Paris - Byernes By

Birgit og jeg har været i Paris 2 gange - indtil videre. Det er desværre en del år siden, så denne side er langt fra up-to-date hvad angår turistattraktioner mv. Når jeg siger 'indtil videre' er det fordi, vi er overbevist om, at vi vil vende tilbage hertil mange gange. Paris er så stor og så fuld af kultur, kunst, monumenter, cafeer og restauranter, at man aldrig får nok. Første gang tog vi derned i tog sammen med Edit og Kurt (Birgits fætter). Edit har boet i Paris i sine yngre dage (det var vist lige efter krigen), og de har begge været i Paris adskillige gange. Et par år senere tog vi til Paris sammen med vores venner Lise og Bent. Denne gang kørte vi derned i egen bil (1200 km fra århus). For at undgå parkeringsproblemer (og fordi vi ikke kunne finde ud af den kørevejledning, vi havde fået) efterlod vi bilen i et parkeringshus ca. 25 km udenfor Paris, og tog ind til vores lejlighed med Metroen. Første gang boede vi på et hotel i nærheden af Triumfbuen. Anden gang boede vi i en dejlig lejlighed i Latinerkvarteret, tæt ved Notre Dame. Fra vores vindue kunne vi betragte det pulserende udendørs liv ved de mange etniske restauranter i kvarteret. Hvis vi klatrede op på taget ad en stige, kunne vi se Eiffeltårnet i det fjerne.

Metroen

Det første, du skal lære i Paris, er at bruge Metroen. Lad være at købe enkeltbilletter. Køb i stedet et lille hæfte (carnet) med 10 billetter. Det er meget billigere. Og du kommer til at bruge mange billetter, da Paris er så kæmpestor. Det lille "METRO" skilt er overalt. Bare dyk ned i undergrunden, når du ser det. Nogle stationer befinder sig dog over jorden.

Dette er en ældre Metro indgang. Du lærer hurtigt altid at bære et Metrokort i baglommen. Metrolinierne er navngivet efter deres endestation, fx. Porte d'Orleans. I virkeligheden findes der også et andet Metro system, som kører under jorden. Det heddder RER, og de kører en del hurtigere og har færre stop end Metro togene. Indenfor Paris kan du bruge samme billetter til begge systemer. (Mellem os to, så så vi mange lokale køre uden billet). Det er altid en oplevelse at køre i Metroen på alle tidspunkter af døgnet. De hjemløse trækker ned i Metroen efter varme, zigøjnerne får deres børn til at tigge, musikanter underholder på perronen og i toget, og folk sælger alle mulige ting fra deres kufferter.

Notre Dame

En af de mange ting, som du skal se i Paris er Notre Dame (Vor Frue). Man kan sige, at det er centrum i Frankrig, idet alle afstande måles herfra. Notre Dame ligger på Ile de la Cite i Seinen. For mere end 2000 år siden var der et lille tempel på stedet. Templet var bygget af Asterix' forfædre. Romerne rev det ned og byggede et tempel for Jupiter. Senere blev der bygget 3 mindre kirker på stedet. Notre Dame blev bygget 1163 - 1345 (det vil sige, den er næsten lige så gammel som domkirken i århus - imponerende ikke?) I den lange byggeperiode, hvor mange dygtige håndværkere fra hele Europa kom til Paris, voksede en katedralskole op. Dette var begyndelsen til det berømte Sorbonne Universitet. Jeg er ikke sikker på at det er den smukkeste kirke i Paris, men den er bestemt imponerende alene på grund af dens størrelse (130 gange 50 meter med mere end 35 kapeller indeni, hvilket giver plads til mere end 9000 tilskuere). Man kan næsten se Charles Laughton som Klokkeren fra Notre Dame, Quasimodo, når man kommer ind i den kun halvt oplyste domkirke med dens gigantiske svungne lofter. Hvis du bestiger trappen i det sydlige tårn (380 trin), vil du befinde dig over den 15 tons tunge klokke, som kun ringer på store festdage og ved nationale ceremonier. Det var herfra, at Quasimodo beskyttede Esmeralda ved at hælde smeltet bly gennem 'the gargoyles', disse fantasiuhyrer, som kirken er så rigt forsynet med. Victor Hugo kritiserede kirkens tilstand, da han offentliggjorde sin berømte roman. Og da Napoleon kronede sig selv som kejser var kirken i en miserabel stand. Efter at restaureringen var blevet foretaget placerede den ydmyge arkitekt en statue af sig selv blandt apostlene. Det smukkeste ved kirken er de farvede ruder med mere end 80 kristne motiver. I kirkens museum befinder Jesu' tornekrone sig sammen med en split fra det hellige kors. På langfredage bæres disse relikvier gennem kirken i procession.

