Maltas nationalsang

Til Rejseholdets forside

Malta - Island in the Sun
Hvor i alverden ligger Malta? Birgit og jeg har efterhånden været på Malta 5-6 gange, og det er ikke for meget sagt, at vi har tabt vores hjerte til denne dejlige, lille ø, som ligger ca. 90 km syd for Sicilien. Vi har været der alene, sammen med svigermor, med ungerne, med venner og med Rejseholdet. Malta er et af de tættest befolkede områder i Europa. En befolkning på godt 370.000 indbyggere på et område, som er mindre end 30 x 15 km. Med næsten 400 kirker, heriblandt flere katedraler. En kirke, som blev bombet under 2. verdenskrig under en messe. Med farverige religiøse fester næsten hver weekend fra marts til september. Med ruiner, som er mere end 1.000 år ældre end pyramiderne. Med sine flotte mindesmærker fra tiden med Malteserridderne. Med et pragtfuldt klima og dejlige strande. Med en venlig befolkning, som stolt af sin fortid. En befolkning, som fik tildelt Sct. Georgskorset under 2. verdenskrig for sin heltemodige indsats under umenneskelige bombardementer. En befolkning som stadig kører i venstre side af vejen. Og hvis busser stammer fra England i 1940'erne. Hjemstedet for malteserfalken. Stedet for indspilning af Robert Altman’s Popeye (Skipper Skræk). osv. osv.


Dansk Folkeferie Vi er hver gang rejst med Dansk Folkeferie, som har et pragtfuldt center på øen. Hvis du ikke gider 'høre' noget om Maltas historie, geografi mv., kan du blot klikke her og springe frem til rejsebeskrivelsen.

Malta i forhistorisk tid
Malta har en meget rig historie, som går tilbage til forhistorisk tid. På det tidspunkt var Europa landfast med Afrika med Malta som forbindelsesled. De maltesiske øer, som vi kender i dag, er bjergtoppene og de højtliggende områder fra denne forbindelse. Videnskaben antager, at forbindelsen fra Malta til Afrika blev afbrudt først. Da istiden bredte sig, vandrede mange dyr som elefanter, bjørne, ulve og flodheste sydpå, så langt de kunne komme, dvs. til Malta. Efterfølgende blev dyrene isoleret på øen, da også forbindelsen fra Malta til Europa blev afbrudt. Her blev de, indtil de uddøde som følge af manglende ernæring. Der er fundet fossiler af dyr, som kan dateres til 250.000 B.C.


Befolkningen af Malta
De første beboere kom til Malta fra Sicilien ca. 3800 B.C. Det var et huleboende stenalderfolk med en forholdsvis høj kultur. De byggede templer og helligdomme, hvoraf nogle minder om Stonehenge i England. Maltas usædvanligt tørre klima har forhindet disse bygningers totale udslettelse. Efter ca. 800 år forsvandt dette folk sporløst, og i stedet indvandrede et broncealderfolk fra Sydsicilien. Dette folk boede i hytter i små landsbyer, og der er bl.a. fundet mange potteskår fra denne tid, som er opdelt i perioder, navngivet efter de steder, hvor de vigtigste fund er gjort.

Ggantija perioden (2800-2400 B.C.) har navn efter det kæmpemæssige tempel, som ligger på øen Gozo. Navnet Ggantija (gigantisk) kommer af de store limstensblokke - nogle ca. 7 meter høje - som udgjorde murene i templerne. Ggantija templerne 'slår' aldersmæssigt Stonehenge med mere end 1000 år. Disse templer eksisterede allerede, da man byggede Kheops pyramiden i Giza. Du vil høre mere om dette tempel, når vi senere aflægger besøg på Gozo.

Saflieni og Tarxien perioden (2400-1800 B.C.) efterfulgte Ggantija perioden. Den har fået navn efter det underjordiske tempel Hypogeum Hal Saflieni. Dette tempel er skåret ud af den bløde limsten på Malta. Templet består af 3 etager og når ned i en dybde af ca. 12 meter. Når vi besøger dette tempel, vil du høre den spændende historie om, hvorledes dette tempel blev fundet.

