De danske hytter ved Lesna i Polen
Vi har 3-4 gange boet i de såkaldte "danskerhytter" ved den lille by Lesna i den sydvestlige del af Polen. Senest var vi dernede i maj 2012 sammen med vores veninder Bente og Karin. Initiativet til opførelse af de fire feriehytter kom fra den daværende Hvorslev kommune (nu en del af Favrskov kommune), som er venskabskommune med Lesna kommune. Helt tilfældigt var vores gode ven, Hans Peter, ansat i Hvorslev kommune på daværende tidspunkt. Lesna var interesseret, da projektet ville bringe flere turister til området, og herudover ville byggeriet give arbejde til lokale håndværkere. Lesna kommune stillede et stykke jord til rådighed i et meget naturskønt område. Tilladelsen gælder foreløbig til år 2017, og der er allerede indledt forhandlinger med kommunen om hytternes skæbne efter aftalens udløb. Der blev opført 4 dejlige træhytter på området, som ligger tæt på et vandrehjem. Ved den opstemmede Kwisa flod bare et par hundrede meter borte ligger et imponerende flot vandkraftværk. Yderligere et par hundrede meter borte ligger en campingplads ned til en dejlig sø. Der er 3-4 km ind til Lesna by, hvor man kan gøre sine indkøb. Hvis man vælger at spadsere derind - der er en fin spadseretur gennem skoven - er der kun et par km.

Hver hytte blev opdelt i 40 andele, som blev købt af forskellige familier, nogle købte 2 andele, men de fleste en enkelt. Hver andel giver ret til én uges ferie om året. Det medfører, at man hvert år "flytter" så 12 uger frem i forhold til året før. De sidste 12 friuger kan lejes af såvel anpartshavere som af "udenforstående". Hytterne er A-huse på ca. 70 etagemeter. Nedenunder stue, køkken toilet og bad, ovenpå to soverum. Der er terrasse både foran og bagved hytten. Hytterne har 6 sovepladser og er udstyret med service til 6 personer.

Karin, Bente og Birgit ud for Hytte 4

Hytterne har en fin hjemmeside, som du kan besøge ved at klikke her. Her kan du også finde kontaktpersoner for hytterne, hvis du skulle have lyst til at besøge dem (hytterne, ikke kontaktpersonerne).

Afstanden fra Hornslet, hvor vi bor, til Lesna er omkring 900 km. Vi kørte hjemmefra omkring kl. 7 om morgenen, og ved frokosttid var vi i nærheden af Berlin. Vi er i vores yndlingsby Berlin flere gange om året, og det var, som om det rykkede i rattet, da vi kørte ad Berliner Ring og passerede den afkørsel, vi almindeligvis anvender.

Kort Over turen fra Hornslet til Lesna

I første omgang modstod vi impulsen og fortsatte sydpå, men da der pludselig stod "Reinickendorf 3 km" på et skilt, blev vi enige om at spise frokost på vores yndlingsrestaurant, som ligger på hjørnet af Alt-Reinickendorf. Vejret var udmærket, så vi kunne sidde udenfor og spise. Lidt mere spændende end at spise på et tysk motorvejscafeteria.

Frokost på vores yndlingsrestaurant på Alt-Reinickendorf

Lesna
Sidst på eftermiddagen var vi fremme ved hytterne. Det var syv år siden, vi havde været der sidst, men det glædede os at se, at de var i fin stand. De gamle, hvide fritidshuse på den anden side af vejen var blevet revet ned, og i stedet var der opført en række nye træhytter, som minder en del om "danskerhytterne". Der var et stort byggeri i gang ved siden af vandrehjemmet, og det viste sig, at man var i gang med at opføre et hotel. Dejligt at der er god aktivitet i området. Der var stadig en vagt, som med sin hund patruljerede i området døgnet rundt.

Der er ingen fantastiske historiske monumenter i Lesna, bortset fra Czocha borgen, som vi kommer til om lidt. Byen blev anlagt som en fæstning i begyndelsen af 1200-tallet under den tjekkiske konge Vaclav I, og i løbet af det følgende århundrede udviklede der sig en lille by omkring denne fæstning. På trods af en voldsom oversvømmelse i 1432 blev Lesna snart et centrum for håndværk. Efter afslutningen af 30-årskrigen (1618-1648) blev Lesna en vigtig by, hvad angår klædeproduktion. I 1830'erne blev der anlagt flere bomuldsfabrikker i Lesna. I 1896 blev der anlagt en jernbanelinie til Luban, og banen blev elektrificeret i 1928. Under anden verdenskrig blev der i nærheden af Lesna anlagt satellitlejre for Gross-Rosen koncentrationslejren, men mig bekendt er der ingen synlige spor af disse aktiviteter.

Til venstre rådhuset, til højre kirken i Lesna

Byen har godt 4.000 indbyggere, hvoraf mange bor i udlejningsejendomme. Udover det fine centrum med bygninger med arkader samt det lille rådhus fra 1699 er også kirken et besøg værd. Den oprindelige kirke dateres til 1346, men i 1702 brændte den ned. Genopførelsen blev straks påbegyndt, men kom til at strække sig over mange år. Kirken er restaureret mange gange i det 19. og det 20. århundrede. Vi har været til gudstjeneste her et par gange, og det er altid en hjertevarm oplevelse med masser af mennesker. Dog skal nævnes, at som i danske kirker er gennemsnitsalderen temmelig høj, og flertallet af kirkegængerne er kvinder.

Byens omgivelser er utroligt smukke, Lesna ligger ved foden af nogle bjerge, omgivet af skove, med Kwisa floden og et par søer. Det højeste punkt i området er godt 500 meter.

Et par hundrede meter ligger en opdæmmet sø i forbindelse med et kraftværk. Byggeriet er imponerende flot, selv om det er mere end 100 år gammelt.