Champs-Elysees

Champs-Elysees er hovedgaden i Paris med de fashionable indkøbscentre - kun skamferet af en enkelt McDonald's! Champs Elysees har mange elegante og dyre "gallerier" og butikker (på fransk: boutiques). Den strækker sig fra Place de la Concorde til Triumfbuen. Den var nu efter så imponerende, som vi havde forventet. Men for en dansker var især Det Danske Hus interessant. Det rummer nogle butikker med danske specialiteter, fx. en bager, som laver wienerbrød. Undertiden er der udstillinger i huset. Ved siden af Det Danske Hus ligger Den Danske Kirke, hvor Claus (vores søn) plejede at studere danske aviser under sine ophold i Paris. I nogen tid har det været diskuteret om Den Danske Udenrigsministerium skulle sælge huset (skam dig Helweg!). Forhåbentlig vil det aldrig ske! I stedet skulle man investere i husets faciliteter, så det kan blive et imponerende vindue for større danske virksomheder og deres produkter.

Her ser du Bjarne Riis, Danmark, på Champs-Elysees - vinder af Tour de France 1996. Et løb på godt 4000 km i bjergrige dele af Frankrig og Spanien. For at prale lidt af vores dygtige søn kan jeg fortælle, at han sammen med en kammerat overværede finalen i Paris. De havde vundet en tur til Paris, da de vandt det danske mesterskab i Trivial Pursuit for gymnasieelever. Vi så de unge mennesker på TV, hver gang feltet susede forbi det sted, hvor de havde taget opstilling.

Arc de Triomphe - Triumfbuen

Champs-Elysees fører op til Paris' vartegn Arc de Triomphe, Triumfbuen. Den blev bestilt i 1806 af Napoleon for at hædre den franske hær. Så massiv, så høj (mere end 50 meter), og så Paris! Efter første verdenskrig blev der afholdt parader ved Triumfbuen. Foran Triumfbuen ligger Den Ukendte Soldats Grav. Hver dag kl. 18:30 tændes en ild ved graven, og hvert år på Våbenstilstandsdag (11. november) afholdes en højtidelig ceremoni. Reliefferne på Triumfbuen viser den franske hærs sejre og revolutionens helte (sært nok har de glemt Waterloo). Det mest berømte af reliefferne viser "the departure of the armies in 1792" - bedre kendt som "Marseillaisen". Fra den øverste platform er der en vidunderlig udsigt over Paris. Triumfbuen er i bedre stand end de prototyper, som Birgit og jeg så sidste år i Rom.

Montmartre

Et af de smukkeste punkter i det parisiske landskab er Sacre-Coeur (Det hellige Hjerte), en hvid katedral, placeret på toppen af 'bjerget' Montmartre, med udsyn over hele Paris. Kirken blev bygget efter den fransk-tyske krig i 1870-71, hvor mere end 58.000 soldater omkom. Katolikkerne opfattede disse dødsfald som en straf fra Gud, så de ønskede at vise deres anger og frelse de dødes sjæle ved at bygge en kirke. Kirkens præster beder stadig 24 timer hver dag for de døde soldaters sjæle. Kirken blev finansieret ved offentlig indsamling - måske derfor tog det 35 år at færdiggøre kirken. Kirken var færdig i 1914, men på grund af krigen blev den først indviet i 1919. Da vi besøgte Sacre Coeur overværede vi en vidunderlig koncert. Det bedste tidspunkt af dagen er at komme sent om eftermiddagen, når solen er ved at gå ned, og lyset er så pragtfuldt.(Mennesker med mere kunstforstand end jeg påstår, at kirken ligner en vulgær bryllupskage. Tag jer ikke af dem. Jeg synes, at kirken er mere romantisk end vulgær). Udenfor kirken er der en bronce statue af Jeanne d'Arc, Jomfruen af Orlean. Du kan spare dine trætte ben for klatreturen op ad trapper og afsatser ved at tage en 'kabel sporvogn' nedenfor kirken. Efter at vi var vendt tilbage til Danmark, fik vi at vide, at vi skulle have besøgt Montmartre Kirkegården, hvor så mange berømte mennesker er begravet: P.A. Heiberg (som blev forvist fra Danmark), Berlioz, Offenbach, Heine etc. Alexander Dumas ligger begravet tæt ved sin elskede Marie Duplessis ("Kameliadamen").

