for at komme tilbage til rejseoversigten.
Endelig blev det igen muligt at komme ud at rejse, - i hvert fald til visse rejsemål, - og da jeg aldrig har været på Færøerne, tænkte jeg, at nu var det NU! Jeg valgte Kulturrejser Europas seks dages tur, da den dels kom godt omkring på de nordlige øer, dels havde fast station på det gamle Hotel Hafnia, der ligger centralt i Tórshavns bymidte og har et godt renommé. Og det kan jeg godt skrive under på, for dels boede jeg på et godt og rummeligt eneværelse med pæn udsigt fra vinduet, dels var personalet ualmindeligt sødt og imødekommende, dels fik vi skøn mad hver aften, idet alle middage var inkluderet. En enkelt aften indgik oven i købet en forret med diverse færøske specialiteter som grinde- og skærpekød (hval og lam) samt tørfisk (torsk). Herligt at få dén dimension med, da jeg elsker at prøve de specialiteter, der hører til et land eller en egn. Færøerne er i øvrigt beriget med flere gourmet- og Michelin restauranter, som jeg godt kunne have tænkt mig at besøge bare en af, men det var ikke muligt med den faste aftenmenu inkluderet i rejsen. Forhåbentlig får jeg mulighed for at komme til Færøerne igen, hvor jeg måske kan nå at afprøve en af de berømte fiskemenuer? Jeg nåede, inden afrejsen, at se det TV program, hvor kronprinsen besøgte øerne og bl.a. var med til at åbne søpindsvin og kreere en ret sammen med en Michelin kok, og jeg kunne godt have tænkt mig at have været prøvekanin på den ret!
Nå, vi ankom nogenlunde planmæssigt til Vágar lufthavn, som er berygtet for sin ultrakorte landingsbane. Det er ikke helt ufarligt at lande her, og når vejret er dårligt, kan det nogle gange ikke lade sig gøre. For nogle år siden forulykkede en maskine med nogle militærpersoner, da de undsagde pilotens advarsler og forlangte landing på trods af stærk blæst. Resultatet var, at vinden kastede flyet ind i bjergsiden, og alle omkom. Hvad VI ikke vidste var, at på denne flyvetur var der medbragt ekstra brændstof, da luftfartspersonalet på forhånd var i tvivl, om vi kunne lande eller måtte cirkle noget tid i luften, eller måske lande et andet sted, da vejret ikke var helt med os? Men ned kom vi uden problemer og fik det først fortalt senere af vores rejseleder. Det var nok godt det samme!
Vi havde i øvrigt i Birthe Nedergaard en fremragende guide. Hun havde boet flere år på Færøerne, hvor hendes mand havde beklædt en større stilling, så hun var godt kendt med øerne, såvel alment som med specialemner så som flora og fauna, kunst og kulturliv, og mange døre åbnede sig for os undervejs i kraft af hendes mange forbindelser overalt. Hun viste sig faktisk i virkeligheden at være uddannet med speciale i islamisk kunst og arkitektur, - et noget andet emneområde end dette.
Allerede den første dag efter ankomst til hotellet i Tórshavn blev tiden udnyttet med en gåtur i de charmerende gader i centrum, hvor diverse bygninger blev udpeget, bl.a. lejligheden, hvor den færøske forfatter William Heinesen havde boet, et andet sted navnetrækket af lensherren Gabel, der på despotisk vis udsultede befolkningen i slutningen af 1600tallet. Netop de smalle gyder på Tinganæs halvøen var særligt spændende med de røde pakhuse mellem almindelige, små beboelseshuse med græstag og masser af blomsterkrukker udenfor. Her havde Altinget også ligget i tidernes morgen, og man kunne levende forestille sig, hvordan livet havde udspillet sig i dette kvarter med handel og vandel. Nu var det et mondænt område, og flere af de berømte gourmetrestauranter lå og gemte sig i sidesmøgerne, hvor man kunne se fisk ophængt til tørre uden for. For enden af Tinganæs stod en stor flagstang, hvor man hver aften kunne møde op og se flagnedtagningsceremonien. Det med ceremoni var nu så som så! Jeg og en anden fra rejsegruppen mødte op en aften ved 21tiden. Vi ventede og ventede, og pludselig kom en lille mand med rygsæk farende, og i løbet af et øjeblik var flaget taget ned, rullet sammen og stoppet i rygsækken. Og væk var han igen. Ikke særligt højtideligt eller stemningsfuldt!