Den opdæmmede sø med kraftværket. I baggrundes ses vandrehjemmet og til højre det påbegyndte hotelbyggeri.

Opdæmningen af søen blev påbegyndt i oktober 1900, størsteparten af arbejderne var fra Italien. Til byggeriet medgik 150.000 sække med cement, 20.000 m3 sand, 2.400 m3 kalk og 460 tons stål. Hertil kom 32 tons dynamit. Indvielsen fandt sted den 15. juli 1905. Afspærringen er 45 meter høj, hvoraf 9 meter er under jorden, og 130 meter lang. Søen, som er omkring 7 km lang og 1 km bred, kan rumme 15 millioner m3 vand. Fra 1905-1907 byggede man det første vandkraftværk i provinsen. I dag er værket det ældste af sin art i Polen og har status af "Teknik mindesmærke". Strømmen genereres af 6 turbiner fra 1907, som i alt giver 2,61 MW.

Den opstemmede sø med kraftværket.

Fra hytterne er der ca. 3 km gang til Lesna, og det kan anbefales at tage turen på "gå-ben" enten langs med floden eller gennem skoven bag hytterne. I Lesna kan man købe alle nødvendige dagligvarer enten hos en købmand eller i et supermarked. Herudover er der slagterforretning, bager, grøntforretning og en kiosk. Lesna har også et hotel og et udmærket, rustikt pizzeria på torvet. Vi spiste en enkelt gang på Hotel Leliwa, og maden og betjeningen var god. I stueetagen af bygningen ligger et supermarked. Det er billigt at blive klippet i Lesna, omkring 25 kr.

Borgen Czocha
Borgen/slottet Czocha ligger ca. 1,5 km øst for hytterne. Vi har besøgt borgen flere gange, og senest nu igen i 2012. Borgen blev opført i 1200-tallet til forsvar af den tjekkiske nordgrænse på initiativ af kong Vaclav II. Den er bygget på en massiv granitklippe, smukt omgivet af skove og enge og ud til Lesna-søen. I 1500-tallet blev borgen ombygget i renæssancestil, og der blev tilføjet et antal artilleribastioner. Efter 30-årskrigen blev der bygget en bro over voldgraven. En voldsom brand den 17. - 18. august 1793 lagde borgen i ruiner. I årene 1909-1914 blev borgen rekonstrueret af en tysk industrimand, som havde købt den. Borgens indre blev renoveret, og dens ydre stil genskabt.

Borgen Czocha udenfor Lesna.

Borgen er opført af granit og gnejs, bundet sammen med kalkmørtel. Adgang til borgen sker gennem en rundbuet port, der er flankeret af to halvrunde fæstningstårne. Først kommer man ind i forborgen, siden ind i hovedborgen.

Der er guidede ture på borgen. Vi ankom samtidig med 30-40 unge mennesker, som vi så fulgtes rundt med. Vi forstod ikke en pind af guidens forklaringer, men jeg snakkede lidt med de unge, som gerne ville afprøve deres skoleengelsk. Efter flere forsøg lykkedes os at blive enige om, hvor Danmark ligger på verdenskortet.

Jeg skulle selvfølgelig en tur op i tårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner gennem de runde glugger.

Udsigt fra tårnvinduerne i borgen Czocha.

Under anden verdenskrig holdt den tyske militære efterretningstjeneste til på borgen; det menes, at man her foretog afkodning af opsnappede sovjetiske telegrammer. Der findes et interessant lille museum på borgen, som behandler denne periode. Herudover indeholder udstillingen en del gamle møbler, redskaber og husgeråd. Endelig kan man i en af slottets kældre se et torturkammer, "sala tortura" - dog ikke nogen større oplevelse, at se et plastikskelet lænket til væggen.

En del af borgen er indrettet som hotel og konferencecenter, hvor der udover almindelig hoteldrift afholdes konferencer, kurser samt middelalderlige gilder, ridderturneringer, koncerter mv. Vi bestilte bord på restauranten samme aften. Maden var "rimelig", som det vistnok hedder på nydansk, men heller ikke bedre. 90% af det i øvrigt righoldige menukort var streget over, formentlig fordi maj måned er i udkanten af sæsonen. Men det var spændende at opleve borgen ved nattetid.

Jeg kan anbefale denne omfattende og velskrevne hjemmeside, spangshus.dk, som du kan besøge ved at klikke her.

Klik ovenfor, hvis du vil se nogle af mine billeder fra Czocha

Hvis du kommer på disse kanter, er Czocha absolut et besøg værd.

Luban
Vi var flere gange i nabobyen Luban, som ligger ca. 15 km fra hytterne. På vejen passerer man ikke mindre end 7 ubevogtede jernbaneoverskæringer, og alle, både turister og lokale, respekterer "fuldt stop"-skiltene. De polske veje er ikke bedre end i vores lille kommune, så markering om ujævn vej skal tages alvorligt. Hastighedsgrænsen er 110 km/time på motorvej, 90 km/time på hovedvej og 60 km/time i byerne, men mange steder er der lokale begrænsninger på fx 40 km/time.

Første gang, vi tog til Luban, var det for at gå på marked, som finder sted hver tirsdag, fredag og lørdag formiddag. Der er masser af mennesker på markedet, de fleste lokale, som kommer for at købe især grøntsager og frugt. Både Bente og Karin fandt et par "antikviteter" (en mere modig person end jeg ville nok kalde det gammelt skrammel), så det var en god tur.

Næste gang, vi kom til Luban, var det for at udforske byens seværdigheder. Luban har godt 22.000 indbyggere. Den fik sine købstadrettigheder i begyndelsen af 1200-tallet og oplevede snart en god økonomisk udvikling. Der blev bl.a. opført et rådhus, som dog brændte ned i 1487. Kun tårnet er bevaret, det hedder "Wieza Kramarska", "Kræmmertårnet".

