Baggrund
Efter at have forladt arbejdsmarkedet er jeg begyndt at læse religion på HF. I forbindelse med gennemgang af kristendommen skulle jeg vælge et trossamfund og sætte mig nærmere ind i det. Jeg valgte den katolske kirke, som jeg opfatter for urkirke for "min" protestantiske kirke. Da den katolske menighed i Århus vistnok er den største i Danmark (og jeg bor i nærheden af Århus), rettede jeg forbindelse til pater Herbert Krawczyk og spurgte, om han ville afse nogle timer til at snakke med en studerende. Pater Herbert svarede imødekommende (på mail!), og jeg havde en meget spændende samtale med ham om den katolske kirke. Vi talte bl.a. om kirkens rolle i dag, om hans menighed, som har et meget stort antal fremmede (godt 3.000 medlemmer fra mere end 80 nationer), den katolske kirkes forhold til andre trossamfund, kirkens liturgi, kvindelige præster, homoseksualitet, jomfru Maria, helgener. Vi tale om hvilken betydning, valfarter har for katolikker i dag. (pater Herbert har i mange år været valfartspræst, fx til Lourdes).

Pater Herbert indsættes som sognepræst i Frue Kirke i Århus den 14. april 2006 Min hustru og jeg overværede en messe i Skt. Mikaels Kirke i Pindstrup, og selv om vi er protestanter, blev vi hjerteligt modtaget i den lille menighed og havde en dejlig og hjertevarm oplevelse. Vi havde som protestanter ingen problemer med at følge med i liturgien. Ganske vist kunne vi ikke modtage den hellige nadver, men vi fik præstens velsignelse. Efter messen var vi til kirkekaffe, hvor vi bl.a. hilste på pater Herbert. 1. juledag 2005 var vi til højmesse i Fru Kirke i Århus. Den 14. januar 2006 var vi til messe, hvor pater Herbert blev indsat/indviet som sognepræst efter pater Meister. I højtideligheden deltog både den nuværende biskop Czeslaw Kozon for den katolske menighed i Danmark samt den tidligere biskop Hans Martensen. Desuden deltog biskop Keld Holm fra den danske folkekirke. Efterfølgende blev der holdt en stor fest for pater Herbert i Sct. Knuds Skole, som ligger lige ved siden af kirken.

Jeg har i det følgende lavet en kort beskrivelse af, hvorledes jeg opfatter og har oplevet den katolske kirke. Jeg sender samtidig en varm tak til pater Herbert og de bedste ønsker for hans fremtidige virke.

Hvorledes er katolicismen opstået?
2000BC?Jødedommen. Grunder sig på det gamle testamente med de fem mosebøger mv. Strengt monoteistisk. Gud har indgået en pagt med det jødiske folk (Abraham, Isak, Moses). Følger Moselovens forbud og påbud, herunder renhedspåbud (spiser fx ikke svinekød, skaldyr eller vildt; må ikke blande kød og mælk; omskæring af drengebørn). De religiøse tekster nedskrives under fangenskabet i Babylon i det 6. årh. f.v.t. Efter templets ødelæggelse i år 70 e.v.t. spredes jøderne og jødedommen fra Jerusalem og Israel.

4 BC?Jesus fødsel. Ved hans fødsel/død indstiftes Kristendommen. Anerkender det gamle testamente og grunder sig på det nye testamente med evangelierne, apostlenes gerninger mv.

311 Kejser Konstantin den Store gør kristendommen til statsreligion i Romerriget.

330Kejser Konstantin flytter Romerrigets hovedstad til Konstantinopel. Paven forbliver i Rom, hvilket bliver begyndelsen på pavestyret.

395Romerriget deles i vestlig (latinsk del) og en østlig (græsk del). Den østlige kirke, som også kaldes "den ortodokse" (rettroende) kirke ledes at patriarker i hhv. Konstantinopel, Jerusalem, Antiokia (Syrien), Moskva, Bulgarien, Georgien, Rumænien, Serbien, Alexandria (den koptiske kirke) og Ethiopien.

