Madrids våben eller bomærke

Museer i Madrid
På det, man kunne kalde Madrids kunstavenue, ligger indenfor et par minutters spadsereafstand tre af verdens bedste museer:
· Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía
· Museo Prado
· Museo Thyssen-Bornemisza

Vi nåede desværre kun at besøge de to førstnævnte, men det vil vi råde bod på ved næste lejlighed.

I en storby som Madrid finder der selvfølgelig mange flere kunstmuseer, jeg kan fx nævne disse:
· Casa Museo Lope de Vega, Calle Cervantes 11
· Museo Lázaro Galdiano, Calle Serrano 122
· Museo Nacional de Artes Decorativos, Calle Montalbán 12
· Museo Nacional de Reproducciones Artísticas, Avenida Juan de Herrera 2
· Museo Panteón de Goya, Glorieta de San Antonio de la Florida 5
· Museo de la Real Academia de Bellas Artes de San Fernando
· Museo Romántico, Calle San Mateo 13
· Museo Sorolla, Paseo General Martínez Campos 37

I februar 2007 kostede en billet til hver af de tre store museer 6 €, hvilket både efter danske og øvrige europæiske forhold er rimeligt. (I forhold til guidebøger og andet ser det dog ud til, at priserne er fordoblet for nylig). Formentlig af hensyn til den lokale befolkning er der gratis adgang på visse tidspunkter, pt lørdag eftermiddag og hele søndagen, men check evt på museets hjemmeside, inden du tager hjemmefra. Hvis du er en museumsfreak, kan du købe specialbilletter: Paseo del Arte, som giver dig adgang til ét besøg på hvert af tre ovennævnte museer indenfor et år, koster 14,40 €. Tarjeta anual múltiple, som giver adgang til et ubegrænset antal besøg indenfor et år, koster 36,06 €. Hvis du som jeg nærmer dig støvets år, er det halv pris på enkeltbilletter, når du er fyldt 65 år.

Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía
'Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía' i Madrid I 1992 åbnede kong Juan Carlos og dronning Sofía museet "Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía". Du kan besøge museets hjemmeside her.

Selve bygningen har en spændende historie, som går langt tilbage. I 1566 under Filip II opstod tanken om at samle de mange forskellige hospitaler og sygehuse i Madrid under ét tag. 30 år senere åbnede det første forsøg herpå på Calle Santa Isabel; siden kom andre hospitaler til. Over tiden blev der foretaget mange modifikationer og tilføjelser til den store bygning. Efter en del vanskeligheder overgav Carlos III hospitalsprojektet til den store spanske arkitekt (som ganske vist er født i Italien) Francisco Sabatini (1722-1797), og det lykkedes ham at fuldføre en del af planerne. Ved et kongeligt dekret blev bygningerne i 1977 erklæret for et natinalhistorisk monument. Fra 1980-1988 blev bygningerne endnu en gang restaureret og de udvendige elevatorer i glas og stål føjet til facaden. Fra 1986 blev en del af bygningen taget i brug som et midlertidigt opholdssted for forskellige udstillinger, og museet fik sit nuværende navn (efter den nuværende spanskfødte dronning).

Museet, hvis kælenavn er "MoMA af Madrid" (Museum of Modern Art), har Spaniens største samling af kunst fra det 20. århundrede. Derved kompletterer den Prado Museet, som er dedikeret til traditionel kunst. Udover denne samling rummer museet et kunstbibliotek på 50.000 bind, en omfattende kunstdatabase og et theater.

Det er naturligvis de store, spanske kunstnere fra det 20. århundrede, som fylder mest på museet: Juan Gris, Salvador Dalí, Joan Miró og Pablo Picasso.