Luftfoto af Luban.

I middelalderen udviklede Luban sig i kraft af sin gode beliggenhed til en vigtig handels- og håndværkerby. Byen var først og fremmest kendt for sine væverier og bryggerier. Byens centrum var det kvadratiske torv, hvorfra hovedveje gik ud til de fire byporte, en i hvert verdenshjørne. Byens selvstyrende forsamling residerede i rådhuset midt på torvet. Heromkring opstod mange boder, hvor håndværkere og handlende falbød deres varer. Byens håndværkere, der var organiseret i laug, fik monopol på at forsyne byens opland med øl, kød og brød. Fra 1346-1621 var Luban og det omkringliggende område under tjekkisk styre, men det blev i 1635 afstået til Sachsen.

Fra 1539-1543 blev der opført et nyt rådhus på torvet (i renæssancestil), og i 1588 fulgte et gymnasium. I 1700-tallet blomstrede lærredsvævningen godt hjulpet på vej af indvandring af protestantiske vævere fra Tjekkiet. I 1815 blev Luban indlemmet i Prøjsen, som en del af provinsen Niederschlesien. I sidste halvdel af 1800-tallet blev fæstningsværkerne delvis nedrevet, og voldgraven blev erstattet af en promenade. I foråret 1945 blev store dele af byen ødelagt under voldsomme kampe mellem tyske og sovjetiske styrker. Efter krigen kom området igen under polsk styre.

Før anden verdenskrig stod en samling af gamle huse midt på torvet omkring "Kræmmertårnet", restne af byens første rådhus. Under krigen blev disse bygninger næsten ødelagt, og kun en del af murene stod tilbage. Da man i slutningen af 1950'erne rev disse bygningsrester ned, kom tårnet til at stå alene midt på torvet. Først i 1992 gik man i gang med at genskabe det oprindelige torvemiljø omkring det gamle rådhustårn. Resultatet er blevet meget smukt.

Til venstre rådhuset, til højre torvet i Luban.

Rådhuset anses for en af de smukkeste renæssancebygninger i Schlesien. Det blev hærget af brand allerede i 1554, men efterfølgende i 1569, 1670, 1696 og 1760, og hver gang renoveret med store omkostninger til følge. Under kampene i Luban i februar og marts 1945 var bygningen ved at falde sammen, rekonstruktionen blev først afsluttet i 1972. Fra 2009-2011 blev rådhuset smukt renoveret.

Treenighedskirken er bygget i nygotisk stil i årene 1859-1861, den ligger i den nordlige del af byen, hvor den nordlige byport tidligere stod. Den katolske kirke ligger tæt ved Magdalenki franciskanerklostret.

Treenighedskirken i Luban.

Da vi i 1995 var på markedet i Luban, kunne vi se, at der var noget stort på færde i kirken. Vi tænkte først, at det var et bryllup, og det kunne vi jo ikke gå glip af, og det lykkedes os at klemme os ind i den stopfyldte kirke. Det viste sig, at være en "nonneindvielse", som vel også er en slags bryllup. Der var tydeligt, at det var en stor dag, ikke kun for nonnerne men også for deres familier, og det var meget rørende at overvære ceremonien. Det overraskede mig en del at se en præst have travlt med at tage fotos og video fra alle vinkler, også fra prædikestolen.

Bracka-tårnet (Baszta Bracka) var oprindeligt en del af byporten og er den eneste bevarede del af byens fire byporte. Det cylindriske forsvarstårn er opført i basalt. Bymuren, som ligeledes er udført i basalt fra stenbrud i omegnen, stammer fra (ca.) 1318. Muren har en tykkelse på op til 2,5 meter. Langt det meste af muren blev nedrevet i 1800-tallet. Det bedst bevarede forløb af muren ses langs med Podwale-gaden, lige overfor markedsområdet.

Til venstre Bracka-tårnet, til højre rester af den gamle bymur i Luban.

Der findes flere historisk interessante bygninger i Luban, fx Treenighedstårnet på Wroclawska-gaden, det bevarede klokketårn til den gamle Treenighedskirke, som gik til under branden i 1760. Salthuset eller Kornhuset (Dom Solny/Dom Zbozowy) fra 1539 er opført i basalt til opbevaring af salt og korn. I 1800-tallet fungerede bygningen som fængsel, i dag står den vistnok tom. Mariekirken (Vor Frues Kirke) er fra 1384.

For resten, Luban er venskabsby med Skjern.

Jelenia Gora
Hver gang vi har været i hytterne ved Lesna, har vi mindst én gang været i Jelenia Gora, som er den nærmeste større by og ligger ca. 40 km fra hytterne. Jelenia Gora har en befolkning på godt 85.000.

Lad mig begynde med at gennemgå byens spændende historie. Byen blev grundlagt i begyndelsen af 1100-tallet og fik sine købstadsrettigheder i 1288. I 1526 kom byen under det habsburgske Østrig under navnet Hirschberg ("Hjortebjerget", hvilket forklarer byens våbenskjold som vist ovenfor. To år forinden havde byen konverteret til den protestantiske tro, og i 1566 blev der bygget en protestantisk skole. Jelenia Gora led meget under 30-årskrigen (1618-1648), der både var en religionskrig mellem Den Katolske Liga og Den Protestantiske Union og en krig om overherredømmet mellem de europæiske fyrstehuse. Byen blev trængt fra begge sider, og under en belejring i 1634 brændte byen ned. Byen fik økonomisk fremgang i 1700-tallet, da den blev det vigtigste center for fremstilling af linned, herunder især slør, som blev solgt til hele verden.

