Chopin, Regndråbepræludiet

En tur til den vestlige del af Mallorca
Kort over vestdelen af Mallorca Du kan nu komme med en tur ud i den vestlige del - og måske smukkeste del - af Mallorca, som domineres af bjergkæden Serra de Tramuntana. Kystvejen er meget snørklet, men også utrolig smuk. Om foråret er bjergsiderne dækket med farvestrålende blomster. Også hovedvejen nordpå fra Palma til Sollér er en oplevelse med sine hårnålesnoninger visse steder. Om sommeren kan temperaturen være et par grader lavere end på den øvrige del af øen, hvilket almindeligvis vil være velkomment. Den kendte engelske forfatter, Robert Graves (skrev bl.a. "Jeg Claudius", som har været vist i dansk TV) boede på Mallorca fra 1946 og indtil sin død i 1985. Han boede i - og er begravet i - landsbyen Deya (Deiá), hvor der i dag er en international kunstnerkoloni. Det fortælles, at Graves havde stor morskab, når han hørte de lokale guider på ubehjælpsomt engelsk fortælle turisterne: "And over here we have Robert's grave".


Valldemosa
Valldemosa Valldemossa er med sin beliggenhed i 425 meters højde den højest beliggende by på Mallorca. Afstanden fra Palma er omkring 18 km. Udover byens utroligt smukke placering er indbyggerne stolte af (mindst) 2 ting:
  • Byen er fødested for øens eneste helgen Santa Catalina Tomás.
  • Chopin og hans kæreste Georg Sand tilbragte vinteren 1838-39 i et kloster i byen.
De fleste turister kommer nok primært på grund af historierne om Chopin og Georg Sand, men for de lokale er den anden kendsgerning af nok så stor betydning. Catalina Tomás, en bondepige, er født i 1531, hun blev nonne i Palma og kendt for sin ydmyghed og gudfrygtighed. Hun døde i 1574, og i 1792 blev hun saligkåret (beatified), og i 1935 fik hun helgenstatus. I alle hjem i Valldemosa hænger én eller flere kakler med bønner til hende - hvilket hun formentlig ville have frabedt sig. Hendes fødested i Carrer de Rectoria 5 kan besøges. Den 28. juli er hendes festdag.

Udover en smuk samling af gamle velholdte stenbygninger rummer Valldemosa 2 klostre, hvoraf det ældste, Parc del Rei Sanc, er bygget som jagtslot omkring 1400. Vistnok i håb om, at den friske bjergluft ville være gavnlig for kong Panchos astma. Helt tilbage til romernes og maurerne havde man bygget beboelsesvillaer på skrænterne på grund af den smukke natur og det sunde klima. Omkring år 1400 blev bygningerne overdraget til karteuserordenen. Kirken, klostret og de øvrige bygninger blev opført over de følgende århundreder. Det store tårn er fra 1533. Den meget smukke slotsgård er fra det 18. århundrede. Klostret rummer store samlinger af antikviteter. Der er flere gange om ugen opvisning i folkedans (mandag og torsdag formiddag?).


Klosterkirken
Altret i Klosterkirken Denne nyklassisistiske bygning er påbegyndt i 1751. Klokketårnet er dækket med grønne teglsten. Væg- og loftsmalerierne (freskerne) i kirken er malet af Fray Bayeux, en svoger til Goya. Gulvet er ret beskadiget, men kan dog nogle steder se de oprindelige majolica fliser. Hovedalterets prægtige mahogniudsmykninger er fra det 16. århundrede. Over altret er nogle smukke udskæringer, bl.a. ét af Santa Catalina.


Karteuserklostret Sa Cartuja de Valldemossa
I Sa Cartuja klostret levede karteusermunkene deres fredelige dont indtil 1835. Munkene var kendt for deres asketiske levevis, fx spiste de ikke oksekød, men skal lejlighedsvis have nydt skildpaddekød fra skovene ved Artá. Ordenen ("La grande Chartreuse") var bl.a. kendt for sin fine likør. Efter disse mange år tør jeg godt afsløre, at vi tilbage i 60'erne, hvor mange små hjem havde et lille hjemmebrænderi, forsøgte at efterligne dette kostelige fluidum. Men tilbage til 1835, hvor greven af Montenegro, som havde magten over de baleariske øer, forbød alle religiøse institutioner på øen og lukkede alle klostrene. I løbet af 3 dage måtte munkene forlade klostret, og deres ejendele blev bortauktioneret til befolkningen. En grum historie. Celleafsnittene blev købt af en fransk bankier, Antoine Canut, som udlejede cellerne til private som en art ferielejligheder. Munkene forsøgte i 1886 at købe klostret tilbage, men den forlangte pris var for høj.

