Hvordan kommer man til Mdina/Rabat?
De fleste gange, vi har været i Mdina, har vi taget en bus til Mosta og her skiftet til bussen til Mdina. En enkelt gang har vi spadseret hele vejen. Det kan lade sig gøre, men er lidt anstrengende. Og en enkelt gang har vi taget en taxa. Sidste gang havde vi en sjov oplevelse, da vi spurgte en af de 'indfødte' om bussen til Rabat. I min uvidenhed udtalte jeg Rabat på dansk (trykket skal ligge på første stavelse), hvorefter den tiltalte spurgte, om vi var danskere eller tyskere. Det viste sig, at han selv var dansker og havde boet en årrække på Malta. Han arbejdede bl.a. med at indsamle information til publikationer, som så blev skrevet af andre. Han fortalte bl.a., at både Thorvaldsen og H.C. Andersen havde været på Malta. Jeg var godt klar over, at Thorvaldsen blev fragtet til Rom på et orlogsfartøj, som af vejret blev tvunget ind til Malta. Men jeg var lidt skeptisk overfor, at H.C. Andersen også skulle have aflagt besøg. Men da jeg kom hjem og slog op i "En digters Bazar" måtte jeg give manden ret - og hermed en undskyldning. HCA havde aflagt et 1-dags besøg på Malta fra Sicilien, ligesom vi en enkelt gang har aflagt et 1-dags besøg på Sicilien fra Malta. Men lad os nu begive os rundt i Mdina og Rabat til fods.

Den ukendte mand dukker op
I januar 2000 gav "den ukendte mand" sig til kende ved at skrive nedenstående indlæg i vores gæstebog:

"Det har smigret mig at jeg er blevet omtalt (uden navns nævnelse) under Malta. Man får imidlertid det indtryk at H. C. Andersen under et ophold på Sicilien gjorde en 1-dags(!) udflugt til Malta. Men HCA har aldrig været på Sicilien. Sagens rette sammenhæng fremgår af hans rejsebog, En Digters Bazar (1842; mange senere udgaver): Digteren var i 1841 på rejse fra Napoli til Grækenland, og dampskibet gjorde et døgns ophold her på Malta.

Når fregatten Thetis i 1796 blev sendt til Middelhavet, var det naturligvis ikke udelukkende for at befordre Thorvaldsen til Rom. Og når den anløb Malta, var grunden ikke blot vejret. Danmark havde dengang ret store flådestyrker hernede som skulle beskytte danske og norske handelsskibe mod nordafrikanske pirater, og man brugte Malta som en slags base. Et sejrrigt søslag i Tripoli's havn i maj 1797 er et eksempel. - Til de genvordigheder som sinkede Thorvaldsens ankomst til Rom hørte også den grasserende pest som nødvendiggjorde strenge karantænebestemmelser - også på Malta. - En detailleret beretning om Thorvaldsen på Malta, baseret på nyfundne kilder og med bidrag af danske og maltesiske specialister, findes i den af mig redigerede bog, Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit (København 1996; findes på bibliotekerne)."

Svend Sørensen, som jeg skylder ovenstående korrektion og uddybning, har desværre ikke (anført) en email adresse. Hvis du har lyst til næste gang, vi kommer til Malta (det ske snart!), at fortælle mere om det skønne Malta over en drink eller en middag, håber jeg, at du vil sende mig din adresse. Under alle omstændigheder tak fordi du tog dig tid til at kommentere mine udgydelser. Jeg vil selvfølgelig anskaffe mig et eksemplar af din bog.

Mdina - den stille by
Mdina set fra luften Mdina, som er Maltas oprindelige hovedstad, er en typisk middelalderby, beliggende midt på øen. Den benævnes 'den stille by' pga den fredelige atmosfære, der hersker. Fx er det forbudt andre end beboerne at køre bil i byen. Det vides ikke, hvor gammel byen er, men den er formentlig anlagt i broncealderen for mere end 5.000 år siden. Byen er bygget på et plateau, hvilket gør den let at forsvare mod fjender. Fønikerne byggede en mur rundt om Mdina (og Rabat) omkring år 1.000 før vor tidsregning. De kaldte byen Malet, hvilket skulle betyde 'beskyttet område'. Grækerne kaldte byen Melita (honning), og Romerne kaldte den Citta Vecchia (den gamle by). Byen blomstrede især under romerne, hvor byen var 3 gange så stor som i dag. Bl.a. Cicero har rost Mdina for de smukke bygninger og dens gode livstil. Byens nuværende navn Mdina (hvilket skulle betyde noget i retningen af 'by omgivet af mure') modtog den fra araberne, som indtog øen i 870. Af forsvarsmæssige årsager delte de området i 2 byer, Mdina og Rabat, adskilt ved en dyb fæstningsgrav, og forstærkede murværket. Siden dengang er der ikke sket væsentlige ændringer i byens struktur, og gadeplanen er som for mere end 1.000 år siden.