Byens protestanter blev undertrykt under den såkaldte "modreformation", hvorunder den romersk-katolske kirke fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet søgte at befæste katolicismen og føre protestanter tilbage til "den rette tro". I 1707 blev der indgået en traktat mellem den svenske konge Karl XII og den hellige romerske kejser Josef I for at give protestanter i Schlesien visse religiøse rettigheder. Josef I indgik på, at et større antal kirker blev givet tilbage til de protestantiske menigheder, og de fik tilladelse til at opføre seks såkaldte "nåde-kirker", "Gnadenkirchen" i Schlesien. En af disse kirker blev opført i Jelenia Gora (eller Hirschberg, som den hed på det tidspunkt), mere herom om lidt.

Byen blev senere annekteret af kongeriget Prøjsen sammen med resten af Nedre Schlesien. I 1871 blev Hirschberg/Jelenia Gora en del af det tyske rige i provinsen Schlesien. I 1919 efter første verdenskrig blev Jelenia Gora en del af provinsen Nedre Schlesien. Under Potsdamkonferencen efter anden verdenskrig kom Hirschberg under polsk administration og fik sit polske navn Jelenia Gora. De tyske beboere blev sendt vestpå til DDR og erstattet med etniske polakker.

Luftfoto af Jelenia Gora.

Byen var oprindelig omgivet af en forsvarssmur, og fx. ved Podwale gaden er der stadig rester af muren. I nærheden ligger et tårn (Wieza Bramy Wojanowskiej), som er den eneste bevarede element af borgporten, som tidligere bevogtede indgangen til byen. Tårnet, som er godt 38 meter højt, blev opført i 1584 i stedet for et foregående tårn, der var styrtet sammen i 1480. Det er forsynet med skydeskår og glugger til at foretage observationer.

Til venstre det gl. borgtårn, i midten gl. fæstningstårn, til højre rester af bymuren.

Tæt herved ligger fæstningstårnet (Baszta Grodzka), som indgik i forsvarsmuren, der omgav byen. Tårnet blev opført i 1400-tallet. I 1700-tallet blev den omdannet til beboelsesbygning, og i dag rummer det turistkontoret.

I centrum af Jelenia Gora ligger et dejligt, nyrenoveret torv, hvor alle husene er malet i forskellige farvestrålende kulører. Der er butikker og restauranter hele vejen rundt i torvets arkader.

Torvet i Jelenia Gora.

Torvet var centrum i middelalderbyen, stedet hvor de vigtigste forbindelsesveje mødtes. Torvet er rektangulært og omgivet af restaurerede barok-huse, alle malet i smukt afstemte pastelfarver. Det skulle være den bedst bevarede række af buegange i Schlesien og vidner om byens storhedstid.

Det klassicistiske rådhus er opført i 1747, tegnet af Ch. G. Hedemann. På sydmuren findes en tavle, som lyder: "Urbem Boleslaus Distortus struxit A.D. MCVIII", "Denne by blev bygget af Boleslaw Krzywousty i året 1108". Foran rådhuset står en fontæne med en statue af havguden Neptun. Fontænen og statuen blev bekostet af byens velhavende købmænd, de handlede med hele verden og sendte deres varer over havet, så det var en god idé at stå på fod for med kong Neptun. Tidligere lå byens brønd her. I kælderen ligger en restaurant. Her kan man bl.a. se spor af de tidligere byggestile: gotik og renæssance. En legende vil vide, at der fra kælderen udgik en underjordisk passage, som endte udenfor bymuren. Der er dog ingen spor af en sådan.

De smukke huse på torvet i Jelenia Gora.

Rådhuset.

Teatret.

Jelenia Gora Teatret er opført i 1903-1904. Bygningen, som efter min mening er en af de smukkeste i Jelenia Gora, er i tre etager og i jugendstil. Den store teatersal kan rumme godt 500 personer, mens studiescenen har plads til 100. Da teatret blev taget i brug i sommeren 1945 lige efter krigens afslutning, var det den første polsktalende scene i Nedre Schlesien. Hver sommer er byen vært for en international teaterfestival med optrædende fra hele verden.

Gå-gaden i Jelenia Gora hedder "1. Maj-gaden", og den indeholder mange specialforretninger og et enkelt stormagasin. Karin fandt en antikvitetsforretning, hvor hun købte en Tiffany-lampe, så var hun glad. Vi var et par gange inde på en af de mange caféer og fik en god kop kaffe. I modsætning til prisen på øl, vin og andre drikkevarer er prisen på cappuccino, cafe latte, latte macchiato mv. nogenlunde som i Danmark.

Birgit, Karin og Bente på cafe i Jelenia Gora.

Midt på 1. Maj-gaden ligger Wojanowska-porten og det tilhørende forsvarstårn. Wojanowska-porten var en af Jelenia Goras tre byporte. Tårnet blev bygget for at forsvare porten og den vej, som førte til den nærliggende landsby Wojanow. Tårnet faldt sammen i 1480, men blev genopført i sin nuværende form. Porten blev renoveret i 1998. På søjlerne er tre våbenskjolde: Prøjsens, Schlesiens og Jelenia Goras.

Wojanowska-porten, til venstre St. Anna-kapellet.

I 1514 blev der opført et murtårn i tilknytning til Wojanowska-porten, i tårnet blev indrette et lille kapel, St. Anna-kapellet. Efter at være blevet ødelagt under 30-årskrigen blev kapellet genopført i barok-stil. Inskriptionen på portalen lyder" Rejst til ære for Jesu bedstemor St Anna", og årstallet siger 1715. På østmuren er en plakette, som hylder 840 års jubilæet for byens (formodede) grundlæggelse.

Længere nede ad 1. Maj-gaden ligger den ortodokse Sct Peter og Paul-kirke fra 1773. På den ene side af kirken findes to indmurede "bodskors".

