Rhodos by
Rhodos by er én af de smukkeste byer i hele Middelhavet. Den har et indbyggertal på omkring 80.000. Som tidligere nævnt ligger den på den nordlige del af øen og er således omgivet af hav på de 3 sider. Den gamle bydel er nærmest uberørt af de seneste 400 års udvikling og indeholder mange monumenter og mindesmærker fra de forskellige historiske perioder. Meget mere herom senere. I den nye bydel ligger alle de offentlige bygninger, hvoraf de fleste er bygget under det italienske herredømme fra 1912-1943: det nye marked, katedralen, postkontoret, rådhuset, nationalteatret, guvernørens palads m.fl. Flere af de imponerende, men måske lidt dårligt vedligeholdte bygninger, ligger ud til smukke pladser som Frihedspladsen, Platia Eleftherias. Rhodos by er dejlig grøn og frisk med masser af træer i gaderne.


Rhodos bykort

Rhodos by. Den gamle bydel ses vest for Mandraki-havnen.

1. Bank of Greece
2. Busstationen
3. Son et Lumiére show
4. St Mary kirken
5. Dormition kirken

Bymurene
6. Naillac (Arabisk) tower
7. Paulus' Port
8. Arsenalporten
9. Frihedsporten
10. St Peters Tårn
11. Amboiseporten
12. Artilleriporten
13. St Georgesporten

14. Spanienstårnet
15. St. Mary's tårn
16. St. Athanuis' porten
17. Koskinou (Johannes) porten
18. Italienstårnet
19. Italiensporten
20. St Katerinaporten

Den gamle bydel
21. Venus (Afrodites) templet
22. Kunstgalleriet
23. Det gamle hospital
24. Auvergnes herberge
25. Ordenens kirke (i dag byzantinsk museum)
26. Villiers de l'Isle-Adams palads

27. Frankrigs herberg
28. Den tyrkiske skole (loggia)
29. Klokketårn
30. Suleiman-moskéen
31. Hurmale Medrese (byzantinsk) kirke
32. Aga moskéen
33. Sultan Mustafas moské
34. De tyrkiske bade
35. Agios Fanurios kirken
36. Rejab Pashas moskéen
37. Ibrahim Pashas moskéen
38. Ayia Triada
39. Kahal-Shalom-synagogen
40. Panagia Kastrou kirken
Monte Smith
Første gang vi var på Rhodos tog vi med bus (nr. 5 fra centrum) op på Monte Smith, som ligger vest for Rhodos by. Det er muligt at gå derop - knap 3 kilometer - men vi tog altså bussen. Bjerget, som oprindelig hed Stefansbjerget, har fået navn efter den engelske admiral Sir Sydney Smith, som havde sin observationspost her i 1802 for at holde øje med Napoleon's flådes bevægelser under hans krig mod tyrkerne. Der er en pragtfuld udsigt herfra over hele den nordlige del af øen. Smith blev så glad for udsigten, at han lod bygge et hus på bjerget, hvor han slog sig ned, da han blev pensioneret.

Bjerget var byens akropolis, og der findes endnu få rester af helligdomme for Zeus og Athene fra den græske periode (3.-2. århundrede fvt.). Oprindelig har Helios nok spillet den mest fremtrædende rolle, men efter at rhodierne fik mere samkvem med fastlandet, overtog de gradvis fastlandets hovedguder. I en lille fordybning ligger "stadion" (ca. 200 år fvt.). Ved siden af det ligger et lille amfiteater, som er udgravet (og restaureret) under den italienske besættelse af øen. På dette sted menes den berømte "talerskole" at have ligget. Mange romerske politikere har lært retorik (veltalenhed) og politik på denne skole. Eksempelvis kan nævnes Cicero, Cæsar, Pompejus, Brutus og Marcus Aurelius.

Athene-templet Teatret

Til venstre Athene-templet, til højre teatret på Rhodos Akropolis på Mount Smith

De vigtigste monumenter på akropolis er Templet for Athena Polias (i hendes rolle som byens beskytter) (og Zeus Polieus) i den nordlige ende. Desværre er der "kun" fire høje søjler og en hovedbjælke (arkitrav) til at fortælle os, hvor imponerende det originale monument har været. Her opbevarede rhodierne deres traktater med andre stater. Mod øst er et overdækket fortov (en stoa). Syd for stoaen ligger et "Nymphaia", hvor man kunne slappe af og nyde synet af de mange små statuer, som var i nicher i væggene. Nordvest for stadion ligger et lille Odeon, som er delvist restaureret. Her kunne omkring 800 tilskuere overvære musik og sang eller gå til forelæsninger i retorik. Apollon-templet, som er mindre end Athene-templet, ligger på den sydlige del af akropolis. Nordøst herfor er et såkaldt Artemision, hvor Artemis-kulten holdt til og tilbad deres gudinde. Stadion ligger på den sydøstlige side af akropolis. Øst herfor ligger Gymnasiet. Bygningen, som var 200 meter på hver led, indeholdt mange kunstværker. Af inskriptioner på stedet fremgår, at der også var et Bibliotek med de berømte retorikeres værker. Jeg bør måske advare dig om, at hvis du ikke er meget arkæologisk interesseret, vil du måske blive skuffet over, hvor lidt der er bevaret (eller rettere restaureret). Hvis du besøger Rhodos om sommeren, vil du i hvert fald kunne glæde dig over den friske vind, der altid stryger ind over dette lille bjerg.

Hotel Constantin
På vores seneste tur til Rhodos i maj 2012 boede vi på Hotel Constantin i Amerikis Street 65. Bussen standsede ca. 75 m fra hotellet ved ankomsten. Vi kendte ikke hotellet i forvejen, men havde udelukkende valgt det på grund af dets beliggenhed. Det ligger i den nordlige bydel med fem minutters gang til Mandraki-havnen og 10 minutters gang til den indre by. Afstanden stranden Elli Beach er under 200 meter. Constantin er et 3-stjernet hotel med omkring 130 værelser fordelt på seks etager. Hotellet har en pool på 75 m2 og et poolområde med liggestole. I maj var der sol i poolområdet fra 10.30 til sidst på eftermiddagen. Receptionen, restauranten, baren, toiletter og den udendørs terrasse var i meget fin stand, og betjeningen upåklagelig. Værelserne var udmærkede, men kunne godt trænge til en kærlig hånd. I receptionen kunne man leje computere med adgang til internet. Vi lejede en boks i receptionen til opbevaring af pas og penge mv.

Hotel Constantin Hotel Constantin

Hotel Constantin, til højre Birgit, Bente og Karin på hotellets populære terrasse

Vi spiste morgenmad på den populære terrasse, og et par gange fik vi en drink her, når vi kom hjem om aftenen. Lige overfor hotellet lå en lille butik, hvor vi købte drikkevarer mv. til vores køleskab. Alle værelser på hotellet har en udmærket altan. Vores værelser vendte ud mod bagsiden, mens de øvrige værelser lå ud til et lille anlæg på den anden side af vejen. Klik her, hvis du vil besøge hotellets hjemmeside.

Vi gik adskillige gange op på taget, hvorfra vi kunne nyde en fantastisk udsigt 360 grader rundt. Når vi kiggede mod øst, kunne vi se stranden til venstre med en moske i forgrunden, bag den lå øens casino, og bag den Elli-stranden. I horisonten kunne vi se den tyrkiske kyst. Nede foran kunne vi se den imponerende bygning, som huser præfekturet for Dodekaneserne. I baggrunden kunne vi se havnen, hvor der et par gange om ugen var besøg af store krydstogtskibe.

Udsigt fra taget af Hotel Constantin Udsigt fra taget af Hotel Constantin Udsigt fra taget af Hotel Constantin

Udsigt fra taget af Hotel Constantin.

Og til højre var der udsigt til den gamle bydel med stormesterens enorme palads. Vi tog gerne en øl eller en flaske vin med op for at nyde solnedgangen.

Den nordlige bydel
I den nordlige bydel i nærheden af Hotel Constantin ligger en del smukke bygninger, hvoraf de fleste er bygget under den italienske besættelse af øen. Kom med på en spadseretur i det område, hvor vores hotel ligger. Jeg har omtalt den imponerende bygning, som rummer øens administration, præfekturet, som vi kunne se fra taget af vores hotel.

Præfekturet, som ligger i det gamle guvernørpalads fra 1927

Præfekturet ligger i det gamle guvernørpalads, som er opført i 1927. Stilen er en blanding af venetiansk og maurisk og minder om dogepaladset i Venedig.

Lige i nærheden på Plateia Eleftherias, Frihedspladsen, ligger hovedpostkontoret og det smukke rådhus.

Postkontoret i Rhodos by Raadhuset i Rhodos by

Til venstre rådhuset, til højre postkontoret.

Postkontoret, Palazzo delle Poste, er udført af den italienske arkitekt Florestano Di Fausto. Facaden er rigt udsmykket med klassiske elementer. Over den smukke hovedindgang er et emblem af solen, Helios. Rådhuset er opført i 1937, også i den italienske periode.

