Jøderne anholdt Paulus på tempelpladsen i Jerusalem og krævede af romerne, at de lod ham henrette. Paulus fremførte, at han hverken havde forbrudt sig mod kejseren eller mod jødernes love. Og han gjorde opmærksom på sin ret til som romersk statsborger at indbringe sin sag for kejseren i Rom. Paulus blev sammen med nogle andre fanger overladt til Julius, en officer fra den kejserlige hærafdeling, som skulle sørge for at bringe dem frem til Rom. En anden prominent person om bord var evangelisten Lukas, som også var læge og maler (du har måske set det Jomfru Maria billede han menes at have malet på væggen i grotten i Mellieha?). Da de lagde ind til Kreta, advarede Paulus besætningen om faren ved at fortsætte rejsen, og foreslog, at de overvintrede her. Men man lyttede ikke til hans råd og lettede anker. Ikke længe efter brød en hvirvelstorm løs, og skibet drev rundt uden kontrol i 14 dage.
Om natten forekom det sømændene, at de nærmede sig land. Da det blev dag, opdagede de en vig med sandstrand og besluttede at lade skibet løbe derind, og de kappede ankrene og fortsatte med vindens hjælp ind mod strandbredden. De stødte på et rev, hvor skibet satte sig urokkeligt fast. Og således skete det, at alle kom frelst i land.
Den bugt, hvor skibbruddet formodes at have fundet sted, hedder meget naturligt St Paul's Bay. Bugten ligger nogle få kilometer syd for Mellieha. Ude i bugten ligger St Paul's Island. På denne lille ø står en stor marmorstatue af Paulus. En mindre statue befinder sig inderst i bugten. Med en smule opmærksomhed kan du se den fra bussen. Skibbruddet antages at have fundet sted den 10. februar 60. Denne dato er én af de største festdage på Malta og Gozo, som siden da har opfattet Paulus som deres skytshelgen. Denne tilbedelse har naturligt resulteret i en del myter og fortællinger.
For at du ikke skal tro, at det er noget, jeg selv har fundet på, citerer jeg Lukas skriver fra Apostlenes Gerninger:
I nærheden af det sted havde øens fornemste mand, der hed Publius, en gård. Han tog venligt imod os, og vi var hans gæster i tre dage. Publius' far lå syg, plaget af feber og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad og helbredte ham. Efter dette kom også de andre syge på øen og blev helbredt. De gav os mange æresbevisninger, og da vi sejlede derfra, forsynede de os med det, vi havde brug for".
Tre måneder senere fortsatte sejladsen mod Rom på et skib fra Alexandria, som havde ligget på øen vinteren over. Som bekendt endte Paulus sit liv som martyr i Rom. Hvis du er interesseret i at 'høre' nærmere herom, så har vi 'mødt' Paulus og Peter på vores tur til Rom.
I St Paul's Bay ligger en lille kirke - den tredie, som skal have ligget på stedet. Før i tiden kaldte man kirken for "kirken ved bålet", da man mente, at det var på dette sted, at befolkningen som beskrevet i biblen havde tændt et bål for at varme de skibbrudne.
Befolkningen i Naxxar hævder, at de var de første til at yde hjælp til de skibbrudne. De mener, at byens navn Naxxar, kommer fra det maltesiske ord naxar, som betyder "at hænge tøj til tørre". Dette skulle være bevis for, at det var her, at Paulus og hans rejsefæller hvilede sig efter strabadserne. Og for at understrege dette yderligere bærer byens våbenskjold ordene Prior credidi - "jeg var den første til at tro". I udkanten af Naxxar står en statue af Paulus på det sted, hvor han skulle have prædiket så højt, at det kunne høres på Gozo. Noget af en præstation.
Det påstås, at Paulus tilbragte 3 måneder i St Paul's Grotte i Rabat. Uanset hvor mange sten, turister og andre besøgende fjerner fra grotten, så bevarer den sin oprindelige størrelse. Katedralen i Mdina - Rabats tvillingby - skal være bygget på det sted, hvor Publius' palads skal have ligger.
Kirken St Paul's Shipwreck er tilegnet Paulus' skibbrud. Den indeholder en kæmpestatue af Paulus. Hvert år den 10. februar bliver den forgyldte statue i procession gennem byen. Kirken indeholder et stykke af en af Paulus' knogler samt den sten, hvorpå han blev halshugget i Rom.
Det menes, at Paulus er årsag til, at der ikke har levet giftslanger på Malta, siden hans besøg - jvf fortællingen ovenfor. Oven i købet mener man, at skulle en giftslange komme til øen, vil den straks blive "from som et lam".
En historie fortæller, at Paulus viste sig i 1470, hvor øen blev angrebet af maurer fra Nordafrika. Han var iført en smuk klædning, bevæbnet med et sværd og ridende på en pragtfuld hest. Pilene, som blev afskudt mod Paulus, vendte sig i luften og ramte deres afsender.Og således tvang Paulus maurerne til flugt.
Nu har vi tænkt os at tage på et lidt længere tur - men afstandene er som bekendt små på Malta. Vi hopper på en bus
til Mosta, hvor vi bl.a. vil besøge den smukke og spændende kirke, hvor der under 2. verdenskrig skete et mirakel.
På denne side vil jeg - måske lidt overraskende for dig - fortælle om én af de personligheder, som har gæstet Malta på et tidligt tidspunkt. For næsten 2.000 år siden. Det drejer sig om apostlen Paulus, som efter min mening er den mest betydende årsag til, at kristendommen udviklede sig til en verdensreligion. Ganske vist startede Paulus sit liv som ivrig forfølger af de kristne, men blev efter en meget dramatisk hændelse på vejen til Damaskus omvendt. Men den historie må du evt. finde andetsteds.
"Da vi var frelst, fik vi at vide, at øen hed Malta. De indfødte viste os usædvanlig hjælpsomhed. De tændte bål og tog sig af os alle, for det var sat ind med regn og kulde. Paulus havde samlet en bunke kvas, og da han lagde den på bålet, krøb en slange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: »Den mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke giver lov til at leve, selv om han er frelst fra havet.« Men Paulus rystede dyret af i ilden og tog ingen skade. De indfødte ventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om; men da de havde ventet længe og så, at der ikke var sket noget med ham, slog de helt om og sagde, at han var en gud.
Også Publius har givet anledning til et stort antal legender. Det menes - uden at det dog er dokumenteret i biblen - at Publius, som var romersk statholder, blev Maltas første kristne biskop. Han er næst efter Paulus den mest fejrede helgen på øen og byen Florianas skytshelgen. Birgit og jeg har overværet St Publius' navnedag i Floriana, som er en forstad til hovedstaden Valletta. Vi så optog uden lige, hvor de hellige figurer blev taget ud af kirkerne og båret rundt i byen under vild jubel. Lige efter figurerne og præsteskabet fulgte flere hornorkestre. Og endelig fulgte tilsyneladende hele byens befolkning, hvoraf en stor del var udklædt og malet i byens og St Publius' farver. Fra alle vinduer hang der udsmykning, som langt overgår en dansk nytårsaften. Alle balkoner fyldt af glade mennesker, som kastede konfetti og andet ned på gaderne. Jubelen var ikke mindre af, at man samtidigt fejrede, at byens fodboldhold havde vundet det nationale mesterkab. Danmark har flere gange mødt Malta i fodbold - men så vidt jeg husker aldrig tabt.
