Jeg har længe ønsket mig at opleve Hamburgs nye, store koncertsal, Elbphilharmonie, som jeg har set på afstand under den lange byggeproces, der trak ud og væltede budgettet, men som har vist sig at være en kæmpe succes med en forrygende akustik. I lang tid var det umuligt at få billet dertil, men så fandt Akropolis på at arrangere en tur til Hamburg med rejsebureauet Koncertrejsen, og da både Hamburgs opera og Elbphilharmonie indgik i programmet, tilmeldte jeg mig omgående turen.
Gruppen på ca. 49 personer kørte tidligt i bus fra Kbh. med opsamlinger undervejs den lange vej over Fyn og Jylland til Hamburg, hvor vi landede om eftermiddagen og kørte til Hotel Baseler Hof, centralt beliggende ved Alster søen. Jeg havde på forhånd kigget i mine mapper med gamle brochurer for at finde et kort over Hamburg og fandt en gammel brochure fra en Radiokorsturné i slut-firserne, hvor priserne på overnatning stod i D-mark. Jeg havde sørme boet på det hotel før! Der var billeder i den gamle brochure, bl.a. fra forhallen, og selv om hotellet tydeligvis var renoveret og ombygget siden dengang, så hang det samme gamle guldaldermaleri af et oprørt hav på samme plads i forhallen. Meget morsomt.
Der var ikke tid til meget andet end at tjekke ind, pakke ud og klæde om. Så skulle vi af sted til tidlig middag inden aftenens koncert i Elbphilharmonie. Desværre var vejret meget skidt, og det regnede, men vi blev kørt i bus til restauranten, der lå små 500 m fra koncertsalen, som vi skulle gå til fods til efter middagen. Jeg havde set frem til at tage nogle flotte billeder udefra, men det blev der ikke noget af, da det regnede så tilpas meget, mens vi gik, at jeg havde nok at gøre med at holde på regntøj og paraply og sørge for, at mit kamera ikke blev alt for vådt. Stor skuffelse, men der blev taget revanche den sidste dag udendørs, hvad fotos angik.
Men så kom vi ind i selve bygningen, der var meget speciel lige fra starten. En lang rulletrappe kørte og kørte os mange meter op til det første niveau. Selve koncertsalen er nemlig bygget oven på en gammel lagerbygning, der ligger ude i havnen, så derfor er bygningen meget høj og i mange etager. På første plateau, hvor glasbygningen begyndte, var der en lang, udvendig balustrade, hvor man kunne gå hele vejen rundt og se den fantastiske udsigt over hele havnen og ind over byen. Heldigvis var den delvis overdækket, så man kunne gå i ly for regnen, og der var tid nok til den promenade før koncerten, så der fik jeg taget nogle fotos. Selve glaspartiet set inde fra var også ret fascinerende i let bølgende former, som fangede lyset fra lamperne inde og ude. Men så gik det videre op ad en snoet trappe til de mange etager, vistnok 12? Det var ikke ligefrem for gangbesværede, men der var sikkert elevatorer et sted. Endelig kom man ind i salen, der på mange måder ligner vores nye DR koncertsal, dog ikke så farvestrålende, men mere afdæmpet. Men den minder mig også om Berlinerphilharmonien, som nok var den første af sin art, bygget som en arena, hvor jeg med Radiokoret i 1982 medvirkede ved en uforglemmelig opførelse af Mahlers 8., ”Sinfonie der Tausend”, sammen med adskillige tyske kor, Berlinerphilharmonikerne og solister som Fischer-Dieskau og Julia Varady. Denne første koncertsal af sin art har været model for de senere, nye koncertbygninger, bl.a. denne. Og ved aftenens koncert stod der også en Mahler symfoni på programmet, - dog ikke nr. 8 men derimod nr. 2, ”Opstandelsessymfonien”. Budapest Festival Orchestra spillede under ledelse af Iván Fischer, og Hamburgs Bach-kor med over 100 medlemmer sang. Det var en på alle måder storslået oplevelse, og vi sad fantastisk, lige midt for på orkesterpladserne, ret tæt på orkestret, men det blev aldrig for meget, selv om der blev spillet kraftigt indimellem. Det hele samlede sig på forunderlig vis, og alle nuancer fra det sarteste pianissimo til de største crescendi hørtes som vellyd. Og der skete hele tiden noget, så ud over musikken, var der også noget at se på. Musikere udvandrede for at dukke op på etagerne rundt omkring som fjernorkester, enkelte spillede deres soloer stående, og de to solister, sopranen Christiane Karg og mezzoen Anna Lucia Richter, sang smukt og indlevet, og gled ind og ud af korstemmerne. Det var fantastisk at sidde så tæt på dem, at man kunne se, hvordan de arbejdede, og jeg følte en overgang, jeg havde øjenkontakt med sopranen. Koncerten var en skøn oplevelse af de helt store!