Nationalteatret i Rhodos by På Rådhuspladsen ligger også Rhodos Nationalteater, som er bygget i 1937 af en ukendt formentlig italiensk arkitekt. Jeg selv ikke bryder mig meget om stilen, som undertiden benævnes "fascistisk". Teatret hed oprindeligt "Teatro Puccini" og var meget moderne, da det blev opført, og var egnet både til teater og opera. I dag anvendes det både som teater og biograf. Da vi ankom med bussen, blev vi "læsset af" lige udenfor teatret.


 

Murad Reis moskeen og den tyrkiske kirkegård
Nogle få skridt mod nord ligger Murad Reis moskeen og den tyrkiske kirkegård. Moskéen med den elegante minaret er opkaldt efter en berømt (berygtet) admiral (pirat) og leder af Suleiman den Prægtiges flåde. Han døde i 1522 under den tyrkiske belejring af Rhodos, og blev begravet her. Hans grav blev snart et yndet besøgsmål for tyrkiske sømænd, inden de begav sig ud på en længere og farefuld færd. Moskeen blev opført i begyndelsen af 1600-tallet.

Mourad Reis moske Mourad Reis moske

Mourad Reis moske i Rhodos by.

Det var desværre ikke muligt for mig at komme ind og se moskeen, som ser lidt mistrøstig og dårligt vedligeholdt ud. Det samme gælder kirkegården, hvor Murad Reis' mausoleum ligger omgivet af 378 grave i skygge af eukalyptustræer og palmer. De fleste grave tilhører tyrkiske embedsmænd. Der er også en grav tilhørende en tyrkisk poet, som sultanen sendte i eksil for hans sarkastiske digte. De mandlige gravsten toppes af en turban, mens de kvindelige gravsten ender i en spids.

Villa Kleobulos I udkanten af kirkegården ligger Villa Kleobulos, hvor Lawrence Durrell boede fra 1945-1947. Her skrev han en lyrisk "kærlighedserklæring" til Rhodos, "Den skumfødte Venus - en bog om Rhodos", "Reflections on a Marine Venus". Lawrence Durrell (1912-1990) er født i Indien og blev som 11-årig sendt til England for at gå i skole. Han blev aldrig glad for at bo i England, og det lykkedes ham at overtale sin mor, sin hustru og sine søskende til at flytte til Korfu. Lawrences broder, Gerald Durrell har givet en meget underholdende beskrivelse af familiens ophold på Korfu i "Min familie og andre dyr". I 1941 blev Lawrence Durrell og hans hustru Nancy tvunget til at forlade Grækenland, da den nazistiske krigsmaskine buldrede frem. Familien flyttede til Cairo, hvor Her mødte han Eve, blev vildt forelsket og snart separeret fra Nancy. I maj 1945 blev Durrell udstationeret til Rhodos som militær presseattache. De dodekanesiske øer var blevet overtaget af Italien i 1912, da det tyrkiske (ottomanske) rige var begyndt at gå i opløsning. Da Italien overgav sig i 1943, rykkede Tyskland ind og holdt øerne i et jerngreb indtil krigens afslutning. Durrell flyttede ind i et lille "vagthus" ved den tyrkiske kirkegård. Han navngav huset "Villa Kleobulos" efter en tidligere hersker af Lindos. Kleobulos var en af de såkaldte "syv vise" i antikkens Grækenland. Den engelske administration af øen holdt til på den anden side af vejen det store hotel, "Grande Albergo Delle Rose", som i dag er casino. Eve Cohen flyttede i al stilhed ind i hos Durrell, og de blev gift i 1947, da hans ægteskab var blevet opløst. Der er ikke adgang til Villa Kleobulos, jeg havde gerne set, at man i det mindste havde indrettet en mindestue for Lawrence Durrell, som elskede Rhodos så højt, og viste sin kærlighed så tydeligt i sine bøger.

"Grande Albergo Delle Rose" og Elli stranden
Casino i Rhodos by Elli stranden på Rhodos

Til venstre Grande Albergo Delle Rose og Rhodos Casino. Til højre får Bente og Karin massage på stranden.

På vores vej ned til stranden passerede vi "Grande Albergo Delle Rose", som i dag både er et hotel og et spillecasino. Hotellet blev bygget af de italienske arkitekter Florestano Di Fausto og Michele Platania i 1927. Stilen indeholder arabiske, byzantinske og venetianske elementer. Hotellet fik navn efter den prægtige rosenhave, som lå her. I et forsøg på at tiltrække velhavende turister reklamerede man med, at roserne på Rhodos blomstrede 10 måneder om året, og Rhodos blev omtalt som "Isola delle Rose", "Rosenøen". Omkring 1937 blev hotellet kaldt for "Østens drøm", og det blev flittigt gæstet af det internationale jetset. I dag har "Casino Rhodos" 34 spilleborde, hvor man kan forsøge at få sine feriepenge til at yngle. Hvis det ikke er nok, er der også 300 enarmede banditter til at friste svage sjæle.

Udspringsplatform ved Elli stranden ved Rhodos by Vi var flere gange på stranden i løbet af ugen. Den 400 meter lange og 30-40 meter dybe Elli strand har EU's blå flag, og bortset fra de mange sten, er det en dejlig strand. Selv midt i maj var vandet dejligt. Lawrence Durell kaldte den for "den smukkeste strand i Middelhavet", men har var jo heller ikke uhildet. Vi lejede strandstole med parasoller, læste lidt, gik lidt i vandet, drak en kold øl og nød solen. Der var en stadig strøm af handlende, som ville sælge øl, sodavand, melon mm. Ca. 100 meter ude i vandet var anlagt en udspringsplatform, som ungerne svømmede ud til for at dykke. Der er de sædvanlige muligheder for vandsport såsom leje af både. Fra juni-oktober er der livvagter på stranden fra 10-18. Der er toiletter i nærheden af stranden, standarden ikke imponerende, men dog acceptabel.

Udover de brave handlende var der også en strøm af asiatiske kvinder, som tilbød alle - måske ikke alle, men mange - former for massage. Bente og Karin begyndte med fodmassage, derefter håndmassage, så rygmassage og endelig helkropmassage. Der blev snart etableret et personligt forhold til en af kvinderne, som viste sig at komme fra Kina. Hun arbejdede hårdt og var efter kundernes udsagn meget dygtig. Men selv når hun arbejdede hårdest - og det er hårdt arbejde at give massage - kiggede hun sig ustandseligt omkring. Jeg troede i begyndelsen, at hun spottede nye kundeemner, men det viste sig, at det var politiet, hun var på vagt overfor, og pludselig var en halv snes asiatiske kvinder i løb hen ad stranden. De havde næppe opholdstilladelse, og helt sikkert ikke arbejdstilladelse. En halv time senere var de tilbage igen og i fuld gang med at tjene penge til deres familie på den anden side af jorden. En mærkelig verden, vi har skabt.


Elli stranden på Rhodos

Elli stranden på Rhodos. I baggrunden ses den tyrkiske kyst.

Rhodos Akvarium
Vi fortsætter lidt nordpå, hvor vi helt ude på spidsen finder Rhodos Akvarium. Det blev bygget fra 1934-1936 i den italienske periode som en videnskabelig ""Hydrobiologisk Station"; byggestilen er art deco. I dag er det både et museum, at akvarium og et forskningscenter. Ca. 200.000 besøgende om året ser den omfattende udstilling af middelhavsfisk, krabber, havskildpadder, sæler, hvaler osv. osv. i 13 store og 15 mindre vandtanke med havvand.

Akvariet på Rhodos

Akvariet på nordspidsen af Rhodos.

Udstillingsområdet er udformet som en hule i/under havet og viser det rige liv, der befinder sig under overfladen af Ægæerhavet og det østlige Middelhav. Et besøg på akvariet er en spændende afveksling fra livet på stranden. Museet har åbent hver dag fra kl. 9:00. I sommersæsonen (april-november) lukkes kl. 20:30, i vintersæsonen lukkes kl. 16:30. Pris for voksne: 5.50 Euro, reduceret pris: 2.50 Euro.

Oasis Andreas
Hvis du har læst nogle af mine andre sider, så ved du måske, at jeg ikke giver mig af med at anmelde restauranter, men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. Den første dag på hotellet spurgte vi, om der var nogen, der kunne anbefale et godt spisested. Flere anbefalede Oasis Andreas, som lå bare to minutters gang fra Hotel Constantin og lige overfor kasinoet. Nogle af de andre gæster var kommer der gennem 4-5 år på deres årlige ferie. For en sikkerheds skyld bestilte vi bord hos Andreas, da vi gik forbi. Det viste sig at være en god ide, da der de fleste aftener var fuldt hus. Restauranten er ikke særlig stor og har en halv snes borde. Maden laves at Andreas' kone, og al maden er frisk- og hjemmelavet. Andreas tager på marked om morgenen og køber ind. Menukortet ligner de fleste andre menukort med overvejende traditionelle græske retter, men smagen var bedre end det, vi har oplevet andre steder. Ikke alene følte vi, at vi fik meget for pengene, men Andreas var en dygtig og omsorgsfuld vært. Vi oplevede flere gange, at han enten afviste gæster eller bad dem komme igen en time senere, fordi der var nok at lave i køkkenet. Vi fik gerne en apetitif, når vi kom - og også gerne en ouzo eller likør, når vi var færdig med at spise. Inden vi gik, bestilte vi gerne bord til den følgende aften.