Picassos Guernica på Dronning Sofia Museet i Madrid

Et af de få billeder, som i popularitet kan måle sig med Mona Lisa, nemlig Picassos mesterværk "Guernica", er udstillet her. Som du sikkert ved, malede Picasse dette værk, efter at det tyske Luftwasse bombede og nærmest udslettede den lille spanske/baskiske by Guernica den 26. april 1937 som støtte til Franco i den spanske borgerkrig. Det var første gang, en civil by blev ødelagt ved bombning. Picasso nægtede at lade værket udstille i Spanien under Francos diktatur (det var faktisk også bandlyst af styret), hvorfor det hang på New Yorks "Museum of Modern Art" indtil 1980. Værket viser krigens rædsler, men Picassos selv har altid nægtet af fortolke billedet. Det er efter min mening også betragterens opgave og ikke kunstnerens.

Museo del Prado - Prado Museet
Carlos III (1716–1788) ønskede brændende, at Madrid kom på højde med de øvrige store, europæiske hovedstæder som London, Rom og Paris. Hertil behøvedes bl.a. museer. Planerne for Prado, som oprindelig skulle have været et naturhistorisk museum, lå klar i 1785. Byggeriet lå stille under den spanske uafhængighedskrig (1808-1814), og først 10 år senere åbnedes dørene til et museum for malerier og skulpturer. Arkitekten var by Juan de Villanueva.

Prado Museet i Madrid

I begyndelsen af 1900-tallet var bygningen for lille til de store kunstsamlinger. Den første udvidelse skete i 1918 og siden blev bygningerne "Casón del Buen Retiro" og "Palacio de Villahermosa" føjet til museumskomplekset. Prado Museets permanente samling er en af de største i verden. Den omfatter omkring 9.000 malerier, 5.000 tegninger, 2.000 prints samt 1.000 mønter og medaljer. Museet har verdens fineste samling af spansk kunst med de bedste værker af El Greco (han er ganske vist født på Kreta, men levede det meste af sit arbejdsliv i Toledo, så alle, bortset fra grækerne, opfatter ham som spansk), Velazquez, Goya og Murillo. Hertil kommer en fin samling af værker af den flamske maler Peter Paul Rubens og den hollandske maler Hieronymus Bosch samt et antal italienske mesterværker af kunstnere som Titian, Raphael, Botticelli, Correggio og Fra Angélico. Samlingen er så omfattende, at kun godt 10% af værkerne udstilles ad gangen. Hertil kommer, at der jævnligt er fremragende udstillinger fra andre museer.

Da vi besøgte Prado, var der en fremragende Tintoretto-udstilling. For resten, husk at Prado, som så mange andre seværdigheder, holder lukket om mandagen. Pris 6 € (februar 2007). Det er første gang i 70 år, at der afholdes en international udstilling til ære for denne venetianske renæssancekunstner. Tintoretto blev født i og arbejdede hele livet i Venedig, og de fleste af hans værker befinder sig i de kirker og de paladser, de blev malet til, så det har været noget af et kup at få samlet en så speciel samling af værker fra hele verden. Udover Tintoretto koncentrerede vi os om de spanske kunstnere, især Diego Velázquez (1599-1660)

Diego Velázquez' 'Las Meninas' Museets mest berømte billede er Diego Velázquez' "Las Meninas"; desværre yder mit foto ikke billedet retfærdighed. Velázquez maler et utal af portrætter af Filip IV's hof. Hovedpersonen på dette maleri er prinsesse Margarita, datter af Filip IV og hans anden hustru, Marie-Anne af Østrig. Man mener, at kongeparret spejler sig i spejlet på væggen, således at de i virkeligheden betragter billedet fra samme punkt, som du og jeg. Kunstneren i forgrunden er selvfølgelig Velázquez selv.

Vi så også både den nøgne og den påklædte Maja af Francisco de Goya (1746-1828). Og vi beundrede (undrede os over) de lidet flatterende portrætter, han havde lavet af sin herre Carlos IV og dennes familie. Men vi blev enige om, at de formentlig har været vellignende. Men jeg tror, at den store samling af Goya's tegninger gjorde størst indtryk på os.