Den første aften på Hotel Hafnia blev vi i øvrigt før middagen inviteret op på hotellets øverste, sjette sal, hvor der var en fantastisk udsigt over hele Tórshavn. Anledningen var, at Kulturrejser Europa gav et glas bobler for at fejre bureauets allerførste rejse efter åbningen. Ikke nogen dårlig start på turen!
Den følgende dag kørte vi i bus mod Østerø, som ligger nordøst for Tórshavn (på Strømø). Vi kørte langs Kaldbakfjorden via Hvalvik over broen til Østerø og videre langs flotte naturscenerier som ”Kæmpen og Kællingen” mod bygden Gjógv helt oppe nordpå. Den er noget helt særligt med en lille havn i bunden af en slugt, hvor man kigger op på en stejl bjergside. Her er et rigtigt fuglefjeld, hvor man kunne se lunder, hvis man kunne komme tættere på. Det lykkedes lidt bedre ved at gå op igen og op ad en sti til ”Marys bænk” (kronprinsessen har fået sin egen bænk med navnetræk her). Ved hjælp af min 300 mm linse lykkedes det mig at tage flere tydelige fotos af lunder oppe på klipperne. Gjógv har virkelig en smuk beliggenhed, så det er forståeligt, at Lars Løkke og hans færøske kone, Solrun, har valgt at have sommerhus her. Vi fik det udpeget.
Fra Gjógv gik turen langs Funningsfjorden, med udsigt til områder med tangdyrkning til produktion, mod Elduvik, hvor vi var inviteret til frokost hos lokale indbyggere, Frida og Poul, som boede i et lille to-etagers hus med 5 børn. Vi fik en traditionel og enkel frokost med smørrebrød, og før måltidet fortalte ægteparret om deres liv og arbejde. Hun havde leveret fine strikarbejder med færøsk fåreuld og han stillede op i sin færøske dragt, som man kunne nærstudere. Vi var jo i et typisk fåreområde, så derefter gik turen til en fårebonde ved Nes, hvor vi besøgte stalden med dyrene og fik smagsprøver på både skærpekød og en lækker rabarberdrik, da der kan dyrkes rabarber her. Vi hørte om uldproduktionen og så, hvad der kan produceres, hvorefter turen gik videre mod butikken Navia, hvor alle gik amok i lækre uldstrikvarer. Også jeg måtte svinge Visakortet, da jeg faldt for en ualmindeligt smuk og unik sweater med et flot, blåt mønster. Den fik jeg i øvrigt god brug for to dage efter, hvor vi skulle ud og sejle, og det var bidende koldt. Hjemvejen fra Østerø til Strømø førte gennem en helt nybygget tunnel, som er udsmykket af den kendte, færøske (og allestedsnærværende) kunstner, Tróndur Paturson. Midtvejs i den lange tunnel begyndte farver at lyse op, og pludselig var vi midt i en rundkørsel, hvor hele farvespektrets cirkel var repræsenteret. Buschaufføren tog rundkørslen to gange, så vi rigtigt kunne nyde oplevelsen, før vi kørte ud på den anden side. Jo, det var spektakulært! Tilbage i Tórshavn kiggede vi indenfor i Nordens Hus på vejen mod Hotel Hafnia. Smukt indpasset i landskabet ligger bygningen højt oppe på en bakke, og det er bygget af materialer fra alle de nordiske lande. Indenfor er der bl.a. koncertsal, restaurant og diverse kunstudstillinger, og der er naturligvis også her udsmykninger af nationalkunstneren Tróndur Paturson.