Place du Tertre

Montmartre, som ligger højt på det eneste 'bjerg' med udsigt over Paris, har længe været berømt for sine kunstnere. Hvis du absolut vil bestige Montmartre, skal du starte i nærheden af Moulin Rouge. På vejen passerer du 'Lapin Agile' (den rappe kanin), hvor Picasso og Utrillo plejede at komme. Tæt ved Sacre Coeur ligger Place du Tertre; almindeligvis helt dækket med borde og paraplyer ...... og ``kunstnere.'' Vent ikke at finde en ny Gauguin her, så skulle du være kommet for 100 år siden. Du finder i det hele taget ikke mange parisere her, men det er bestemt harmløs underholdning.
Dette er stedet, hvor du kommer for at få lavet et portræt af dig selv eller din rejsekammerat. Spadser rundt på det lille torv, som er en gammel rådhusplads, og kig kunstnerne over skulderen, mens de sidder og tegner og maler. Eller tag en drink eller en kop kaffe (vi tog nu en øl) på en af de cafeer, som fylder hele pladsen.

Pont Neuf

Bygget mellem 1578 og 1604 er denne del ældste og mest berømte af alle Paris' broer. Dens navn er forbundet med berømte personer som Henri III og Henri IV, som indviede den i 1603. Dette arkitektoniske masterværk udgøres af et segment på 5 buer og en anden del af 7. Pont Neuf har været populær lige siden, den blev bygget.

Især langs med Seinen finder du et utal af boder, hvor der sælges bøger, magasiner, billeder mv. Det er spændende at bladre i kasserne, hvor man kan finde masser af engelsk litteratur. Edith og Kurt førte os til The English Bookshop (Bookstore?) tæt ved Seinen. Utrolige stabler af bøger. Ordenen svarede nogenlunde til den, man finder ved Henning Clausen's Boghandel i Århus. Forretningen var netop sat i stand efter en brand nogle år tidligere.

Sainte Chapelle

Dette er en gotisk perle, bygget (efter ordre) af Saint-Louis midt i det 13'ende århundrede. Det første man ser, er det høje spir - 75 meter over jorden - når man går gennem den pragtfulde Law Court Gate. Sainte Chapelle er omsluttet af Justitspalæet. Efter at have beundret den nedre del vil du simpelthen tabe vejret over de strålende rosenvinduer fra det 15'ende århundrede i det øvre kapel. Kendere betragter dem som de smukkeste i verden! (Nu ved jeg ikke, om disse såkaldte kendere har set Frederiksborg Slot?). Kapellet var oprindelig bestemt for nære venner af den kongelige familie.

The Law Court and The Conciergerie

Efter Sainte Chapelle bør du besøge The Law Court. Det var i denne hal, at Louis XIV udtalte den berømte sætning: "Staten, det er mig". Det var også herfra, at revolutions tribunalet krævede aristokraternes hoveder i 1793. Som det lå langs med Seinen, var det engang et vigtigt fængsel, og er samtidig en flot eksempel på 14'ende århundredes arkitektur. Det var her i det ældste fængsel i Paris, at Marie-Antoinette sad, indtil hun blev halshugget under Revolutionen. Følgende bør ses: de pragtfulde gotiske værelser, middelalderlige hall, hvor soldaterne opholdt sig, fange galleriet, museet og Marie-Antoinette's rekonstruerede fangecelle, hvor hun tilbragte 2½ måned.