Malta i historisk tid
Malta er i historisk tid blevet beriget af mange forskellige kulturer. Jeg betvivler, at datidens beboere har opfattet det som særligt berigende at blive underlagt en fremmed besættelsesmagt. Men sandt er det i hvert fald, at disse fremmede kulturer har sat dybe spor på øen.

Den fønikiske periode (800-218 B.C.) indledte hvad vi benævner den historiske tid på Malta. Fønikerne var et semitisk folk, som kom fra det nuværende Libanon. Jeg mener, at fønikerne er det folk, som i biblen omtales som 'kananæerne'. De anlagde kolonier i hele Middelhavet. Og her var Maltas placering uovertruffen med henblik på reparation af deres skibe. Fønikerne kaldte øen for Malet, hvilket betyder 'tilflugt'. Malta kan takke fønikerne for vinstokken og bomuldsplanten. Efterfølgende blev Malta besat af Karthago, som var en koloni, der var blevet anlagt af fønikerne i Nordafrika. Karthago blev den førende handelsby i Middelhavet, og derfra er Malta formentlig blevet indlemmet som en delvis selvstændig republik. Under den 1. puniske krig blev Malta plyndret af Rom. Efter Karthagos ødelæggelse efter den 3.puniske krig blev Malta erobret af Rom og indlemmet i provinsen Sicilien.

Den romerske periode (218 B.C.-A.D. 870) var en opgangstid for Malta, som blev en vigtig flådebase. Romerne opfattede Malta som deres allierede og tilstod øen en række privilegier. Malta fik en form for selvstyre inden for Romerriget, idet de ganske vist betalte skat til romerne, men havde deres eget senat og to ambassadører i Rom. Den måske vigtigste historiske begivenhed i denne periode var konvertering af øens befolkning til kristendommen. Dette skete efter besøg af så prominente gæster som Paulus og Lukas, som led skibbrud på deres vej til Rom. Paulus blev 3 måneder på øen, inden han fortsatte sin rejse til Rom (hvor han i øvrigt blev halshugget nogle år senere). Mere om denne begivenhed senere. Da Romerriget blev delt i 395, kom Malta under det Østromerske rige.

Den arabiske periode (A.D. 870-1090) Araberne har ikke efterladt sig monumenter af betydning på øen. Den største indflydelse har nok været den sprogmæssige og den kulturelle. Den vigtigste næringsvej for nordaraberne på den tid var sørøveri, og der er ingen tvivl om, at mange maltesere mere eller mindre frivilligt blev indrulleret på disse piratskibe.

Middelalderen (A.D. 1090 - 1530). I 1090 fordrev Roger af Normandiet - en vikingeætling - araberne, og Malta kom igen ind i den europæiske fold. Roger havde sammen med andre normanniske riddere oprettet kongedømmer på Sicilien og Syditalien. Malta blev et len under skiftende sicilianske konger. Efterfølgende var øen i perioder underlagt såvel tyske som franske herskere.

Johanniterriddernes historie
I 1020 fik købmænd fra Amalfi i Italien tilladelse af kaliffen af Ægypten til at bygge et hospital i Jerusalem. Hospitalet skulle tage sig af kristne pilgrimme, som rejste til det hellige land for at besøge Jesus' fødested. Hospitalet blev viet til Johannes Døberen.

Som tiden gik, begyndte disse munke at tilbyde væbnet eskorte til pilgrimmene, og de udviklede sig efterhånden til en ridderorden eller en militær orden. I 1113 godkendte pave Pascal II ordenens regler og anerkendte den som en religiøs orden.

Da de islamiske kræfter fik overtaget, blev ordenen tvunget til at flytte hovedkvarteret til Cypern. Deres ophold her blev ikke af længere varighed, hvorefter de flyttede til Rhodos, som de fik herredømme over. Men endu engang blev ridderne tvunget til at folade dere hjem. I 1522 angreb tyrkerne Rhodos for 4. gang. Denne gang med en flåde på 400 skibe og med mere end 200.000 mand. En formidabel styrke sammenlignet med riddernes 7.000 mand. Efter 6 måneders belejring måtte ridderne overgive sig juleaften 1522 og blev tvunget til at forlade Rhodos (hvis du har lyst, kan du her læse mere om ridderne på Rhodos).

