for at komme tilbage til rejseoversigten.
I forbindelse med mit ophold i Andalusien februar/marts 2014 var jeg blandt andet på en 3-dages tur til Melilla, den spanske enklave i Marokko. Melilla var et spændende bekendtskab. Vi kørte fra Almunécar i private biler (vi blev fordelt af rejsearrangøren, Bent), og kørte til Motril havn (ca. 20 km), hvorfra der går en færge til Melilla (4 og en halv times sejltur). Desværre gik jo hele den første dag med det, så vi kom først derover til aften og spiste middag og blev indkvarteret på hotel. Næste dag var vi på en byrundtur en times tid med et lille grønt turisttog, der tog os dels op på borgen og i den ældste del af byen, dels gennem den nyere bydel, som var fuld af spændende arkitektur i art nouveau, art deco og jugend stil o.s.v. Byen regnes faktisk for den mest spændende arkitektonisk efter Barcelona! Det er da også en arkitekt, - Enrique Nieto, - elev af Gaudi, - der har stået for en del af bygningerne.
Efter denne tur var vi på egen hånd, men næsten hele gruppen var enige om at tage til Marokkos grænse med en lokalbus, og derfra videre ind i Marokko til en by ved navn Nador, 12 km derfra. Det var noget af en oplevelse ved grænsen, og jeg var da også lidt for "fræk" med at ta' billeder, da der var mange sjove typer med oppakning. Pludselig blev jeg hevet til side af en grænsebetjent, der bad om kameraet. Jeg blev hed om ørerne og hev filmen ud i en fart, og både jeg og Bent blev taget ind på et kontor. Der fik jeg en advarsel, og desværre var det forgæves, at jeg havde taget filmen ud, for de ville slet ikke have den, og nu havde jeg jo ødelagt den, men jeg ville hellere risikere det, end at de tog mit kamera. Og det var jo ret selvforskyldt, men gang imellem må man bare tage nogle chancer! Nå, men inde i Nador var der ingen problemer med at ta' billeder, men der var ikke så meget at købe eller gøre, så vi drev bare lidt rundt i byen og kiggede på basaren, og så fik vi i øvrigt en glimrende frokost, inden vi tog taxa tilbage til grænsen og videre derfra hjem med bussen til Melilla. Og så var der atter middag på en ny restaurant. Folk i gruppen havde åbenbart fået lidt af et kulturchok på vores udflugt. De syntes, der var ubeskriveligt beskidt og primitivt i Marokko! Der må jeg jo sige, at jeg er vant til at se noget, der er meget, meget værre. Jeg har vist set for meget rundt omkring til, at det kan ryste mig?
Næste dag skulle vi først med færgen tilbage kl. 15, så der var en halv dag i Melilla til at se på byen. Jeg gik op på borgen og nød udsigten og tog billeder, og bagefter tog jeg atter togturen rundt i byen for at rekonstruere de tabte billeder fra dagen før. Og for resten nåede jeg også sidst på eftermiddagen dagen før, - da vi kom retur fra Marokko, - en tur op ad hovedgaden, hvor byens 4 religioner er repræsenteret (og lever fredeligt i sameksistens): en synagoge, en moske, en hinduistisk helligdom samt to kirker. De sidste var jeg inde i - det kunne man ikke i de andre bygninger. Nej, - jeg spildte ikke tiden i Melilla! Og jeg mærkede intet til uroligheder med ulovlige immigranter, hvilket jeg var blevet advaret om, inden jeg skulle af sted, da der åbenbart havde været talt og skrevet om det i medierne? Det eneste, jeg bemærkede, var faktisk, hvordan vi som EU-borgere gik glat igennem ved grænsen, da vi skulle tilbage til Spanien, hvorimod afrikanerne stod i en lang slange i en burlignende afskærmning, som sild i en tønde! Dét så ikke rart ud!
Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.