Place d'Etoiles

Et hurtigt kig på Place d'Etoile ('Stjernepladsen'), formentlig én af de største rundkørsler i verden (i stedet for trafiklys). Sådanne er meget almindelige i Frankrig. Hvis du absolut skal krydse pladsen til fods (en fortrinlig test af dine nerver!), så gå ganske langsomt, lad bilerne passere omkring dig, og for guds skyld (måske mest for din egen skyld) ingen pludselige bevægelser. Nej, selvfølgelig er der ingen fodgængerovergange.

Place de la Concorde

Bygget 1755 og 1775 af Louis XVth's arkitekt Gabriel, i form af en ottekant. Place de la Concorde har altid været stedet for de store begivenheder, fx henrettelsen af Louis XVI. Med obelisken i midten (en gave fra Egypten) tillige med dets statuer og den majestætiske udformning er Place de la Concorde en af de smukkeste pladser i Paris. På den ene side har du det fantastiske perspektiv af den pragfulde avenue, som fører op til Triumfbuen og La Defense, mens du på den anden side har Louvre, Madeleine og Palais-Bourbon.

Eiffel Tårnet

Dette er Paris' vartegn!. Lige meget, hvor du befinder dig i denne store by, vil du altid være i stand til at se dette enorme tårn. Første gang, du kommer til Paris, vil jeg foreslå, at du tager Metroen til Place Trocadero og oplever tårnet herfra. Det tog i hvert fald vejret fra Birgit og mig. Et godt tidspunkt at komme er hen på eftermiddagen. Første gang vi besøgte stedet, overværede vi et japansk bryllup. Der var ca. 100 gæster fra Japan. Næste gang så vi nogle franske modeller (og de franske piger er ikke specielt grimme) blive filmet til en reklamefilm. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at du er lige så heldig, men visse risici må man acceptere, nå man rejser udenlands.

Tårnet blev bygget af ingeniør Gustave Eiffel i 1889 til Verdensudstillingen (men også til minde om den franske revolution i 1789). Dette 318.70 meter høje (tidligere 312.27 meter - det var før antennen blev anbragt på toppen) tårn har tre etager eller afsatser. På toppen findes byens radio- and fjernsynssendere. Hver dag hvert år vil du se malere i arbejde. 50 tons maling bruges på 7 år. Eiffeltårnet var det højeste monument i verden indtil konstruktion af New York's Chrysler Building i 1930.

Du har mulighed for at se elevatorens originale hydrauliske system, som leder tankerne tilbage på Jules Verne (faktisk er der en Jules Verne restaurant på 2. etage). Lad os kigge lidt nærmere på Eiffeltårnet. Vær forberedt på at stå i kø i et par timer (med mindre du kommer tidligt på dagen). Man køber billet til enten 1., 2. eller 3. etage. Birgit, som ikke havde så meget tillid til konstruktionen, købte en billet til 1. etage. Jeg, som har mere tillid til ingeniør kunsten, satsede på 3. etage. Nu må jeg lige forklare: først tager du én elevator til 1. etage. Så skal du finde den anden elevator, som vil bringe dig til toppen. Men til min forbavselse kørte elevatoren ned og ikke op. Jeg var ved en undskyldelig fejltagelse gået ind i den samme elevator endnu engang (almindeligvis sørger Birgit for, at sådan noget ikke sker for mig, men denne gang fejlede hun). Det tog nogen tid og nogen overtalelse af forklare elevatormanden, at jeg ønskede at køre op igen - men vikinge blodet løber ikke forgæves i mine årer. Husk at imponere dine venner ved at sende dem et postkort fra 1. etage, hvor der er et posthus (kortene bliver stemplet med "Paris Tour Eiffel"). På 3. etage er der en rekonstruktion af Gustave Eiffel's kontor, hvor han havde et møde med Thomas Edison. Udsigten over Paris og dets omgivelser er imponerende. Turen ned kan du sagtens klare til fods. Tag trappen, som befinder sig i ét af tårnets ben.

Nå, nu kommer vi endelig til det væsentlige: Louvre, det mest fantastiske museum i verden. Downtown i nærheden af Seinen. Kendt for så mange berømte kunstværker. Beklager, men Birgit og jeg har endnu ikke været der. Ikke fordi vi ikke har lyst. Men Paris er så stor. Og der var så mange andre ting, vi ønskede at se. En sølle undskyldning, men: 'vi har stadig noget at komme tilbage efter'. Men det skal da ikke forhindre dig i at besøge museet, kun et klik borte.