Oasis Andreas Oasis Andreas

Oasis Andreas.

En dag fortalte vi Andreas, at vi gerne ville have fisk den følgende dag. Ved ankomsten præsenterede Andreas dagens "fangst", dejlige dorader, og mens fisken blev tilberedt, nød vi en stor, kold ouzo.

Oasis Andreas Oasis Andreas

Oasis Andreas.

Vi glæder os til at besøge Andreas igen, når vi næste gang kommer til Rhodos.

Bebudelseskirken
I nærheden af Mandrakihavnen ligger Bebudelseskirken, som blev opført fra 1925-1929, dvs. i den italienske periode. Kirken, som blev udformet som en kopi af johanniterordenens hovedkirke, var selvfølgelig romersk-katolsk, men efter at Rhodos og de øvrige dodekanesiske øer i 1947 blev overført til Grækenland, blev den indviet til Jomfru Maria, og man gik i gang med at transformere den til en græsk-katolsk katedral.

Katedralen ved Mandraki Havnen

Når man kommer ind i kirken, bliver man slået af de fantastiske vægmalerier, som er udført 1951-1961 af kunstneren Fotis Kontoglou og et par hjælpere. Nederst er afbildet Jesu liv fra fødsel til genopstandelse. Herover fortælles Jomfru Maria historie begyndende med ærkeenglen Gabriels bebudelse af, at hun er frugtsommelig og skal føde Guds søn, og øverst vises profeter og helgener.

Vægmalerier i Bebudelseskirken Vægmalerier i Bebudelseskirken

Vægmalerier i Bebudelseskirken.

Vi var inde i kirken et par gange, bl.a. til globryllup. Den chance lader vi aldrig gå fra os.

Det nye marked, Neo Agora
Overfor Mandraki-havnen ligger "det nye marked", opført i 1927 af den italienske arkitekt Florestano di Fausto til afløsning af den gamle bazar. Stilen er meget byzantinsk, og især den smukke indgang er spektakulær. Hele forsiden ud til havnen er en stor restaurant; vi spiste her en enkelt gang - og det var ikke nogen større oplevelse. Det mest spændende var at sidde og nyde folkelivet.

Det ny marked

Det ny marked. Undskyld at billedet er lidt sløret, men jeg har "klistret" to fotos sammen.

Inde i gården er et mere charmerende handelsliv med masser af boder og spisesteder. Den smukke pavillon viste sig at være et fiskemarked. Ved siden af det nye marked ligger busterminalen og taxaholdepladsen.

I den offentlige park ved siden af det nye marked tæt ved Stormesterens Palads bliver der i sommersæsonen dagligt opført et "lys- og lydshow", "Son et Lumière". Her fortælles med lyseffekter, som inddrager den spektakulære arkitekter i området, den dramatiske historie, myterne og legenderne om ridderne på Rhodos og deres kamp mod den tyrkiske hær. Vi så showet, som har kørt siden 1961, i 1972, og det var en stor oplevelse. Jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt showet, som er blevet afviklet på 5 sprog (græsk, engelsk, fransk, tysk og svensk), stadig kører. Der blev reklameret for showet mange steder, og det skulle køre fra maj til november, men da vi kiggede ind i parken (midt i maj måned 2012), så det ikke særlig aktivt ud.

Mandraki havnen
Lige overfor det nye marked ligger Mandraki havnen, som er den mest maleriske af byens 3 havne. Det første, man får øje på i denne lystbådehavn, er de 2 søjler med hver en bronze hjort på toppen, en han og en hun.

Mandraki havnen

Mandraki havnen.

Disse hjorte har en særlig betydning for øen. I tidligere tider var Rhodos plaget af slanger. Da man endnu ikke havde damebrevkasser (undskyld, hvis nogen dame skulle læse dette), søgte man selvfølgelig råd ved Oraklet i Delfi. Oraklet gav det svar, at Phorbas fra Thessalien kunne skaffe øen af med denne plage. Phorbas tog mod opfordringen og rejste til Rhodos sammen med et større antal hjorte. Det viste sig, at hjorten har en særlig evne til at dræbe slanger med sine hurtige forben. Som tak udråbte befolkningen Phorbas til konge, og han siges at have været en god og mild regent. Men hvem tænker på slangerne? Hjortene blev næsten udryddet under den tyske besættelse, hvor man var ved at dø af sult på øen. Et par steder i byen er der indrettet hjortereservater. Hvis man kigger ned i de dybe voldgrave, som omgiver den gamle bydel, vil man undertiden få øje på en lille hjorteflok.

St Nicholas fortet

St Nicholas fortet og fyrtårnet.

Tidligere var Mandraki havnen ikke en malerisk lystbådehavn, den var riddernes flådehavn, i Middelalderen benævnt Galejhavnen. Yderst på molen ligger Sct. Nicholasfortet, som var hovedmålet for tyrkernes angreb under de 2 belejringer. Sct. Nicholasfortet er opført i 1464 under stormester Raimondo Zacosta. Tidligere lå en lille byzantinsk kirke her på stedet, Agios Nikólaos. Sct. Nicholas (eller Nikolaj, som vi kalder ham i århus, hvor han er skytshelgen for den lokale domkirke) er skibsfartens og de søfarendes helgen. Han blev dyrket meget i den østlige del af Middelhavet og havde formentlig større betydning end selveste Poseidon. I dag dyrkes Sct. Nicholas over hele jorden som vores elskede julemand. Før han blev julemand, var han som bekendt biskop i Myra i Lilleasien, men det er en anden historie. Efter den første belejring af Rhodos blev tårnet befæstet, og der blev opført en bastion. I forbindelse med fortet står i dag et fyrtårn, opført i 1863. Det er muligt at komme op i det, og der er en dejlig udsigt over havnen.

Vindmøllerne ved Mandraki havnen

Vindmøllerne ved Mandraki havnen.

Et andet karakteristisk syn på Mandraki havnen er 3 (4) vindmøller fra riddertiden, beliggende på molen. De blev brugt til at male korn, som kom på handelsskibe til Rhodos. Der menes at have været 13 eller 14 vindmøller, men kun disse har overlevet. De er smukt rekonstruerede og står som majestætiske minder om en tid, som var. I den ene vindmølle kan man købe maritime kort, mens den anden er indrettet som museum. Den tredje vindmølle huset et rejsebureau. Det er altid dejligt at promenere ved havnen, især om aftenen, når solen er ved at gå ned.

Ridderne på Rhodos
Inden vi begiver os ind i den gamle bydel, vil jer kort fortælle om johanniterordenen. Ordenen blev grundlagt i 1099 i Jerusalem i tilknytning til det hospital, der var et opholdssted for korsridderne og pilgrimmene efter byens erobring under det første korstog. Ordenen havde to formål: at beskytte pilgrimmene med eskorte og at pleje dem, der pådrog sig sygdomme på pilgrimsrejsen. Ordenens motto var (er) "Forsvar for troen og hjælp til de fattige". Ordenens skytshelgenen var Johannes Døberen. Under korstogene voksede ordenen til en egentlig militær magt. I midten af 1100-tallet blev ordenen opdelt i to dele: en militær gren og en humanitær gren. Korsridderne blev presset ud af Palæstina ved arabernes erobring af Jerusalem, og i 1291 måtte de de som de sidste korsfarere fortrække fra Det Hellige Land, og de slog sig ned på Cypern. Ordenen følte jorden brænde under sig på Cypern og ønskede deres eget domæne i nærheden af Det Hellige Land, Og de fik øje på Rhodos, som hørte under det byzantinske imperium, og som kun lå 20 km fra fastlandet. Ordenens stormester Foulques de Villaret udrustede to mægtige krigsgalejer og fire mindre fartøjer og sendte dem i sommeren 1307 mod Rhodos med 35 udvalgte riddere og en infanteristyrke om bord. Det lykkedes ikke at indtage Rhodos, og angriberne måtte bivuakere i den våde og blæsende vinter. Villaret måtte henvende sig til paven om at få hjælp til sit forehavende, og i foråret 1309 kunne han mønstre 12 galejer og en stor troppestyrke. Den lange ventetid havde tæret på rhodiernes moral, og de accepterede et tilbud om forhandlinger. Den 15. august 1309 kapitulerede de , og stormester Foulques de Villaret blev enevældig hersker over Rhodos. Han overskred på mange måder de fastsatte grænser for sit embede, hvilket harmede ridderne, og der var flere forsøg på at afsætte ham. Da den magtfulde Tempelridderorden blev opløst i 1314, overtog Johanniterordenen mange af dens besiddelser, og ordenen blev snart ganske velhavende.