Inden middagen på hotellet var der tid til at besøge den hyggelige H.N. Jacobsens Boghandel, som ligger umiddelbart lige ved siden af Hotel Hafnia. Det er en pudsig blanding af boghandel, antikvariat, papirhandel og café (samt posthus, idet en af byens postkasser var placeret INDE i butikken). Her var jeg inde flere gange i løbet af de få dage, vi var her, for man kunne altid finde noget interessant eller en bog, man ikke lige kunne købe hjemme i Danmark. Det lykkedes mig derfor også at slæbe indtil flere bøger med mig hjem! Panamacafeen lå i umiddelbar tilknytning til boghandlen, - man gik ind og ud, som man ville.
Næste dag bød på endnu et spændende program, - og vi havde stadig vejret med os! Det er jo almindelig kendt, at vejret på Færøerne er omskifteligt, men indtil nu havde vi været forskånet for voldsom regn, og solen skinnede hyppigt i de dage. Landskabet præsenterer sig nu engang bedst i solskin eller i hvert fald tørvejr, så jeg var glad, så længe jeg kunne fotografere uden problemer. Dagens tur gik til Kirkjubøur på sydspidsen af Strømø. Her lå den kulturelt og historisk vigtige Kongsgård, som kunne dateres næsten 1000 år tilbage i tiden, hvor den i 17 generationer havde været beboet en kongsbonde af samme slægt, der arvede hvervet. En tung arv, skulle det vise sig, efter vi havde hørt den nuværende kongsbonde, Joannis, fortælle om sine pligter og ikke mindst udgifter forbundet med embedet, mens vi var bænket i de historiske omgivelser i selve den gamle røgstue i den ene bygning. Kan en kongsbonde ikke klare hvervet eller levere en arving, må han forlade sit hjem uden løn, pension eller anden godtgørelse, så det er bare om at hænge i. For resten er det slægten Paturson, der har hvervet, og kunstneren Tróndur ejer et hus i bygden, hvor vi også så både den mystiske, ufuldendte Magnus Katedral og den lille Olavskirke. Opholdet i den afsides bygd sluttede med kaffebord i kongsbondens private stuer, inden bussen kørte retur mod Tórshavn. Nogle få godt gående fra gruppen tog turen hjem til fods over fjeldet… jeg skulle ikke nyde noget!
I stedet fulgte jeg med vores rejseleder på en lille eftermiddagstur i en anden del af Tórshavn, hvor vi sluttede med et besøg på havnen i kunstnerværkstedet Steinprent, der er vidt berømt, og hvor mange nordiske kunstnere kommer for at arbejde med grafiske arbejder. Vi så både kunstnere i arbejde med de forskellige tryk og maskiner i værkstedet, og de færdige litografier ophængt i et udstillingslokale. Naturligvis var Tróndur Paturson igen en central kunster, men der var værker af andre spændende kunstnere, og vores egen Bjørn Nørgaard havde også arbejdet her. Ved siden af Steinprent lå Ôström, - en spændende kunstbutik, hvor man nemt kunne bruge penge. Jeg gik derind sammen med en dame fra gruppen, der næsten købte alt, hvad hun så på rejsen, så jeg måtte passe på ikke at lade mig rive med. Her ”nøjedes” jeg med at købe nogle sjove, små øreclips, lavet af indfarvet lakseskind. De er helt unikke.
Efter middagen på hotellet samme aften havde Birthe lavet aftale med personalet om fremvisning af filmen ”Barbara” i et lokale, hvor vi kunne sidde i fred. Det er Niels Malmros’ film efter Jørgen-Franz Jacobsens roman, og jeg har både læst bogen og set filmen, da den kom frem, men det var længe siden og et passende gensyn efter så mange år. Den foregår i 1700tallet i Tórshavn og omegn og beskriver levende miljøet på den tid. Man genkendte også flere lokaliteter.