St. Peter og Paul-kirken, til venstre ses to indfældede bodskors.

I middelalderen kunne en morder blive dømt til at opsætte et bodskors for at sone sin forbrydelse. Hvis man studerer de to bodskors nærmere, vil man se mordvåbenet afbildet, hhv. et sværd og en langbue.

Længere nede ad hovedgaden ligger Jelenia Goras største attraktion, Helligkorskirken, som blev opført 1709-1717. Kirken er en kuppelkirke og næsten en tro kopi af Katarina-kirken i Stockholm. Den er den største af de seks "nådekirker", som den tysk-romerske kejser Josef I tillod protestanterne at opføre i Schlesien. Udover kirken fik protestanterne også tilladelse til at opføre en skole og anlægge en kirkegård. Kirken, hvis arkitekt og bygmester var Martin Frantz, har form som et græsk kors (kors, hvor armene har samme længde), dog er den korsarm, hvor altret befinder sig længere end de øvrige tre. Den forholdsvis flade kuppel rejser sig over det punkt, hvor korsarmene krydser. Efter en brand i 1806 måtte kuplen genopføres.

Helligkorskirken i Jelenia Gora.

Øst for midterskibet ligger sakristiet, vest for ligger "bryllupshallen" eller vestibulen. Det mest iøjnefaldende ved kirkens indre er efter min mening de såkaldte "matronea", siddepladser i toetagers gallerier langs midterskibet, støttet af smukke søjler. Som det fremgår af betegnelsen "matronea", var disse siddepladser oprindelig bestemt for de kvindelige kirkegængere. Der er mere end 4000 sæder i hele kirken.

Helligkorskirken i Jelenia Gora.

Døbefonten fra 1717 af blå marmor er dekoreret med dåbsscener, Jesu opstandelse, overgangen over Det Røde Hav og Noahs ark. Den smukke prædikestol, også fra 1717, står, hvor kirkeskibene krydser, og den er udsmykket med basrelieffer af evangelisterne. På gelænderet er relieffer af Moses med kobberslangen, korsfæstelsen, og nedstigningen af Helligånden. Tronhimlen, som er af træ, er udsmykket med figurer af apostlene, engle og en due (Helligånden). Til venstre for prædikestolen anes an fladskærm, så menigheden under gudstjenesten har et kig mod altret.

Til venstre prædikestolen, til højre altret i Helligkorskirken.

Over altret er et maleri af "Kristus på Oliebjerget". Over maleriet ses Treenigheden, Genopstandelsen, Jomfru Marias Himmelfart og de fire evangelister. Sammenbygget med altret er det fantastiske orgel, som blev bygget i 1727–1729. Nederst ses figurer af Kristus med korset, Maria Magdalena (symbol for tro) og Sct. Peter (anger). Herover ses personificeringer af Schlesien og Jelenia Gora. maleriet af Jesus i Gethsemane er malet i 1859 af Otto Mengelberg fra Düsseldorf. Desværre har vi ikke hørt orgelet i funktion, men det skulle være fantastisk og et af de fineste i hele Polen.

Op ad kirkemuren ses flere mindesmærker. Et af disse er en epitaf for pastor Gottlob Adolph. Han blev ramt af lynet den 1. august 1745, mens han forrettede sin søndagsprædiken. Det har formentlig givet anledning til megen snak i menigheden.

Kirken ligger omgivet af en kirkegård, og her ligger også flere smukke bygninger: skolen og kantorhuset. Af hygiejniske grunde blev kirkegården nedlagt (lukket) i 1881. Hen mod afslutningen af anden verdenskrig blev mange gravsteder ødelagt og plyndret.

Kirkegården ved Helligkorskirken i Jelenia Gora.

I dag er kun bevaret 18 mausoleer/kapeller, som ligger langs med og er sammenbygget med kirkegårdsmuren. Mausoleerne tilhørte selvfølgelig byens mest magtfulde og velhavende familier. Gravene er under renovering i et tysk/polsk samarbejde, delvist finansieret af EU.

Hvis du kommer på de kanter, så er Jelenia Gora absolut et besøg værd. For resten Jelenia Gora er venskabsby med Randers.

Cieplice
Vi har flere gange været i Cieplice, som i mere end 800 år har været kendt for sine varme, helsebringende kilder. Cieplice ligger så tæt (ca 9 km sydvest) på Jelenia Gora, at den næsten betragtes som en forstad til denne. Det første kursted menes anlagt af hospitalsridderne, som var den ældste af korsridderordnerne. Den kendes også som Johanniterordenen, da ordenens skytshelgen er Johannes Døberen. Vi så bl.a. det imponerende Schaffgotsch-palads, som i mange generationer var slægten Schaffgotschs hjemsted. I dag huser bygningen Wroclaw Polytekniske Læreanstalts Didaktiske Center. I tilknytning til paladset ligger den smukke, gamle kurpark. Parken går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, men blev omlagt til engelsk stil i 1838. I parken ligger et naturhistorisk museum med fugle fra hele verden.

Bjergbyen Karpacz
Bjergbyen Karpacz er en af de bjergbyer i Sydschlesien, som man må besøge. Den ligger i Karkonosze bjergene mellem 480 og 885 meter over havets overflade og er et meget populært skisportsted - et billigt alternativ til Alperne. Den charmerende by, som stort set består af en 3 km lang hovedgade med små sidegader, vrimler med pensionater og hoteller. Der er mange små skilifte og en enkelt større. Sidstnævnte fører op ad det højeste bjerg i området, som ligger i 1604 meters højde. Du skal dog selv klatre de sidste 300 meter for at kunne nyde den fantastiske udsigt fra toppen. Undervejs har du krydset grænsen til Tjekkiet. Karpacz er venskabsby med Hammel.

