St John's Cathedral
Bo og Birgits mor udenfor St John's St John’s Co-Cathedral, tidligere riddernes ordenskirke, er historisk og kunstnerisk en af de betydeligste bygninger på øen. Den blev bygget 1573-1577 af ordenens chefarkitekt Gerolamo Cassar. Dens besynderlige titel af 'co-catedral' skyldes, at Pave Pius VII i 1816 gav kirken samme status som ærkebiskoppens katedral i Mdina; de 2 katedraler er således sideordnede. Kirkerummet er 57 gange 36 meter - én af de største renæssancekirker i Europe. Katedralens indre er en hyldest i lys og farver til disse munkeriddere og deres skytshelgen Johannes Døberen (St John). Scener fra helgenens liv - 18 i alt - er malet på loftet af den berømte kunstner Mattia Preti. Sidekapellerne har været viet til ordenens forskellige 'tunger' (nationaliteter). Alle stormestre, som døde, før St John blev bygget, er begravet i krypten. Kirkens facade minder om et fort. Ikke så mærkeligt, da Cassar havde været med til at planlægge Valletta, og hele tiden havde byens forsvar for øje.

Urene på St John's På tårnet til højre findes 3 ure: ét som angiver tiden, ét som angiver ugedagen og ét som angiver datoen. Fra balkonen udråbtes den nyvalgte stormester, efter at den tidligere var afgået ved døden.

Hovedalteret var oprindelig dækket med sølv, men Napoleon stjal det, da han kom forbi. Herudover røvede han stormester la Valettes diamantsmykkede sværd, som i dag befinder sig på Louvre. Heldigvis havde man været så forudseende at male de solide sølvlåger til sidekapellerne sorte, så de undgik at falde i røverkløer. De solide lysestager er af ægte sølv. De er en gave fra én af stormestrene. Det var kutyme, at den nye stormester skænkede en gave til kirken, når han var blevet valgt. Bag alteret står en statue, som viser Jesus blive døbt af Johannes Døberen. Selv om det ikke ser sådan ud, så er statuen hugget ud af ét stykke marmor.

Hvælvingen er malet af den italienske kunstner Mattia Preti. I modsætning til datidens kunstnere malede Preti direkte på stenene - og ikke først på et lærred, som efterfølgende blev fastgjort til loftet. I katedralen befinder sig 375 grave af riddere og stormestre. Den eneste undtagelse er netop Mattia Preti, som arbejdede på Malta indtil sin død i 1699. Ridderne er begravet under kirkens gulv, mens stormestrene er gravsat i monumentale sarkofager.

St John's har ni kapeller: fire til højre og fem til venstre. Med en enkelt undtagelse er disse kapeller viet til ordenens forskellige tunger (nationaliteter). Det spanske (aragonske) kapel indeholder et stort billede at Mattia Preti. Da ridderne overvejede at 'ansætte' Preti til at udsmykke kirken, bad man ham sende en prøve på sine færdigheder. Han sendte dette smukke billede af St George på den hvide hest. Det endte med at Preti kom til Malta, hvor han blev og arbejdede i 39 år. Han kaldes ofte kalabreseren efter sit fødested Kalabrien i Syditalien. Også det portugisiske kapel indeholder billeder af Preti.

Det første kapel til venstre er det Engelsk-Bavariske kapel. Da Henrik VIII (ham med de mange koner) kom i strid med pavemagten, forbød han de engelske riddere at være medlem af ordenen og konfiskerede deres ejendom. Da ridderne siden hen igen kunne tilslutte sig ordenen, slog de sig sammen med den Bavariske (bayerske eller sydtyske) tunge. Det er forklaringen på det lidt besynderlige navn. Næste kapel, som er viet til den franske (provencalske) tunge, indeholder den krypt, hvor stormester Jean Parisot de la Valette er begravet, grundlæggeren af hovedstaden Valletta. Det italienske kapel indeholder et billede af St Jerome udført af Caravaggio. Maleriet blev stjålet for nogle år siden, og tyvene forlangte løsepenge for ikke at ødelægge kunstværket. Det blev fundet nogle år senere i medtaget stand. Efter restaurering af værket i Rom, hænger billedet nu, hvor det hører hjemme.