Da vi gik fra koncertsalen, var regnen så behersket, at det lykkedes mig at tage et par udendørs billeder af den oplyste bygning, inden vi steg på bussen og kørte retur til hotellet. Her måtte man naturligvis lige ”falde ned” på en øl for at fordøje aftenens oplevelse inden sengetid, der blev alt for sen.
Dagen efter var der forskellige tilkøbsmuligheder, bl.a. Kunsthalle om formiddagen, hvilken jeg fravalgte, da jeg har været der for et par år siden. I stedet brugte jeg de få timer til at opsøge den nærmeste Rossmann (Tysklands svar på Matas, men meget mere velassorteret) for at supplere op på div. ting, der ikke kan købes i DK. Jeg nåede lige hjem med varerne og fik spist lidt, før jeg skulle af sted på den næste tilkøbsudflugt: Komponistkvarteret. Dette havde jeg aldrig hørt om, og der står intet om det i Turen går til Nordtyskland. Det er et stilfærdigt område i Peterstrasse nær Reeperbahn kvarteret, hvor to huse, Telemann Haus og Brahms Haus, rummer effekter, noder, fotografier m.m. om bl.a. Telemann, C.Ph.E. Bach, Hasse, Brahms, Schumann, Mendelssohn og Mahler. Meget interessant, men der var meget at se på og plancher at læse, og det var der slet ikke tid til at fordybe sig i. Et lille cafébesøg blev der dog tid til, inden vi mødte den anden del af gruppen, der havde været i noget, der hed Miniatur Wunderland, og blev kørt retur til hotellet. Aftenens middag spiste vi i Ristorante Opera, der ligger lige over for Staatsoper, hvor vi senere skulle se ”Tosca”. Et fremragende spisested, hvor jeg også var for et par år siden sammen med min svigerinde fra Haderslev og hendes kæreste, da vi skulle se nytårsoperetten ”Flagermusen” med bl.a. Bo Skovhus. En i øvrigt festlig og velsunget forestilling. Denne gang gjaldt det så ”Tosca”, og også her sad vi på fantastiske pladser, helt tæt på, så jeg fik slet ikke brug for min kikkert. Det var en solid opførelse med en besætning af formodentlig italienere og operaens faste stab i et noget minimalistisk univers, men med glimrende sangere. Dog var jeg ikke så vild med Scarpia, som både så lidt komisk ud og ikke virkede farlig nok. Der var flere underlige ting i denne opsætning, bl.a. undrede det mig, at der i scenen med sakristanen og messedrengene blev brugt små og lidt større piger, og de var ikke camoufleret som drenge? Da operaen var slut gik flere af os på den nærliggende ”Tiffany” og fik en fadøl, inden det igen blev alt for sent.
Den følgende morgen tjekkede vi ud efter morgenmaden, og de af os, der havde tilmeldt os havnerundfarten, kørte til havnen og steg ombord i en åben turbåd, Heldigvis var det nu endelig blevet tørvejr, og da solen også kom frem, blev det en virkelig dejlig sejltur rundt i havneområdet, hvor bygninger, skibe og kraner blev udpeget. Her var mange gode motiver, og da vi endelig nærmede os Elbphilharmonie, der knejser som et stort strygejern halvvejs ude i vandet, fik jeg omsider taget de fotos, jeg manglede. Der blev rundet af med frokost i ”Captains Dinner” på havnekajen, hvor jeg spiste bouillabaisse, inden bussen med Akropolisdeltagere returnerede til Kbh. efter tre indholdsrige dage.
Klik her 
for at komme tilbage til rejseoversigten.