for at komme tilbage til rejseoversigten.
Her kommer en hilsen fra den spanske sommer, for sommer er det her, selv om vi jo kun er halvvejs inde i marts, der hjemme stadig er vinter, selv om man med lidt god vilje godt kan kalde marts for tidligt forår. Jeg valgte for første gang i år at feriere hernede i Almunécar i hele marts måned frem for fra midten af februar til midten af marts, da jeg jo som bekendt var en måned i New Zealand i januar med Hedwig, og så var det for tæt på allerede at skulle rejse fjorten dage efter. Det var i første omgang en god beslutning, så der var tid til udpakning/ompakning, refleksioner om NZ samt div. praktiske ting, der skulle ordnes, men nu brænder lokummet… ville ønske, jeg HAVDE været her en måned nu og skulle hjem, som situationen er!
Ingen havde kunnet forudse, hvor slemt og hurtigt, coronavirussen ville udvikle sig, og da jeg rejste d. 2. marts, var der jo stort set ikke noget hverken i DK eller i Spanien. Jeg har naturligvis fulgt med på vores danske TV-kanaler hernede hver aften, og det stod ret hurtigt klart, at det gik hurtigt hjemme, hvorimod det i starten var isoleret på Kanarieøerne og først i sidste uge bredte sig til Madrid, Baskerlandet, Catalonien og Rioja, - men intet her i Andalusien. Jeg har følt mig tryg og sikker her og gør det fortsat, for selv om der vist nok er registreret et tilfælde her nu, og byen Almunécar i dag er blevet lukket forebyggende ned, så sker der jo rent ud sagt ikke en pind herude, og jeg sidder hele formiddagen på min altan i solen og går måske på stranden om eftermiddagen og opholder mig for det meste i mit eget selskab, så hvor stor en risiko har JEG for at blive smittet? Når jeg kommer hjem starter hele gedemarkedet med busser, metro og S-tog, og jeg vil vove den påstand, at jeg vil være meget mere udsat! Så jeg har ingen hastværk med at komme hjem, selv om det tilrådes nu. Der er også blevet sagt, at danskere, der bor og hører til i DK altid kan rejse ind i landet, så det er nok ikke noget problem, men mit største (og eneste) skrækscenarie er, at der måske d. 31. marts IKKE går flere fly fra Malaga til Kbh.? Og hvordan kommer jeg SÅ hjem? For hjem SKAL jeg… og pakke Sølager ned, hvilket skal ske inden d. 20. april, hvor den nye campingvogn ankommer og skal byttes ud med den gamle, der skal tømmes inden da og alt pakkes i flyttekasser. Men hvis jeg forsøger at komme hjem nu, hvad jeg ikke har meget lyst til, når jeg ikke engang har været her to uger endnu, kan jeg måske heller ikke være sikker på at kunne komme frem og tilbage til Sølager for at pakke, hvis den kollektive trafik også bliver påvirket? Uanset hvad jeg gør, giver det problemer, og jeg aner lige nu ikke, hvad jeg vil gøre?
Folk hernede er enten gået i panik og er allerede rejst hjem meget før tid, eller også tager de det med ro og er af den overbevisning, at der bliver overreageret! Indtil videre er min flyafgang ikke aflyst, og Norwegian sender beroligende mails ud, men der er jo også mere end to uger til, så hvad ved man…? Jeg er i dag blevet oversvømmet af velmenende sms’er, mails og opringninger fra venner og bekendte (og tak for jeres omsorg), der har rådet mig til at smide alt, hvad jeg har i hænderne og tage hjem omgående, men også en mere rolig opfordring til at blive, hvor jeg er, og se tingene lidt an. Og det tror jeg, jeg ender med at gøre, for jeg orker heller ikke det paniske kaos i Malaga lufthavn, hvis jeg forsøger at komme hjem nu og her. Så hellere vente lidt, til der er faldet mere ro over gemytterne… og de nægter mig jo heller ikke indrejse!
