens dyretegn. Uret er fremstillet af urmageren Hanus. Ifølge et sagn var byens befolkning så stolte af deres ur, og for at forhindre, at Hanus skulle bygge et tilsvarende (eller flottere) i en anden by, stak de hans øjne ud (ja, jeg har jo sagt, at det er et sagn).

På østvæggen hænger navnene på de 27 ledere af oprøret mod det habsburgske herredømme. Midt på pladsen ligger et monument for Jan Hus, som blev brændt i 1415 for sin kritik af kirken.

Týn Katedralen

Det kæmpemæssige tårn på Týn Katedralen udgør en modvægt til rådhuset. Kirken var oprindelig en hospitalskirke, grundlagt i det 10. århundrede. I det 14. århundrede blev kirken hoved katedral for den gamle bydel. Den er én af de smukkeste gotiske bygninger i Tjekkiet. På nordsiden findes en særlig smuk portal.

For en dansker er det spændende at vide, at den berømte astronom Tycho Brahe ligger begravet i kirkens krypt, og der findes en mindeplade over hans grav. Tycho Brahe boede som bekendt på øen Ven, hvor han byggede slottet og observatoriet Uranienborg. Her foretog han sammen med sine elever talrige målinger og observationer af himmellegemerne og deres bevægelser. Imidlertid kom han i klammeri med Christian IV og forlod Danmark for at slå sig ned i Prag. Én af hans elever her blev Johannes Kepler, som spillede en stor rolle med hensyn til at få placeret solen i centrum af vores lille solsystem. Udover at være astronom var Brahe også astrolog, og huskes måske især for de såkaldte Tycho Brahes dage. Kejseren Rudolf II fik Brahe til at stille sig sit horoskop, og fik bl.a. at vide, at hans skæbne var forbundet til den største af løverne i slotshaven. Da denne en dag døde, faldt kejseren i dyb melankoli, og inden måneden var omme lå han i sin grav. Tro det, om du vil. Tycho Brahe døde i Prag i 1601.

Tyl teatret

Teatret (Stavovdké divadlo), som er et af de smukkeste, historiske teatre i Europa, blev indviet i 1783. Det har siden 1920 været en del af National teatret. Indtil da havde repertoiret overvejende været tysk. Men nu begyndte den tjekkiske bevidsthed at vokse. Ellers er teatret mest kendt for sin tilknytning til Mozart. I 1787 var der verdenspremiere på "Don Juan" - med Mozart som dirigent. Mozart tilbragte megen tid i Prag, og det var her, at han komponerede "Figaros Bryllup". Milos Foreman har også anvendt teatret, da han indspillede sin film "Amadeus". I tidens løb har de største navne optrådt her: Carl Maria von Weber, Paganini, Anton Rubinstein, Gustav Mahler osv. Første gang, Birgit og jeg var i Prag, boede vi i nærheden, og stod ofte og beundrede den smukke bygning.

Krudttårnet

Vi passerede også tit forbi Krudttårnet. Det indgik sammen med andre tilsvarende tårne i befæstningen af byen. Et mere kendt eksempel er brotårnet ved Karlsbroen - det får du at se på næste side. Navnet har det efter sigende fået, fordi det blev brugt til opbevaring af krudt. Pynt i form af forgyldninger og statuer er blevet føjet til senere.

Den jødiske bydel

Korstogene medførte bl.a., at de internationale markeder faldt i betydning, hvilket selvfølgelig var en fordel for de lokale markeder. I det gamle Prag lå markedet på bytorvet - se ovenfor. Det jødiske samfund, som var bosat i umiddelbar nærhed af markedet, voksede i størrelse og betydning. Det havde sit eget religiøse system med udstrakt selvstyre. Centrum for det sociale og religiøse liv var synagogen. Pinkas Synagogen er én af de ældste. Imidlertid skete der en drastisk ændring af jødernes forhold i 1215, da pavestaten proklamerede, at alle jøder var fanger og slaver af det romerske rige. For fremtiden måtte de ikke længere beskæftige sig med håndværk eller landbrug, men alene med pengeveksling. Midt i 1700-tallet blev jøderne oven i købet forvist fra Böhmen. Dette medførte en voldsom tilbagegang, og omkring det 19. århundrede var området rent slum. Bydelen (ghettoen) havde også været udsat for flere brande. Så i begyndelsen af dette århundrede skete der en vis renovering af bydelen.