476Det vestromerske riges falder. Rom indtages af Vandalerne og Goterne fra nord. Kejseren flygter fra Rom.

632Profeten Muhammed bliver født i Mekka omkring år 570. I 40-årsalderen begynder Muhammed at modtage åbenbaringer fra ærkeenglen Gabriel. Han får at vide, at han er den sidste i en lang række profeter, og at han skal bekæmpe hedenskab og flerguderi og indføre den rette tro, Islam. I år 622 flygter/udvandrer Muhammed fra Mekka til Medina efter en åbenbaring herom; dette tidspunkt markerer år 0 i Islam. Islam grunder sig på Koranen, som blev meddelt til Muhammed gennem de sidste tyve år af hans liv. Muslimerne ser Jesus som en af de største profeter, men ikke som Gud eller Guds søn.

1054Pave Leo IX og patriarken Mikael I af Konstantinopel ekskommunikerer (bandlyser) hinanden, da ingen vil anerkende dens andens magt. Kirken opdeles i en romersk katolsk kirke og en ortodoks kirke. Det var mere en politisk, magtbaseret strid end uenighed om relgiøse forhold. Benævnes ofte som "det første skisma". Der har de sidste 50 år været bestræbelser på at forene de to kirker i et eller andet omfang.

1309Pave Clemens V flytter den katolske verdens centrum fra Rom til Avignon i Frankrig.

1378Gregor XI vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon, hvilket fører til "det andet skisma" - i en perioide er der to paver i kirken. Først i 1414 vælger man en ny pave, som anerkendes af alle parter.

1517Ved Reformationen dannes en protestantisk fraktion. Den kristne er ifølge Luther ansvarlig direkte overfor Gud - uafhængig af kirkelige eller verdslige mellemled. Afvisning af, at man bliver frelst på grund af gode gerninger og af at betale store pengebeløb til kirken ("aflad"). Adskillelse af det verdslige og det religiøse, af stat og kirke. Det er først efter oprettelse af den protestantiske kirke (protestant var oprindelig et skældsord), at man begynder at tale om den katolske (universelle, verdensomspændende, holistiske) kirke. I Danmark begynder der at dannes "evangeliske" menigheder, især i byerne.

1534Henrik VIII bryder med pavemagten, da han (som katolik) ikke kan opnå skismisse fra sin hustru, Anne Boleyn. Han opretter "Church of England" med ham selv (kongen) i spidsen og med ærkebiskoppen som religiøst overhoved. Den anglikansk kirke i England en mellemting mellem den katolske og den protestantiske kirke.

1536Christian III gennemfører en luthersk reformation "fra oven" straks efter afslutning af Grevens Fejde. Biskopperne fængsles, og bispegodset overgår til kronen (kongen), tiggermunkeklostre lukkes, og deres ejendomme overgår ligeledes til kronen (kongen) eller anvendes til sociale formål i byerne (hospitaler, skoler). Sognepræsterne får lov at blive siddende (og må nu gifte sig). De nyudpegede biskopper er i et og alt underlagt kongen. I byerne medfører reformationen en stærk centralisering med én kirke i hver købstad.

1683Christian V's Danske Lov, som har dødsstraf for katolske præster i Danmark, mens almindelige katolikker "kun" gøres arveløse og landsforvises.

1849Den 5. juni 1849 bliver der indført religionsfrihed i Danmark, så bl.a. den katolske kirke igen er tilladt.