Wang stavkirke
I nærheden af Karpacz ligger en ganske særlig kirke, som vi har besøgt et par gange. Det er en norsk stavkirke, som blev købt af den prøjsiske konge, transporteret fra Vang i Norge og i 1842 genopført i Brückenberg, dengang Tyskland. Kirken er oprindelig opført i 1200-tallet som sognekirke i Vang, lidt nord for Oslo. Men hvordan er en norsk stavkirke fra middelalderen havnet her i den sydlige del af Polen? Den spændende historie følger her.

Den norske stavkirke Wang

I 1832 besluttede sognerådet at nedrive den gamle kirke i Vang, både fordi den efterhånden var for lille til menigheden, og fordi den med tiden var blevet usikker og faldefærdig. Allerede i 1826 var den norske guldaldermaler J.C. Dahl, som også var professor i Dresden, blevet bekendt med disse overvejelser, og han havde opfordret til, at kirken blev repareret og evt. udvidet. Et forsøg på at flytte kirken, så den kunne fungere som et anneks til en anden og større kirke i sognet, løb dog ud i sandet. Da Dahl vendte tilbage til Vang i 1839, fandt han, at der ved blevet rejst en ny og større kirke ved siden af den gamle, som stod overfor snarlig nedrivning. Vang gjorde store anstrengelser for at bevare kirkebygningen som et kulturelt monument, og han foreslog bl.a., at den blev genopført som et kongeligt kapel i Oslo eller som et museum i tilknytning til Håkonshallen i Bergen, men uden held. Dahl så nu ingen anden mulighed end at købe kirken selv, og han bad sognepræsten i Vang byde på kirken ved en auktion, som blev afholdt i januar 1841. Dahl købte kirkebygningen for 86 speciedaler, men på den betingelse, at bygningen var fjernet ved årets udgang. Heldigvis havde Dahl, som var en meget rejsende herre, velhavende venner, bl.a. den prøjsiske kronprins, fra 1840 kong Frederik Wilhelm IV. Efter en hæftig korrespondance endte det med, at Dahl overtalte kronprinsen til at overtage ansvaret for kirken og dække omkostningerne ved at flytte den til Potsdam. Den unge tyske arkitekt Franz Wilhelm Schiertz fik betroet opgaven med at opmærke samtlige bestanddele af kirken, overvåge nedtagningen og sørge for transporten. I september 1841 blev materialerne transporteret til havnen i Lærdalsøyri ved Sognefjord, hvor det blev lastet på galeasen Haabet. Efter to måneder på havet ankom Haabet til Stettin, hvor materialerne blev omladet til en pram, som skulle bringe dem til Berlin. Her blev de opbevaret vinteren over i gårdspladsen til Altes Museum.

Planen var at genrejse kirken på Pfaueninsel lige udenfor Potsdam, men inden dette skete, ombestemte kongen sig, og kirken skulle i stedet opføres i en lille landsby Brückenberg i Riesengebirge, nu Karkonosze. Dene ændring af planerne skyldes grevinde Friederike von Reden, som var gift med den prøjsiske minister Friedrich Wilhelm von Reden. Hendes hjerte brændte varmt for området, og hun blev kaldt "die Mutter des Hirschberger Tales". Hun har formentlig gjort sin nære ven, Frederik Wilhelm IV, opmærksom på, at menigheden i Krummhübel (Karpacz) und Brückenberg (Karpacz Górny) siden 1743 forgæves havde forsøgt at rejse penge til at bygge en kirke. Kongen lod sig overbevise og bevilgede hende 40.000 daler til formålet, og grev Leopold Schaffgotsch stillede et passende grundstykke til rådighed. I foråret 1842 blev materialerne til stavkirken igen ladet på en pram, som sejlede op ad Oder til foden af Karkonosze bjergmassivet. Herfra blev de fragtet med hestevogn op til bjerglandsbyen Brückenberg i 885 meters. Genopførelsen af kirken begyndte straks, grundstenen blev nedlagt den 2. august samme år. Det har formentlig været en noget af en udfordring for bygmester Hamann og de lokale tømrere, som aldrig havde set en stavkirke. Ganske vist havde man de af Franz Wilhelm Schiertz udarbejdede tegninger, men disse blev kun anvendt i begrænset omfang.

Den 28. juli 1844 blev kirken indviet i overværelse af kongen. Alt i alt havde projektet kostet 23.000 daler, og grevinde Friederike von Reden brugte det overskydende beløb til godgørende formål. Ved siden af kirken blev der rejst et klokketårn (af sten) og siden en landsbyskole. J.C. Dahl, som ikke var med til indvielsen, var velfornøjet: "Det var kjært at Kongen af Preussen interesserte sig for slikt. I steden for at jeg selw kun hawde beholdt det wesentlig af Bildhuggerarbeidene, Snitzwerkerne om Døre, Søile-Capitæler, Malerier osw, saa blew dog en temmelig lignende Kirke igen opført i Wirkeligheden."

Efter Friederikes død i 1854 lod Frederik Wilhelm IV sætte ovenfor viste mindesmærke over sin veninde ved Wang kirke.

Til trods for de medfølgende tegninger blev mange at materialerne vraget, men selve hovedkonstruktionen blev bevaret. Fx blev hele svalegangen lavet af nye materialer, og der blev isat mange nye vinduer. Også udsmykningen over koret blev vraget, formentlig fordi den var for katolsk til den lutheranske kirke.

