Zorba the Greek
 |
Ved Mandrakihavnen ligger også et akvarium. Første gang, vi var på Rhodos, kunne vi ikke finde det. Andet gang fandt vi det - lukket. Men prøv det! Det ligger i den nordlige ende af havnen. Skulle der være lukket, er der en dejlig sandstrand lige ved siden af. Som du ved, er der ikke noget så galt, at det ikke er godt for noget.
Den nordlige bydel domineres af Stormesterens Palads eller Kastellet. Her ligger også ordenens kirker, og her lå riddernes beboelser.
|
Første gang vi var på Rhodos tog vi med bus op på Mount Smith. Det er muligt at gå derop - knap 3 kilometer - men vi tog altså bussen. Bjerget, som oprindelig hed Stefansbjerget, har fået navn efter den engelske admiral Sir Sydney Smith, som havde sin observationspost her i 1802 for at holde øje med Napoleon's flådes bevægelser under hans krig mod tyrkerne. Og - som du kan se - er der en pragtfuld udsigt herfra over hele den nordlige del af øen. Smith blev så glad for udsigten, at han lod bygge et hus på bjerget, hvor han slog sig ned, da han blev pensioneret. Bjerget var byens akropolis, og der findes endnu få rester af helligdomme for Zeus og Pallas Athene. Oprindelig havde Helios spillet den mest fremtrædende rolle, men efter at rhodeserne havde fået mere samkvem med fastlandet, havde de gradvis overtaget fastlandets hovedguder. I en lille fordybning ligger "stadion" (ca. 200 år B.C.). Ved siden af det ligger et lille amfiteater, som er bygget under den italienske besættelse af øen. På dette sted menes den berømte "talerskole" at have ligget. Mange romerske politikere har lært retorik (veltalenhed) og politik på denne skole. Eksempelvis kan nævnes Cicero, Cæcar, Pompejus, Brutus og Marcus Aurelius. For resten, hvis du besøger Rhodos om sommeren, vil du glæde dig over den friske vind, der altid stryger ind over dette lille bjerg.
Det bedste udgangspunkt for vores bytur er måske Mandraki havnen, som er den mest maleriske af byens 3 havne. Det første, man får øje på i denne lystbådehavn, er de 2 søjler med bronze hjortene på toppen. Disse hjorte har en særlig betydning for øen. I tidligere tider var Rhodos plaget af slanger. Da man endnu ikke havde damebrevkasser (undskyld, hvis nogen dame skulle læse dette), søgte man selvfølgelig råd ved Oraklet i Delfi. Oraclet gav det svar, at Phorbas fra Thessalien kunne skaffe øen af med denne plage. Phorbas tog mod opfordringen og rejste til Rhodos sammen med et større antal hjorte. Det viste sig, at hjorten har en særlig evne til at dræbe slanger med sine hurtige forben. Som tak udråbte befolkningen Phorbas til konge, og han siges at have været en god og mild regent. Men hvem tænker på slangerne? Hjortene blev næsten udryddet under den tyske besættelse, hvor man som nævnt var ved at dø af sult på øen. Et par steder i byen er der indrettet hjortereservater. Hvis man kigger ned i de dybe voldgrave, som omgiver den gamle bydel, vil man ofte få øje på en lille hjorteflok.
Tidligere var Mandraki havnen ikke en malerisk lystbådehavn, den var riddernes flådehavn, i Middelalderen benævnt Galejhavnen. Yderst på molen ligger Sct. Nicholasfortet, som var hovedmålet for tyrkernes angreb under de 2 belejringer. Sct. Nicholasfortet er opført i 1464. Tidligere lå en lille byzantinsk kirke her på stedet, Agios Nikólaos. Sct. Nicholas (eller Nikolaj, som vi kalder ham i århus, hvor han er skytshelgen for den lokale domkirke) er skibsfartens og de søfarendes helgen. Han blev dyrket meget i den østlige del af Middelhavet og havde formentlig større betydning end Poseidon. I dag dyrkes Sct. Nicholas over hele jorden som vores elskede julemand. Før han blev julemand, var han som bekendt biskop i Myra i Lilleasien. Tårnet til fortet er i dag indrettet som fyrtårn. Det er muligt at komme op i det, og der er en dejlig udsigt over havnen.
Et andet karakteristisk syn er 3 gamle vindmøller fra riddertiden. Her ligger også en fashionabel restaurant Kontiki. Vores økonomi tillod ikke besøg, men det er en kendt fiskerestaurant. I øvrigt ligger der adskillige små spisesteder på og ved havnen eller i de nærvedliggende markedshaller. Disse haller besøgte vi ofte. Der er faktisk tale om én stor sammenhængende bygning i 2 etager med butikker og restauranter både udvendigt og indvendigt. Bygningen gør sig især godt om aftenen, når den er fuldt oplyst. Udenfor området er der holdeplads både for busser og taxi.