 

Den katolske kirke
Den katolske kirke er en samlebetegnelse for de kristne kirker, som har paven som sit overhoved. Den består af 22 særkirker, hvoraf den romersk-katolske kirke er langt den største med mere end 1.000.000.000 medlemmer (2003). Den katolske kirke er hierarkisk opbygget, med paven som overhoved. Til hjælp i administrationen og som rådgivere har han kardinalerne. Paven vælges på livstid. Når en pave dør, samles kardinalkollegiet for at vælge en ny pave. Næste niveau er bispedømmet med biskoppen som leder. Biskoppens hovedansvar er forkyndelse og overvågning af den kirkelige disciplin. Endelig kommer menigheden med sognepræsten på det højeste embede. Medlemmerne forpligter sig til at betale en bestemt procentdel af sin indtægt - for tiden 2% til ens menighed (kan efter gældende regler fratrækkes på selvangivelsen).

Kirken har en overhyrde, nemlig Roms biskop, paven, hvis opgave det er at lede katolikkerne på vejen til Gud. Hans "magt" er givet ham fra Kristus selv, og derfor er den af samme karakter som Kristi magt. Jesus sagde til sin discipel Peter: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene". Pavens opgave er først og fremmest at bede for kirken og for alle mennesker og dernæst at vejlede med udgangspunkt i Evangeliet. I sjældne tilfælde kan paven fremsætte erklæringer, som er bindende for alle katolikker, men det er kun sket en enkelt gang i de 130 år, der er gået, siden at "Det 1. Vatikankoncil" besluttede dogmet om pavens ufejlbarlighed. Det var i 1950 i forbindelse med dogmet om "Jomfru Marias ubesmittede undfangelse ". Alle verdens katolske biskopper tager jævnligt på besøg i Rom, hvor de beretter om forholdene i deres menighed og modtager råd, opmuntring og givet fald også tilrettevisninger fra paven og hans rådgivere. Ud over at være den katolske kirkes åndelige overhoved er paven også leder af verdens mindste stat, Vatikanet, som ligger midt i Rom.

Ordret "katolsk" kommer af det græske ord katholikos, der betyder almindelig, universel (egentlig dét, der gælder til alle tider), Paven, som er biskop af Rom, er garant for det katolske fællesskab og dets rette tro (ortodoksi). Paven er ufejlbarlig ( når han udtaler sig fra sin (St Peters) prædikestol i Peterskirken).

Frue Kirke i Århus Der er ca. 30.000 medlemmer af den katolske kirke i Danmark. Biskop Czeslaw Kozon er sit polske navn til trods opvokset i en dansk familie, men med polske rødder. Årene 1973-79 studerede han til præst i Rom. Blev præsteviet i Sankt Ansgars Kirke i København (den katolske domkirke). I foråret 1995 blev han bispeviet han i Sankt Ansgar (den katolske domkirke i København). Han efterfulgte biskop Martensen, som stadig lever.

Den katolske menighed i Århus har mere end 3.000 medlemmer med baggrund i omkring 80 forskellige nationaliteter. Hver søndag er der messe kl 8, højmesse kl 10 og messe kl 17. Hver 3. søndag i måneden kl 14 messe på polsk. Hver 4. søndag kl 14 messe på vietnamesisk. Lejlighedsvis messe på engelsk, ungarsk, spansk, italiensk, tamilsk og kaldæisk.

Enhver, der ønsker at blive katolik, skal henvende sig til en katolsk præst og bede om undervisning.

Forskellen mellem katolicisme og protestantisme
Lad os starte med lighederne:
  • Vi har den samme trosbekendelse (dog "Jeg tror på... den Hellige Katolske Kirke")
  • Den samme fundamentale tro på, at Gud er vores Far, at han elsker os, at han ønsker at frelse os fra synd og død, og at hans kærlighed er så stor, at han blev menneske for vores skyld, at han døde og opstod, for at vi kan få del i Guds liv og komme ind i Gudsriget.
Det for udenforstående mest synlige træk ved den katolske kirke er forholdet til helgener, og specielt til Jomfru Maria (som også er en helgen). Kirken lærer, at de hellige personer, som umiddelbart efter deres død kommer lige i Himlen, går i forbøn for de levende. Helgenene æres på deres festdage, ikoner og relikvier. Under Reformationen var en af hovedanklagerne mod den katolske kirke netop afgudsdyrkelse af helgener, relikvier (fx en splint af Kristi kors) og ikoner (hellige billeder).