Men når I nu er kommet så langt, vil jeg vise jer de vel nok mest kendte kunstværker på museet. Leonardo Da Vinci's Mona Lisa - folk siger altid, at billedet er mindre end de havde forventet. Det gør jeg ikke, da jeg jo ikke har set det endnu. Venus fra Milo. Går helt tilbage til det gamle Grækenland flere tusinde år før Kristus. Hendes arme var borte, da de fandt hende - så giv ikke mig skylden.

Pantheon

Pantheon - i modsætning til det "rigtige" Pantheon i Rom - går kun tilbage til Louis XV. Det er resultatet af et løfte, han gav som konge, efter at være blevet kureret for en alvorlig sygdom. (OK, der gik ganske vist 45 år, inden kirken var færdig - men som man siger: 'Bedre sent end aldrig'. Måske ville kongen bare være helt sikker på, at han nu også var kureret). Kirken blev færdig i 1789 , i begyndelsen af Revolutionen. Vi beundrede især de smukke freskomalerier. I toppen af kuplen blev der i 1850 lavet eksperimenter vedr. jordens rotation. Jeg kan bevidne, at jorden bevæger sig - især efter 2 glas Calvados (husk at udtale s'et i Calvados - ellers tror franskmændene, at du er en bondekarl. Husk at undlade at udtale r'et i bondekarl - ellers tror danskerne, at du er fra Hellerup). I kirken ligger mange af Frankrigs store mænd (og vistnok ikke mange kvinder?) begravet: Victor Hugo, Emile Zola and Braille.

La Défense

La Défense er en temmelig ny bydel i Paris. Den blev planlagt af Pompidou. Tanken var at forene moderne industrielle bygninger med boligbyggeri af høj standard. Kun første del af planen blev realiseret, da borgerne nægtede at bo i disse futuristiske omgivelser, bestående af skyskrabere med hovedkvarterer for alle de store internationale koncerner. Derfor 'dør' La Défense hver dag kl. 17, når ca. 50.000 funktionærer forlader deres job for at tage hjem til deres kone (elskerinde?). Det var meget fascinerende at se alle disse mennesker - alle kontorister med deres mapper under armen - bevæge sig mod Metroen. Der er følgelig næsten ingen forretninger, restauranter, bistroer mv. i området.

Så hvorfor i det hele taget komme til La Défense (navnet går tilbage til den stærke modstand, som de franske soldater ydede på dette sted mod tyskerne i krigen 1870-71)? OK, hvis du er dansker, så kommer du på grund af den nye triumfbue.

Arc of Humanity or Grande Arche

I 1983 udskrev Mitterand en arkitektkonkurrence for La Défense området, idet han håbede at 'bygge bro' til det gamle Paris. Et project af Johan Otto v. Sprechelsen (han er dansker!) og Erik Reitzel blev valgt. Idéen med projektet var at lave 'et vindue mod verden'. Derfor foreslog de en gigantisk marmor kube med et hul i midten. (Her bagefter lyder det nu ikke så svært, men det har det sikkert været). Bygningen blev færdig lige i tide for 200 års jubilæet for den franske revolution i 1989. Desværre nåede Sprechelsen aldrig at se den - i protest mod bureaukratiet forlod han projektet, og snart efter døde han. Den nye triumfbue blev snart en turist attraktion på grund af den fantastiske udsigt, den giver ud over Paris. Man kan komme op på toppen (bogstavelig talt på taget) med en gennemsigtig elevator. Hvis du har tilbøjelighed til svimmelhed kan jeg anbefale de indvendige elevatorer i bygningen. Bygningen huser flere ministerielle kontorer med adskillige tusinder af offentligt ansatte. På toppen findes nogle smukke kunstgallerier med skiftende udstillinger.