Chopin og George Sand I november 1838 kom den berømte komponist Frédéric Chopin og hans veninde, forfatteren George Sand for at tilbringe vinteren på klostret. Med i selskabet var George Sands 2 børn og en tjenestepige. George Sand, født Aurore Dupin, var fraskilt, tidligere elskerinde til De Musset, kæderyger - ofte på pibe, altid klædt i herretøj, og Frédéric Chopin, en berømt musiker, angrebet af tuberkulose og med et stærkt svingende humør. Formålet var at slippe væk fra sladderen i Paris, som truede med at ødelægge deres forhold. Dette par kunne ikke undgå at vække forargelse blandt det puritanske og moralistiske borgerskab. Og følelsen var tydeligvis gensidig. Intet gik som ønsket. Vejret var koldt, fugtigt og blæsende. Chopins klaver fra Paris dukkede først op 20 dage før, han forlod øen. Og deres forhold blev ikke forbedret. Hertil kom de lokales fjendtlige attitude mod parret. En frigjort, ugift kvinde med 2 børn, som levede sammen med sin elsker. Det var mere end lokalbefolkningen kunne accepptere.

I sin bog "En vinter på Mallorca" omtaler hun befolkningen som "barbarer og aber" og "uægte børn af vellystne, hykleriske karteusermunke". Hun sammenligner den med "hedninger fra Polynesien". Men stedet fortryllede hende ved sin skønhed, og hun skriver hun "Valldemosa er det smukkeste sted, jeg nogensinde har boet, og ét af de smukkeste steder, jeg har set."


Chopin og George Sands værelse i klostret i Valldemosa Selv om der vistnok ikke er dokumentation for det, går man ud fra, at Chopin og George Sand boede i celle 2 and 4. De ejendele, som angives at have tilhørt Chopin, er næppe autentiske, da man af frygt for den smitsomme tuberkulose brændte alle parrets efterladenskaber. I den ene celle vises Chopins dødsmaske og et aftryk af hans hånd (lavet af Geroge Sands svigersøn, Schlésinger). Desuden er udstillet 11 håndskrevne breve samt et antal originale nodeark. George Sands originalmanuskript til bogen "En vinter på Mallorca" er også udstillet. Mange store komponister har sat deres autograf i den udstillede gæstebog, og der ligger altid en frisk rose på pianoet.

En lille mallorkinsk piano, hvorpå Chopin komponerede de fleste af hans værker fra dette ophold, indgår også i udstillingen. På dette komponerede han bl.a. "regndråbe præludium", som blev til under en natlig storm. Chopin, der som følge af hallucinationer troede, at han allerede var død, satte sig til pianoet og komponerede. Hans piano fra Paris er udstillet i den anden celle.

Musikerens og forfatterens kompromisløse naturer og de grundlæggende karakterforskelle bragte en ende til deres kærlighedsforhold. George Sand skrev, efter at hun var kommet tilbage til Paris: "....vores ophold på klostret var en tortur for ham og en lidelse for mig ...".

Hver søndag i august (forhør lige på turistkontoret først) er der Chopin Festival i Valldemosa.

På klostret kan også ses det gamle apotek med en stor samling af keramiske krukker fra den tid samt det bibliotek, hvor munkene mødtes ½ time om ugen - deres eneste menneskelige kontakt. Desuden findes der også et mindre kunstmuseum med værker af Picasso og Miro.


En fremmed fugl - ærkehertug Ludwig Salvador
Ærkehertug Ludwig Salvador Mange mennesker har gennem tiden tabt deres hjerte til Mallorca. Den mest prominente - hvis man ser bort fra mediepersoner som Cludia Schiffer, Elton John, Michael Douglas m.fl. - er nok ærkehertug Ludwig Salvador (1847-1915) til Habsburg-Lorraine. Han blev født i det berømte Pitti palads i Firenze, og boede der, indtil familien blev udvist fra Toscana og flyttede til Böhmen. Ludwig studerede naturvidenskab ved universiteterne i Prag og Wien. Herudover gik han på det ungarnske militærakademi, hvor han blev oberst ved infanteriet og kaptain ved flåden. Han studerede adskillige sprog og endte med at mestre mere end et dusin.

Han besøgte første gang Mallorca i 1867 for at studere naturen (vistnok biller). En anden historie fortæller, at han kom for at slippe af med en ulykkelig forelskelse. Da man som bekendt skal rejse sig ved det træ, hvorved man er faldet, forelskede Ludwig sig snart i en lokal tømrerdattet, Catalina, hvorefter han besluttede at droppe alle konventioner og forlade kejserhoffet for at leve et liv efter sit eget hoved som forsker og opdagelsesrejsende. I 1871 vendte han tilbage og købte slottet Miramar, som blev hans kæreste ejendom på øen. Her havde Ramon Llul i 1276 grundlagt sit berømte universitet. Ham har du måske hørt om, hvis du har været med os i Palma.