Hvis vi følger vejen med molen på venstre side - forbi et pænt anlæg - kommer vi til Frihedsporten (Pyli Elefteria). Kig ned i voldgraven og måske ser du nogle af de hjorte, som befinder sig i det lille reservat. Indenfor porten ligger Symi-pladsen med ruinerne af Afrodite templet til højre. Bag tempelruinerne ses Auvergne riddernes pragtfulde herberg. Den gamle bydel er en levende by med ca. 6.000 indbyggere, som bor i samme omgivelser og bygninger, som Johannitterridderne gjorde for næsten 600 år siden. Ét af de få levende historiske monumenter i Europa. Bydelen er delt i en nordlig del, Kastellet og en sydlig del, Borgo.
Riddernes hospital blev bygget i perioden 1440 - 1484. Bygningen, som stadig i dag er i fuldkommen stand, vidner om ordenens oprindelige formål som hospitalsriddere med den opgave at pleje sårede og syge pilgrimme på vej til det hellige land - og senere korsfarere. Nu huser den øens arkæologiske museum, som bl.a. er kendt for sin samling af keramik. Vores eget nationalmuseum har også en fin samling af keramik fra Rhodos, hjembragt i begyndelsen af dette århundrede. Muséets klenodie er en statue af den skumfødte Afrodite, som netop er steget op af havet. Hvis hun var blevet fundet tidligere, ville hun formentlig have været mere kendt end Venus fra Milo på Louvre (ja, jeg ved godt, at vi ikke har været på Louvre). Vi kom til at tænke på et andet hospital - endnu mere imponerende end dette - som ridderne byggede, nemlig det på Malta. Men det kan du høre om en anden gang.
Riddernes gade ligger lige om hjørnet fra muséet. Det er formentlig Europas bedst bevarede middelaldergade, uforandret gennem mere end 400 år. Den er ca. 200 meter lang. I denne gade lå de fleste 'tungers' herberge, hvor ridderne mødtes til selskaber, diskussioner eller almindeligt samvær. Det flotteste af disse herberger er det franske, som er let genkendeligt på sine mange våbenskjolde og inskriptioner. Vandafløbene er udformet som krokodiller og hentyder til historien om den unge ridder Dieudonné de Gozon. Han slog en drage ihjel, som hærgede landet. "Dragen" viste sig et være en krokodille, som var blevet indført fra Afrika som unge. Se det lille kapel, som ligger i tilknytning til herberget. Også det spanske herberge er værd at besøge. Mange af disse historiske bygninger bebos i dag af private familier.
Ridderne opførte kort efter deres ankomst til øen i 1309 et prægtigt palads på det højeste punkt i byen. Dette palads kan jeg desværre ikke vise dig, da kun få rester er tilbage. Under angrebet i 1522 blev de øverste etager svært beskadiget. Under den tyrkiske besættelse blev paladset anvendt som fængsel. Et par jordskælv - og som om det ikke var nok - en stor krudseksplosion i 1856 lagde paladset i ruiner. Det slot, vi ser i dag, er en rekonstruktion, udført af italienerne. Den indre gård er på italiensk vis udsmykket med en række græske og romerske statuer. Den indre del af paladset afviger formentlig stærkt fra det oprindelige, da italienerne indrettede det til guvernørbolig. Et par gemakker var reserveret til det italienske kongepar - men de er endnu ikke dukket op. Ellers indeholder paladsen en del smukke kunstværker, især nogle pragtfulde mosaik gulve, mange importeret fra Kos. Men der er også smukke gamle møbler, gobeliner fra Frankrig, renaissance stole fra Italien, porcelæn fra Tyskland (den del, som tyskerne glemte, da de forlod øen under 2. verdenskrig). Bygningens udseende er så imponerende, at den ligner en kulisse til en Hollywood film med et mega budget.
I virkeligheden er det forkert, at kalde denne del af by for Den tyrkiske bydel. Som nævnt har tyrkerne trods deres 400 års besættelse ikke præget øen og byen nævneværdigt. Men dejligt er det at spadsere fra den karakteristiske Soliman moské og nedad Sokrates gaden. Soliman moskéen blev opført i 1523, kort efter erobringen. Det er tilladt turister at besøge kirken - selvfølgelig med den fornødne respekt. Hvis du sammenligner moskéen med en katolsk kirke, vil du blive skuffet over det simple interiør. Sokrates gaden er en typisk orientalsk bazargade med guldsmede, skomagere, bagere, caféer mv. på begge sider.
Sokratesgaden munder ud i et lille torv, som hedder De jødiske Martyrers Plads. Den har fået sit navn på grund af, at 2.000 jøder her blev holdt fangne, inden de blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Midt på torvet står denne dekorative brønd, som vi ofte anvende som udgangspunkt for vores spadsereture.
Her ser du en del af den fantastiske mur, som omgiver byen som et skjold i næsten 4 kilometers længde. Grunden til den bredde er, at den skal kunne holde til beskydning med kanonkugler. Mange steder er murens bredde efterfølgende udvidet fra 12 til 21 meter! De forskellige sektioner af muren blev forsvarer af riddere fra én af de 7 tunger. Vi undrede os over, at så stor en del af murens profiler var afrundede, indtil vi læste, at en sådan profil i højere grad vil være i stand til at modstå eller reflektere en kanonkugle. Et par gange om ugen er det muligt at få en rundtur med guide og få en beskrivelse af de militære anlæg. Vi har ikke prøvet det - men vil formentlig næste gang.