Malteserfalken med Humphrey Bogart De næste 7 år flakkede ridderne rundt i Italien og Frankrig. Karl V frygtede, at tyrkerne ville indtage Malta og bruge det som et brohoved til Sicilien, hvorfor han tilbød Johanniterridderne at overtage og forsvare Malta. I marts 1530 fik ridderordenen Malta og Tripoli i len. Den årlige lensafgift var 1 stk jagtfalk, betalingen skulle falde til den sicilianske vicekonge på allehelgeners aften i november. Du husker måske John Huston's film fra 1941 Malteserfalken med Humphrey Bogart som Sam Spade og Peter Lorre som Joel Cairo? Betalingen var en levende falk. Men i filmen var falken blevet til en statuette fyldt med kostbarheder.

Den maltesiske periode (1530-1798) I oktober 1530 ankom ridderne under ledelse af stormeste Philippe Villiers de L'Isle Adam til Grand Harbour og ankrede op ved nedenfor fortet Castello a Mare, Birgu. I begyndelsen var ridderne ikke begejstrede for deres nye hjem, som de fandt tørt og ufrugtbar sammenlignet med Rhodos. Men de måtte forsøge at få det bedste ud af situationen. Men freden varede ikke længe. Endnu engang forøgte tyrkerne at udvide deres territorium. I juli 1551 invaderede tyrkerne øen Gozo og den samlede befolkning - anslået til 5.000 personer - blev bortført som slaver til Libyen. Men det skulle blive værre.

Den store belejring (1565) Den 18. maj 1565 nærmede en tyrkisk flåde på 138 krigskibe sig øen. Ca. 38.000 soldater blev landsat ved Marsaxlokk. 11 dage senere ankom yderligere 38 skibe med 3.000 mand. Anføreren var den navnkundige Dragut. Belejringen startede med et angreb på Fort St. Elmo. Mere end 70.000 kanonkugler skal være blevet affyret under angrebet, og Dragut selv faldt. Men den 23. juni faldt fortet i hænderne på tyrkerne. De overlevende riddere og soldater blev torteret, og deres lig bundet til trækors, som blev kastet i vandet ved Grand Harbour, så de kunne flyde over til de forsvarende styrker.

Mens angrebet på St. Elmo fandt sted, arbejdede stormester de la Valette på at forstærke forsvarsværkerne omkring byerne Birgu og Senglea. Det samme gjaldt forsvarsværkerne omkring Mdina. 60 dage efter St. Elmo's fald kom forstærkninger på 600 soldater og 44 riddere fra Italien. Tyrkerne kastede sig nu med stor vildskab over Birgu og Senglea. Men ridderne og den maltesiske befolkning holdt stand, og tyrkerne mistede 2.500 mand under et enkelt angreb. Forsøg på at indtage Mdina slog også fejl.

Efter yderligere forstærkninger fra Italien hævede tyrkerne belejringen den 8. september 1565 - en dato som stadig fejres på øen. Mere end 9.000 mistede livet under belejringen. Øens fæstningsværker og de fleste bygninger lå i ruiner. Mange af ridderne havde lyst til at forlade øen. Men stormester Jean de la Valette ønskede at genopbygge byen og øens forsvar, og han rettede en bøn til paven om hjælp. Paven sendte Michelangelo's assistent, Francesco Laparelli for at hjælpe med at udforme en byplan. Byen, som i dag er Maltas hovedstad, bærer navn efter denne store stormester. Mange af de paladser, som blev bygget af ridderne, anvendes i dag til regeringskontorer. Du vil stifte nærmere bekendtskab med Valetta i det følgende.

