Rundt på Rhodos

Antonio's Taverna
Kort over Rhodos

Faliraki
Første gang vi tog til Rhodos (i 1970), boede Birgit, Claus og jeg som tidligere nævnt i den lille badeby Faliraki, som ligger ca. 15 km syd for Rhodos by. Her ligger øens bedste strand - 5 km med gyldent sand og krystalklart vand. Vi boede på et luxus hotel, Faliraki Beach, som netop var blevet taget i brug. Da vi havde bestilt rejsen i sidste øjeblik, betalte vi under 1.000 kr for 14 dage. Da vi vendte tilbage til Rhodos efter 13 år, kunne vi ikke kende området, som nu var fuldt (mindst) udbygget med hoteller, restauranter, caféer og barer. Skuffende at måtte erkende, at vi turister ofte ødelægger det, vi efterspørger så intenst: natur, uberørthed, folklore, historie. I nærheden af Faliraki ligger den smukke bugt Ladiko. Besøg evt. Jomfru Maria klostret, hvis du orker, at 'klatre' op på bjergtoppen. Et andet udflugtsmål er Afantou, én af de ældste landsbyer på øen. Her ligger Maria kirken, som er bygget på ruinerne af en basilika. Kirken er kendt for sine fresker og sine ikoner samt et historisk arkiv.

Antonio's Taverna
Antonio's Taverna Langs den smukke strand lå en række tavernaer, som vi besøgte på skift for at spise frokost og aftensmad. Den yderste af disse - og den mest fattige - hed "Olympic" eller "Antonio's Taverna", opkaldt efter ejeren. Til at hjælpe sig havde han sin storebror, som var kok. En yngre bror, Michel, havde netop afsluttet 2½ års militærtjeneste i Athen. Michel havde store planer om at tage ud og erobre verden, og for en sikkerheds skyld fik han vores telefonnr, hvis han skulle komme forbi. Han gik til hånde med serveringen, men brugte størsteparten af tiden til at charmere de kvindelige, tyske turister. (Birgit var heller ikke helt upåvirket af hans billige, græske charme). Her spiste vi flere gange og mødte en fantastisk gæstfrihed. Ja, jeg ved godt, at vi betalte for det, vi fik. Men hvornår har du sidst fået at vide af en vært, at skulle du komme en aften, hvor der var lukket, så ligger nøglen altså der, og du er velkommen til at forsyne dig. Første gang vi kom, fik vi serveret et køligt glas vand fra stedets egen brønd. Jeg blev inviteret hen for at se familiens stolthed, nemlig en engelsk motor, som pumpede vandet op. Én aften, hvor vi sad og nød en flaske Retsina, hørte vi et æsel skryde i nærheden. Hvordan vi kunne vide, at det var et æsel? Hvis du bare én gang, har hørt et æsel, er du aldrig i tvivl. For sjov sagde vi: "Antonio's car?", og det blev en tilbagevendende vittighed. En dag blev vi inviteret over at se "Antonio's car". Det viste sig, at Antonio havde en temmelig ny Ford Escort parkeret og gemt under pressinger under nogle oliventræer. Antonio tilbød at køre os en tur rundt på øen på den dag, hvor tavernaen havde lukket, og vi havde en dejlig dag, hvor vi så Sommerfugledalen, Filirimos mv. Nogle af disse steder møder du i det følgende.

Efter den første uge kom mine forældre og min moster og onkel til Rhodos by for en uges ferie. Vi tog ind og overraskede dem på hotellet, da vi havde bildt dem ind, at vi var på Mallorca. Om aftenen spiste vi alle hos Antonio og havde en dejlig, dejlig aften.

Da vi kom tilbage efter 13 år, glædede det os at se, at tavernaen var blevet udvidet flere gange, og der var blevet bygget en fløj med værelser til udlejning. Måske var lidt af den oprindelige stemning forsvundet, men den største forandring var dog sket med den yngre bror. Han, der ved sidste besøg var så levende og så sikker på, at han ville erobre verden, virkede nu opgivende og apatisk. Han sad det meste af tiden og kiggede ud i luften, og kunne lige mande sig op til at tigge en cigaret af en gæst. Måske er det den ubønhørlige sol, som svider både natur og mennesker. Men, hvad f.., vi var jo heller ikke blevet yngre i de 13 år.
Kalithea
Kalithea På en af vores mange spadsereture i omegnen kom vi til Kalithea, som ligger 3-4 km nord for Faliraki stranden. I området er der medicinske kilder, hvis helbredende virkning gennem århundreder har tiltrukket mennesker med forskellige dårligdomme gennem hundreder af år. Under den italienske besættelse blev der bygget en badeanstalt på stedet, men denne var ikke åben. Til gengæld tog vi en svømmetur i den lille, pragtfulde bugt, som har en lille havn for turistskibe. I dette smukke landskab blev filmen "Escape to Athena" med Telly Savales og Roger Moore indspillet. Nogle af scenerne til "Navarones kanoner" er også optaget på stedet.