Her ligger den ældste jødiske kirkegård i Europa, den går tilbage til midten af det 15. århundrede. Mere end 20.000 mennesker menes at være begravet her på kirkegården, fordelt på adskillige lag. Besøg også "Det jødiske museum" i Klaus synagogen med mange minder om ghetto-livet. På væggene af Pinkas Synagogen er skrevet navnene på de 77292 jøder fra området, som døde i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig.

John Lennon muren

På Velkoprevorské Námestí findes en mur, hvor der i lang tid var et billede af John Lennon. Billedet blev malet, efter at John Lennon blev skudt i 1980. Nogle af hans tekster var også skrevet på muren. Under den totalitære periode i Prag var denne mur et symbol på frihed og oprør. Myndighederne forsøgte st standse projektet - men uden held.

Wenceslas Plads

Wenceslas Pladsen er Prags indkøbscenter, hvor du kan finde tjekkisk (böhmisk) krystal og andre lokalt fremstillede varer. På pladsen står en statue af Sct Wenceslas med 4 skytshelgener for Tjekkiet: Sct Prokop, Sct Adalbert, Sct Ludmila og Sct Agnes. Det var her i nærheden, at Erling fik stjålet sin tegnebog. En fattig pige (hun havde i hvert fald ikke så meget tøj på) bad om ild til sin cigaret. Desværre nøjedes hun ikke med tændstikken. Dagen efter brugte vi flere timer på forgæves at overbevise de lokale politibetjente om, at pigen ikke var zigøjner. Det er tilsyneladende den forklaring, man helst vil købe i Prag.

 

Hvorfor tog Rejseholdet til Prag?

Hvis du kender vores såkaldte rejsehold, vil du nok undre dig over, at vi er taget til kulturbyen Prag. Men forklaringen skyldes nedennævnte statistik, som Karin havde læst i et blad ved frisøren. Nu er Karin en person, som ikke tager let på væskebalancen. Ikke at hun drikker, men som jeg plejer at sige: hun kan jo ikke gøre for, at hun ikke går så langt på literen som vi andre.

Ølindtagelsen i udvalgte europæiske lande i 1995	Forbrug pr person
Tjekkoslovakiet	159 liter
Tyskland	138 liter
Danmark	124 liter
Frankrig	39 liter
Italien	25 liter

Det kom som et chock for Karin, at vi danskere først kom ind på en tredjeplads i det europæiske selskab. Det kunne kun betyde, at ølpriserne i de andre lande var så meget lavere end i Danmark. Under kommunismen steg ølprisen voldsomt, fra 1.70 til 2.50 tjekkiske kroner pr. halvliter. Én af de mest kendte tjekkiske øldrikkere, Svejk fra Jaroslav Haseks roman "Den gode soldat Svejks eventyr" siger: "den regering, som lader ølprisen stige, vil uvægerligt falde i løbet af et år. For kommunismens vedkommende kom det dog til at vare 5 år, inden spådommen gik i opfyldelse. Værtshuset U Kalicha, hvor Svejk aftalte at mødes med sin ven "klokken 6 om aftenen efter krigen" ligger i Na bojisti 12-14.

Hradcany slotsområdet

Området ved Prag Slottet hedder Hradcany og blev grundlagt i det 14. århundrede. Navnet Hradcany betyder dem der bor på slottet. I løbet af middelalderen blev mange af de gamle bygninger erstattet af flotte bygninger i barok stil. Og mange paladser blev bygget: Ærkebiskoppens Palads, Det Toscanske Palads, Sternberg Paladset etc. Her ligger også et større antal kirker, fx. Sct Nepomuks kirke, og et tidligere karmeliter kloster. Pladser og veje er udsmykket med skulpturer, så det er en sand museumsvandring at slentre rundt. I 1784, da byerne i området blev samlet under navnet Prag, blev Hradcany én af byens 4 kvarterer. Slotsområdet er så stort, at det kræver en kyndig guide for at få et ordentligt udbytte. Og det havde vi. Han hed Verner og havde studeret historie i danmark. Han var meget vidende og meget engageret.