Men det kan godt være, jeg må bide i det sure æble og rejse lidt før hjem, - bare ikke lige nu! Som sagt har jeg endnu ikke været her i fulde to uger, og vejret er fantastisk. Det har været sommer her lige fra starten, og selv om aftenen kan man gå uden overtøj, - det er helt exceptionelt! Desværre var der de første fem dage meget strøm og bølger, så jeg kom ikke i vandet fra starten, men nu er jeg nede hver morgen og ofte sidder jeg på stranden i min liggestol om eftermiddagen, hvor jeg når to gange mere i vandet, og da er temperaturen steget fra 12 til 14 grader! Det er skønt og det hele værd, når man kommer op af det vand! Jeg var meget stresset og træt, da jeg kom herned, og jeg havde den sidste tid hjemme kun fået ca. 3-4-5 timers søvn hver nat, så jeg havde ondt og spændte i hele kroppen og trængte til at slappe af. Og det skal jeg da også love for, jeg har gjort de første 10 dage her, og det har været tiltrængt. Jeg har simpelt hen ikke lavet andet end at nyde solen og vandet, læst næsten tre af de fire bøger, jeg har med herned og endelig fået sovet ud. Det har været guld værd. Mie skulle have været herned og besøge mig i denne weekend fra fredag til mandag, og det havde jeg virkelig glædet mig og set frem til, men hun måtte aflyse her i ellevte time, da det pludselig gik stærkt med virussen. Havde ellers planlagt hvad vi skulle nå og alt var parat, men sådan skulle det ikke være. Valenciaturen med Bents rejser er også lige blevet aflyst, da Las Fallas festivalen, der var hele idéen med fire-dages turen naturligvis blev aflyst. ØV,- jeg havde glædet mig til at opleve Valencia… guderne må vide, hvornår jeg igen får lejlighed til det? Heldigvis nåede Alhambra/Granadaturen i tirsdags lige at blive gennemført, og det var et glædeligt gensyn med det smukke Alhambra, som jeg har besøgt én gang før i 2013 eller 2014… i frostvejr! Husker, at jeg ikke ret gerne ville tage mine handsker af, når jeg skulle fotografere. Ja, det var noget andet i tirsdags, hvor man gik rundt uden overtøj! I øvrigt var det også et godt gensyn med den spanske, dansktalende guide, Robert, som vi havde i selve Granada, da vi var der på to-dages tur med Den danske Kirke, - også det første eller andet år, jeg var hernede?
Dagene her har også budt på et enkelt fredagsmarked (det var aflyst i dag) en Sunday Roast med lam på Danny’s med Stephen, Inge og Inger samt møder med gamle kendinge, der lige som jeg vender tilbage år for år, bl.a. ”badedamerne” Lykke og Ruth samt Karen, der nu er en ældre dame, der badede sammen med mig de første år, jeg var hernede. Hun var oppe at hilse på mig i lejligheden i dag, da hun rejser hjem i morgen. Den gamle bulldog, som jeg altid hilste på på gaden, er død, mere end 18 år gammel, og den gamle mand, der gik med den, har jeg ikke set i år. Det er der heller ikke andre, der har, så måske er han flyttet? Jeg har nydt at bo i min yndlingslejlighed, nr. 54, igen i år, - kan først få den igen i 2023! Man skal være tidligt ude, og da alt næsten allerede ER booket i næste sæson, har jeg reserveret lejligheder i både 2021, 2022 og 2023. Man kan altid melde fra igen uden omkostninger.
Nu venter de næste dage, hvor jeg skal tage nogle svære beslutninger, og jeg kan mærke, stressen er ved at komme tilbage igen. Det var ellers meningen, at jeg skulle vende hjem med fornyet energi og kræfter efter en rigtig FERIE, som virkelig VAR ferie for én gangs skyld, men alle disse problemer der nu tårner sig op, kan hurtigt vende tilstanden, så jeg atter vender hjem med myoser, søvnunderskud og hovedet fuldt af tankemylder! Vi får se, hvad det hele ender med… fortsættelse følger!
Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.