SINGAPORE – godt halvandet døgns transitophold før New Zealand, 8. til 10. januar 2020

Hedwigs og min store rundrejse i New Zealand startede d. 7. januar midt på dagen med en lang flyvetur fra Kastrup til Singapore, hvor vi landede næste morgen. Men på grund af tidsforskellen havde turen jo varet en del længere, så vi var noget trætte og havde ikke sovet nok. Det glemte vi dog hurtigt, for solen skinnede, og da vi havde hilst på vores danske rejseleder, Anne Kjær, der var fløjet fra NZ for at møde os og den øvrige del af rejsegruppen fra Risskov Rejser, kørte vi direkte på sightseeing, da vi ikke kunne tjekke ind på hotellet så tidligt på dagen. Vi fik allerede hurtigt indtrykket af en kaotisk og kulturelt mangfoldig by, hvor moderne glashøjhuse og engelske kolonibygninger vekslede mellem hinanden, og med små, gamle huse presset ind i mellem. Vi passerede det legendariske Raffles Hotel, hvor mange berømte forfattere har boet men nåede ikke selv forbi der senere på dagen (- og det havde nok også været dyrt!)

Singapore ligger på hver side af floden, Singapore River, og vi besøgte først Merlion Park med den besynderlige statue, Merlion, som er en mellemting mellem en løve og en fisk. Den er byens vartegn og sprøjter vand ud i floden, og der var herfra også et flot udsyn over hele Marina Bay med de næsten futuristiske bygningsværker. Et hotel ragede op over dem alle, – bygget som en stor, lang båd, der lå oven på en rampe, og i båden var der både have og træer, kunne man se. Godt nok specielt… en anden bygning var formet som en skal eller en knop, der var ved at åbne sig. Jeg ved ikke, hvem der havde bygget den, men jeg fik mindelser om Utzons Operahus i Sydney. Vi besøgte et gammelt tempel, Thian Hock Keng, som var tilegnet de søfarendes beskytter, da templet i tidernes morgen havde ligget helt tæt på vandet. Der er siden blevet inddæmmet land, så det nu ligger midt inde i gaderne. Vi kørte også gennem Chinatown og Little India, farvestrålende kvarterer med boder med alskens varer, og det lignede alt sammen noget, jeg HAR set før, men en smuk oplevelse var det at se Mandai Orchid Garden med de mest fantastiske orkideer og andre underlige tropiske vækster. Så var det blevet tid til indtjekning, og vi kørte til vores hotel, der lå tæt ved floden og de mange broer over den. Dem havde man brug for, når man skulle fra den ene side til den anden. Sidst på dagen tilsluttede vi os en gåtur med vores rejseleder, Anne, der viste sig at gå ud til Merlion Parken, hvor vi havde været tidligere på dagen, og da vi ikke havde lyst til de fastfoodrestauranter, der var mulighed for der, valgte vi at prøve at finde tilbage selv og finde et mere interessant sted at spise undervejs. Det viste sig ikke at være helt let. For det første var det ved at blive aften, og vi var dødtrætte og ville gerne være sikre på at kunne finde hjem, men for det andet var vi også sultne, og især jeg var ivrig efter at prøve en af Singapores specialiteter: Krabber i chili! Men Singapore er en dyr by, og da vi havde konsulteret flere restauranters spisekort for at finde krabberne og/eller noget andet spændende med fisk og skaldyr, måtte vi konstatere, at det var en lidt for pebret fornøjelse at starte ud med, så vi endte på en spansk tapasrestaurant ved floden, hvor vi fik et udmærket udvalg af små hapsere, – også med lidt skaldyr i, – til en mere fornuftig pris. Og vi fandt også hjem, langt om længe.

Næste dag skulle vi tjekke ud kl. 12 men først køre til lufthavnen om aftenen, så efter at have sat vores bagage af i et fælles rum, havde vi hele dagen til fri afbenyttelse. Inden da havde vi fumlet med både vores telefoner og min computer, men ingen af delene fungerede. Jeg havde inden afrejsen tjekket med TDC/Yousee, at telefonen virkede i NZ men glemt at spørge om Singapore. Og her virkede den overhovedet ikke. Heller ikke på min computer kunne jeg få forbindelsen til at virke, men heldigvis var der to hotelcomputere til fri afbenyttelse, så både Hedwig og jeg kunne få skrevet de første mails om, at vi var godt ankommet. Vejret var lidt lunefuldt, og det så ud til regn, men det var kvælende varmt. Vi besluttede os for en havnerundfart men måtte en tur omkring en pengeautomat, for de tog ikke imod kort, da vi ville betale for sejlturen, stik imod, hvad vi havde fået oplyst. Lige til det sidste var der tvivl, om turen blev gennemført, da de ikke ville sejle i regnvejr, men vi var heldige, – regnen kom først, da vi var ved at lægge til igen, og det blev ikke til ret meget. Og vi havde en skøn tur rundt i havneområdet, hvor det var en fornøjelse at skyde billeder langs med flodens forskellige bebyggelser, og så var der også lidt mere luft ude på vandet. Men turen fik en ende, og efter en kop kaffe og lidt dasken rundt i nogle shopping malls, var der ikke rigtigt mere at se i området, og det var for sent at tage længere væk. Vi besluttede, at vi ikke kunne forlade Singapore uden at have prøvet en ”Singapore Sling”, så vi styrede mod en af de barer, hvor der var ”happy hour” og nød én af slagsen, hvorefter vi ”slingrede” tilbage til vores hotel og gjorde klar til afrejsen mod NZ. Vi var enige om, at vi havde set nok af Singapore med al dens bling-bling og storbybyggeri, så vi glædede os endnu mere nu til at komme ud i naturen i New Zealand, – rejsens egentlige mål!

Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.