Det sidste kapel på venstre side - det tyske - er tillige dedikeret til De hellige 3 Konger. Her findes ingen monumenter som hyldest af stormestre. Den sidste stormester - og den eneste tyske af slagsen - Ferdinand Von Hompesch regerede kun 1 år, inden Napoleon kom til Malta i 1798 og satte ridderne på porten. Ironisk nok var det tyske kapel det eneste, der blev ramt af Luftwaffe under bombardementerne. Men det er for længst genopbygget efter skaderne.

Caravaggio: Halshugningen af Johannes Døberen
I oratoriet befinder sig Caravagggio's mesterværk (3 meter gange 5 meter), som viser halshugningen af Johannes Døberen. Du husker sikkert den uhyggelige historie med Herodes' steddatter, der som betaling for de 7 slørs dans krævede Johannes Døberens hoved på et fad. Mattia Preti har malet de billeder, som befinder sig omkring Caravaggio's mesterværk, og således forsøgt at skabe en overordnet harmoni i rummet.

Halshugningen af Johannes Døberen af Caravaggio


Caravaggio's maleri vendte tilbage til sin rette plads på et italiensk krigsskib i juni måned 1999 - efter 3 års restaureringsarbejde i Firenze. Det uvurderlige mesterværk blev transporteret i en special fremstillet kasse, hvor der hver 10. minut blev målt temperatur og luftfugtighed. Kassen var sikret med kæder, som var beregnet til at holde helikoptere på plads. Hele nationen drog et lettelsens suk, da operationen afsluttedes, og patienten overlevede.

Selvportræt af Caravaggio Caravaggio kom til Malta i 1607 - vistnok for at afsone en straf på én af ridderordenens galejer. Han blev begejstret for ordenen, som han tilsluttede sig. Han var så stolt af dette medlemskab, at han signerede sit billede med et 'F' (for Frate = broder) i det blod, der strømmer fra Johannes Døberens hals. Det er det eneste af hans billeder, som han har signeret. Caravaggio malte 3 billeder, mens han opholdt sig på Malta. Udover Johannes Døberen også St Jerome - se ovenfor -og et portræt af stormester Olaf de Wignacourt - sidstnævnte befinder sig på Louvre. Caravaggio's sind gav ham også problemer på Malta, hvor han blev kastet i fængsel i Fort St Angelo - vistnok efter at have dræbt en ridder i en duel. Malta var på den tid det eneste sted i Europa, hvor duellering var tilladt. Det siges, at han blev hjulpet til flugt af en ridder. På vej til Rom døde han kun 39 år gammel.

Caravaggio var ikke hans rigtige navn, men Michelangelo Merisi fra Caravaggio, en lille by i nærheden af Bergamo, Italien. Han studerede i Milano i 4 år. I 1592 flyttede han til Rom sammen med sin broder, som var præst. Men Cavavaggio's tøjlesløse temperament bragte ham ofte i konflikt med myndighederne. Han var ofte indblandet i slagsmål og dueller og sad flere gange i fængsel. Hans temperament kom til udtryk i hans kunst, hvor han malte direkte på lærredet med stærke, klare farver. Hans teknik, som udgjorde en afslutning på renæssancen, kaldes for 'luce di cantina', hvor han fokuserede lyset på hovedmotivet og opbyggede resten afmotivet omkring dette lys.

Kirken bad Caravaggio om at male en Madonna, men da han var færdig med billedet, ville Kirken ikke anerkende det. De påstod, at billedet var usømmeligt, da Jomfru Maria ikke havde sandaler på. Problemet var vistnok snarere, at Caravaggio benyttede prostituerede som modeller (man kan undre sig over, hvorledes kirkens fædre var i stand til at gennemskue dette). Caravaggio begyndte at male alterbilleder i sin egen kraftfulde og følelsesbetonede stil. Da Birgit og jeg for nogle år siden var i Rom, så vi i Santa Maria del Popolo et pragtfuldt billede af Caravaggio. Det viste korsfæstelsen af apostlen Peter.

I 1606 dræbte Caravaggio en mand i en duel om en tenniskamp, og han flygtede til Rom. Herfra måtte han efter en tid fortsætte til Napoli, hvorfra han tog til Malta, hvor han opholdt sig i 1½ år. Rygter vil vide, at Caravaggio blev forgivet af en af sine talrige fjender.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side