Ca. 1 km fra Faliraki stranden ligger en smuk bugt, som ejes af Anthony Quinn. Da "Navarones kanoner" blev indspillet i 1959 (med Gregory Peck, David Niven, Irene Papas m.fl.), betingede Anthony Quinns sig hos den lokale borgmester, at han måtte købe dette område til en aftalt pris. Det gav anledning til en offentlig debat, da Anthony Quinn mange år efter filmens indspilning mindede borgmesteren om aftalen. Dønningerne har lagt sig, og stranden er nu velbesøgt (man kunne også sige overrendt) af turister.
Rhodini Park
Hvis du kører sydpå fra Rhodos by på østsiden af øen, møder du på højre side af vejen Rhodini Park. Vi gik tur der flere gange og oplevede en frodighed af blomster og planter med rindende vand. Rundt om i parken er der bure med spændende fugle. ænder og gæs, og sorte og hvide svaner svømmer blandt åkander. Påfugle med deres hæse og lidt uhyggelige skrig spankulerer rundt. Nogle mener, at det var i disse prægtige omgivelser af den berømte "Talerskole" lå. Et besøg værd - især hvis du har børn, som trænger til en fridag fra stranden.

Lindos
Længere sydpå - ca. 50 km fra Rhodos by - ligger Lindos. Hvis du har lejet en bil eller en scooter, bør du aflægge besøg i Koskinou med de mange, smukke huse og Afandou på vejen. Afandou ligger lidt gemt fra vejen, hvilket har givet den dens navn, som betyder "ude af syne".

Vi valgte at tage til Lindos med bussen. Busen var - som det næsten altid er tilfældet - overfyldt, og jeg blev snart "nødt" til at rejse mig for en dame - en tysk turist. Jeg fik lov at sidde foran ved siden af chaufføren. Undervejs blev Claus køresyg og kastede op i skødet på den tyske dame - sig så ikke, at høflighed ikke betaler sig. Ellers var det jo mig, det var gået ud over. Og snart rullede bussen ind på byens torv.

Lindos Akropolis Som alle andre kom vi til Lindos for at se dets Akropolis. Ifølge Homer blev Lindos bygget af Dorerne i det 12. århundrede B.C. I middelalderen var Lindos den næstvigtigste by efter Rhodos by. De ældste fund er fra den neolitiske periode i det 3. årtusinde B.C. Vi kunne læse i en bog, at mange andre prominente personer i tidens løb har besøgt Lindos: Herakles, Den skønne Helene og hendes mand Menelaos, Kongen af Persien, Alexander den Store m.fl. Og selvfølgelig har Paulus også været her. Den lille havn mod syd, hvor Paulus menes at være gået i land, bærer hans navn. Lindos Akropolis er en trekantet klippe på 166 meters højde. Det lyder ikke af meget, men prøv at bestige det en sommerdag i 50 graders varme. Claus blev bragt til tops på ryggen af et æsel. Vi andre tog den såkaldte "trappe til himlen" - som synes at blive ved i det uendelige. På vejen op passerer du Korsriddernes borg, hvoraf der dog ikke er meget tilbage udover den imponerende mur. Man passerer også det berømte skibsrelief - fra det 2. århundrede B.C. på vejen op. På det kongelige bibliotek i København hænger en afstøbning af relieffet, som viser et krigsskib, som Rhodeserne har erobret fra fjendtlige sørøvere. Relieffet er næsten 5 meter på hver led. Undervejs ser vi også de store bassiner, som blev brugt til opbevaring af regnvand. Bassinerne, som kan rumme ca. 320.000 liter, blev anlagt i 89-88 B.C., da man forberedte sig på belejring.

Lindos Akropolis Oppe på toppen af Akropolis ligger flere ting af interesse for en nysgerrig turist. Udgravningen af dette store område er foretaget af danske arkæologer i begyndelsen af 1900-tallet - sponseret af Carlsbergfondet (ja, det skal ikke være forbold alt sammen). Oprindelig lå her en hellig olivenlund, men af den er intet tilbage. Man har flere gange forsøgt at retablere lunden ved nyplantning, men det er ikke lykkedes. Først fanges éns blik af den vældige søjlerække - 88 meter lang. Godt, at man ikke har været med til at slæbe disse enorme mængder af marmor op på bjerget. Den mest betydelige bygning på Lindos Akropolis er det smukke - og ikke særligt store - Athenatempel. Da dorerne rykkede ind på Lindos, lå der i forvejen en helligdom for bjerggudinden Lindia, som også er kendt fra Lilleasien. Hun smeltede gradvis sammen med grækernes Athena, og kaldes ofte for Athena Lindia. Det oprindelige Athena tempel er formentlig bygget omkring 800 B.C. Siden er det blevet rekonstrueret flere gange, bl.a. efter brand. Ifølge en krønike, som i dag befinder sig på Nationalmuséet i København, har Athena Lindia vist sig på Lindos ved flere kritiske lejligheder (en kvindelig Holger Danske?). I øvrigt bør du tage dig tid til at nyde den betagende udsigt, som bl.a. viser, at der er en ganske dejlig badestrand lige nedenfor.