Statsflag

Statsflaget

Ordenens flag

Ordenens flag

Stormesterens flag

Stormesterens flag

Samtidig begyndte der at ske et moralsk forfald indenfor ordenen. Ifølge statutterne skulle ordensridderne leve i overensstemmelse med de tre løfter om kyskhed, fattigdom og lydighed, og de skulle kun leve for at forsvare de fattige og den kristne tro. Men nu var ordenen blevet lige så rig som hele den øvrige kirke, og mange af ridderne ejede kæmpemæssige privatformuer. De begyndte at klæde sig luksuriøst, at spise af guld- og sølvservice og holde stalde med prægtige heste osv. De udsugede øen og forsømte de fattige, og der er eksempler på, at ridderne begik simpelt sørøveri.

Mange af ridderne var meget unge. Allerede som 14-årig kunne man blive optaget i ordenen og bo indenfor fæstningen, men først når man blev 18 år, var man fuld og våbenfør ridder. Riddernes tilværelse var så farefuld, at man anslår, at kun hver tyvende opnåede at blive 50 år. Fæstningen blev bevogtet nat og dag, og ridderne måtte kun bevæge sig ind i byen enten til hest eller to og to i følge. Ordenens dragt var en sort kappe med det hvide kors med kløftede arme. I kamp bar de røde kampkjortler med et hvid kors med fire lige lange arme.

Ordensdragt for en johanniterridder Krigsdragt for en johanniterridder

Til venstre ordensdragt for en johanniterridder, til højre krigsdragten.

På ordenens sygehus blev patienterne tilset af læger to gange om dagen. Hospitalet havde store forråd af droger og lægende urter, og patinterne fik god og nærende mad. Døde patienter blev båret ud i byen til begravelse af fire sortklædte mænd. Borgerne så dem komme ud af St. Katharinaporten med højtidelige skridt, og de har formentlig korset sig.

Ordenen var sammensat af otte "tunger", "sprog", og forsvaret af fæstningen var fordelt på de forskellige nationaliteter. I begyndelsen var ridderne ovevejende franskmænd, men i 1376 blev der valgt en spansk stormester. De to næste stormestre var også spanske, og for at øge den spanske indflydelse delte man i 1492 Spanien i Kastilien og Arogon. Det var vigtigt, da man ved afstemninger i rådene ikke talte antallet af riddere, men alene antallet af "tunger". Bemærk at den tyske tunge omfattede alle centraleuropæiske stater, ligesom den engelske også omfattede Skotland og Irland.

Auvergne

Provence

Frankrig

Aragonien

Italien

England

Tyskland

Kastillien

Johanniterordenen herskede på Rhodos i flere hundrede år og var selvfølgelig en torn i øjet på tyrkerne. I 1453 erobrede tyrkerne under sultan Mehmet Konstantinopel, og man rettede derefter blikket mod Rhodos. I 1480 invaderede tyrkerne Rhodos og indledte et stormløb mod byens befæstninger, først fra søsiden siden fra landsiden. I første omgang blev angrebet slået tilbage, men ridderne var klar over, at det kun var en stakket frist. Stormester Fabrizio del Carreto sørgede for at udbygge fæstningsværkerne, og ved hans død i 1521 var Rhodos den bedst befæstede by i hele kristenheden.

I 1520 var Suleiman "den prægtige" blevet sultan for det store osmanniske rige. To år senere dukkede han op ud for Rhodos med en hær på 100.000 mand og ca. 700 skibe mod "kun" 700 korsriddere og 6000 fodfolk. Suleiman besluttede at angribe fra landsiden, hvilket satte ridderne i stand til at modtage forsyninger fra havet under belejringen. Under Carreto var murene omkring byen blevet lavet dobbelt så brede og betydeligt højere. Angriberne skulle også forcere ikke én men hele to grøfter. Hver sektion af muren blev forsvaret af en af ordenens otte tunger.

Suleiman, som var klar over, at det ville være vanskeligt eller måske umuligt at indtage byen ved et direkte angreb, medbragte tusinder af minearbejdere, som begyndte at grave gange ind under murene. I september og igen i november lykkedes det at få dele af forsvarsværkerne til at styrte sammen, og under de voldsomme kampe var der store tab på begge sider. I december var ridderne i store vanskeligheder. I seks måneder havde blot 700 korsriddere og 6000 fodfolk modstået den 100.000 mand store invasionshær. Fire gange var byen blevet stormet, hver gang havde ridderne slået angrebet tilbage, men nu havde tyrkernes kanoner forvandlet de mægtige dobbelte ringmure omkring Rhodos by til en bunke murbrokker. Moralen var også lav blandt de græske indbyggere, som appellerede til kirken om at medvirke til at standse kamphandlingerne.

Belejringen af Rhodos

Belejringen af Rhodos i 1522.

De overlevende riddere forsamledes i den store riddersal, og i forsamlingens nærvær vedtog stormester L'Isle Adam og hans råd, at johanniterne skulle overgive Rhodos til tyrkerne. Den 22. december 1522 ankom en delegation af tyrkiske forhandlere til stormesterens palads, og efter få timers forhandling blev Johanniterordenens stormester og sultanens udsendinge enige om fredsbetingelserne. Almindeligvis i sådanne tilfælde fik de sejrende soldater lov til at myrde og plyndre i tre dage som en slags betaling for deres indsats, men betingelserne i dette tilfælde blev noget anderledes, muligvis fordi Suleiman var imponeret over riddernes udviste mod. Vinteren stod for døren, tyrkerne havde mistet 25-30.000 mand og magtede ikke flere kampe. Alle ridderne og indbyggerne på Rhodos fik frit lejde til at forlade øen med alle våben og andre ejendele, de kunne medføre, og der ville ikke blive udført repressalier imod de lokale beboere. Disse fik tilladelse til at udøve deres religion, og deres kirker ville ikke blive vanhelliget. Børnene ville heller ikke blive taget fra deres forældre, hvilket ellers var sædvane, og der skulle ikke betales "skat" til sultanen de første fem år. Den 1. januar 1523 marcherede de få overlevende riddere sammen et større antal lokale indbyggere ned til skibene og forlod Rhodos med kurs mod Kreta. L'Isle Adams skib hejste et flag på halv stang. Flaget viste et billede af Jomfru Maria grædende over sin korsfæstede søn. Suleiman selv kom ind i byen for at vise sin respekt og skal have udtalt om stormester L'Isle Adam: "Det bedrøver mig at skulle tvinge denne tapre gamle mand til at forlade sit hjem.".

Suleiman har formentlig fortrudt denne "milde" fredsslutning, for syv år senere slog ridderne sig ned på Malta, hvorfra de fortsatte med at udfordre den tyrkiske flåde i Middelhavet. Men det er en anden historie - som du fx kan læse mere om på min side om Malta. Tyrkerne bevarede herredømmet over Rhodos indtil 1912, hvor Italien tog over.

Den gamle bydel
Da tyrkerne overtog Rhodos, blev mange af de byzantinske (græsk-katolske) kirker konverteret til moskeer, og de kristne beboere blev fordrevet fra den gamle bydel til Neo Chorio (den nye by), kun de jødiske indbyggere fik lov at blive boende. Mange af husene i det tyrkiske kvarter, som ligger syd for gaden Sokratous, blev forsynet med balkoner efter tyrkisk stil. I 1558 blev der opført et "tyrkisk bad", dette blev renoveret i 1765. Atmosfæren i denne del af byen er stadig umiskendelig tyrkisk. Den gamle bydel er en af de bedst bevarede, befæstede middelalderbyer i middelhavsområdet og - selvfølgelig - optaget på UNESCO's verdensarvsliste med denne begrundelse: "The Order of St John of Jerusalem occupied Rhodes from 1309 to 1523 and set about transforming the city into a stronghold. It subsequently came under Turkish and Italian rule. With the Palace of the Grand Masters, the Great Hospital and the Street of the Knights, the Upper Town is one of the most beautiful urban ensembles of the Gothic period. In the Lower Town, Gothic architecture coexists with mosques, public baths and other buildings dating from the Ottoman period." Det er en levende by med ca. 6.000 indbyggere, som bor i samme omgivelser og bygninger, som Johanniterridderne gjorde for næsten 600 år siden. Det er fascinerende at spadsere ad de brolagte gader og beundre riddernes imponerende bygninger, de kolossale forsvarsmure, den (tørre) voldgrav, bastionerne, kirkerne, moskeerne og meget andet. Der er omkring 200 gader og stræder i den gamle bydel, mange af dem uden synlige navneskilte. Hvis du "bliver væk", så spørg efter Sokratous, som er det tætteste, man kommer på en hovedgade i byen, som blev anlagt før byplanlægning blev opfundet. Vi vil dog lige vente lidt, inden vi begiver os ind i den gamle bydel.

Voldgraven omkring den gamle bydel

Voldgraven omkring den gamle bydel.

Jeg kan anbefale en spadseretur i voldgraven, som går hele vejen omkring den gamle bydel. Det tog Birgit og mig en lille time at trave de ca. 4 km. Vær opmærksom på, at "bordet fanger". I sagens natur er det ikke muligt at komme fra voldgraven og ind i byen, så måske skal du ikke tage turen i brændende middagssol i august måned. I hvert fald er det en god ide at medbringe en flaske vand. Når man nedefra står og kigger op på de 12 meter tykke og indtil 21 meter høje mure, kan man forestille sig, hvorledes en tyrkisk soldat har følt "den udfordring", han stod overfor.

