
Jeg, og en anden god kollega fra Radiokammerkoret, var blevet headhuntet af vores daværende svenske chefdirigent, Stefan Parkman, som solister i et stort koncertprojekt i Paris, hvor et stort fransk universitetskor og -orkester skulle opføre det danske kor- og orkesterværk "Hymnus amoris" af Carl Nielsen. Meningen var, at det skulle være et tværkulturelt samarbejde mellem Frankrig og de nordiske lande, og solisterne i dette værk skulle derfor være nordiske. Her kom vores dirigent ind i billedet, da han skulle være med til at udvælge dem, og valget faldt altså på mig som sopransolist og min kollega Bo Anker Hansen som bassolist. De øvrige solister kom fra andre nordiske lande, og dirigenten var fransk og hed Jaques Grimbert.
Juni var en skøn årstid i Paris, og vi nød dagene med museumsbesøg, sejlture på Seinen og godt med fadøl på små fortovscafeer mellem prøverne (- jeg var dog ved at komme i ulykke til den første orkesterprøve, da jeg havde drukket for meget øl den aften, vi ankom, så jeg vågnede med heftige tømmermænd næste dag, hvor vi skulle til prøve. Det blev heldigvis aldrig opdaget, og jeg klarede mig igennem og havde lært lektien til resten af opholdet!) Sangligt var opgaven ret krævende for mig, men forløbet gik trods alt fint og vi fik megen ros, da koncerten var overstået og vi kunne rejse hjem til Danmark. Jeg kan desværre ikke finde oplysningerne om koncertstedet her og nu men mener, den foregik i en stor sal på Sorbonne Universitetet?