for at komme tilbage til rejseoversigten.
Min veninde, Mie, og jeg landede på Maldiverne sent om aftenen, d. 27. november efter 9 dages rundrejse i Sri Lanka. Det var gråt, skyet og regnfuldt, så vi havde ikke mange dage, hvis det skulle nå at blive godt, men det gjorde det da heldigvis. Vi blev transporteret fra lufthavnen i speedbåd direkte til vores ø, Bandos. Her boede vi direkte ned til stranden i en slags rækkehusbungalow med god plads. Hele øen var ét stort resort til turister, men her var ikke så mange, så der var meget fredeligt. Til gengæld var mange aktiviteter også lukket ned. Morgenmaden indtog vi i en stor, åben restaurant med et kæmpe buffetsortiment, hvor man ikke selv måtte tage, men udpege til personalet, hvad man ønskede at spise. Vi havde fravalgt all inclusive og nød at kunne vælge, hvilken af restauranterne, vi ville spise på om aftenen, og frokosten klarede vi selv via rester fra morgenbordet, som vi smuglede hjem på værelset, da hvert måltid var rasende dyrt. Vi morede os i øvrigt meget over en sjov lille hønsefugl, der gokkende rendte rundt i sandet og under palmerne i nærheden af vores bungalow. En morgen stod den nærmest og skældte ud, indtil den fik et stykke brød, som den hurtigt slæbte med sig væk. Den virkede halvtam og har nok vært vant til at blive fodret af turister. Via guidebogen identificerede jeg fuglen som en hvidbrystet vandhøne. Vi så dog aldrig nogen vandhane ;-) Men det var virkelig en Bounty-ø med palmer og hvidt sand. Den første hele dag snorklede vi ved et rev ved vores egen strand, og jeg fik afprøvet mit undervandskamera og fangede både farvede små og større fisk i neon eller striber samt en lille haj. Næste dag ville vi med speedbåden ind og se hovedstaden Male, og der var det også godt vejr, men så blev det igen overskyet og blæste op, da vi kom hjem. Og dér begik vi nok den fejl at gå ud i det lidt oprørte hav det samme sted ved revet, som dagen før. Pludselig kunne jeg ikke komme indad. Lige meget hvor meget jeg svømmede, røg jeg udad i stedet, og det var en skræmmende fornemmelse. Til sidst havde jeg slugt en del saltvand og magtede ikke at komme videre men så, at Mie VAR kommet ind. Fik vinket og råbt, og heldigvis var et par dykkere på vej ud, og de fik hevet mig ind. Pyh, det var virkelig ubehageligt at være sådan ude af kontrol med sin egen situation. Det viste sig, Mie også havde været i store vanskeligheder, da hendes maske var blevet revet af hende af en bølge, og hun måtte kæmpe for at få den på igen. Hun kunne næsten heller ikke komme indad, men fordi hun kan svømme crawl, lykkedes det hende alligevel selv, ved opbydelse af alle kræfter, at komme ind. Oven på sådan en oplevelse var der nok mange, der ville have fået et chok og aldrig turde gå i vandet mere, men ikke jeg. Det er bare op på hesten igen! Dagen derpå, inden vi skulle hjem, havde vi tilmeldt os en decideret snorkeltur med båd til tre snorkelsteder rundt i farvandet omkring øen, og der skulle vi hoppe ud fra båden på dybt vand med svømmefinner på, som vi havde lejet i dykkercentret. Det gik fint alt sammen, og jeg klarede alle tre steder, - også det sidste af dem, som vi fik at vide kunne være lidt udfordrende. Fik spændende billeder af små og store fisk, stimer samt endnu en haj og to rokker. Det var altså dejligt at få dén oplevelse med hjem også. Jeg er stadig vild med at snorkle! Men måske skulle jeg lære at svømme crawl, selv om jeg ikke bryder mig om at få ansigtet ned i vand, men det er jo rart at kunne ved lejligheder, hvor man er i nød, og når man snorkler, har man jo også maske på, - så betyder det ikke noget. Ja, på trods af alt bøvlet, strabadserne og hvad der ellers kom til undervejs, har det været det hele værd. Både Sri Lanka og Maldiverne var smukke og spændende lande at besøge.
Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.