|
(428-348 BC) græsk filosof, én af de største nogensinde. Vestlig filosofi er undertiden blevet beskrevet som 'fodnoter til Platon'. Dette er en simpel måde at udtrykkem at Platon ofte var der først, og at alt,hvad den vestlige filoofi siden har gjort har været at udvide de temaer, som han var først til at opdage. Meget af hans filosofi er indeholdt i Platons dialoger: essays skrevet i dialogform, hvor Platon udforsker meningen med livet og begreber som 'det gode' og 'retfærdighed'. I dialogerne indtager forskellige personer forskellige positioner, idet de fx. udlægger, hvad de synes, retfærdighed er. Herefter dissekeer Platon langsomt deres forklaringer én for én, indtil man er nået frem til en definition, som Platon finder passende. Hans persongalleri omfattede Sokrates, som Platon havde kendt siden drengetiden.Eftersom ingen af Sokrates' skrifter har overlevet, er Platon den primære kilde til vores kendskab til Sokrates' filosofi. Den bedst kendte af dialogerne er Republikken, hvori Platon bskriver sin opfattelse af det idéelle samfund og undersøger temaer som retfærdighed. Republikken beskriver også Platons berømte teori om former. For Platon er formen (eller idéen) det sande videnobjekt: det, som vi opfatter med vor fornuft. Platon så verden som et sted under konstant forandring. Vi kan have viden om 'former',som ikke ændrer sig, og som eksisterer uafhængig af den fysiske verden, om kun kan udforskes af sindet. Platon siger, at der er en anden idéel verden, befolket med 'former', som vi ustandselig refererer til. Disse former er det, som giver mening til alle fænomener i den rigtige verden.
|
|
Drenge: af alle vilde dyr de vanskeligste at styre
|
|
Alle krige opstår om penges besiddelse.
,
(427-347 f. Kr.)
|
|
Begyndelsen er den vigtigste del af arbejdet
|
|
De menneskelige foretagender er ganske vist ikke megen alvor værd, men det er nu engang nødvendigt at være alvorlig; nogen lykke er det derimod ikke
|
|
Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og ulige.
|
|
Der bliver ikke regeret til gavns, før de kommer til at regere, der ikke har lyst til det
|
|
Drenge skal afholde sig fra vin, indtil de er 18, da det er forkert at sætte ild til ild
|
|
Egoisme er et udtryk for, at folk fundamentalt har misforstået, hvad det er at være menneske.
|
|
Enhver konge kommer fra en race af slaver, og enhver slave har konger blandt sine forfædre
|
|
Gode mennesker behøver ikke loven til at fortælle dem om at opføre sig ansvarligt, mens dårlige mennesker altid finder en måde at omgå loven
|
|
Han var en viis mand, ham der opfandt øllet.
|
|
Hvad jeg hører, glemmer jeg, hvad jeg ser, husker jeg, hvad jeg gør, ved jeg.
|
|
Intet prægtigere end druens saft har nogen sinde været skænket mennesket af Gud
|
|
Jeg finder stor glæde i at tale med de gamle. De har tilbagelagt den vej, vi alle skal gå, og ved, hvor den er ujævn og hård og hvor, den er lige og let
|
|
Kærlighed er en alvorlig mental sygdom
|
|
Legemsøvelser, selv under tvang, skader ikke kroppen. Men viden, som erhverves under tvang, glemmes hurtigt
|
|
Musik giver universet en sjæl, den giver sindet vinger, fantasien flugt, alvoren charme, og den giver munterhed og liv til alt
|
|
Nødvendighed er opfindsomhedens moder
|
|
Når hjernen tænker, taler den med sig selv
|
|
Når mennesker taler dårligt om dig, da lev, så ingen tror dem.
|
|
Poesi kommer nærmere til sandheden end historien
|
|
Skriv fornærmelser i støv, men rids godhed i marmor.
|
|
Straffen for ikke at deltage i politik er, at du ender med at blive regeret af folk, som er ringere end du selv
|
|
Sygdom er ingen hindring; tværtimod, den gør mennesket til tænker
|
|
Tag aldrig modet fra nogen, som stadig laver forbedringer, uanset hvor langsomt
|
|
Ved kærlighedens berøring bliver enhver poet
|
|
Vi er bundet til vores krop som en østers til sin skal
|
|
Vi kan let tilgive, at et barn er bange for mørke. Den virkelige tragedie er, når mænd er bange for lyset
|