Keramikbyen Boleslawiec
Vi har et par gange været i Boleslawiec, som især er kendt for sin keramik og kaldes også for "keramikbyen". Byen, som har godt 40.000 indbyggere, er grundlagt i 1100-tallet. Midt i 1200-tallet blev der opført en beskyttelsesmur omkring byen. Et vigtigt årstal i byens historie er 1422, da fik byen tildelt ølbrygningsprivilegier. I 1429 blev Boleslawiec indtaget af Johan Hus' tilhængere, hussitterne, og det blev nødvendigt at opføre en dobbeltmur omkring byen. Ca. 100 år senere fulgte de religiøse krige mellem katolikker og protestanter, størsteparten af Boleslawiec' indbyggere konverterede til protestantismen. Byen voksede, bl.a. fordi den lå på den vigtige handelsvej mellem Breslau og Leipzig.

I 1642 under 30-årskrigen blev Boleslawiec udplyndret af svenske tropper under Torstenson, og kirken og mange huse blev ødelagt. Fra 1815 tilhørte Boleslawiec - eller rettere Bunzlau, som var dens tyske navn - den prøjsiske provins Schlesien. Murene omkring byen blev nedrevet for at give plads til udvidelser. I 1844 gik man i gang med at opføre en jernbaneviadukt over Bober floden. I 1897 blev der opført en teknisk skole for keramikindustrien.

Under anden verdenskrig blev godt 60% af byen lagt i ruiner. Den del af Schlesien, som lå øst for Oder-Neisse grænsen, blev lagt til Polen. Den tyske befolkning blev udvist og erstattet af polske immigranter fra de tidligere østlige områder af Polen, som var blevet overført yil Rusland. I løbet af 1960'erne genåbnedes keramikfabrikkerne, og byens historiske torv blev renoveret.

Rådhuset i Boleslawiec

Midt på torvet ligger det smukke rådhus. Efter at være ødelagt i 1522 blev det genopført, men først efter mange ombygninger fik rådhuset i 1776 sit nuværende udseende. Ved tårnet findes den ældste del af rådhuset, som er udsmykket med to sengotiske portaler fra 1400-tallet. Den smukke rådhussal har et smukt sengotiske loft fra 1530.

På den østlige facade af rådhuset er opsat et relief af en af byens helte eller rettere heltinder, Rosalie von Bonin. I vinteren 1807 under Napoleonskrigene opsøgte Rosalie von Bonin fyrsten af Pless og foreslog, at man forsøgte at opsnappe franskmændenes pengekasse. Fyrsten stillede 70 soldater under ledelse af to løjtnanter til rådighed for Rosalie von Bonin. Den 10. februar 1807, før de franske divisioner ankom til Boleslawiec, nåtte den franske general le Brun overgive sig til den kun 26-årige kvinde. Byttet udgjorde 70,000 thalers - og det var sikkert mange penge den gang. Relieffet, som er udført af skulptøren Jenny von Bary-Doussin, viser generalen overgive sig og sin sabel til den tapre kvinde. Monumentet blev indviet den 16. juni 1913.

Jomfru Maria Himmelfartskirke i Boleslawiec

På torvet ligger også Jomfru Maria Himmelfartskirke fra 1492. Kirken er omgivet af skulpturer af Jerzy Leonard Weber (1670-1732). I kirken ses et smukt alter af samme kunstner. Kirkens udsmykning er udført af den italienske maler og billedhugger Giulio Simonetti. Den smukke døbefont er fra 1727 og prædikestolen fra 1707-22.

Området ved Boleslawiec er rigt på ler, som er særdeles velegnet til keramik, og der er fundet rester af keramik tilbage til 600-tallet. Der har med sikkerhed været keramikproduktion her siden 1300-tallet. Vi ved, at der i 1473 var fem selvstændige pottemagerværksteder i byen, og i 1511 dannede de en laug for at opnå et slags monopol. Da Schlesien blev underlagt kongeriget Prøjsen kom en stor indvandring af erfarne pottemagere fra den østlige del af det nuværende Tyskland. De oprettede deres egne værksteder uden respekt for det gamle laugsystem, som i 1762 blev det opløst. Boleslawiec's omdømme som keramikkens by voksede, da en lokal pottemager i 1828 begyndte at anvende feldspat i glasuren i stedet for det giftige bly. Mod slutningen af 1800-tallet måtte mange pottemagerværksteder lukke som følge af konkurrencen fra glas og metal. De overlevende forsøgte at overleve ved at lave mere sofistikerede produkter, som appellerede til middelklassen, og produkterne blev mere og mere farverige. Yndede motiver var blomster, men det mest populære blev påfugleøjne, som blev et uofficielt varemærke for keramik fra Boleslawiec. Efter anden verdenskrig blev som tidligere nævnt beboere af tysk oprindelse udvist, og de tømte selvfølgelig deres værksteder for maskiner og andet udstyr, men på trods heraf, var en af de gamle fabrikker i produktion igen i 1946. Efter kommunismens sammenbrud blev de to store statsejede keramikfabrikker i udkanten af Boleslawiec privatiseret, ligesom der snart åbnede flere mindre værksteder.

I centrum omkring torvet ligger en del butikker med salg fra fabrikkerne, som ligger i udkanten af Boleslawiec.


Keramik fra Boleslawiec

Vi fandt en fin butik i Kosciuszki 11, som havde en pænt udvalg. I anden uge af august er der keramikuge i Boleslawiec. På torvet er der udsalg af keramik, og der er workshops flere steder i byen. Hvis du ikke har fået nok, kan du besøge keramikmuseet. Det har vi stadig til gode.

Boleslawiec er venskabsby med Hobro.

Szklarska Poreba
Vi har også flere gange været i den dejlige bjergby Szklarska Poreba, som har en befolkning på omkring 7.000. Stedet er et meget populært skisportsted, men er også velbesøgt af personer som dyrker bjergvandring og mountainbiking. Szklarska Porebas skicenter vender mod nord, hvilket giver området stor sandsynlighed for sne fra november til april. Området byder på cirka 15 kilometer pister, det højeste punkt er godt 1600 meter. Der er også et langrendsområde med løjper på indtil 50 kilometers længde. Byen har en halv snes hoteller og mindst 50 pensioner.