Ærkehertugen var et jævnt menneske, som elskede at tale med bønder og fiskere fremfor intellektuelle. Han anskaffede sig et skib - Nixe på mere end 50 meters længde -, hvorfra han som en tidlig Jacques Costeau foretog studier på Mallorca og de omliggende øer. Han studerede bl.a. katalansk folklore på øen. Mere end 60 videnskabelige etnografiske og antropologiske værker har han udgivet. Han var også en habil maler og illustrator. Én gang om året måtte han dog bevidne sin respekt for kejseren i Wien. Han dukkede altid op i sin gamle uniform, som efterhånden blev temmelig medtaget af tidens tand. Det blev ikke bedre af, at levemanden Ludwig havde store problemer med at holde den slanke linie (men hvem har ikke det?).

Nogle mener, at han havde en romantisk affære med sin fætters hustru Sissi, den østrig-ungarske kejserinde (du kan læse mere om Sissi fra vores ture til Wien og Korfu, hvis du har lyst). Sissi var som Ludwig meget optaget af naturen. Det fortælles, at når livet ved hoffet blev for snærende, sejlede hun på besøg hos sin ven på Mallorca. Sissi blev snigmyrdet i Geneve i 1898, ét år før hendes søn Rudolf begik selvmord sammen med sin elskerinde (Meyerling dramaet).


S'Estaca Udover Miramar, som ligger lidt nord for Valldemosa ved kysten, købte ærkehertugen flere ejendomme på øen - de fleste i nærheden af Valldemosa. Ejendommen S'Estaca, som er bygget i maurisk stil, ejes nu af skuespilleren og instruktøren Michael Douglas. Her boede han ofte med sin mallorkinskfødte hustru, Diandra (de er vistnok ikke længere gift). Ejendommen Son Marroig, mellem Valldemossa og Deià, er blevet indrettet som museum og koncertsal. Her er udstilles originale manuskripter, ligesom ærkehertugens møbler og samlinger kan beses. Fra Son Marroig er der en enestående udsigt over kysten - måske den smukkeste på hele øen.

I Son Moragues ejendommen er indrettet en (dyr) restaurant med mallorkinsk køkken. Imidlertid har de mallorkinske myndigheder erklæret alle ærkehertugens tidligere besiddelser for "ejendom af kulturel interesse". Det betyder, at der dels ikke må foretages ændringer og dels, at der i et vist omfang skal åbnes for offentligheden. Det forlyder, at Michael Douglas ikke er begejstret.

Ved udbruddet af 1. verdenskrig blev ærkehertugen tvunget til igen at tage ophold i Østrig-Ungarn. Han døde på slottet Brandeis i Böhmen og ligger sammen med sine kejserlige slægtningen begravet i cappucinerkrypten i Wien.


Sóller
Toget mellem Malta og Soller Næste stop på turen er Soller, hvis du ikke vælger at besøge Deiá på vejen. Navnet, som er af arabisk afstamning, betyder "den gyldne musling" og passer fint til byens smukke beliggenhed og dens uimodtagelighed overfor de frygtede pirater. Byen ligger i læ af Mallorcas højeste bjerg, Puig Major, der rager 1.445 meter i vejret. Tidligere var Soller det vigtigste område for produktion af vin, oliven og appelsiner. Størsteparten af produkterne gik til Frankrig. Mange forretningsfolk opbyggede forretninger i Sydfrankrig og vendte siden tilbage til Soller, hvor de byggede smukke boliger. Det er forklaringen på, at mange lokale i Soller i dag taler fransk, ligesom der også er en større andel af franske turister i Soller end på øen som helhed. Besøg fx det lokale museum i Soller.

Du kan også vælge en anden og mere charmerende transportform end bilen, nemlig toget. Sidst i 1800-tallet medførte kommunikationsproblemer mellem Palma og Soller, at man gik i gang med at bygge en jernbane. Denne åbnede i april 1912, og i 1929 blev den elektrificeret. De oprindelige tog kører stadig på ruten. På den maleriske tur på ca. 28 km passerer toget 13 tuneller. På et bestemt sted standser turisttoget nogle minutter for at give passagererne mulighed for at tage feriebilleder ud over den smukke dal med de mange appelsintræer.