Prag Slottet

Prag Slottet (Hrad Slottet) repræsenterer et væld af stilarter, som følge af om- og tilbygninger foretaget over mere end 1000 år. Oprindelig en hel lille by med sine egne mure omkring. I begyndelsen af det 14. århundrede var det så forfaldent, at Karl IV lod det fuldstændigt renovere og ændrede det til et prægtigt palads i gotisk stil. I dag er det bl.a. bolig for landets lille, store præsident Havel. Vi så hans fordør, forsynet med en klokke. I følge Verner kunne en borger ringe på og have en temmelig stor sandsynlighed for, at hans præsident kom ud og sagde goddag. Næsten danske tilstande. Men lad os kigge os omkring på området, som er både stort og kuperet.

Sct Vitus Katedralen

Fundamentet for katedralen er en rundkirke, grundlagt af prins Wenceslas i 926. Wenceslas blev myrdet af sin broder og efterfølgende gjort til helgen, og han blev gravsat i kirken. Da kirken også blev 'forfremmet' til domkirke, blev den snart for lille til den store tilstrømning af pilgrimme, og der blev bygget en ny og større kirke på stedet i form af en romersk basilika.

Under et besøg hos paven - det var mens han boede i Avignon - overtalte Karl IV ham til at udnævne Prags biskop til ærkebiskop. Også mens han var i Avignon arrangerede den dynamiske Karl, at den berømte arkitekt Matthias af Arras skulle forestå byggeriet af den nye katedral - for selvfølgelig var det nødvendigt med en ny katedral.

Det overstiger både mine evner (og min energi) at beskrive alt det, du bør se i kirken. Et separat kapel rummer resterne af prins Wenceslas. Det ligger på resterne af basilikaen. I kapellet er en smuk statue af Wenceslas. Væggene er udsmykket med malerier og store, skinnende diamanter og ædelstene.

Katedralen er gennem tiden anvendt som begravelsesplads for nationens store mænd og kvinder, og gravene er rigt udsmykket med statuer. Statuen af den knælende Sct John Nepomuk er lavet i sølv og er den første rokokko skulptur i landet. Desuden er der buster af Karl IV's familie (21 medlemmer). Ligesom alle Prags ærkebiskopper gennem tiden er repræsenteret. Desuden er der et større antal religiøse statuer. Men kom selv og se.

Udenfor katedralen bliver man fascineret af de mange gargoyles, som symboliserer kampen mellem det gode og det onde. Endelig skal nævnes Den gyldne Port, som fører ind til den store hall, som rummer kronjuvelerne og den tjekkiske kongekrone, sceptret og guldæblet. Det siges, at den, som ifører sig kronen uden at have den fornødne autoritet, vil dø. I det lange løb er det sikkert korrekt. Det har formentlig været en god og billig tyveriforsikring. Men måske er der noget om snakken. Under den tyske besættelse under 2. verdenskrig placerede Heydrich, som var 'beskytter' af Tjekkoslovakiet, kronen på sin søns hoved. Heydrich blev som bekendt likvideret af lokale frihedskæmpere. Og hans søn blev senere dræbt under et biluheld.

Sct George's Basilika

Sct George's Basilika er den næstældste kirke i slotsområdet, grundlagt i 920. Den første kvindelige helgen(inde) og martyr Ludmilla er begravet i kirken. Det fortælles, at en senere bygherre fjernede nogle af Ludmillas rester, hvilket førte til hans og hans efterfølgeres død. Hans søn opfattede det som en straf fra himlen, og han sørgede for, at relikvierne blev bragt tilbage. Først da kunne ombygningen fuldføres. På hendes gravsted fra 1370 står en statue af hende.

Inde i kirken findes mange smukke fresko malerier af Jomfru Maria, Johannes Døberen og de 4 evangelister. Et smukt relief viser Jomfru Marias kroning til himlens dronning. Et mindre smukt syn er en skulptur af et skelet med frøer, slanger og firben kravlende hen over sig. Historien fortæller, at en jaloux billedhugger dræbte kvinden og smed hendes lig i en bæk. I fængslet før hans henrettelse lavede han dette portræt af kvinden.

