|
A deo rex, a rege lex. Fra Gud Kongen; fra Kongen Loven
|
|
Acta est fabula. Spillet er ude.
|
|
Aetas volat. Tiden flyver.
|
|
Aqua fons vitae. Vand er livets kilde.
|
|
Ars longa vita brevis. Kunsten er lang, livet er kort.
|
|
Audaces fortuna juvat. Heldet følger den tapre.
|
|
Auri sacra fames. Den forbandede higen efter guld.
|
|
Aut Caesar, aut nihil. Cæsar eller intet.
|
|
Ave atque vale. Hil og farvel.
|
|
Ave Caesar morituri te salutant! Ave, Cæsar! De, der skal dø, hilser dig!
|
|
Beati pauperes spiritu. Velsignet er de fattige i ånden.
|
|
Bene vixit, qui bene latuit. Den har levet godt, som har levet skjult.
|
|
Bis repetita placent. Atter og atter gentages behagelighederne.
|
|
Caveat emptor. Lad køberen tage sig i agt.
|
|
Cogitionis poenam nemo patiur. Tanker er toldfri.
|
|
Contraria contraiis curantur. Modsætninger helbredes af modsætninger.
|
|
Cuiusvis hominis est erarre, nullius nisi insipientis in errore perseverare. Enhver kan tage fejl, men kun et fæ vil fremture i sin fejltagelse.
|
|
Cum insantientibus fuere necesse est. Blandt vanvittige må man selv være gal.
|
|
De gustibus non est disputandum. Smag kan ikke diskuteres.
|
|
De mortuis nil nisi bene. Om de døde intet andet end godt.
|
|
Den, som beder ydmygt, beder om et afslag.
|
|
Deus vult. Det er Guds Vilje.
|
|
Diem perdidi. Dagen er tabt.
|
|
Dignus est intrare. Han er værdig til at træde ind.
|
|
Divede et impera. Del og hersk.
|
|
Donec eris felix, multos numerabis amicos. Den, som heldet følger, har mange venner.
|
|
Dulce et decorum est pro patria mori. Det er smukt og passende at dø for fædrelandet.
|
|
Dum differtur, vita transcurrit. Mens man udsætter alting, glider livet forbi.
|
|
Dum spiro, spero. Så længe der er liv, er der håb.
|
|
Errare humanum est, ignoscere divinum. At fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt.
|
|
Errat enim, si quis beneficium accipit libentius quam reddit. Den tager fejl, som tror, at det er bedre at give end at modtage.
|
|
Est ubi gloria nunc Babylonia? Hvor er nu Babylons herlighed?
|
|
Et nunc, reges, intelligite, er udimini, qui judicati terram. Og nu, konger, som dømmer Verden, må I indse, at I stedse skal lære.
|
|
Et tu, Brute! Også du, Brutus!
|
|
Ex duobus malis minimum eligendum est. Af to onder skal man vælge det mindste.
|
|
Faber est suae quisque fortunae. Enhver er sin egen lykkes smed.
|
|
Felix qui potuit rerum cognoscere causas. Lykkelig er den, som har opnået kendskab til tingenes årsager.
|
|
Festina lente. Skynd dig langsomt.
|
|
Fide, sed cui, vide! Vær tillidsfuld, men med omtanke!
|
|
Fluctuat nec mergitur. Det omtumles af bølgen, men synker ikke.
|
|
Fuldskab er frivilligt vanvid.
|
|
Gloria victis. Hæder til de besejrede.
|
|
Gutta cavat lapidem non vi, sed saepe cadendo. Dråben udhuler ikke stenen på grund af sin styrke, men på grund af sin hyppighed.
|
|
Homo sum, humani nihil a me alienum puto. Jeg er et menneske; intet menneskeligt er mig fremmed.
|
|
Horas non numero nisi serenas. Tæl kun de lyse timer.
|
|
Hos omnes amicos habere operosum est, satis est inimicos non habere. Man kan ikke have venner i alle; det er tilstrækkeligt ikke at have uvenner.
|
|
Hverken kærlighed eller hoste kan dølges.
|
|
In principio erat verbum. I begyndelsen var ordet.
|
|
Insanes numquam moriuntur. Galningene uddør aldrig.
|
|
Intus omnia dissimilia sint, frons populo nostra conveniat. Skønt vi inderst inde alle er forskellige, tilpasser vi vort ydre til omverdenen.
|
|
Ira furor brevis est. Vreden er et kort raseri.
|
|
Ita diis placuit. Således behagede det guderne.
|
|
Ita est. Således er det .
|
|
Maior e longinquo reverentia. Større agtelse langvejs fra.
|
|
Medacem memorem esse oportet. En løgner må have en god hukommelse.
|
|
Memento te mortalem esse. Husk du er dødelig.
|
|
Mens sana in corpore sano. En sund sjæl i et sundt legeme.
|
|
Mors certa, hora incerta. Døden er sikker, tidspunket er usikkert.
|
|
Mors est quies viatoris - finis est omnis laboris. Døden er den rejsendes hvile, den er enden på alle anstrengelser.