Ridderne på Malta For at blive ridder måtte en ansøger være søn af adelige forældre, og ordenen gennemførte et veritabelt krydsforhør. Ridderne var inddelt i 'sproggrupper' kaldet 'tongues'. Disse var: Provence, Auvergne, France, Aragon, Castille, Italy, Germany og England. Et datidens NATO? Efter reformationen var England ikke længere repræsenteret.

Stormesteren havde den uindskrænkede magt over ordenen. Han blev valgt for livstid. Dette skulle ske senest 3 dage efter, at hans forgænger var afgået ved døden. Årsagen til dette 'hastværk' var primært at sikre, at pavestolen ikke forsøgte at blande sig. Det er interessant at bemærke sig, at 54 af de 68 stormestre var af fransk oprindelse.

Malteserkoret Malteserkorset Da malteserordenen blev anerkendt som en religiøs orden af pave Pascal II, måtte ridderne indstille sig på at adlyde krav som kyskhed, fattigdom og lydighed (jvf. Matthæus III, 28). Herudover måtte en ridder efterleve de 8 bud, som knytter sig til de 8 spidser på deres symbol: tale sandt, have tro, angre sine synder, vise ydmyghed, elske retfærdighed, vise barmhjertighed, være oprigtig og kunne udholde forfølgelse.

Napoleon indtager Malta (1798-1800)
Som tiden gik blev riddernes berettigelse som en militær orden stadig mere overflødig. Da den franske revolution brød ud, blev mange af de franske riddere i tvivl om, hvor deres loyalitet lå. I 1791 blev ordenens besiddelser i Frankrig konfiskeret. Den 10. maj 1798 dukkede Napoleons flåde op i Valletta, og stormester de Hompesch overgav sig til Napoleon, uden at et skud blev løsnet. Ridderne forlod straks Malta, og 6 dage senere forlod også Napoleon øen. Allerede efter 3 måneder gjorde malteserne oprør mod det franske styre, og de angreb franskmændene ved Mdina og på fortet på Gozo, hvor kommandanten og alle soldaterne blev dræbt. De franske tropper trak sig tilbage til Floriana, Valetta og Fort Manoel, hvor de holdt stand i 2 år. Da malteserne sendte en opfordring om hjælp til den egnelske admiral Horatio Nelson, hvis flåde var i Middelhavet, overgav franskmændene øen. Dette var begyndelsen til 174 års britisk styre på Malta.

Englænderne besætter Malta (1814-1964) I 1854 besætter englænderne Malta, og holder den som koloni indtil 1964. Både i 1.og 2. verdenskrig spille Malta en afgørende rolle.I første verdenskrig fungerede Malta som hospital, som flådebase og som serviceenhed for den britiske hær og flåde. Tusinder af sårede soldater fra Gallipoli og Saloniki blev bragt til Malta for behandling. Mere end 10.000 arbejdere var beskæftigede på skibsværfterne. Maltas enestående rolle under 2. verdenskrig vil blive beskrevet i det følgende. Her vil jeg blot nævne, at den maltesiske befolkning helt enestående fik tildelt St. Georgskorset for deres mod og styrke. I 1953 etablerede NATO sit regionale hovedkvarter (Cincafmed) på Malta under Lord Louis Mountbatten.

Malta blev selvstændig republik (1964) Malta blev en selvstændig nation den 21. september 1964 og medlem af Commonwealth. Forfatningen var et demokratisk, konstitutionelt monarki med Elizabeth II som dronning af Malta. Meget passende deltog hertugen af Edinburgh som hendes officielle repræsentant i festlighederne. Natten mellem den 20. og 21. september blev det maltesiske flag hejst på Independence Arena, Floriana. Den 13. december 1974 vedtog parlamentet en lov, som erklærede Malta for en republik. Nationens første præsident blev udnævnt i december 1974.

Det maltesiske flag
Det maltesiske flag Maltas nationale flag består af 2 lige store lodrette striber, hhv. hvidt og rødt. I den hvide stribe er en gengivelse af George korset, som blev givet til Malta af hans majestæt kong George VI den 15. april 1942. Ifølge overleveringen blev flaget givet til Malta af Roger af Normandiet i 1090.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side