Men vi var der, var der en slags udstilling i udstillingen. Den tyske kunstner Thomas Struth har med sit kamera fotograferet besøgende på Prado, mens de betragtede de forskellige kunstværker. Disse fotos var ophængt blandt "de rigtige kunstværker". Det var en fascinerende oplevelse. Thomas Struth har lavet tilsvarende udstillinger på museer i Tokyo, München og Chicago.

Bogmarked udenfor Prado i Madrid Som de fleste storbymuseer er Prado for meget at konsumere på én gang. Næste gang køber vi et 3-dages Madrid pas, så kan vi komme tilbage flere gange og specialisere vores besøg.

Langs vejen til Prado Museet var der en række boghandler med antikvariske bøger. Mange boglader var specialiseret efter temaer, fx kunst, historie, politik osv., men priserne på fx engelske bøger så lidt afskrækkende ud, og desværre er ingen af os i stand til at læse spansk.

Lige ved siden af Prado er indgangen til Botanisk Have, men vi nåede desværre ikke at komme derind. Haven, som blev grundlagt under Carlos III, skal indeholde omkring 30.000 forskellige arter af træer og planter fra hele verden.

Real Madrid
Real Madrids logo Man kan næsten ikke sige Spanien uden at tænke på fodbold. Denne dejlige sport har overtaget rollen som Spaniens nationalsport efter tyrefægtning. Og Madrids fodboldhold er Real Madrid, som er stiftet i 1902. Samme år gav Alfonso XIII klubben tilladelse til at kalde sig "kongelig" (Real). Klubben har flere kælenavne, som er afledt af holdets hvide spilledragt, blandt andet "Los Merengues" (Marengsene) og "Los Blancos" (De hvide). Flere gode, danske fodboldspillere har spillet for Real Madrid: Henning Jensen (1976-1979) og Michael Laudrup (1994-1996) (på trods af, at han kom fra arvefjenden FC Barcelona, blev han meget populær i Madrid) og Thomas Gravesen (2005-2006), som efter min mening var malplaceret i klubben. Real Madrid, som er verdens største klub målt på omsætning (2007), har vundet UEFA Champions League ni gange og er kåret som den bedste klub i det 20. århundrede af FIFA.

"El Estadio Santiago Bernabeu", "Bernabeu Stadion" har siden 1947 været klubbens hjemmebane. Den har plads til godt 80.000 tilskuere. Hvis du har lyst til at besøge "Bernabeu Stadion" og evt. se Real Madrids museum, kan du orientere dig herom på denne hjemmeside. Det fremgår også, hvorledes du evt. kan bestille billetter, ligesom der er links til klubbens egen hjemmeside og forskellige fansider.

Tyrefægtning
Tyrefægterarenaen 'Las Ventas' i Madrid Birgit og jeg har ikke overværet en tyrefægtning, og jeg tror heller ikke, at vi kommer til det. På trods af kritik fra dyreværnsforeninger, EU oma er interessen for tyrefægtning stadig stor i Spanien. Vi har set den store tyrefægterarena i Sevilla, men arenaen i Madrid er verdens største, så selv om man ikke er til tyrefægtning kan man jo godt gå en tur forbi "Plaza de Toros Monumental de las Ventas", hvor der har fundet tyrefægtning sted siden 1931. Arenaen med plads til 25.000 tilskuere ligger på Calle Alcalá 237, og der kæmpes hver søndag fra marts til oktober. I den uge, hvor man fejrer San Isidro, Madrids mandlige skytshelgen, er der kampe hver dag. Der deltager hver gang 6 tyre og 3 matadorer ("gyldne dræbere"). Tyrene, som er mindst 5 år gamle, er specialt opdrættede til kamp og vejer mellem 500 og 800 kilo. Tyrefægterne noget mindre.