Overalt lå der små stabler af granitkugler, som efter sigende blev brugt ved de tyrkiske angreb i 1400- og 1500-tallet. Det er ikke kanonkugler, men de er blevet kastet eller rullet ned i hovederne på angriberne. Forsvarerne havde også kanoner, og i museet på Stormesterens Palads så vi en morter fra 1510. Den latinske inskription lød: "Til forsvar af Sankt Nicholas Tårnet".

Undervejs kom vi forbi "Melina Mercouri Teatret", hvor der i sommersæsonen afholdes koncerter samt teater- og danseforestillinger.

Vi så også portene, adgangsvejene til den gamle bydel. Sankt Katharina porten var adgang til byen fra Emporium, handelshavnen. Johannesporten(St John's Gate) gav adgang til byen fra vejen til Lindos og de andre byer på østkysten, og d'Amboise porten gav adgang til vejene fra vestkysten. Tre mindre porte var St Athanasius' porten i sydmuren, Mills porten (mølleporten), som gav adgang til møllerne på havnen, og St Paul's porten med adgang til Mandraki havnen, hvor riddernes flåde lå.

Sankt Katharina porten d'Amboise porten

Til venstre Sankt Katharina porten, til højre d'Amboise porten.

Sankt Katharina porten blev bygget i 1478 af stormester Pierre d'Aubusson for at forstærke byens forsvar mod det frygtede tyrkiske angreb. Det kom som nævnt allerede to år senere. Over porten er et relief, som viser Jomfru Maria mellem Johannes og St. Peter. Den mest imponerende port er måske den, som blev bygget af stormester Emery d'Amboise i 1512. Den er beskyttet af to massive, runde tårne, som kunne modstå de tyrkiske kanoner (kuglerne prellede af mod de runde tårne). Skulle fjenden komme igennem porten, var der yderligere tre porte, inden fjenden stod i byen.

På spadsereturen fik vi et fantastisk blik til Stormesterens Palads, som jeg vil foreslå, at vi besøger efterfølgende.

Stormesterens Palads
Ridderne opførte kort efter deres ankomst til øen i 1309 et prægtigt palads på det højeste punkt i byen. Det impossante bygningsværk minder efter min mening dog mere om en borg eller en fæstning end om et palads? Ikke mærkeligt, at de lokale kalder det Castello. Stilen er gotisk og bygningen ligner efter sigende om pavernes palads i Avignon. Indtil 1522 boede ordenens 19 stormestre her. Under paladset var der yderligere tre etager til opbevaring af fødevarer og ammunition, så det kunne modstå lang tids belejring. Det oprindelige palads kan jeg desværre ikke vise dig, da kun få rester er tilbage. Under det tyrkiske angreb i 1522 var konstruktionen stærk nok til at modstå angrebet, og kun de øverste etager blev beskadiget. Under den tyrkiske besættelse blev paladset bl.a. anvendt som fængsel. Et par jordskælv - og som om det ikke var nok - en voldsom krudteksplosion i 1856 lagde paladset i ruiner. Riddernes ordenskirke, hvor de tidligere stormestre lå begravet, og som lå lige i nærheden, blev ødelagt ved samme lejlighed. Kirken rummede efter sigende Johannes Døberens hånd. Kirken blev aldrig genopført. Det slot, vi ser i dag, er en rekonstruktion, udført af italienerne, som "overtog" Rhodos i 1912. Man ombyggede paladset, så det kunne tjene som sommerbolig for den italienske konge Victor Emmanuel III og efterfølgende for Benito Mussolini, men ingen af de to herrer dukkede nogensinde op. Selv om der blev indlagt moderne sanitet og installeret en elevator, og mange af de 158 rum blev udstyret med renæssancemøbler. Fra Kos blev importeret pragtfulde mosaik gulve. Men der er også smukke gamle møbler, gobeliner fra Frankrig, renaissance stole fra Italien, porcelæn fra Tyskland (den del, som tyskerne glemte, da de forlod øen under anden verdenskrig). Bygningens udseende er imponerende, den ligner en kulisse til en Hollywood film med et megastort budget. På billedet ovenfor ses hovedindgangen, den sydlige indgang til paladset flankeret af to imponerende tårne. Stormesterens Palads er i dag indrettet som et museum.


Stormesterens Palads

Stormesterens Palads.

Ved indgangen mod vest er et stort, firkantet tårn, formentlig opført af (under) stormester Pierre d'Aubusson (1476-1503).

Paladsets indre gård, som måler 40 x 50 meter, afviger formentlig stærkt fra det oprindelige design. Gårdspladsen er dækket med marmorfliser med geometriske motiver. Mod nord er 10 siloer, hvori man opbevarede korn og andet til brug under evt. belejring. Der er arkader rundt langs murene, og på den ene side nicher, hvor der er opstillet græske og romerske statuer, som er hentet fra udgravninger på Kos, foretaget af italienske arkæologer i begyndelsen af 1900-tallet.

Statuer i gården til Stormesterens Palads

Statuer i gården til Stormesterens Palads.

Underetagen rummer to udstillinger, den ene om Rhodos i middelalderen, da den var et vigtigt handelscentrum, den anden beretter om Rhodos gennem 2400 år under skiftende græsk, romersk og tyrkisk herredømme. Her ses bl.a. en spændende udstilling om sukkerindustrien på Rhodos, og der vises en samling af manuskripter, bøger og ikoner. Der er også en samling af gravsten tilhørende ridderne og stormestrene. Tre store sale er udsmykket med fresker af maleren Venlia (1940). Anden etage har en stor udstilling af genstande fra hverdagslivet. Alle tilhørende tekster findes både på engelsk og græsk. En imponerende udvendig trappe fører fra gården op til nogle smukke rum, som indeholder gulvmosaikker, møbler, statuer, ikoner og meget mere.

Stormesterens Palads

Trappe i gården til Stormesterens Palads.

I en af salene ses en gulvmosaik med buster af de ni muser. Mosaikkerne menes at stamme fra Kos. I en anden sal er en mosaik forestillende den mytiske Medusa med slanger i håret. Medusa var en af de tre søstre Gorgon. De var så hovmodige at sammenligne deres egen skønhed med selveste Athenes, og som straf forvandlede Athene deres hår til levende slanger, og enhver, der så deres ansigt, blev forvandlet til sten. Det lykkedes helten Perseus at dræbe Medusa ved at undlade at betragte hende direkte, men så hendes billede i sit blankpolerede skjold.

Laokoon-gruppen i Stormesterens Palads I en af de store haller står en statue eller figurgruppe, Laokoon og hans sønner. Iflg. den romerske forfatter Plinius den Ældre er statuen udført af de tre berømmede billedhuggere fra Rhodos: Hagesandros, Athanodoros og Polydoros. Laokoon var præst i Troja. Han forsøgte forgæves at advare trojanerne mod at bringe den trojanske hest ind i byen, og han kastede sit spyd mod hesten. Poseidon sender to slanger/uhyrer fra havet, som dræber Laokoon og hans to sønner. Originalen, som dateres til omkring 160-20 fvt., befinder sig i Vatikanets museum. Originalen blev fundet i nærheden af Neros palads Domus Aurea i Rom i 1506. Paven Julius II fik den bragt til Belvedere haven i Vatikanet, og tilkaldte Michelangelo. Da statuen blev fundet, manglede Laokoons højre arm, hvilket udløste en hæftig debatom, hvorledes den manglende arm havde set ud. Michelangelo mente, at armen havde været bøjet bag ud over skulderen. Andre mente, at armen havde været udstrakt i en mere heroisk gestus. Paven lavede en "konkurrence" og bad et antal billedhuggere give deres bud på den manglende arm. Raphael var dommer og udpegede vinderen, og den udstrakte arm blev føjet til skulpturen. I 1906 fandt en arkæolog en del af en arm af marmor, og han bragte den til Vatikanet, hvor den lå i en kasse i et halvt århundrede. I 1950'erne bekendtgjorde Vatikanet, at den fundne arm tilhørte Laokoon-gruppen, og at Michelangelo havde haft ret: armen havde været bøjet. Statuen blev skilt ad, og den nye arm tilføjet. Der findes mange kopier af Laokoon-gruppen, nogle har armen strakt, andre bøjet. På kopien i Stormesterens Palads har Laokoon, som det fremgår af billedet, en bøjet arm.

Åbningstider:
1. juni - 31. oktober: 8.00-20.00, mandag dog 12.30-20.00
1. november - 31. maj: 8:30-15.00, mandag lukket.

Gratis adgang på søndage fra november til marts samt på første søndag i hver måned med undtagelse af juli.

Riddernes hospital
Riddernes hospital blev påbegyndt i 1440 under stormester de Lastic og blev færdiggjort i 1484 under d'Aubusson. Bygningen, som stadig i dag er i fin stand, vidner om ordenens oprindelige formål som hospitalsriddere med den opgave at pleje sårede og syge pilgrimme på vej til det hellige land - og senere korsfarere. Som hele den gamle bydel blev hospitalet renoveret i begyndelsen af 1900-tallet af italienerne. Otte simple buer understøtter facaden. Indgangen fører ind til en gårdsplads, omgivet af gallerier i to etager. En udvendig trappe fører op til de øvre gallerier, hvor sygestuerne lå. Under den tyrkiske besættelse blev bygningen i perioder anvendt som soldaterbarakker.

