Alegrias

En tur til den midterste del af Mallorca
Kort over det centrale Mallorca Nu skal vi en tur ind på den centrale del af Mallorca, som primært er fladt landbrugsområde afbrudt af nogle få bakkedrag. Nok ikke den mest spændende del af øen, men jeg skal prøve at finde et par spændende ting at vise frem, hvis du stadig er med.


Inca - læderbyen
Inca er centrum for øens landbrug og er med sine godt 20.000 indbyggere den trediestørste by på Mallorca. Ca. 30 km fra Palma på vej til Alcudia. Som du måske allerede har gættet, indeholder byen et stort antal virksomheder, som forarbejder læder. Det første skomagerlaug blev dannet i 1700-tallet. På det ugentlige torsdagsmarked falbyder de brave næringsdrivende et stort udvalg af læderprodukter som jakker, sko, tasker, punge osv. Også ved det seneste besøg måtte Birgit have en taske - selv om de 2 seneste anskaffelser endnu ikke er taget i brug.

Ved de fleste besøg i Inca har vi spist i de såkaldte "kældre" (celleres), som pga af deres placering har et meget behageligt, svalt indeklima. Oprindeligt var disse kældre bodegaer, men nutilbyder de mange af øens kulinariske specialiteter. Jeg kan anbefale "lechoma", som er meget velsmagende svinekød. Hertil serveres dejlige grønsager. Hvis du kommer på den koldere del af året, prøv evt. også den mallorkinske suppe. Til maden drikkes vin fra de kæmpestore fade, som flankerer restauranten. Disse gigantiske vinfade rengøres én gang om året, hvor en mand er nødt til at kravle derind. Det siges, at han skal fløjte hele tiden for at vise, at han ikke er besvimet på grund af vinlugten. Til gengæld afskærer dette ham fra at søbe den rest vin, der måtte være tilbage i bunden af fadet.

Rent arkitektonisk er der ikke meget af interesse i Inca. Dens modernisering med udvidelse af boulevarder og pladser har ødelagt en del af den oprindelige charme. Kirken Santa Maria la Mayor er dog et besøg værd. Det samme gælder San Jerónimo klostret. Byen selv er stolte af deres flotte tyrefægterarena og ikke mindst deres flotte fodboldstadion.

Petra
Petras byvåben Petra På vejen mellem Inca og Manacor ligger den ret uanseelige by Petra. Dens navn - "klippe på latin" - passer meget godt til byen, som er typisk for en by midt i et landbrugsområde. Symbolet i byvåbnet er efter sigende en sten. Nøglerne - formoder jeg - er en henvisning til, at Jesus gav himmeriges nøgler til apostlen Peter (samme oprindelse som Petra). Første gang vi kørte igennem Petra - for ca 30 år siden - var byen som uddød. Vi standsede på byens torv for at få en øl samt en cola til chaufføren. Øl kunne vi få, men colaen var endnu ikke kommet til Petra. Efter et kort ophold forlod vi den søvnige by og kørte tilbage til Palma. Da vi i år (2000) kom til Mallorca, ville vi igen aflægge byen et besøg. Vi fandt igen det lille torv, hvor der nu lå 2-3 barer og en fin restauration. Det viste sig, at den lille bar var blevet flere gange større siden vores første besøg. Og den var nu et hyggeligt samlingssted for byens unge mennesker. Mens vi sad og nød en øl, så vi flere af de lokale komme ind, få en kop kaffe, udveksle et par ord med pigen bag disken og derefter haste videre. Herefter spadserede vi en tur rundt i byen, som viste sig at være noget større, end vi havde regnet med. Vi besøgte bl.a. den lokale kirke San Pere, som er bygget i gotisk stil mellem det 16. og det 18. århundrede. Her ses bl.a. den døbefont, hvori Juniper Serra blev døbt. Ved du ikke, hvem Juniper Serra er? Så læs videre her om Petras stolthed.


Juníper Serra - Californiens Apostel
På vores vej rundt i byen fandt vi talrige henvisninger til det mest prominente bysbarn, Miguel Serra y Aloran født den 24. november 1713 i Petra. Da han var 16, tilsluttede han sig franciscaner ordenen og tog navnet Juníper. Efter flere års ihærdige studier blev han en dygtig og veltalende lærer og en bevægende prædikant. I 1744 blev han professor i filosofi. Allerede i 1749 besluttede han at blive missionær i den nye verden og blev sendt til "det nye Spanien" - i dag kaldet Mexico.