Port de Sóller
Toget mellem Soller og kystbyen De fleste turister vælger at fortsætte de 5 km til kystbyen af samme navn med en lille sporvognslinie. Rygter vil vide, at sporvognen er importeret fra Sna Francisco - en by, som i øvrigt har relationer til Mallorca - men herom senere. Historien er meget sød - men ikke sand. Den lille havneby er meget smukt placeret ud mod den næsten lukkede bugt. På den modsatte side ligger en flådestation. Et lille kapel ved bugten minder om legenden Ramon de Penafort. de Penafort var munk og blev forfulgt af kong Jaime, fordi han havde bebrejdet denne hans forhold til en ugift kvinde. de Penafort forsøgte at flygte til Spanien, men kongen havde forbudt alle skibe at færge ham over. de Penafort smed da sin kappe på vandet og brugte sine hænder til at ro med og nåede frem til Barcelona i god behold. Jeg tør ikke personligt indestå for rigtigheden af denne lille historie. I øvrigt er der en udmærket badestrand, hvor man kan tilbringe en time eller to, inden man vender tilbage. Det er også muligt at tage på en sejltur nordpå til Sa Calobra. De mere energiske kan vandre de ca. 2 km op til Torre Picada, et gammelt vagttårn på klipperne bag byen.


Klostret i Lluc
Klostret i Lluc Klostret i Lluc er det mest hellige sted på Mallorca. Og meget besøgt af rejseselskabernes turistbusser. Det er en god idé at være fremme mellem kl. 9 og 10 om formiddagen. Klostret ligger i en frodig dal ca. 400 meter over havets overflade. Lige udenfor klostret ligger en stor parkeringsplads, ligesom der er et cafeteria og en kiosk på stedet.

Historien fortæller, at det hele startede med, at en arabisk hyrde, som netop havde konverteret til kristendommen, og en cisterciensermunk fandt en statue af den hellige madonna i en klippespalte. Med stor respekt bar de figuren til kirken St. Peter i Escorca, hvor de lokale indbyggere var de første til at tilbede den. Næste dag var figuren imidlertid væk. Den blev fundet samme sted som første gang, hvorefter den igen blev bragt til kirken. Da hændelsen gentog sig for tredie gang, gik det op for befolkningen, at det var Guds hensigt, at billedet skulle tilbedes, hvor det var blevet fundet, hvorfor der blev bygget et kapel på stedet. Dette kapel lå, hvor klostret Santuari de Lluc nu ligger. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår dette fandt sted, men der er historiske beviser for, at kapellet eksisterede i begyndelsen af 1200-tallet.


La Moreneta - den sorte Madonna Og snart begyndte pilgrimmene at strømme til for at tilbede La Moreneta (den lille, mørke pige), som figuren kaldes på grund af dens mørke farve. Det blev snart nødvendigt at udbygge vejene til helligdommen, ligesom der blev bygget herberger, hvor pilgrimmene kunne overnatte. I 1648 blev publiceret en bog, som beskrev 86 mirakler, krediteret La Moreneta. Dette medførte selvfølgelig, at mængden af pilgrimme tiltog. I dag kommer ca. 50.000 pilgrimme hvert år til Lluc. I 1884 blev La Moreneta i overværelse af 12.000 tilskuere kronet af en pavelig udsendt biskop. Figuren blev forsynet med diamanter, rubiner, ametyst, smaragder foruden et stort antal perler.


Klostret i Lluc I 1531 blev der efter godkendelse af pave Clemente VII oprettet et kor, bestående af "indfødte mallorkinere af rent blod med gode kundskaber i grammatik og sang". Dette kor, som stadig eksisterer, kaldes "Los blauets", dvs. "de blå" som følge af farven på deres dragter. Det er muligt at købe cd'er med deres numre i souvenirkiosken på stedet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der indrettet et lille hotel (hostel), hvor det er muligt at overnatte for en rimelig betaling (mindre end 100 kr pr døgn). Der findes 2 restauranter, hvor man kan spise. Vi har ikke prøvet dette, men det må da være en særlig oplevelse af overnatte på "et arbejdende kloster".

I 1954 blev der indrettet et museum, som indeholder genstande fra de tidligste kulturer på øen og indtil i dag. Desuden finder en udmærket kunstsamling, som vi havde meget glæde af at studere. Da vi kom ind i den lille kirke, befandt der sig et tysk rejseselskab her. Det var åbenbart et religiøst selskab, for efter at guiden havde holdt en lille prædiken, istemte selskabet, som især bestod af ældre kvinder, en salme. Meget stemningsfyldt.


Du kan selvfølgelig fortsætte nordpå, hvor du efter en samlet tur fra Palma på ca. 100 km når frem til Alcudia. Vi har nu tænkt os at aflægge besøg på den midterste del af Mallorca, inden vi slutter af i Alcudia området.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side