La vie en rose

Paris - Byernes By

Birgit og jeg har været i Paris 2 gange - indtil videre. Når jeg siger 'indtil videre' er det fordi, vi er overbevist om, at vi vil vende tilbage hertil mange gange. Paris er så stor og så fuld af kultur, kunst, monumenter, cafeer og restauranter, at man aldrig får nok. Første gang tog vi derned i tog sammen med Edit og Kurt (Birgits fætter). Edit har boet i Paris i sine yngre dage (det var vist lige efter krigen), og de har begge været i Paris adskillige gange. Et par år senere tog vi til Paris sammen med vores venner Lise og Bent. Denne gang kørte vi derned i egen bil (1200 km fra Århus). For at undgå parkeringsproblemer (og fordi vi ikke kunne finde ud af den kørevejledning, vi havde fået) efterlod vi bilen i et parkeringshus ca. 25 km udenfor Paris, og tog ind til vores lejlighed med Metroen. Første gang boede vi på et hotel i nærheden af Triumfbuen. Anden gang boede vi i en dejlig lejlighed i Latinerkvarteret, tæt ved Notre Dame. Fra vores vindue kunne vi betragte det pulserende udendørs liv ved de mange etniske restauranter i kvarteret. Hvis vi klatrede op på taget ad en stige, kunne vi se Eiffeltårnet i det fjerne.

The Metro
Det første, du skal lære i Paris, er at bruge Metroen. Lad være at købe enkeltbilletter. Køb i stedet et lille hæfte (carnet) med 10 billetter. Det er meget billigere. Og du kommer til at bruge mange billetter, da Paris er så kæmpestor. Det lille "METRO" skilt er overalt. Bare dyk ned i undergrunden, når du ser det. Nogle stationer befinder sig dog over jorden.

Dette er en ældre Metro indgang. Du lærer hurtigt altid at bære et Metrokort i baglommen. Metrolinierne er navngivet efter deres endestation, fx. Porte d'Orleans. I virkeligheden findes der også et andet Metro system, som kører under jorden. Det heddder RER, og de kører en del hurtigere og har færre stop end Metro togene. Indenfor Paris kan du bruge samme billetter til begge systemer. (Mellem os to, så så vi mange lokale køre uden billet). Det er altid en oplevelse at køre i Metroen på alle tidspunkter af døgnet. De hjemløse trækker ned i Metroen efter varme, zigøjnerne får deres børn til at tigge, musikanter underholder på perronen og i toget, og folk sælger alle mulige ting fra deres kufferter.

Notre Dame
En af de mange ting, som du skal se i Paris er Notre Dame (Vor Frue). Man kan sige, at det er centrum i Frankrig, idet alle afstande måles herfra. Notre Dame ligger på Ile de la Cite i Seinen. For mere end 2000 år siden var der et lille tempel på stedet. Templet var bygget af Asterix' forfædre. Romerne rev det ned og byggede et tempel for Jupiter. Senere blev der bygget 3 mindre kirker på stedet. Notre Dame blev bygget 1163 - 1345 (det vil sige, den er næsten lige så gammel som domkirken i Århus - imponerende ikke?) I den lange byggeperiode, hvor mange dygtige håndværkere fra hele Europa kom til Paris, voksede en katedralskole op. Dette var begyndelsen til det berømte Sorbonne Universitet. Jeg er ikke sikker på at det er den smukkeste kirke i Paris, men den er bestemt imponerende alene på grund af dens størrelse (130 gange 50 meter med mere end 35 kapeller indeni, hvilket giver plads til mere end 9000 tilskuere). Man kan næsten se Charles Laughton som Klokkeren fra Notre Dame, Quasimodo, når man kommer ind i den kun halvt oplyste domkirke med dens gigantiske svungne lofter. Hvis du bestiger trappen i det sydlige tårn (380 trin), vil du befinde dig over den 15 tons tunge klokke, som kun ringer på store festdage og ved nationale ceremonier. Det var herfra, at Quasimodo beskyttede Esmeralda ved at hælde smeltet bly gennem 'the gargoyles', disse fantasiuhyrer, som kirken er så rigt forsynet med. Victor Hugo kritiserede kirkens tilstand, da han offentliggjorde sin berømte roman. Og da Napoleon kronede sig selv som kejser var kirken i en miserabel stand. Efter at restaureringen var blevet foretaget placerede den ydmyge arkitekt en statue af sig selv blandt apostlene. Det smukkeste ved kirken er de farvede ruder med mere end 80 kristne motiver. I kirkens museum befinder Jesu' tornekrone sig sammen med en split fra det hellige kors. På langfredage bæres disse relikvier gennem kirken i procession.

Champs-Elysees
Champs-Elysees is hovedgaden i Paris med de fashionable indkøbscentre - kun skamferet af en enkelt McDonald's! Champs Elysees har mange elegante og dyre "gallerier" og butikker (på fransk: boutiques). Den strækker sig fra Place de la Concorde til Triumfbuen. Den var nu efter så imponerende, som vi havde forventet. Men for en dansker var især Det Danske Hus interessant. Det rummer nogle butikker med danske specialiteter, fx. en bager, som laver wienerbrød. Undertiden er der udstillinger i huset. Ved siden af Det Danske Hus ligger Den Danske Kirke, hvor Claus (vores søn) plejede at studere danske aviser under sine ophold i Paris. I nogen tid har det været diskuteret om Den Danske Udenrigsministerium skulle sælge huset (skam dig Helweg!). Forhåbentlig vil det aldrig ske! I stedet skulle man investere i husets faciliteter, så det kan blive et imponerende vindue for større danske virksomheder og deres produkter.

Her ser du Bjarne Riis, Danmark, på Champs-Elysees - vinder af Tour de France 1996. Et løb på godt 4000 km i bjergrige dele af Frankrig og Spanien.

Arc de Triomphe
Champs-Elysees fører op til Paris' vartegn Arc de Triomphe, Triumfbuen. Den blev bestilt i 1806 af Napoleon for at hædre den franske hær. Så massiv, så høj (mere end 50 meter), og så Paris! Efter første verdenskrig blev der afholdt parader ved Triumfbuen. Foran Triumfbuen ligger Den Ukendte Soldats Grav. Hver dag kl. 18:30 tændes en ild ved graven, og hvert år på Våbenstilstandsdag (11. november) afholdes en højtidelig ceremoni. Reliefferne på Triumfbuen viser den franske hærs sejre og revolutionens helte (sært nok har de glemt Waterloo). Det mest berømte af reliefferne viser "the departure of the armies in 1792" - bedre kendt som "Marseillaisen". Fra den øverste platform er der en vidunderlig udsigt over Paris. Triumfbuen er i bedre stand end de prototyper, som Birgit og jeg så sidste år i Rom.
 

France is for the French, Paris belongs to the whole world. Montesquieu.