Riddernes hospital Riddernes hospital

Til venstre facaden til Riddernes hospital, til højre gården i Riddernes hospital.

Nu huser bygningen øens arkæologiske museum, som bl.a. er kendt for sin samling af keramik, ikke alene fra Rhodos med fra alle de dodekanesiske øer. Vores eget nationalmuseum har også en fin samling af keramik fra Rhodos, hjembragt i begyndelsen af dette århundrede, undskyld foregående århundrede.

I gården ligger kanonkugler fra belejringerne i middelalderen. Her er også en græsk grav, udformet som en løve, der mellem sine forpoter holder hovedet af en tyr. Foran løven er en gulvmosaik fra en tidlig kristen kirke på Karpathos. I et af rummene finder vi et græsk hoved af solguden Helios. Her ses også en stor samling af vaser, som omfatter tiden fra den mykenske periode til den tidlige kristne periode. I underetagen er udstillet mange genstande fra den ottomanske periode og riddertiden.

På den øverste etage finder vi fund fra de gamle doriske bysamfund Ialysos og Kameiros. I 6 rum er udstillet altre, sarkofager og andre genstande fra Ialysos (9. - 4. århundrede fvt.). I 6 andre rum findes statuer og gravsten fra Kamiros og naboøerne. I østfløjen ligger "den store sal", hvor patienterne lå på riddernes hospital. Her ligger også et lille kapel, hvor er udstillet gravsten fra riddertiden samt mange forskellige våbenskjolde. På denne etage er udstillet en statue af Venus samt en "drukken Dionysos", Dionysos var vinens og ekstasens gud.

Muséets klenodie er en statue af den skumfødte Afrodite (1. århundrede fvt.), som netop er steget op af havet. Hvis hun var blevet fundet tidligere, ville hun formentlig have været mere kendt end Venus fra Milo på Louvre. Afrodite sidder sammenkrøben og løfter sit hår med et par fingre for at tørre det. Lidt usædvanligt for Afrodite blotter hun sit bryst, mens hun kigger på betragteren. En pragtfuld figur, som er hele besøget værd.

Åbningstider:
8:30 - 15:00, mandag lukket.
Gratis adgang på søndage fra november til marts samt på første søndag i hver måned med undtagelse af juli.
Pris (2012): 3.00 Euro.

Vi kom til at tænke på et andet hospital - endnu mere imponerende end dette - som ridderne byggede, nemlig det på Malta. Men det kan du jo læse om en anden gang, hvis du har lyst.


Riddernes gade
Riddernes gade, Odos Ippoton, ligger lige om hjørnet fra muséet. Gaden løber fra indgangen til Stormesterens Palads til Plateia Alexandreou. Det er formentlig Europas bedst bevarede middelaldergade, uforandret gennem mere end 400 år. Den er ca. 200 meter lang og 6 meter bred. Lidt usædvanligt for sin tid er gaden snorlige, hvilket tyder på, at den er resultat af en "tidlig byplanlægning". Denne hovedgade ledte til fæstningens religiøse og politiske centre, dvs. katedralen, Panaghia Kastrou, og Stormesterens Palads. I denne gade lå de fleste 'tungers' herberg, hvor ridderne mødtes til selskaber, diskussioner eller almindeligt samvær. Af de oprindelige 7 nationer eller 'tunger' er der kun 4 herberger tilbage: Frankrig, Spanien, Italien og Provence. Hvert herberg er forsynet med det respektive våbenskjold. Da italienerne restaurerede gaden i 1916, fjernede man alle de balkoner, som tyrkerne havde "klistret" på bygningerne, for at give gaden sit udseende 1400-tals udseende tilbage. Tak for det.

Det flotteste af herbergerne er det franske, som er let genkendeligt på sine mange våbenskjolde, franske liljer og inskriptioner. Alle de franske stormestres våbenskjolde kan ses her. Herberget blev restaureret i 1492 efter belejringen i 1480, hvorunder det var blevet meget medtaget. I 1911 blev herberget købt af den franske ambassadør i Tyrkiet, Maurice Bompard. Han restaurerede bygningen for egne midler, hvorefter han forærede den til staten. I dag huser herberget - meget passende - en fransk sprogskole.

Det franske herberg i Rhodos by

Det franske herberg i Riddernes gade, Odos Ippoton,i Rhodos by.

Vandafløbene fra taget er udformet som krokodiller og er en reference til historien om stormester Dieudonné de Gozon (1346-1353)m der slog en farlig drage ihjel, som hærgede landet og dræbte bøndernes kvæg. Han gjorde dette, uagtet at den tidligere stormester havde befalet, at man lod bæstet i fred. For denne bedrift fik han tilnavnet "Extinctor Draconis", "Dragedræberen". Dragens hoved blev hængt op over en af byens porte, hvor det hang i flere hundrede år, indtil en biolog fastslog, at kraniet stammede fra en stor krokodille. Dyret stammede formentlig fra Egypten, måske indført af en sømand.

I tilknytning til herberget ligger et lille kapel, Agia Triada (den hellige treenighed), som er opført i 1300- eller 1400-tallet. Til venstre for indgangen er en statue af Jomfru Maria og den lille Jesus, anbragt i en niche. Jeg har ikke været inde i kirken, men læst et sted, at der skulle være adgang tirsdag-søndag fra 8:30 - 15:00. Et andet sted har jeg læst, at "kirken har åben, når den har åben". Men prøv at tage i døren, hvis du kommer forbi.

Det næststørste herberg er det spanske, fra 1462 delt i Aragonien og Kastillien. Det har bl.a. en mødesal på 150 m2. I dag rummer det en bank. På den anden side af gaden ligger det provencalske herberg, forbundet med en bue/bro. Ved siden af det spanske herberg ligger det italienske herberg, opført i 1519 under den italienske stormester Fabrizio del Carretto, hvis våbenskjold kan ses på facaden. Næste bygning er stormester Villiers of the Isle of Adams palads, bygget i 1521. Her holder det dodekanesiske arkæologiske institut til.

Det engelske herberge, som blev opført i 1483, har en broget historie. Den engelske "tunge" blev udelukket af ordenen i 1534, da Henrik VIII oprettede "Church of England" med sig selv om overhoved og blev lyst i band af paven. Herberget blev ødelagt af det store jordskælv i 1851. Herberget blev genopført for at blive bombet under anden verdenskrig. I 1947 blev det genetableret af England. Mange af de historiske bygninger i gaden bebos i dag af private familier eller anvendes til kontorer o.l.


Spadseretur gennem den tyrkiske bydel
Som nævnt er der mange indgange (vistnok 11) til den gamle bydel, Chora, men jeg foreslår, at vi tager Eleftheria-porten (Frihedsporten). Selv om store dele er blevet indrettet til turisme med masser af boder, som falbyder de samme masseproducerede varer, er det en oplevelse af slentre gennem de smalle, brolagte gader. Da tyrkerne gjorde deres indtog efter sejren i 1522, boede der omkring 5.000 indbyggere her, dels grækere, dels jøder. Grækerne blev tvunget til et flytte til den nye bydel, mens jøderne fik lov til at blive boende i deres område. Husene har stadig deres middelalderlige udseende, dog tilføjede tyrkerne selvfølgelig nogle af deres byggeelementer, mest fremtrædende er nok de mange balkoner og loggiaer. Med tiden blev der selvfølgelig også opført bygninger i tyrkisk stil. Kirkerne, græskkatolske/byzantinske, blev omdannet til moskeer eller koranskoler, hvilken som minimum medførte, at der blev tilføjet en minaret og en brønd eller fontæne til brug ved de rituelle afvaskninger før gudstjenesten.

Birgit, Bente og Karin på vej ind den gamle bydel i Rhodos by.

Vi kommer straks til Plateia Simi, Symi-pladsen. Her ligger ruinerne af et tempel for Venus (Afrodite) fra det 3. århundrede fvt. Tæt ved på Pindarou-gaden ligger resterne af en gotisk kirke, Vor Frue af Burg, "Panayia tou Bourgou", som med sine 30 x 18 meter engang den største (romersk) katolske kirke på Rhodos. Den blev opført i begyndelsen af 1400-tallet. Kirken blev ramt af en af britisk bombe under anden verdenskrig.

Venustempel på Symi-pladsen i Rhodos Museum for moderne kunst i Rhodos

Til venstre ruinerne af Venustemplet, til højre Vor Frue af Burg.

På Symi-pladsen ligger også byens største museum for moderne kunst, forberedelserne blev indledt i 1950, og museet blev indviet i 1964. Det rummer en stor samling af moderne græsk kunst. Hvis du er interesseret i græsk kunst, så har museet en udstilling af antikke kort og graveringer i en bygning overfor Suleiman-moskeen - mere om den senere.

