for at komme tilbage til rejseoversigten.
En rundrejse i Rumænien med rejsebureauet Globus Rejser i sommeren 1994 blev nogle få dage før afrejsen aflyst, og jeg blev i stedet tilbudt badeferie ved Mamaia ved Sortehavets kyst. Det kunne der under ingen omstændigheder være tale om, og da jeg havde haft mistanke længe om, at noget var galt, og havde gået bureauet på klingen med hensyn til, om turen kunne gennemføres, uden at de havde antydet noget om aflysning, ville jeg have et andet arrangement i stedet. Bureauet måtte så stykke noget, der lignede en rundrejse sammen til mig, idet jeg blev anbragt på andre gruppers udflugter fra mit udgangspunkt i Mamaia, og det accepterede jeg. Jeg fløj med Tarom til Constanta og skulle bo på Hotel Riviera ved stranden i Mamaia. Det var faktisk et pænt hotel og et smukt værelse, husker jeg, men jeg var der ikke ret meget.
Allerede den følgende dag var jeg på heldagstur til Donau-deltaet med en fransk/italiensk gruppe, og det var noget af en udfordring at forstå guidningen. Men med alle antenner ude lykkedes det mig at forstå så meget, (især af det italienske), at jeg kunne få noget ud af sejlturen, hvor vi passerede mange slags fugle, ikke mindst pelikaner, i det smukke landskab. Den følgende dag gjaldt det en halvdags kysttur til bl.a. Constanta og en stavkirke i Eforie Nord. Jeg husker ikke gruppens nationalitet. Den følgende tur var derimod en to dages tur til Karpaterbjergene med bl.a. Brasov, Bran borgen, Peles borgen i Sinaia og megen bjergkørsel i regnvejr, og det var med en tysktalende gruppe, hvilket gik bedre.
Den sidste tur var en heldagstur med en dansk gruppe til hovedstaden Bukarest, hvor de mange imposante bygninger, der havde kendt bedre dage, imponerede, fordi man kunne se, hvor flotte de engang havde taget sig ud. Patriarkkirken blev besøgt, og vi så byens ældste kirke, der var klemt inde mellem store bygninger. Universitetspladsen, hvor de mest blodige begivenheder var indtruffet i forbindelse med revolutionen, gjorde indtryk. Vi så også "Republikkens Hus", - en rædsel af et bygningsværk med 6000 værelser, som Ceaucesco havde fået opført som regeringsbygning til sig selv. Endelig var der et besøg på et frilandsmuseum i Bukarest, men hele landet bar præg af frilandsmuseum, idet alt virkede gammeldags og nedslidt.
Den sidste dag inden hjemrejsen valgte jeg at blive i Mamaia ved Sortehavskysten for også at kigge lidt å byen der, samt få badet lidt.
Klik her for at komme tilbage til rejseoversigten.