Den gyldne Gade

Ved Prag slottet - på vej ned til floden, ligger en uanseelig samling huse i skyggen af de smukke paladser. Det er den såkaldte gyldne gade. Der knytter sig mange historier til disse 16 små huse, og endnu i dag er historikerne uenige om husenes betydning og anvendelse. I slutningen af det 16- århundrede var Prag fascineret af tanken om at kunne fremstille guld. Rudolf II af Habsburg var meget interesseret i videnskab: astronomi, astrologi og alkymi. (Efterhånden er de fleste blevet klar over, at kun den førstnævnte kan kaldes en videnskab. De to øvrige i bedste/værste fald en lidenskab). På det tidspunkt mente man, at man kunne fremstille guld ved hjælp af kviksølv, svovl, salt og andre ingredienser. Og under ganske bestemte astronomiske forhold også livseleksir. Det menes, at disse eksperimenter fandt sted i Den gyldne Gade. Mange af disse berømte alkymister endte i fængsel efter at have mislykkedes med deres forehavender.

Karlsbroen

I 1800 skrev filosoffen Arthur Schopenhauer i sin dagbog: over floden Moldau går en meget smuk bro ..., hvorpå der står mange religiøse statuer, et vidunderligt kunstværk. Karlsbroen, som nok er den største turist attraktion i Prag, er opkaldt efter den romerske kejser og den tjekkiske konge Karl IV. Oprindelig var det en simpel bro, som skulle anvendes til ridderturneringer. Efterhånden som katolicismen fik magt blev der opsat et større antal statuer med religiøse motiver - i dag er der ca. 75 - så når man passerer broen, er det som at gå i et billedgalleri. Den mest kendte statue forestiller Sct. Nepomuk. Han var dronningens skriftefader, og kongen, som var meget jaloux, forsøgte at presse Nepomuk til at afsløre dronningens skriftemål. Nepomuk nægtede, hvorefter kongen beordrede ham smidt i floden, hvor han druknede. Over hans hoved viste sig en gylden glorie, hvilket er forklaringen på de stjerner, der omgiver hans hoved på alle statuer i byen. I øvrigt er passage af broen et forhindringsløb mellem handlende, som falbyder alle mulige (og umulige) varer. Man siger om Prag, her taler hver sten - det gælder om nogen steder på Karlsbroen.

Brotårnet

Hvis du ønsker et godt view af broen, så tag en tur op i brotårnet. Det er bygget af Peter Parler, som også stod for bygning af Sct. Vitus Katedralen. Brotårnet er som krudttårnet en del af befæstningen af den gamle by. I 1621 blev 10 af de 12 afhuggede hoveder fra eksekutionen hængt op til skræk og advarsel. 10 år gik der, inden de efterladte fik lov til at begrave hovederne i Týnkirken. Tårnet, som er i 2 etager, er rigt udsmykket med heraldiske dekorationer. Fra toppen kigger kejseren ned på os. Kejseren, som personligt nedlagde hjørnestenen, er omgivet af sin søn Wenceslas og Sct Vitus, som er broens beskytter.

Vi besluttede, at mændene (Kurt, Erling og mig selv) ville tage en tur til Theresienstadt. Hvis du ikke ved noget om Theresienstadt, så synes jeg, du skulle følge med os. Imens ville kvindfolkene tage på marked og forsøge at komme af med nogle penge. Til trods for overdådige måltider sank vores pengebeholdning langsomt på grund af de lave priser.

 

På vej til en koncentrationslejr

Hverken Erling, Kurt eller jeg havde tidligere været i en koncentrationslejr. Vi kendte alle et par personer, som havde været interneret i Frøslevlejren under 2. verdenskrig. Et ophold her kunne være hårdt nok, men vi anede, at de grusomheder, der blev begået i de andre lejre i Tyskland, Polen og Tjekkoslovakiet, var langt mere forfærdelige. Med Verner som guide kørte vi i bus de ca. 150 kilometer fra Prag til Theresienstadt. I virkeligheden hedder byen Terezin - Theresienstadt var det navn, som tyskerne gav den, da de besatte byen og den nærliggende fæstning i 1941. Undervejs i bussen så vi en film, så vi var lidt forberedt på rædslerne.

