I'm Popey the Sailor man

Spadsereture i omegnen
Hvis du kan lide spdsereture i naturen, så er du kommet til det rette sted. Centret ligger i et dalstrøg, som strækker sig fra Mellieha bugten i øst til havet i vest. Da der ofte blæser en vind langs dalen, er en del vindmøller placeret her, og ikke, som man skulle vente, oppe på klipperne. Hvis man spadserer ned ad skråningen mod nord, kommer man som tidligere nævnt forbi gartner Augustine Grimas lille ejendom. Og på den anden side ligger Ghadira Naturreservat.

Ghadira Naturreservat
Ghadira Fuglereservat Det område, som naturreservatet ligger på, var oprindeligt en "saltpande". som gav lidt arbejde til den lokale befolkning. Da denne industri døde ud, blev området ofte anvendt til jagt for overklassen i vinterperioden. I 1970'erne besluttede man at indrette et reservat for øens planter og dyr - især fuglelivet - på stedet, og der blev etableret en forening til opbygning og efterfølgende drift af reservatet. Bl.a. har Dansk Folkeferie sponseret projektet. Små søer blev udgravet, og der blev plantet træer i hundredvis. Udenom området blev etableret kanaler til at modtage regnvand fra de omkringliggende skråninger. Da en del af området ligger lavere end havoverfladen, er der plantet et del vækster, som kan lide/tåle salt som fx tamarisk.

Området er beboet af et antal mindre dyr. Det vigtigste er måske Maltas nationaldyr, kaninen, hvis antal er stærkt faldende både på Malta og Gozo. Den er en yndet spise og kan fås på stort set alle resturanter (kan varmt anbefales). Et andet - men noget sjældnere forekommende dyr er væselet. Desuden er stort set alle på øen forekommende reptiler - fx kamæleonen - repræsenteret i reservatet. Ellers vrimler reservatet med et utal af fugle, afhængig af årstiden. Om foråret vender et stort antal trækfugle næsen nordpå for at yngle - fx i Danmark - efter at have tilbragt vinteren på Malta. Andre fugle benytter reservatet til mellemlanding på deres tur fra Nordafrika.

Reservatet blev åbnet for gæster i 1988. Der er lukket i sommerperioden. Almindeligvis er der kun åbent i weekenden. På turen bliver man ledsaget af en guide. Der opkræves ikke entré, men donationer modtages med taknemlighed.

Når du ser reservatet, vil du måske undre dig over, at det er så forsvarligt indhegnet. Formålet er ikke at holde fuglene inde ;-) , men jægerne ude. Fuglejagt er imidlertid en passion for mange maltesere. Nogle fanger dem levende i fæller, mens andre skyder dem. En maltesisk dreng får et gevær i samme alder, som en dansk dreng får sin første cykel. Det menes, at mere end 1 million fugle skydes hvert år. Der er gjort mange forsøg på at standse denne praksis, men en hundredårig tradition er ikke sådan at få bugt med. En forårsdag, hvor vi sammen med Lise og Bøj spadserede en tur nord for reservatet, kunne vi høre nogle sangfugle synge og fik snart øje på et bur, hvori befandt sig 2 fugle. I vores naivitet troede vi, at det var kæledyr, som familien havde taget med i somerhuset. Men da vi begyndte at videofilme fuglene, kom der vrede tilråb fra ejermanden, der altså anvendte dem som lokkefugle. Vi fortrak skyndsomt. Længere nord- og østpå hørte vi skud. Et kedelig oplevelse. Sådanne og lignende tildragelser har medført, at Dansk Ornitologisk Forening har startet en indsamling med henblik på oprettelse af endnu et reservat ca. 10 km fra Ghadira.

På den anden side
På den anden side af naturreservatet ligger en lille 'landsby' bestående af flere hundrede campingvogne - alle malet i pæne grønne nuancer. Vi fik oprindeligt at vide, at de var ulovligt opført, men nu har de altså ligget der en længere årrække. Vognene er tydeligt indrettet til længerevarende beboelse med udhuse, terrasser og verandaer med faste tæpper. Og en skov af TV-antenner og paraboler. En aften hørte vi over på centret højttalerlyde fra 'landsbyen', og Birgit og jeg gik derover. Det viste sig, at der var fuld gang i bankospillet. Nogle af spillerne sad samlet på et lille torv, men størsteparten fulgte med hjemme fra privaten. Det er hyggeligt at slå et smut igennem beboelsen en aften og nikke til beboerne.

Hvis du krydser færgevejen, som fører nordpå, er der rige muligheder for spadsereture i en skøn natur. Længst ude på pynten står en smuk madonnastatue ved siden af et lille, forfaldent kapel.

"Red Tower" - eller Draculas Borg
Red Tower - også kaldet Draculas borg Du 'bør' også besøge det rødlige vagttårn, som ligger på bjergryggen nord for centret, og som ses ganske tydeligt. Mange tager turen derop sent på eftermiddagen, så man kan nyde den smukke solnedgang. Tårnet er bygget af ridderne midt i 1600 tallet og indgår i en varslingskæde, som dækker hele kysten. Om dagen hejsede man store, røde flag ved fare - om natten tændte man advarselsbål på toppen. I alt 23 vagttårne blev bygget i den periode. De fleste er ødelagt med tiden, men et par stykker er bevaret i form af restauranter - fx ligger der ét i Sliema. Tårnet kaldes 'Draculas Borg', fordi der omkring 1975 blev optaget et TV-film om denne ubehagelige person på stedet. Sidst vi var på Malta, var der soldater placeret i borgen. Det er endnu ikke lykkedes os at komme ind i bygningen, men det skulle efter sigende ikke være umuligt. Men under alle omstændigheder er der en betagende udsigt fra stedet. Hvis I er meget energiske, kan vi anbefale at fortsætte turen fremad og til venstre. I vil da se de mange, flotte kløfter, som skærer sig ind, og udsigten nordpå til Gozo og Comino er også besværet værd.

Besøg i Skipper Skræk Byen
Skipper Skræk film med Robin Williams Den romantiske historie om sømanden (spillet af Robin Williams), som kommer sejlende til Sweethaven, møder dejlige Olivia (Shelley Duvall) og bliver forelsket i hende, adopterer den lille Grønært, som tilsyneladende aldrig lærer at gå. Og møder den frygtelige Brutus, som er hans evige rival. Min favorit er for resten den flegmatiske Vimmer, som altid tænker på burgere (i min ungdom blev det altid oversat til 'bøfmad'). Filmen, som er optaget i 1980, er instrueret af Robert Altman.

Oversigt over Skippper Skræk Byen Kulisserne til optagelse af filmen ligger ca. 15 minutters gang fra centret - kig efter skiltet i nærheden af receptionen. Du kan selv spadsere derud, eller du kan tage med på en af de ture, som Dansk Folkeferie arrangerer. Første gang, vi så Skipper Skræk Byen, var den ved at falde fra hinanden. Nogle år efter begyndte man at male og reparere den. Og i dag er den absolut et besøg værd. Hvis du har unger med, er det simpelthen en nødvendighed. I en biograf kan du overvære Skipper Skræk filmen, og du kan også købe den på video. Som det fremgår af billedet, ligger byen omkring en smuk bugt. Det er muligt at foretage dykkerekspeditioner herfra, så det er ikke alene en tur for de mindre børn. Endelig er det muligt at leje heste i området, så alle skulle kunne få deres behov dækket. "Om man kan få øl?" "Ja!"

Og nu vil jeg foreslå, at vi tager en tur til til den smukke Sct. Pauls Bay.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side