I 1090 befriede Roger af Normandiet (sørøver af dansk afstamning?) Malta for araberne. Han blev hilst som befrier og gik bl.a. i gang med at restaurere katedralen, som var forfaldet en del under den arabiske besættelse. I den efterfølgende periode blev bygget mange af de smukke bygninger, som vi ser i dag.

Ridderne kom til Malta i 1530. Da de jo var krigere og følgelig skulle opholde sig i nærheden af deres skibe, valgte de at bosætte sig omkring den by, der i dag hedder Valletta. Efter den tyrkiske belejring, som vi vil høre mere om sidenhen, besluttede Ridderne at bygge en ny hovedstad, den nuværende Valletta. Og i 1568 mistede Mdina sin status som hovedstad, og dens betydning - og folketal - faldt følgelig drastisk. Stormester Lascaris besluttede at nedlægge Mdinas forsvarsværker og fjerne de kostbare bronze kanoner. Men som så mange andre havde Lascaris gjort regning uden vært - eller rettere uden værtinde. Da soldaterne kom for at demontere kanonerne, blev de overfaldet af rasende kvinder, bevæbnet med koste og skovle og tvunget til tilbagetog. Lascaris havde efter sigende allerede lagt sig ud med kvinderne ved at forbyde dem at bære masker til karnival. En del af Mdina - herunder især domkirken - måtte genopbygges efter et jordskælv i 1693. Og de lokale adelsmænd besluttede at tage konkurrencen op med Ridderne i Valletta, hvilket medførte, at der ikke blev sparet på midler til genopbygningen.

I 1798 blev Ridderne drevet ud af Napoleon - stort set uden sværdslag. Dette skyldtes formentlig, at mere end 2/3 af Ridderne var franskmænd. Franskmændene lovede malteserne, at de selv måtte administrere deres ø, og at man ville respektere deres ejendom. Men på trods af dette "konfiskerede" (krigsudtryk for 'stjal') alt af værdi fra kirker og paladser til Napoleons slunkne krigskasse. Men da franskmændene plyndrede Karmeliter klostret i Mdina, havde malteserne fået nok og standsede soldaterne med magt. Den franske general blev smidt ud fra en balkon, og tropperne måtte forskanse sig bag bymurene i Valletta. Malteserne bad England om hjælp, og Lord Nelson sendte en mindre styrke. Og i 1800 måtte franskmændene overgive sig.

Fra de imponerende bastioner er der en fantastisk oversigt over næsten hele Malta. I horisonten ses tydeligt kuplen på kirken i Mosta.

En af de første gange, vi var i Mdina, overværede vi en 'udstilling' i kældrene under Palazzo Vilhena. Udstilingen, som benævnes Mdina Dungeons (fangehuller) viser nogle livagtige scener med voksfigurer, i gang med tortur eller henrettelse af indsatte. Det var ikke den store oplevelse.


Mdina katedralen
Katedralen i Mdina Den nuværende katedral er som nævnt genopført efter det store jordskælv i 1693. Det menes, at katedralen er placeret på det sted, hvor den romerske guvernør Publius havde sit hjem. Du har måske læst om Publius i forbindelse med Paulus' stranding på Malta i år 60. Same Publius skulle - uden garanti - være blevet Maltas første biskop. Ved siden af katedralen ligger et mindre museum, som er et besøg værd. Bl.a. findes nogle smukke raderinger ad Dürer.

Mdina katedralen er Maltas 'rigtige' katedral. Ganske vist kaldes domkirken i Valletta St John's Co-Cathedral, men der kan i et bispeområde kun være 1 katedral. Da Ridderne byggede St John i Valletta, ønskede de, at deres nye kirke skulle have status som katedral. Da 2 af stormestrene siden opnåede at blive paver, fik Ridderne tilladelse til at kalde deres ordenskirke for Co-Cathedral (Co for convent). Kirken er bygget i typisk barok stil med 2 elegante klokketårne og 6 klokker. Grundplanen er som for de fleste maltesiske kirker et græsk kors. Den eneste del af katedralen, som overlevede jordskælvet, er partiet bag alteret i apsis. Her ses en smuk fresko af den maltesiske kunstner Mattia Preti. Billedet vises Paulus' stranding - et yndet motiv på Malta. Herudover findes en række malerier, som skildrer Paulus' liv. Paulus er kirkens skytshelgen.

I kapellet ses et tabernakel i sølv, udformet af den kendte italienske kunstner Benvenuto Cellini. Madonna ikonen over tabernaklet tilskrives Lukas, som jo overlevede skibbruddet sammen med Paulus. Lukas var - udover evangelist - både læge og kunstner.

