Tempelbyggerne
Maltas fortid er imponerende - og gådefuld. Så vidt vi ved, begyndte den med indvandring af agerdyrkere fra Sicilien fra 5.000 - 4.000 før vores tidsregning. Siden fulgte andre strømme af indvandrere. Og alle syntes at bygge templer - ca. 25 tempelkomplekser er fundet på Malta. Nogle af de meste imponerende bygningsværker findes på Gozo, men i første omgang vil vi koncentrere os om dem, der ligger på øen Malta. Motivet for tempelbygningen har utvivlsomt været religiøst, og det formodes, at der har eksisteret forskellige frugtbarhedskulter og dødskulter over tiden. Ydermurene bestod almindeligvis af hårde blokke af koralkalk, mens indermurene bestod af blødere kalksten. Mellem disse mure anvendtes brokker og stenrester til isolering. Loftet formentlig af træ. Døre og åbninger bestod af dørstolper med en overligger. De fleste templer er opført omkring én eller flere indre gårde. Alle havde de et offeralter med hule sten - formentlig beregnet til at opfange ofrets blod. Altret og interiøret var dekoreret med udskæringer - hvor utroligt, den end lyder, lavet med anvendelse af sten, da man endnu ikke havde metaller. Byggeteknikken var helt anderledes end den, vi kender fra pyramiderne i Ghiza (2.500 BC), Stonehenge (2.300 BC) og Knossos (2.000 BC). Nogle af templerne er bygget mere end 1.000 år for pyramiderne. Indtil mindt i det 19. århundrede troede man, at disse vældige templer var bygget af en nu uddød race af giganter, idet nogle af blokkene vejede flere tons.

Selv om vi er tilhængere af selv at rejse omkring, vil jeg anbefale, at du får en kvalificeret guide med. Det vil forhøje værdien af oplevelserne betydeligt.

Hal Saflieni - Hypogeum
Hal Saflieni - Hypogeum Dette forhistoriske monument blev opdaget i 1902, nærmest ved et tilfælde. Nogle arbejdere var i gang med udgravninger af en brønd til et hus, som stort set var færdigt, og opdagede dette enorme, underjordiske (græsk: hypogeum) tempel eller begravelsesplads. I virkeligheden havde man opdaget templet allerede i 1899, men af frygt for ikke at få lov til at færdiggøre huset, havde man fortiet fundet.Templet er hugget ud af den rå klippe over en periode af flere hundrede år, 2500-1800 BC, på et tidspunkt, hvor metaller ikke var kendt! Pludselig forsvinder folket fra øen. Der har været mange spekulationer over årsagen til dette: blev de overvundet af et folk med til metal våben? Var det en pludselig epidemi?

Templet dækker et område på mere end 500 m2. et har tilsyneladende både fungeret som tempel for de levende og begravelsesplads, idet der er fundet knoglerester af ca. 7.000 mennesker. Templet, som er i 3 etager under jorden, når ned i en dybde af 12 meter. Nede i 7 meters dybde ligger "den store hal". Denne er omgivet af nogle små lavloftede rum, hvor præstinder antages at beruse sig med narkotiske midler, hvorefter præsterne så har skullet udlægge deres udtalelser for menigheden. Dette er formentlig sket fra et nærliggende rum med flere ovale åbninger. Hvis en mand med dyb stemme taler ned i én af disse åbninger, spredes røsten sig til de omkringliggende rum, men på en sådan måde, at man ikke kan placere den talende. Dette middel, som jo er brugt mange andre steder, har sikkert haft en imponerende virkning på menigheden. Lofterne er flere steder udsmykket med spiralformede symboler i rød okker. Disse menes at være livets træ, som symboliserer liv, velstand og føde.