Hvis du har energi til mere, så er Lindos by også en spadseretur værd. Her ligger et større antal huse fra det 16., 17. og 18. århundrede, benævnt for "Kaptajnernes huse". Mange af disse er under restaurering. Du kan også besøge ruinerne af det gamle amfiteater, som ligger ved klippens fod, ligesom der også er flere kirker samt et kapel for Paulus, som er et besøg værd. Den byzantinske kirke, som ligger tæt ved torvet, er især kendt for dets mange religiøse malerier.
Filerimos Bjerget og Jalysos
Udsigt fra Filerimos På vores udflugt med Antonio besøgte vi Filerimos, som ligger ca. 15 km syd for Rhodos by (hvorfor mon jeg bliver ved med at skrive "syd for Rhodos by"? alt andet end Rhodos by ligger jo syd for Rhodos by). Nå, ca. 15 km sydvest for Rhodos by ligger Filerimos bjerget. På vejen hertil kommer du forbi Jalysos, som også kaldes Trianda. Jalysos er bl.a. er kendt for sin kirke. I kirken findes en kæmpemæssig ikon, udskåret i valnøddetræ med et mylder af figurer: den hellige familie, helgener, engle, blomster mv. Alt dette er én mands værk. Der boede i byen i midten af det 18, århundrede en ung snedker i byen. Han var blind på det ene ø'je, og var også i færd med at miste synet på det andet. Han lovede da Jomfru Maria, at han ville bruge resten af sit liv på at udskære en ikon til hende, hvis hun ville bevare hans syn. Sagnet fortæller, at han oven i købet genvandt synet på begge øjne. Da han døde - mere end 90 år gammel - arbejdede han stadig på sin ikon.

Filerimos Bjerget, som er ca. 270 meter højt, er byen Jalysos' Akropolis. Den indeholder nogle af de ældste spor af bebyggelse på øen. Bjerget har sit navn efter en munk, som i det 13. århundrede bragte en ikon af Jomfru Maria hertil fra Jerusalem. Denne ikon skulle være malet af Lukas (som vi snart har mødt lige så mange steder som Paulus, bl.a. på Malta). Det vides ikke, hvor denne ikon befinder sig i dag. På et tidspunkt blev ikonen foræret til den russiske zsar. Munken byggede en lille kirke, og senere indgik kirken i det kloster, som Ridderne byggede på stedet. Desværre er der ikke så meget tilbage af dette kloster. Området domineres af en kirke og et kloster, som blev bygget under den italienske besættelse. De fleste af de fund, som er gjort på bjerget, befinder sig enten i Rhodos by, Louvre eller British Museum.


Sommerfugledalen
Turen med Antonio gik også til den smukke sommerfugledal, som er unik i hele Grækenland. I dalen lever millioner af smukke sommerfugle i alle tænkelige former og farver. Sommerfuglene er efter sigende importeret fra Himalaya, og de lever herudover i Australien, Peru og Californien. Nej, jeg ved ikke, hvem der har indført dem. I skuffelse over ikke at se en eneste sommerfugl glemte vi helt at spørge Antonio. Men som du ser, kan vi vise dig et billede af en sommerfugl. Det bedste tidspunkt at se sommerfugle skulle være fra midten af juni til midten af september. Og vi var der i midten af juni! Måske har vi her et græsk modstykke til Loch Ness uhyret? Under alle omstændigheder et smukt stykke natur med dejlige, kølige vandløb. I Danmark blev sommerfugledalen for nylig meget omtalt i forbindelse med, at en dansk turist forsvandt i dalen.
Kamiros
Som du måske husker, var Kamiros sammen med Jalysos og Lindos én af de 3 større doriske byer, som sluttede sig sammen i det 5. århundrede B.C. og grundlagde den magtfulde bystat Rhodos. Imodsætning til de 2 øvrige byer er Kamiros en større handelsby med en pæn produktion af olivenolie, figner og vin. De fleste turister kommer for at se den store plads i byen (agora'en), ruinerne af det doriske tempel fra det 3. århundrede B.C. samt de offentlige bade. Disse bade er en efterligning af de romerske bade. Byen var "glemt" i mange år, og blev først "genopdaget" i 1929. Kamiros kaldes undertiden "Det græske Pompeii", hvilket vi nok finder for en voldsom overdrivelse efter at have besøgt Pompeii i 1997 - hvis du har lyst, kan du læse om vores tur til Pompeii i vores dagbog om Rom. Kamiros blev ikke begravet i aske som Pompeii, men simpelthen forladt af sine indbyggere. Resterne af byen ligger på en bjergside med en betagende udsigt over havet.

 

Og hermed vil vi tage afsked med Rhodos - den af de græske øer, som vi holder mest af. Forhåbentlig kommer vi tilbage til Rhodos igen. Ellers ses vi måske på Kreta, Cypern eller Korfu?

 

Tilbage til Rejseholdets forside Forrige side: Rhodos by