Bjerglandsbyen Szklarska Poreba

Byens navn er første gang nævnt i 1281 i forbindelse glasfremstilling. Johannitterridderne fra det store kloster i Cieplice købte et stort skovrigt landområde. De første glasværker anvendte træ til deres ovne, og når al skov i nærheden var brændt, flyttede man ovnen. Omkring 1575 blev de første permanente glasværker oprettet. I 1578 flyttede et større antal protestanter hertil fra Bøhmen og bidrog til områdets udvikling. Familien Preussler fik af greven af Schaffgotsch koncession på at drive en glasfabrik, og denne familie dominerede glasfremstilling de næste 200 år. I 1825 blev der dannet et glaspusterlaug med 15 medlemmer. I 1842 overtalte Franz Pohl, svigersøn af den sidste Preussler, grev Schaffgotsch til at opføre en ny glasfabrik i Szklarska Poreba, Josephinenhütte blev den største og bedst kendte glasfabrik i Schlesien. Næsten 20% af befolkningen arbejdede på et af de lokale glasværker, og produkterne blev solgt over hele verden. Efter anden verdenskrig blev også Szklarska Poreba polsk, og borgere af tysk oprindelse blev udvist til Tyskland. Firmaet Josephinenhütte flyttede til Schwäbisch Gmünd i det sydvestlige Tyskland, men glasproduktionen fortsatte dog i Szklarska Poreba. Josephinenhütte i Szklarska Poreba lukkede i 1983, men ruinerne af fabrikken kan stadig ses. Det lokale museum har i sin samling en del genstande fra Josephinehütte.

I 2012 besøgte vi et mindre glaspusteri. Det ligger i udkasten af Szklarska Poreba, vi fandt det, ved at gå efter skiltningen. Forrest lå en velassorteret butik med udstilling af egne produkter. Af et opslag fremgik, at man kunne købe billetter til at besøge glaspusteriet, som lå i den bageste ende af bygningen.


Kort efter, at vi var kommet ind på værkstedet, kom en klasse skolebørn. Kunstneren, som demonstrerede sin arbejdsmetode, var både meget dygtig og også meget pædagogisk. Mens han legede med det flydende glas, spurgte han børnene, om de kunne se, hvad det forestillede. Når de svarede hest, ændrede han figuren, så den lignede en giraf. Når børnene råbte giraf, ændrede han figuren til en dinosaurus.


Til sidst kon en af børnenes lærere op på "scenen", og der var stor jubel, da hun med kyndig assistance fik produceret en blomst. Karin måtte på turen tilbage gennem butikken have et par glasblomster med hjem.

 

Jeg optog ovenstående lille videoklip, som giver lidt af stemningen.

Til Frydlant
En enkelt gang var vi i den tjekkiske by Frydlant, som ligger godt 30 km fra hytterne i Lesna. Vi havde planlagt at køre forbi restauranten "Obri Sud", som ligger ca. 8 km fra den polsk/tjekkiske grænse. Af beskrivelsen i hytten fremgik, at restauranten/hotellet ligger i nærmest "alpeagtige" omgivelser. Det var faktisk de fantastiske omgivelser, som fortalte os, at vi var på stedet. I første omgang havde vi passeret Obri Sud, som ligger på venstre side af vejen. Det specielle ved Obri Sud er, at den har form som en gigantisk øltønde.

Desværre var stedet lukket, selv om vi var der indenfor den annoncerede åbningstid. Restauranten, som er fra 1931, så hyggelig og velholdt ud. Vi så et par, som var på vej ud af en af campinghytterne. Da vi havde lidt problemer med at finde den, så får du adressen her:

Restaurace Obrí Sud
Lázne Libverda 186
Libverda, Czech republic 463 62

Du kan også læse lidt om restauranten på denne hjemmeside, bare klik her.

Frydlant
Den smukke tjekkiske by Frydlant har omkring 7.500 indbyggere. Byen er første gang nævnt i historiebøgerne i 1278, da adelsfamilien Bieberstein af kong Ottokar II af Bøhmen fik rådighed over området Friedland-Seidenberg og tog bolig på Frýdlant Slot. Slottet skulle være et besøg værd, så det står på programmet for væres næste besøg. Indtil første halvdel af 1600-tallet var områdets indbyggere især bønder og skovarbejdere. Omkring 1620 blev de første jernværker opført, dels fordi der var jernforekomster i jorden, dels fordi der var nem adgang til rigelige mængder af træ fra de omgivende bjerge. Da der i 1700-tallet blev fundet kul i området omkring Ostrava, faldt betydningen af jernværkerne i Frydlant. I dag lever Frydlant primært af turisme.

Vi fandt snart byens smukke torv, som domineres af det imponerende rådhus. Rådhuset, som er byen vartegn, er opført fra 1893-1896 af arkitekt Franz Neumann fra Venedig. Byggestilen er nærmest ny-renæssance.

Torvet i Frydlant med rådhuset i baggrunden

Rådhuset er udvendigt meget passende udsmykket med en statue af Retfærdighedens gudinde. De smukke glasruder, som er skænket af lokale forretningsfolk, fanger også øjet. På anden etage ligger det byhistoriske museum, som bl.a. har en model af det tidligere rådhus.

Vi satte os på en af de mange restauranter på torvet og spiste frokost. Hver halve time kunne vi nyde det fantastiske klokkespil fra rådhuset, det var næsten en hel koncert.


Med hjælp fra google har jeg produceret nedenstående kort, som viser det område, vi bevægede os i under vores tur til Lesna.

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside

Klik her for at vende tilbage til Rejseholdets hjemmeside.