Vi er nu nået til onsdag d. 16. juni, og desværre var det slut med det gode vejr. Uheldigt, for dette var dagen for sejlturen til Vestmannabjergene. Vi kørte med bussen nordvest på for at stige på båden, godt pakket ind i flere lag sweaters, regnjakker, handsker og hvad man ellers havde med. Det kunne have været en flot tur langs de stejle fuglefjelde, men med silende regn og rimeligt høj søgang var det svært at manøvrere med kameraet, og jeg nåede først alt for sent at få skruet den lange linse på, da jeg konstant var bange for at tabe den, og ikke mindst at få for meget vand ind i kameraet. Der har uden tvivl været lunder, men jeg så ikke nogen, og de slugter, vi skulle være sejlet ind i, måtte opgives på grund af det hårde vejr. Bedre held næste gang, - jeg håber at komme igen en anden gang!
Om eftermiddagen, da vi var kommet hjem efter den våde og kolde tur, bød rejselederen på en frivillig spadseretur gennem et meget grønt, atypisk færøsk område kaldet Plantagen. For enden af den lille å, der løb langs med stien, lå Færøernes Kunstmuseum, - et helt vidunderligt museum, jeg ikke ville have undværet. Der kunne jeg være gået rundt i flere timer blandt vidunderlige billeder gennem de mange stilperioder fra gamle guldalder malere til vor tids kunstnere. Jeg anede ikke, at Færøerne var så rig på kunstnere? Men på den anden side mangler her jo ikke motiver, og de var så sandelig også skildret på højst forskellige måder Dette museum må man IKKE misse, hvis man kommer til Tórshavn, - JEG vil i hvert fald se det igen, når jeg kommer hertil næste gang!
Den sidste hele dag, vi havde tilbage, gik turen atter nordpå, først til Saksun, en afsides bygd, der ligger smukt i bunden af en fjord. Her gik vi en tur og nød de storslåede vidder og kørte tilbage til Hvalvik og over broen til Østerø, og videre over Leirvik med udsigt til nordøerne Kalsoy, Kunoy og Bordoy. På sidstnævnte ø skulle vi besøge Klaksvik, Færøernes næststørste by. Her så vi bl.a. øernes største kirke, Christianskirken, som af en eller anden grund havde fået den oprindelige altertavle, malet af Joakim Skovgaard, fra Viborg Domkirke anbragt i kirken. Det var en særegen, bastant kirke, og i underetagen lå en slags krypt, hvor der var ophængt runde trærelieffer, fantasifuldt udført af en lokal kunstner, Edward Fuglø, med bibelske motiver. Også i Klaksvik faldt jeg ned i en spændende boghandel og gjorde et godt køb, inden vi forlod byen igen.
Tilbage i Tórshavn havde Birthe fået fat i kirketjeneren til byens domkirke, Havnar Kirkja, så vi kunne blive låst ind og se bl.a. det smukke, blå stjernehimmelloft. Kirken lægger hus til mange koncerter, og jeg kunne ikke dy mig for at spørge kirketjeneren, om hun kendte min sangerkollega, Ernst, fra min egen hjemlige kirke, Christians Kirken, på Christianshavn? Det gjorde hun selvfølgelig, for han er færing og har sunget mange koncerter på Færøerne og derfor naturligvis også i Tórshavn.
Den skønne rejse lakkede mod enden, og vi nåede til afrejsedagen, men inden havde jeg om aftenen været endnu en tur nede i Tinganæs området, hvor der voksede kvan, for at sikre mig en dusk med hjem i en plasticpose til at lave snaps på. Det har jeg gjort før med held fra Grønland, (og det lykkedes også denne gang!)
På afrejsedagen kørte vi mod Vágar, men inden vi tog i lufthavnen, fik vi en udflugt helt ude på spidsen af Vágar, i Gásadalur, den smukt beliggende gåsedal med udsigt til den mystiske ø, Mykines, som er svær at besøge, hvilket jeg drømmer om en dag. Her gik vi en kort tur i området med fantastiske udsigter mod eventyrlige klippeformationer, og jeg priste mig atter lykkelig for, at vejret var med mig i dette smukke område. Men alt får jo en ende, og snart efter var det på med mundbindene igen og ind og tjekke ind i Vágar Lufthavn (som gudhjælpemig også er udsmykket af den allestedsnærværende Tróndur Paturson), og så gik det atter retur mod Danmark.
Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.