Katolicismen mener, at synden har haft voldsomme konsekvenser, idet den har tilsmudset vores ægte natur, som er at være skabt i Guds billede, men den har ikke ødelagt denne. Gud frelser os, men ikke uden vores aktive medvirken i bøn og kærlighedsgerninger. For katolikker spiller fællesskabet, Kirken, en altafgørende rolle. Man kan ikke være kristen alene, og man kan ikke klare sig med, at Gud meddeler sig til os gennem det skrevne Ord. Kirken er et levende fællesskab, der går på tværs af tid og rum, og dette fællesskab er stiftet af Kristus selv, og Han er selv til stede i det.

Jomfru Maria dyrkelse. Jomfru Maria spiller en væsentlig rolle i den katolske kirke. Kirkeåret har et antal Maria-festdage (Marias ubesmittede undfangelse, Marias bebudelse, Marias optagelse i himmelen osv.). I urkirken tillagdes fødselen ikke den store betydning (fx nævner evangelisten Johannes hverken hendes navn, eller at hun var jomfru), men i løbet af det 2. århundrede begynder de apokryfe skrifter at betone Marias jomfruelighed. Ved kirkemødet i 649 erklæredes hun for Gudsmoder (også ikke alene Jesus moder). Jomfru Maria er ifølge katolsk lære ikke en Gud, men hun er så tæt på, som tænkes kan. Hun bliver ikke alene kaldt Den hellige Moder og Den hellige Jomfru, men også Himmeldronningen, og som Himmeldronning er hun blevet afbildet i tusindvis af katolske malerier og ikoner.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at man i den katolske kirke ikke tilbeder Jomfru Maria, men beder til hende for at hun kan gå i forbøn for én hos Gud.

Helgenkåring. eller kanonisering er en erklæring om, at en afdød person er en kristen helgen, hvilket ofte medfører, at personen bliver (kan blive) genstand for helgendyrkelse/tilbedelse. Man kan bede en helgen om at gå i forbøn for sig hos Gud, så man skal måske se det således, at det er Gud, man tilbeder og ikke den respektive helgen. Den ældste form for helligkåring var rettet mod martyrerne, som gav deres liv for troen, og som kom direkte i himlen. Paulus overværede som bekendt steningen af Stefan, den første kristne martyr. Siden 1634 har alle saligkåringer og helgenkåringen været henlagt til paven. Under pave Johannes Paul II var der flere helgenkåringer end under nogen anden pave. Helgener skal fungere som rollemodeller for os andre og til efterfølgelse.

Saligkåring. går forud for helgenkåring. Niels Stensen (Steno) var opdraget i den lutherske lære, men efter studier i Firenze besluttede han sig for at konvertere. Hans naturvidenskabelige forskning kom i baggrunden, (muligvis fordi han indså, at hans geologiske resultater var i modstrid med kirkens opfattelse af skabelsen). Han blev ordineret præst, og senere biskop for det lutheranske Nordtyskland, hvor han døde han i 1686. I 1987 blev han saligkåret af pave Johannes Paul II, hvilket ses som det første skridt frem mod helgenkåring.

Moder Teresa af Calcutta, grundlægger af katolsk hjælpeorganisation, som arbejde blandt fattige i Calcutta og andre steder i verden. Efter hendes død fraveg pave Johannes Paul II den generelle regel om, at en "saligkåringssag" tidligst kan påbegyndes fem år efter en persons død.

Sakramenter. Den katolske kirke har disse syv sakramenter:

  1. Dåb - kan i princippet udføres af enhver voksen person.
  2. Nadver
  3. Konfirmation (som kaldes firmelse) - udføres af biskoppen
  4. Ægteskab
  5. Præstevielse
  6. Skriftemål
  7. Bøn om helbredelse (ofte kaldet "den sidste olie")
Kun de to første er også sakramenter i den protestantiske tro.