Theresienstadt

Theresienstadt blev oprettet af nazisterne i november 1941. Den lille by blev indrettet til en jødisk ghetto. Fæstningen udenfor byen, som i mange år var blevet anvendt til at huse militære og politiske modstandere, blev anvendt som koncentrationslejr. Mere end 150.000 jøder passerede gennem ghettoen i de 4 år, den eksisterede. I 1943 begyndte der at brede sig rygter om, at nazisterne udryddede jøder med gas i disse lejre. Den 'dygtige' nazistiske propagandamaskine ombyggede herefter lejren i Theresienstadt til en mønsterlejr. Der blev anlagt blomsterhaver i ghettoen. Der blev bygget forretninger og skoler - sågar en lille kafé blev indrettet. Herefter indspillede nazisterne en 'dokumentarfilm' for at vise, hvor godt jøderne blev behandlet i lejren. Efter indspilningen blev de jødiske medvirkende sendt til døden i Auschwitz. Nazisterne inviterede (nødtvungent) en kommission fra Røde Kors til at inspicere lejren. Her blev de jødiske fanger tvunget til at spille fodbold, opføre teater - alt efter nazistisk instruktion. Og Røde Kors - som havde dansk deltagelse - lod sig føre bag lyset af denne facade. Inden kommissionen dukkede op, havde man sendt de 15.000 mest medtagne fanger til Auschwitz.

Efter en kort rundtur i Terezin blev vi kørt ud til fæstningen. Ganske vist var Theresienstadt ikke tænkt som en egentlig udryddelseslejr som Dachau og Auschwitz, men blev i begyndelsen brugt som en gennemgangslejr til Auschwitz. Men af de næsten 150.000 mænd, kvinder og børn, som blev deporteret til Theresienstadt fra Tjekkoslovakiet, Tyskland, østrig, Holland og Danmark, døde de 34.000. Af ca. 87.000 mennesker, som blev sendt østpå fra Terezin, døde 83.000. Uden for fæstningen ligger en kirkegård, hvor mange tusinde fanger blev begravet. Af skiltene kunne vi se, at mange var døde senere end maj 1945, hvor lejren blev befriet af Russerne. De var simpelthen så medtagne, at de ikke overlevede.

Inde i fæstningen kom vi alle efter tur ind i en isolationscelle. Cellen var ca. 2 x 1 meter. I én af disse celler havde siddet den person, som man almindeligvis giver skylden for udbruddet af 1. verdenskrig: den student, som havde dræbt den serbiske tronfølger i Sarejevo. Vi så også nogle fællesrum, hvor 25-30 mennesker havde opholdt sig døgnet rundt. Der var så lidt plads i rummet, at man havde opholdt sig det meste af tiden i de køjer, som stod langs væggene. Ofte var 2-3 personer fælles om en køje. Det værste rum, vi så, blev brugt af SS, når nogle skulle have 'særbehandling'. Man stuvede indtil 100 mennesker sammen i et rum pø størrelse med en almindelig spisestue - uden mad og drikke - og ventede blot på, at de skulle dø. Vi så også de baderum, som var blevet indrettet med henblik på Røde Kors delegationens besøg. De så pæne og ordentlige ud - dog var installationerne ikke tilsluttet vandsystemet. Men pænt så det ud.

Vi så også den villa, hvor kommandanten og officerne havde boet. Fra vinduerne skød de ofte jødiske fanger, som forsøgte at stikke af. Til villaen hørte en swimming pool, som blev benyttet af kommandantens familie. Det mest gruopvækkende syn var galgen lige indenfor muren, som omgiver fæstningen. Her blev fanger, taget under flugtforsøg, hængt i alles påsyn. Der var også en henrettelsesplads, hvor man stadig kan se skudhuller i muren.

På vejen tilbage besøgte vi et lille museum i Terezin. Det indeholder et stort antal effekter, som beskriver livet i Theresienstadt. Især med fokus på det rige kulturelle liv, som trods alt var. En afdeling var helliget tegninger og historier af børnene i byen. Det var børnene forbudt at udtrykke sig, men tegninger o.l. blev gemt alle mulige steder i byen. Ca. 15.000 af de personer, som passerede Theresienstadt, var børn. Ca. 100 overlevede. Bogen I Never Saw Another Butterfly er en samling af tegninger, digte og poesi, som blev fremstillet af børnene i Theresienstadt under disse forfærdelige forhold. Den beskriver deres oplevelse af epidemier, sult, hjemve og angst for deportation af dem selv eller deres familie. Bogen har forord af Vaclav Havel. Der var stille i bussen, da vi kørte tilbage til Prag.