sir Temistocles Zammit, arkæologiens fader Heldigvis dukkede 2 strålende arkæologer op på Malta på det tidspunkt, Hypogeum blev opdaget: Temistocles Zammit, som benævnes fader til den maltesiske arkæologi og jesuitten fader Emmanuel Magri. Disse mænd bidrog til at aflive myterne om disse templer. Zammit, som er født i 1864, udmærkede sig først indenfor medicin og kemi i London og Paris. Han blev adlet for sin opdagelse af en såkaldte middelhavsfeber, forårsaget af en dødbringende bakterie. Men han interesserede sig for mange akademiske discipliner. Men hans fascination for arkæologien skulle vise sig at vare hele livet. Da Zammit blev udnævnt til kurator ("beskytter") af det nye nationalmuséum i Valletta i 1903, gik han straks i gang med at sikre udgravningerne i Hypogeum og andre steder. Ansvaret for udgravningerne ved Hypogeum blev givet til en fader Emmanuel Magri. Fader Magri blev i 1907 sendt på en kortvarig mission til Tunis, hvor han imidlertid omkom. Arkæologer leder stadig efter fader Magri's noter. Sir Zammit overtog så selv ansvaret for udgravningerne. Mange af de fundne genstande kan ses på Nationalmuséet i Valleta.

Hypogeum blev åbnet for offentligheden i 1913 med deltagelse af Queen Mary. Sir Zammit havde da fuldført sine udgravninger og havde lavet en videnskabelig rapport. Sir Zammit var klar over, at Hypogeum ville blive et tilløbsstykke, hvorfor han lod lave en skakt fra siden, så man kommer ind i det midterste af 3 etager. Men efter en større renovering i 1990 blev adgangen ændret til at ligge i gadeplan. UNESCO og andre har bidraget til systemer til regulering af temperatur og luftfugtighed mv., og der er også indført begrænsninger i adgangen. Pt. vistnok max. 300 besøgende om dagen og i grupper på 10. Hvis man ikke kommer som del af et rejseselskabm er det en god idé at bestille billet et par dage i forvejen. Fra Valetta kan du tage bus 8, 11, 15, 26, 27 eller 29, som alle standser på torvet i Paola. Paola er en arbejderby, som ligger ca. 5 km syd for Grand Harbour i Valletta. Fra holdepladsen er der masser af skile til Hypogeums hovedindgang. Hypogeum er efter min opfattelse stadig ét af de mest interessante arkæologiske fund i Middelhavet.


De megalitiske templer i Tarxien
Templerne i Tarxien Når du er kommet op til overfladen igen, vil du bemærke skilte til templerne i Tarxien. Tarxien er efterhånden vokset sammen med Paola, og du kan sagtens spadsere til templerne, som blot ligger et par hundrede meter borte. Templerne, som er overjordiske i modsætning til Hypogeum, udgør i virkeligheden et helt kompleks bestående af 4 bygninger. De ældste er bygget omkring 3.500 før vores tidsregning og regnes blandt de ypperste i Europa. Templerne blev opdaget i 1914, begravet under 1 meter jord. Udgravningerne startede i 1915 ledet af Temistocles Zammit. Ved indgangen er opsat en tavle, som viser de forskellige lag i udgravningen. Det menes, at bygningsværkerne i stenalderen blev brugt som templer og siden i kobberalderen som begravelsespladser. Kobberalderen falder nogenlunde sammen med bygningen af de ægyptiske pyramider.

frugtbarhedsgudinde I templerne er flere eksempler på altre, kunstfærdigt udsmykket med prikkede og spiralformede motiver. Der er ikke tegn på, at templet har været brugt til menneskeofringer, men nok til ofring af får og geder og andre dyr. På din vej møder du sikkert også den vældige statue af "den fede kvinde", som sikkert har været et frugtbarhedssymbol. "Den fede kvinde" er kun i halv størrelse, dvs. uden overkrop. Både altrene og "den fede kvinde" er kopier. Hvis du vil se originalerne, må du en tur til Nationalmuséet i Valletta, hvis du ikke allerede har været der. Det var kun ypperstepræsten og præsterne, som havde tilladelse til at betræde templet. Menigheden måtte pænt stå udenfor og fx. få deres drømme fortolket af orakler inde i templet. Der er fundet nogle statuetter uden fast hoved, men med mulighed for at kunne fastgøre et bevægeligt hoved. Der er også eksempler på fund af flere hoveder i nærheden af en sådan statue. Allerede den gang kunne der være behov for "special effects" for at fastholde interessen hos tilskuerne.


 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side