|
|
Nemo enim est tam senex qui se annum non putet posse vivere. Ingen er så gamle, at de ikke tror det muligt at leve et år til.
|
|
Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit. Ingen danser i ædru tilstand, med mindre de er fuldstændigt sindssyge.
|
|
Nihil tam absurde dici potest, quod non dicatur ab aliquo philosophorum. Intet er så absurd, at det ikke kan være blevet sagt af en filosof.
|
|
Noli turbare circulos meos! Forstyr ikke mine cirkler!
|
|
Nolle in causa est, non posse praedenditur. Ikke at ville er årsagen; ikke at kunne er undskyldningen.
|
|
Non decet malum dicere de aliquibus. Man bør ikke bagtale andre.
|
|
Non licet omnibus adire Corinthum. Ikke alle har lov at tage til Korinth.
|
|
Non numeranda, sed ponderanda argumenta.Argumenter skal ikke tælles, men vurderes.
|
|
Non omnia possumus omnes. Vi kan ikke alle gøre alting.
|
|
Non quia difficilia sunt non audemus, sed quia non audemus difficilia sunt. Vi tør ikke, fordi det er svært, men det er svært, fordi vi ikke tør.
|
|
Nunc est bibendum. Nu skal der drikkes.
|
|
O fortunates nimium, sua si bona norint agricolas. Åh, velsignet over alle er bønderne, kendte de blot deres lykke.
|
|
O tempora, o mores. Sikke tider! Sikke sæder!
|
|
Omnem crede diem tibi deluxisse supremum. Tro at hver dag, som lyser, er din sidste.
|
|
Omnia vincit amor. Kærligheden besejrer alt.
|
|
Omnis homo mendax. Alle mennesker er løgnere.
|
|
Omnium rerum principia parva sunt. Alting begynder i det små.
|
|
Panem et circenses. Brød og skuespil.
|
|
Per aspera ad astra. Ad ufarbar vej til stjernerne.
|
|
Plaudite cives! Applaus, borgere!
|
|
Plenus venter non studet libenter. Fuld mave studerer ikke gerne.
|
|
Praeterea censeo Carthaginem esse delendam! I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges!
|
|
Primus inter parus. Den første blandt ligemænd.
|
|
På flugt fra alderdommen falder man i lægehænder.
|
|
Quem di diligunt adolescens moritur. Den, som guderne elsker, dør ung.
|
|
Qui dormit non peccat. Den, som sover, synder ikke.
|
|
Qui habet aures audiendi audiat. Lad den, som har ører, forstå at høre.
|
|
Quis, quod, ui, quibus auxiliis, cur, quomodo, quando? Hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, hvorledes, hvornår?
|
|
Quo vadis, Domine? Hvor går du hen, Herre?
|
|
Quod erat demomstrandum. Hvilket var, hvad der skulle bevises.
|
|
Quomodo vales. Hvordan har du det?
|
|
Quot capita, tot sensus. Så mange hoveder, så mange meninger!
|
|
Quousque tandem? Hvor længe dog omsider?
|
|
Redde Caesari quae sunt Caesaris. Giv Kejseren, hvad Kejserens er.
|
|
Semper fidelis. Altid trofast.
|
|
Si vis pacem, para bellum. Om du vil fred, så forbered dig på krig.
|
|
Sic transit gloria mundi. Således forgår verdens herlighed.
|
|
Silent leges inter arma. I krig tier lovene.
|
|
Sol lucet omnibus. Solen skinner på høj og lav.
|
|
Spem metus sequitur. Håbet og frygten følges ad.
|
|
Stor by - stor ensomhed.
|
|
Sursum corda. Opløft jere hjerter.
|
|
Tempora mutantur, nos et mutamur in illis. Som tiderne ændrer sig, ændres vi også.
|
|
Timeo Danaos et Dona ferentes. Jeg frygter Danaerne, også når de bringer gaver.
|
|
Ubi solitudinem faciunt, pacem appellant. Først lægger de øde, så kalder de det fred.
|
|
Ultra posse nemo obligatur. Ingen er forpligtet udover sine evner.
,
Aulus Cornelius Celsus
|
|
Ut sementem feceris, ita metes. Man høster, som man sår.
|
|
Uti, non abuti. At bruge, ikke misbruge.
|
|
Vade retro. Vig bag mig.
|
|
Vae victo, vae victis. Forbandet være de besejrede.
|
|
Vanitas vanitatum et omnia vanitas. Forfængelighedernes forfængelighed, alt er forfængelighed.
|
|
Veni vidi vici. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
|
|
Veritas odium parit. Sandhed avler had.
|
|
Vestis virum reddit. Klæder skaber folk.
|
|
Victurus te saluto. Han, som skal vinde, hilser dig.
|
|
Video meliora proboque deteriora sequor. Jeg ser og godkender det for mig tjenlige, men følger det for mig skadelige.
|
|
Vinum et musica laetificant cor. Vin og musik opløfter hjertet.
|
|
Vis comica. Humorens kraft.
|