Præstevielse. Der findes tre former for indvielse til en gerning i den katolske kirke: til diakon, præst og biskop. Mange biskopper tilhører en broderorden som dominikanerordenen eller franciskanerordenen. Fx tilhører sognepræsten ved den katolske kirke i Århus, pater Herbert Krawczyk Jesuiterordenen. Han er i princippet stillet til rådighed for den danske biskop, som anvender ham som præst i den århusianske menighed. I nogle sammenhænge refererer han fortsat til sin foresatte i Jesuiterordenen i München. Præster, som ikke tilhører en broderorden, kaldes verdenspræster.

Skriftemål. Alle katolikker skal regelmæssigt skrifte for at modtage Guds nåde og syndsforladelse. Alle, der har begået alvorlige synder, har pligt til mindst en gang om året at gå til skrifte for at blive forsonet med Gud, og de kan ikke modtage den hellige nadver, før dette er sket. En præst, som modtager skrifte, kan give syndsforladelse. Dette forudsætter, at den pågældende af hjertet angrer sin synd. Ofte vil en syndsforladelse være betinget. Fx kan præsten kræve af en person, som bekender at have bagvasket sin nabo, at han dels giver naboen en oprigtig undskyldning, og dels meddeler, at de udtaler, som er givet, er urigtige. Hvis den skriftende person ikke opfylder disse krav, foreligger der ingen syndsforladelse.

Den katolske kirke tillader ikke skilsmisse. Da et ægteskab er et helligt sakramente, som indgås overfor Gud, kan ægteskab ikke opløses med kirkens velsignelse. Det medfører bl.a., at kirken ikke vil vie fraskilte.

Forebyggelse og abort. Den katolske kirke forbyder svangerskabsforebyggelse og abort. Den eneste forebyggelse, som accepteres, er "den naturlige", dvs afholdenhed. Dette skyldes, at formålet med ægteskab er kærlighed med henblik på at skabe liv. Af samme grund tillades ikke samliv før ægteskabet. Abort er forbudt, da livet antages at begynde med det befrugtede foster.

Lesbiske og homoseksuelle. Den katolske kirke accepterer ikke lesbiske og homoseksuelle forhold. Dels er dette direkte forbudt ifølge biblen. Dels strider det mod ovenstående argument om formålet med ægteskab. Selv om homoseksuelle selvsagt kan elske hinanden, kan de ikke skabe liv. Kirken udstøder ikke personer, som er lesbiske eller homoseksuelle, den siger blot, at praktisering af deres seksualitet er en synd.

Kvinder kan ikke blive præster. Den katolske kirke tillader ikke, at kvinder kan blive præster. Dette begrundes i, at Jesus - selv om han havde et godt forhold til flere kvinder (må ikke misforstås) - ikke valgte nogen kvinder til apostle, de var alle mænd. Kvinder kan fx godt blive helgener, men altså ikke blive præsteviede.

Præster skal leve i cølibat. Katolske præster må ikke gifte sig og skal leve i cølibat. Dette begrundes med, at en præst skal tjene Herren af hele sit hjerte, hvorfor der ikke "er plads til" hustru og børn. Det betyder selvfølgelig ikke, at en præst ikke kan blive fristet af en kvinde, men han må bekæmpe denne trang. Det er kirkens opfattelse, at Gud hjælper hermed. Der er eksempler på, at fx gifte protestantiske præster, som ønsker at konvertere til katolicismen, har fået dispensation fra Rom (paven).

Gudstjeneste (messe). Alle gudstjenester (messer) er offentlige. Deltagelse i søndagsmessen er centralt for en katolik ligesom fredagsbønnen er for en muslim. Messen forekomme mere festlig end en protestantisk gudstjeneste. Fremsigelse af trosbekendelsen i kor. "Jeg tror på den hellige, katolske (dvs. verdensomspændende) Kirke." Tilstedeværelse af hvidklædte drenge og piger i koret, de hjælper også med undervejs.