Vi fortsætter og får snart Riddernes gade, Odos Ippoton, på højre hånd. Vi drejer op ad Odos Ippoton og passerer riddernes herberger. For enden af gaden fortsætter vi til venstre ad Panetou, indtil vi når bazargaden, Sokratous. Socratous, som er bydelens uofficielle hovedgade, adskilte den gamle bydel fra Kastello. Socratous er en typisk orientalsk bazargade med guldsmede, skomagere, bagere, caféer mv. på begge sider.

Her på hjørnet ligger Suleiman-moskeen (ofte benævnt Soliman-moskeen). Da tyrkerne erobrede Rhodos i 1522, blev mange kirker konverteret til moskeer, og som nævnt blev de kristne tvunget til at foorlade den gamle bydel. På det sted, hvor der hidtil havde ligget Apostlenes Kirke, blev der i 1523 opført en stor moske til ære for sultanen Suleiman den Prægtige, Suleiman-moskeen. Porten ind til moskeen, som står i en gård omgivet af træer, er venetiansk renæssance. Den smukke minaret har to balkoner, hvilket er lidt usædvanligt. Inde i gården ligger den obligatoriske brønd, som anvendes til de foreskrevne afvaskninger, inden moskeen besøges.

Suleiman-moskeen i Rhodos Suleiman-moskeen i Rhodos

Suleiman-moskeen på Sokratous-gaden i Rhodos.

Den lyserøde moske, som stadig er i funktion, blev genopført i 1808, idet man genbrugte de oprindelige materialer. Den har for nylig gennemgået en omfattende renovering, som skulle sikre, at den svagt hældende minaret ikke pludselig skulle miste balancen. Moskeen er åben for gæster (jeg har endnu ikke selv besøgt den). Selvfølgelig med iagttagelse af den sædvanlige respekt, man udviser, når man besøger et sted, som er helligt for mennesker. Der er i alt 14 moskeer rundt om i Rhodos by.

Overfor moskeen ligger det tyrkiske bibliotek, som blev grundlagt i 1794 af Hafiz Ahmet Aga. Det indeholder en fin samling af tyrkiske, arabiske og persiske manuskripter, bl.a. et anonym beretning fra belejringen i 1522. Udstillingen viser også to smukt illustrerede koraner fra hhv. 1412 og 1540. Åbent mandag-lørdag 9.30-16. Gratis adgang.

Indgang til det tyrkiske bibliotek i Rhodos Klokketårnet i Rhodos

Til venstre indgangen til det tyrkiske bibliotek, til højre klokketårnet.

Her finder du også et klokketårn fra 1851, opført hvor der oprindelig lå et et middelalderligt vagttårn fra 600-tallet. Tårnet har undergået en del ændringer i tidens løb. Klokketårnet, som har tre etager, tilbyder en fantastisk udsigt over Rhodos by. Oppe i tårnet er en lille samling af arkæologiske fund fra stedet. Prisen for en tur op i tårnet (i 2012) er 6 Euro, prisen inkluderer en drink på udsigtsterrassen.

Indgang til de tyrkiske bade i Rhodos by Endnu et minde om den tyrkiske besættelse af Rhodos er de tyrkiske bade. De lokale anvender ofte den tyrkiske betegnelse "hamam". Badene ligger på Arionos-pladsen i den gamle bydel mellem en moske og Folkedanserteatret. De optræder første gang på skrift i 1558 i en bygningsopgørelse, udarbejdet under sultan Seli, som efterfulgte Suleiman den Prægtige. Oprindelig var der kun badefaciliteter for mænd, og de lå i den firkantede, symmetriske bygning midt på torvet. Siden blev der tilføjet en badeafdeling for kvinder. Vi har ikke besøgt de tyrkiske bade på Rhodos, men de skulle efter sigende være udmærkede. Vi har et par gange været i hamam i Tyrkiet, og det har altid været en god oplevelse. Badene, som blev stærkt medtagne under anden verdenskrig, er blevet renoveret i år 2000. Badene er åbne tirsdag-lørdag fra 11-19, prisen (vistnok) kun et par Euro. Bemærk at der kommer mange lokale om lørdagen.


Den jødiske bydel, La Juderia
Den jødiske bydel, La Juderia, ligger i den østlige del af den gamle bydel, tæt på havnen med krydstogtskibene. Det jødiske samfund på Rhodos går tilbage til det 1. århundrede fvt. I 1500-tallet indvandrede en del jøder fra Spanien som følge af den spanske inkvisition. Jøderne trivedes godt under den tyrkiske besættelse, og i 1920'erne udgjorde de omkring 1/3 af den samlede befolkning. Som tidligere nævnt overtog Italien herredømmet over Grækenland i 1912, men da den italienske guvernør i september 1938 indførte de anti-jødiske love, udløste det en stor udvandring af jøder. I løbet af kort tid faldt antallet af medlemmer af det jødiske samfund fra 4.000 til ca. 2.000. Efter at Italien havde overgivet sig, overtog Tyskland i september 1943 det militære herredømme over øen. Den 18. juli 1944 beordrede Nazisterne alle jødiske mænd og drenge over 16 år på Rhodos om at møde op på den plads, som i dag hedder "De jødiske Martyrers Plads", "Plateia ton Martiron Evreon". De skulle medbringe identitetskort samt arbejdstilladelse, et forsøg på at lade dem tro, at de skulle overføres til en arbejdslejr. Den 19. juli blev de jødiske kvinder og børn også beordret om at møde på pladsen medbringende alle deres ejendele, smykker og pemge. Fire dage senere marcherede de 1673 jøder ned til havnen, hvorfra de i overfyldte både blev sejlet til Piræus. Undervejs lagde de ind til Leros, hvor omkring 100 jøder fra Kos blev samlet op. Overfarten tog otte dage, og syv jøder døde undervejs. Fra Piræus blev de med tog sendt videre til udryddelseslejren Auschwitz. Kun 151 vendte tilbage. I dag er der omkring 40 jøder på Rhodos.

"De jødiske Martyrers Plads" ligger i hjertet af den jødiske bydel. Området blev bombarderet under anden verdenskrig og de fleste af de jødiske hjem og butikker blev ødelagt. Fontænen med de tre søheste midt på pladsen erstattede en tidligere fontæne, som blev ødelagt under disse bombardementer.

Bo og Birgit på De jødiske Martyrers Plads i 1983-84. Til højre det jødiske mindesmærke.

I 2001 blev der opsat et mindesmærke for de rhodiske jøder, som mistede livet under Holocaust. Monumentet er sekskantet, og på hver side står på hhv. græsk, jødisk, engelsk, fransk, italiensk og ladino (jødisk/spansk) følgende tekst: "TIL EVIGT MINDE OM DE 1604 JØDISKE MARTYRER FRA RHODOS OG KOS SOM BLEV MYRDET I DE NAZISTISKE DØDSLEJRE. 23. JULI 1944..

I dag er der ikke bevaret mange vidnesbyrd om det engang så store jødiske samfund. Dog ligger der på Dosiadou-gaden en synagoge, som er åben for gæster. Den er den eneste af de fire synagoger, som overlevede bombardementerne under anden verdenskrig. I tilknytning til synagogen ligger et jødisk museum (i sommerhalvåret åbent kl. 10-15, gratis adgang). Kahal Shalom synagogen er den ældste, fungerende synagoge i Grækenland og den eneste på Rhodos. Der afholdes kun regelmæssige gudstjenester i synagogen om sommeren, hvor der er en stor tilstrømning af jødiske turister med relationer til Rhodos. Kahal Shalom synagogen blev opført i 1577 (5338 efter den jødiske kalender). Den blev svært beskadiget under anden verdenskrig, men renoveret for udenlandske donationer.

Synagogen i Rhodos by Synagogen i Rhodos by

Kahal Shalom synagogen, til højre podiet, hvorfra læsning af Torahen finder sted.

Kahal Shalom synagogen er typisk i sin opbygning. Bimah'en, det podium, hvorfra Torah'en (skriftruller med de fem mosebøger) bliver læst, ligger midt i midten. Som foreskrevet vender den mod Jerusalem, dvs. mod sydøst. Den er hævet et par trin ligesom bimah'en i templet i Jerusalem, og omsluttet af et gelænder. Gulvet er en mosaik af sorte og hvide lokale sten, som man ser overalt på Rhodos. Som noget særligt er der to skabe til opbevaring af Torah-rullerne, en på hver side af udgangen til den indre gård. Disse skabe benævnes almindeligvis for "arker" med henvisning til "Pagtens ark", hvori jøderne (israelitterne) opbevarede de to stentavler med de 10 bud. Pagtens ark var en guldbeklædt kasse med låg (nådestolen), hvorpå to engle var anbragt. Israelitterne bragte den med til det forjættede land, hvor den blev stillet op i Salomons tempel. Men det er en helt anden historie.

Synagogen i Rhodos by Synagogen i Rhodos by

Kahal Shalom synagogen, til højre de to "arker", hvori Torah-skriftrullerne opbevares.

I 1935 blev der tilføjet en indvendig balkon til synagogen. Herfra kunne kvinderne overvære gudstjenesten, hidtil havde de været henvist til at sidde bag forhæng i særlige bederum for kvinder.