På den store plads udenfor kirken afholdes koncerter om sommeren. Måske skulle man forhøre sig om tidspunkter for disse, inden man næste gang tager til Malta.

St Pauls kirke og grotte
Katakomberne I Rabat ligger St Pauls kirke, som - rigtig gættet - også er viet til Paulus. Kirken ligger lige ved siden af den hule, som benævnes St Pauls grotte - lige udenfor bymuren. Derfor kaldes kirken undertiden for 'San Paolo fuor le Mura' (St Paul udenfor murene) - i overensstemmelse med sin søsterkirke i Rom. Ifølge overleveringen skal Paulus have prædiket i grotten i de 3 måneder, hvor han opholdt sig på Malta. Og med en vis success. Stort set hele befolkningen er udøvende katolikker, og Malta er med sine mere end 330 kirker formentlig det eneste land, hvor alle dets indbyggere kan være i kirke samtidig. Under kirken ligger 2 små kapeller, hvor de første kristne gudstjenester skal være afholdt. Før dette blev 'hulerne' anvendt af romerne som fængselsceller.

Iflg. samme overlevering menes, at stenene i grotten kan helbrede slangebid og feber. Det første er lidt vanskeligt at afprøve, da der ikke har været slanger på Malta i flere tusinde år. Det siges også, at uanset hvor mange sten, der fjernes fra grotten, så bevarer den sin oprindelige størrelse. Jeg har selv lidt svært ved at tro det - men på den anden side er det jo alene et spørgsmål om tro. I grotten befinder sig en marmorstatue af Paulus, fremstillet af Bernini, én af Michelangelos lærlinge. Fra grotten kan man se et lille udsnit af St Pauls katakomber.


Verdala Castle - Dingli
Verdala Castle Vi havde læst på Internet, at der var offentlig adgang til Verdala slottet hver tirsdag og fredag, så vi hoppede på en passende bus i Rabat (skarpt til venstre lige efter indkørsel i byen). På vejen kom vi forbi Buskett Garden (betyder lille skov). Dette er resterne af de vældige skove, som engang dækkede størstedelen af Malta. Buskett Garden er et yndet udflugtsmål for malteserne, som tager derud med madkurv på nationale helligdage og nyder roen og de skyggefulde omgivelser. Undertiden tager de små telte med og bliver på stedet til den lyse morgen. Omkring skoven er der appelsin- og citronlunde. I dette område dyrkes druerne til den lokale Verdala vin, som findes både i en hvid og en rød udgave. De kan begge anbefales - dog syntes vi nok bedst om rødvinen.

Verdala Castle ligger majestætisk på en høj med udsyn over Buskett Garden. Slottet blev bygget af stormester Verdala i 1588 som sommer residens. Den historiske bygning anvendes efter omfattende restaureringer i forbindelse med besøg af kronede hoveder og statsledere. Da vi kom til indgangen, var denne lukket og låst og ingen mennesker i syne. Vi besluttede at følge den høje mur, som omgiver slottet for at se, om vi kunne finde en anden indgang. Bøj forsøgte at overtale os (læs: vores koner) til at klatre over et sted, hvor muren ikke var mere end 2½-3 meter høj. Han var næsten ovre, inden vi fik standset hans dumdristige forehavende, hvorefter vi spadserede tilbage til hovedindgangen for evt. at komme med en bus til Dingli Cliffs. Nu var der pludselig dukket bevæbnede vagter op ved indgangen. Da vi spurgte, om vi måtte komme ind, fortalte de, at paladset om sommeren blev brugt ved statsbesøg, hvorfor det ikke var muligt at komme ind. Morale: "Tro ikke på alt det, du ser på Nettet". Var det lykkedes Bøj at overtale os til at kravle over muren, var vi sikkert blevet skudt. Og så håber jeg, at han havde fået en rigtig dårlig samvittighed.


Dingli Cliffs
Da der ikke dukkede nogen bus op, besluttede vi at spadsere til Dingli Cliffs, bare et par kilometer borte. En stor del af vestkysten består af stejle klinter ned til det blå Middelhav - en imponerende udsigt. Det højeste punkt på Malta - Madliena Chapel - er ca. 250 meter over havets overflade. Vi satte os ned en tid og nød udsigten til den lille ø Filfia, inden vi spadserede til byen Dingli, hvor vi lige kunne nå en kold øl, inden bussen dukkede op. Der havde tydeligvis været 'fiesta' i en lille by, og helgenstatuerne stod stadig udenfor kirken og gaderne flød med konfetti.

Hvis du stadig hænger på, havde jeg tænkt mig, at vi nu tager bussen til én af verdens mindste og mest spændende hovedstæder, Valletta. Men på vejen vil jeg fortælle dig lidt om Maltas skæbne under 2. verdenskrig.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side