Forløbet af en messe er nogenlunde således:

  • Menigheden, evt. med korledsagelse, synger en indgangssalme.
  • Præsten hilser menigheden, som hilser tilbage.
  • Syndsbekendelse og den kollektive bøn om syndernes forladelse afsiges i fællesskab.
  • Et medlem af menigheden læser fra Bibelen.
  • På søn- og helligdage prædiker præsten. Der er lovprisningssang mellem læsningerne, enten en "kirkesalme" eller strofer fra en Davidssalme, sunget som vekselsang mellem kor og menighed.
  • Fælles fremsigelse (afsyngelse) af trosbekendelsen. Der sluttes med menighedens forbønner for Kirken og verden.
  • Menigheden ønsker hinanden "Guds fred" og giver hånd til de omkringstående.
  • Altergang. To personer fra menigheden går op til alteret med skålen med alterbrød og kalken med vin fra det lille bord først for i kirken, medens den øvrige menighed deltager med sang. Det er det brød og den vin, der skal bruges til altergangen. De følges af messedrenge og/eller piger. Ved altret bliver brødet og vinen konsekreret (helliggjort, dvs ved et mysterium forvandlet til Kristi legeme og blod). Hele menigheden knæler, mens præsten udtaler ordene over brød og vin og derefter løfter det indviede brød og den indviede vin op, højtideligt, til beskuelse og tilbedelse, og alle bøjer hovedet over de foldede hænder på pultene. Praktisk talt alle er med til altergang, også børn ned til syv-otte-års alderen.
  • Meddelelser til menigheden af praktisk karakter, fx messer, studiekredse mv.
  • Efter nadveren følger velsignelsen af menigheden og den liturgiske bortsendelse (messe betyder faktisk bortsendelse).
Processioner. Processioner er højtidelige optog, særlig på kirkelige festdage, men også i tider, hvor nøden hersker. Ved bønsprocessioner nedbeder deltagerne Skaberens velsignelse over vinbjerge, marker, dyr og mennesker.

Valfarter, pilgrimsrejser. Steder, hvor Kristus har levet og lidt, æres af de kristne. Noget lignende gælder for steder, der har tilknytning til Jesu moder, apostlene eller til helgener. Troende mennesker erfarer, at bønner er særlig virkningsfulde på disse steder. Deltagelse i valfarter/pilgrimsrejser er i tiltagende ikke mindst blandt unge mennesker. De fleste af de mirakler, der indtræffer ifm en pilgrimsrejse, er på det indre plan. Sjældnere forekommer, at personer fx opnår varig helbredelse af en alvorlig sygdom, som fx at en blind bliver seende, eller en døv hørende. Miraklet kan måske bestå i, at personen kommer til at acceptere sin sygdom og leve i fred med sig selv, sin familie og sine venner.

Rosenkransen. Den mest udbredte andagtsform i den katolske Kirke udgøres af Rosenkransbønnen. Navnet skyldes den såkaldte "rosenkrans", en kæde af perler eller kugler (af træ, ben, glas eller metal) inddelt i fem hovedafsnit og med en fri ende bestående af fire perler og afsluttet med et lille krucifiks. Rosenkransen er en bedesnor, som også kendes fra andre religioner: Islam, buddhismen, hinduismen. Formålet med bedesnoren er ikke at kontrollere, om man nu har nået det foreskrevne pensum, men at orientere om, hvor langt man er nået i bønnen. Hver gang den store perle, der adskiller afsnittene fra hinanden, glider mellem tommel og pegefinger, ved den bedende, hvor langt han/hun er kommet i andagten. Men Rosenkransens vigtigste betydning ligger i, at man "spænder af", mens perle for perle glider mellem fingrene og afsnit for afsnit af Jesus liv fra undfangelsen ved Helligånden til Marias himmelfart passerer revue for personens indre blik. Rosenkransen er på den måde en øvelse i kristen meditation.