Rhodos Jødiske Museum er grundlagt af Aron Hasson, som er advokat i Los Angeles. Hans jødiske bedsteforældre opfordrede ham til at besøge Rhodos, hvor familien stammer fra. Første gang tog han til Rhodos i 1975, og i 1995 vendte han tilbage med familien for at deres børn skulle lære om deres baggrund. Under dette besøg blev han opmærksom på behovet for at fortælle og fastholde det jødiske samfunds lange og blodige historie på Rhodos. I 1997 fik han grønt lys fra fra jødiske samfund på Rhodos til at etablere et jødisk museum i synagogens siderum, kvindernes tidligere bederum. Allerede i oktober 1997 åbnede museet i to af rummene. Udstillingen omfattede primært fotos og manuskripter, som Aron Hasson selv havde samlet. I 2004 gik man i gang med en meget påkrævet renovering af synagogens utætte loft, og to år senere genåbnede museet, nu i alle seks rum.

Det jødiske museum i Rhodos by Det jødiske museum i Rhodos by

Det jødiske museum i Rhodos by.

Museets formål er gennem udstilling af fotografier, dokumenter og genstande med relation til jødedommen at vise det jødiske folks liv og historie på Rhodos. Fx er der udstillet en del ægteskabskontrakter, "ketubbah". Formålet med kontrakten er bl.a. at sikre især hustruen mod virkningerne af snarlig skilsmisse, og den indeholder ofte bestemmelse af, at brudgommen anbringer et beløb, som skal udbetales til hustruen ved skilsmisse eller brudgommens død. Kontrakten underskrives i nærvær af to vidner (mandlige jødiske ikke-familiemedlemmer), før vielsen finder sted. Under vielsesceremonien bliver ægteskabskontrakten læst op, hvorefter den overdrages til bruden, som skal sørge for, at den opbevares et sikkert sted. Under renæssancen blev udformning af ægteskabskontrakter en hel kunstart. Der er stadig jødiske par som får en kaligraf til at fremstille deres ægteskabskontrakt, men i vores IT-tidsalder bliver de fleste dog udført på en printer.

Grundlægger af Det jødiske museum i Rhodos, Aron Hasson Fortegnelse over holocaustofrene fra Rhodos

Grundlægger af Det Jødiske Museum Aron Hasson, fortegnelse over holocaustofrene fra Rhodos.


Når du nu er på De jødiske Martyrers Plads, kunne du benytte lejligheden til at besøge St. Catherines Hospice (åbent mandag-fredag, gratis adgang). Det blev opført i 1391-1392 under stormester Heredia som et sted, hvor prominente gæster kunne bo standsmæssigt og føle sig hjemme. Dengang betød hospice et herberge eller hjem for gæster. Bygningen tog skade både af det tyrkiske angreb i 1480 og af jordskælvet, som fulgte året efter. Renoveringen blev afsluttet i 1516, mens Fabrizio del Carretto var stormester. I 1944 blev den østlige del af bygningen svært beskadiget af de allieredes bomber, og i mange år herefter var den beboet (besat) af flygtninge fra nabolandene.

St. Catherines Hospice St. Catherines Hospice

St. Catherines Hospice på De jødiske Martyrers Plads i Rhodos by.

Efter mange års arbejde stod St. Catherines Hospice klar til igen at modtage gæster i 1995.

Vandring på bymuren
Efter at have gennemtravet byen på kryds og tværs kunne du måske have lyst til en spadseretur på de mægtige mure, som i omkring fire km længde omslutter den gamle bydel. Mange steder er murens bredde 12 til 21 meter, men den skulle selvfølgelig også kunne modstå beskydning med kanonkugler. De forskellige sektioner af muren blev som nævnt forsvarer af riddere fra én af de 7 tunger, som ordenen bestod af. Murens afrundede profiler skyldes, at de derved i højere grad vil være i stand til at modstå eller reflektere en kanonkugle. Et par gange om ugen er det muligt at få en rundtur med guide og få en beskrivelse af de militære anlæg. Turen, som varer en times tid, begynder ved Stormesterens Palads kl. 15 tirsdag og lørdag, og prisen er 6€. For en sikkerheds skyld kontroller disse oplysninger på turistkontoret, de synes at skifte hvert år.

En mere behagelig måde at udforske Rhodos by på er at tage det lille turisttog, som kører fra teatret ved Mandraki Havnen. Det kører omkring de gamle bymure, hvorefter det fortsætter op på Monte Smith "bjerget", inden det vender tilbage til udgangspunktet. Turen varer ca 1 time og koster (2012) 7€.


Kort over den gamle bydel
Nedenstående kort, som giver et fint overblik over den gamle bydel, har jeg fundet på National Geographics hjemmeside.

Kort over den gamle bydel

Kort over den gamle bydel i Rhodos by.

I artiklen er beskrevet en spadseretur gennem den gamle bydel, og ruten er markeret på kortet.

Dagens højdepunkt
De fleste aftener tog vi ind til bymidten for at spise. Da vi boede i Faliraki, tog vi enten bussen eller en taxa. På daværende tidspunkt var der ikke mange restauranter ved Faliraki stranden, men det har ændret sig til det bedre (?), så vi, da vi vendte tilbage 10 år senere. Herom på næste side. På vores anden tur boede vi i den sydlige del af byen og kunne spadsere til den gamle bydel på et kvarter. Når vi slentrede rundt for at udsøge den restauration, som skulle betros den vigtige opgave at levere føde og brændstof til de strabadser, vi næste dag ville udsætte vores kroppe for, blev vi anråbt af utallige udråbere. Unge mænd, som stod på lur udenfor hvert spisested. Det har ofte imponeret os, at disse udråbere på flere hundrede meters afstand kunne rubricere os som danskere eller nordmænd. (Nej, vi gik ikke med klaphat. Men jeg må tilstår, at vi er også blevet antaget for at være svenskere, og det var ikke sjovt). Her spiste vi så fra det dejlige græske køkken - fx. souvlákia, giros, dolmades eller fisk med tilhørende dejlig salat med feta ost. Ofte ledsaget af en flaske Retsina med dens karakteristiske skarpe smag, som vi (mest Birgit!) efterhånden kom til at holde af. Bagefter, mens vi sad og betragtede det myldrende folkeliv en kop kaffe med en ouzo. Mærket "13" kan anbefales. Den græske Metaxa brandy er også værd at drikke - men helst ikke med mindre end 3 stjerner (det højeste er 7).

Rodini Park
Når du har travet byen tynd eller har fået nok af sol på stranden, så kan jeg anbefale en tur i Rodiniparken, som er et virkeligt åndehul. Det sigen om parken, at den er den første anlagte park i verden (der tænkes formentligt på den vestlige del af verden), og måske har den berømte græske skole i retorik ligger her. Det er fascinerende at tænke på, at græske filosoffer, politikere, forfattere, konger og kejsere har gået langs bredden af den lille strøm, som går gennem parken. Jeg nævner i flæng følgende historiske personer som Cicero, Brutus, Marcus Antonius, ja selv Julius Cæsar I den romerske periode blev der bygget en lille akvadukt, hvis rester stadig kan ses. Parken ligger et par km fra centrum på vejen til Lindos.

Bro i Rodini Park Påfugl i Rodini Park

Bro i Rodini Park, til højre en af de mange påfugle i parken.

Der er masser af træer i parken, mest fyrretræer, egetræer og cypresser samt oleander, som tilbyder mange skyggefulde steder. Du finder også en smuk rosenhave med masser af dejlige, duftende blomster. Der er små søer med flydende liljer, og flere steder er der små broer over vandløbene. Man oplever også masser af dyreliv i parken. De mest spændende er nok de majestætiske påfugle, der går rundt, som om de ejer parken.

I haven findes en udmærket legeplads, og her ligger også en lille zoo, som sikkert vil være mest interessant, hvis du har børn med. Her kan man først og fremmest se øens berømte hjorte, men ellers smådyr som vilde geder, skildpadder, ænder og svaner.

I Rodiniparken lå riddernes brønd, hvorfra de fik deres brugsvand. En inskription på italiensk over brønden lyder: "Aqua fina Aqua Rodina, Chi ti beve tornar deve", hvilken betyder "Rent vand, vand fra Rodini, den, som drikker det, vil vende tilbage".

Svane i Rodini Park Ptolemæernes grav i Rodini Park

Svane i Rodini Park, til højre Ptolemæernes grav.

Et stykke inde i parken ligger en lille kirkegård eller nekropolis, som er anlagt i det 3. århundrede fvt. Siderne af den såkaldte "Ptolemæernes Grav" er udsmykket med 21 doriske "halvsøjler". (Det ptolemæiske Egypten var en af stormagterne i den hellenistiske verden. Den sidste af slægten var Kleopatra.)

Der er flere steder, man kan få lidt at spise og drikke i parken. Ellers kan jeg anbefale, at du køber en sandwich og en øl eller sodavand og slår dig ned på en bænk i parken og nyder naturen.

Hvis du vil med på en tur rundt på øen Rhodos, så klik her.

Tilbage til Rejseholdets forside Forrige side: Startside Rhodos Næste side: Rundt på Rhodos