Det hus, hvori Juníper Serra blev født, ligger i den ældste bydel, Barracar Alt. Det er et typisk hus for sin tid. I huset ses møbler og forskelligt udstyr fra det tidspunkt. Man kan fx se en gammel vinpresse. Lige i nærheden er indrettet et museum til minde om Juníper Serra. Her vises, hvorledes Serra antages at have levet, og der er dokumenter og andet materiale, som viser hans store missionsarbejde især i Californien. En sjov - men næppe sandfærdig - historie fortæller, at Serra gav navn til Californien. Da han kom var der stegende varmt og han udbrød på katalansk "Cal'de forn" (varmt som i en ovn).


Statue af Juniper Serra i Petra Missioner grundlagt af Juniper Serra Som nævnt var Juniper Serra en inspireret prædikant, og han tog mange af de mallorkinske skikke med til Mexico, som fx opførelse af naive spil til jul, påske og pinse. Han blev i Mexico indtil 1767 da han blev sendt til den sydlige del af Californien. Efter 2 år blev han sendt til den nordlige del af Californien, hvor han grundlagde den første missionsstation i San Diego. Året efter oprettede han Carmel Missionen, som skulle komme til at fungere som hans hovedkvarter.

I de følgende 15 år grundlagde han 9 missionsstationer og planlagde yderligere 12. Alle med en afstand svarende til 1 dags gang, ca. 50 km. Det er beregnet, at Juniper Serra spadserede næsten 40.000 km i Californien. Hans motto var; altid fremad, aldrig vende om. Juniper Serra døde den 28. august 1784. Mallorkinerne tilskriver Juniper Serra æren af at have grundlagt byerne Los Angeles og San Francisco (jvf. Serras tilknytning til franciskaner ordenen. Et stort antal gader og pladser i Petra er opkaldt efter steder i Californien.


Manacor
Med sine godt 30.000 indbygere er Manacor den næststørste by på Mallorca. Byen er mest kendt for fremstilling af kunstige perler og sin møbelindustri, som har specialiseret sig i oliventræ. I begyndelsen af det 19. århundrede begyndte Manacor at udvikle sig til et industricentrum for fremstilling af landbrugsprodukter, vindmøller begyndte at dukke op, og man begyndte af producere spiritus. Herefter blev møbelindustrien en drivende faktor i udviklingen.

Perlas Majorica i Manacor I 1879 blev jernbanen mellem Inca og Manacor åbnet, hvilket satte yderigere gang i sagerne, og i 1890 grundlagdes den første af flere perlefabrikker i og i nærheden af byen. Over hele verden begyndte man at fremelske perler. I Japan søgte man at 'dyrke' perlemuslinger i bassiner, mens man på Mallorca opfandt en metode til at fremstille dem kunstigt. Processen er omgærdet med stor hemmelighed, men den består i, at glasperler dyppes i en opløsning, som indeholder fiskeskæl. Man mener, at der går 20.000 fisk til at fremstille 1 liter af denne opløsning. Mange - i sær Japan - har forsøgt at efterligne processen, men ifølge mallorkinerne kun med ringe resultat. Det underbygges af, at Japan er én af de største aftagere af kunstige perler. Der er åbent for besøgende på fabrikkerne, hvor man kan overvære de forskellige trin i fremstillingsprocessen. Du kan selvfølgelig også købe en souvenir eller 2, inden du forlader stedet. Vi har en enkelt gang været på fabriksbesøg og fandt det temmelig spændende.


Kartograferne på Mallorca
Gennem 1300- og 1400-tallet var der på Mallorca en blomstrende skole indenfor fremstilling af geografiske kort af høj kvalitet. Den nødvendige viden hertil formodes at stamme fra arabiske og jødiske videnskabsmænd. Det tidligste mallorkinsk udarbejdede kort, som befinder sig på British Museum, er fra 1327. Kortet udvider den hidtidige opfattelse af Middelhavet som den eneste referenceramme til også af omfatte dele af Afrika og Nordeuropa. Ved hjælp af et sådant kort sejlede Jaume Ferrer i 1346 til Senegal og nåede måske Niger flodens udmunding i Atlanterhavet. Én af disse kartografer menes at være kommet til Henrik Søfarerens berømte navigationsskole i Portugal. Amerigo Vespucci og Christopher Columbus har også anvendt kort fra den mallorkinske skole. Eksempler på kort kan ses på muséer i London, Paris og Firenze.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side