Pompidou Centret

Jeg er ikke sikker på, at vi brød os om denne bygnings udseende. Men med 25,000 gæster om dagen til Centre national d'art (Picasso, Kandinsky, Matisse, Braque etc.) er kulturbygningen Pompidou Centret et af de mest populære kultursteder i verden. Dens glas og stål arkitektur med dens mangefarvede rør, dens gangbroer og dens berømte elevatorer udgør en stor kontrast til de historiske omgivelser i hjertet af Paris. Pompidou Centrer rummer Musée national d'art moderne (gratis adgang om søndagen), Centre de création industrielle, multimedia Bibliothèque publique d'information og Institut de recherche acoustique/musique. Der er således offentlig adgang til alle former for nutidig kunst - både teori og praksis: malerier og skulpturer, fotografier, design, arkitektur, teater, musik, dans, film, ny teknologi, litteratur og filosofi. Det mest fantastiske var efter vores mening det spektakulære (det betyder seværdige, så behøver du ikke slå det op) liv, der udfoldede sig på pladsen foran og omkring centret. Fra tidlig morgen til tidlig morgen.

Musée d'Orsay

Musée d'Orsay var det museum, vi syntes bedst om (ja, jeg ved godt, at vi endnu ikke har set Louvre). En af årsagerne er, at man kan se hele museet på én dag - uden at falde om af udmattelse. På dette museum er alle bildende kunstarter repræsenteret. Orsay banegården, som blev indviet til Verdensudstillingen den 14. juli 1900, var den første parisiske bane som blev elektrificeret. I 1977 blev stationen og det tilhørende hotel omdannet til et museum, viet til kunst fra anden halvdel af det 19. århundrede (1848-1914). Alle museets samlinger kom fra Louvre Museum, Jeu de Paume Museum og National Modern Art Museum. Herunder ser du et par kunstværker fra museet.

Ball at the Moulin de la Galette, Montmartre - 1876, Auguste Renoir.

The Fifer - 1866, Édouard Manet - 1887

Self-Portrait - 1887, Vincent van Gogh

Versailles

I en skov i et marskområde byggede Louis XIV - Solkongen - ét af de største og flotteste slotte i verden. Han gjorde det selvfølgelig ikke egenhændigt men med hjælp af de største franske, hollandske og italienske kunstnere på den tid. Slottet er et symbol på den absolutte magt og er som sådan utrolig rigt udsmykket. I vores dage anvendes det ofte som residens, når Frankrig har betydningsfulde gæster - så måske få du en invitation en dag. Det ligger kun 30 minutter syd for Paris med RER banen.

Før vi gik ind i slottet, spadserede vi rundt i haven - eller skulle jeg sige i parkerne. Udenfor slottet er Orangeriet. Louis havde en orange lund på hjul, så den kunne køres ud og ind af væksthusene afhængig af vejret. En promenade fører fra slottet til Grand Canal - en menneskeskabt sø, hvori der på Louis' tid var et minihav med 9 skibe, inclusive et 32 kanoners krigskib. Frankrigs kongelige plejede at flyde op og ned ad kanalen i venetianske gondoler. Det der slår én mest, er den perfekte geometri, der kendetegner enhver detalje. For en dansker er det mest interessante måske, at Ole Rømer var ingeniør bag mange af springvandene. (Du husker måske, at Ole Rømer som den første beregnede lysets hastighed. Som så mange andre store danskere kom også han fra Aarhus).

Udover hovedslottet er der Grand Trianon og Petit Trianon, som begge har deres egne jordtilliggender. Det smukt restaurerede Grand Trianon er lige så luxuriøst som hovedslottet, bare meget mindre.

Det nærvedliggende Petit Trianon - Marie Antoinette's yndlings residens - er en nyklassisistisk perle (1769). Det blev oprindelig bygget til kongens elskerinde Madame du Barry. På vejen gennem den fortryllende skov passerer vi det hvide elskovstempel (1778) af marmor og dronningens kunstigt anlagte landsby. Hendes lykkeligste dage tilbragte hun i denne landsby under en parasol, mens hun betragtede sine parfumerede får i hendes lille eventyrverden. Hendes verdensfjerne svar på, hvad den sultende befolkning skulle gøre - "lad dem spise kage" - førte til hendes halshugning.

Inde i slottet er spejlsalen - ca. 75 meter lang - det mest kendte. Her har mange prominente selskaber har fundet sted. Det var også i denne sal, at Versaille traktaten blev ratificeret i 1919, som afslutning på 1. verdenskrig (og efter manges mening som begyndelse på 2. verdenskrig?). åh, hvis disse mure kunne tale. (Er det ikke sådan en fjollet udtalelse, der skal falde på et sådant sted).

Og således slutter vores beretning fra Paris i denne omgang.