Tyrefægtning i Madrid Som forberedelse til at se en kamp er det måske en idé at besøge det tilhørende tyrefægtningsmuseum, "Museo Taurino", som ligger i tilslutning til arenaen. Museet, som har eksisteret siden 1951, har en omfattende udstilling af de genstande (relikvier?), der indgår i tyrefægtningen og fortæller mange af de historier, som hører til denne sport (kunst?). Du kan se det kostume, som den legendariske Manolete bar, da han 30 år gammel blev dræbt i Linares' arenaen. Du kan også se genstande, som tilhørte Juan Belmonte, den andalusiske tyrefægter, som i 1914 revolutionerede tyrefægtningen ved at gå ekstremt tæt på tyren. Hertil kommer en mængde af fotos over de seneste 50 års kampe. Der er gratis adgang (februar 2007) til museet.

El Rastro loppemarkedet
Loppemarked El Rastro i Madrid Søndag morgen tog vi på loppemarked, El Rastro. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi gør det, for vi køber aldrig noget. Jeg mener, man tager da ikke til Madrid for at købe soveværelsesmøbler eller en sød, lille hundehvalp eller en papegøje. "Calle de Ribera de Curtidores" bliver lukket af indtil omkring kl 2 om eftermiddagen, og så kommer der tusindvis af handlende og stiller deres boder op, og falbyder alt mellem himmel og jord. Som det almindeligvis er tilfældet på den slags turistmarkeder, er der ikke meget af værdi. Det meste er billige asiatiske varer, som er hentet hjem til formålet, og som ofte kan købes billigere i butikkerne. Politiet, som var til stede i stort tal, lavede åbenbart en art razzia og kontrollerede de handlendes papirer, og det var tydeligt, at ikke alle havde rent mel i posen. I øvrigt skal man klynge sig sin til pung, tegnebog og taske med arme og ben, for alle byens lommetyve møder op for at tjene en ærlig skilling. Markedet breder sig ind i de frastødende gader, hvor man har specialiseret sig i bestemte produkter, såsom piratkopier af CD'er med flamenco musik. På "Plaza General Vara del Rey" findes eksempelvis en mængde antikvitetsforretninger, men man kan være sikker på, at de handlende her har mere forstand på antikviteter end du og jeg (i hvert fald end mig). En af vores venner købte for mange år siden 50 messingsenge på dette loppemarked - men nu har vi altså en udmærket seng derhjemme.

Basilica de San Isidro
Lykkelige over ikke at være blevet bestjålet på loppemarkedet søgte vi ind i "Basilica de San Isidro" i Calle Toledo. Denne barokkirke med de store tvillingetårne var tidligere en del af et jesuiterkloster ("La Colegiata"). Vi har også hørt, at kirken fungerede som katedral fra 1885, indtil Almudena Katedralen blev færdigbygget godt 100 år senere. Kirken, som er fra 1600-tallet, rummer de jordiske rester af Madrids mandlige skytshelgen, San Isidro og hans hustru, Santa María de la Cabeza. Skærtorsdag bæres billeder af det ærværdige ægtepar i procession gennem byens gader.

Efter at messen var afsluttet, og vi skulle forlade kirken, opdagede Birgit, at hendes taske stod åben. Jeg foreslog forsigtigt, at det måske var et signal om at donere et beløb i kirkebøssen, men det viste sig, at hendes pung var væk. Vores mistanke faldt på den pæne, ældre herre på bænken bag os, som sad foroverbøjet og fordybet i bøn under hele messen, selv når vi andre i overensstemmelse med ritualerne rejste os op. Hvis det er bemeldte herre, tror jeg, at Sankt Peter har et og andet at tale med ham on til sin tid. Nu er Birgit jo en klog kone, som ikke "lægger alle sine æg i samme kurv". Hun havde to punge i tasken, den ene med penge (under 200 Euro), og den anden med pas, kørekort, dankort mv., og sidstnævnte pung var intakt, så skaderne var begrænsede.

Museo de San Isidro
'Museo de San Isidro' i Madrid Hvis ovenstående beretning har skræmt dig fra at gå ind i kirken San Isidro, skulle du måske besøge det lille San Isidro museum, som ligger på Plaza de San Andrés 2 i centrum af Madrid. Dette historiske museum fortæller om byens udvikling over tiden fra stenalderen, over den romerske og muslimske tid og til vores dage. Museet befinder sig på det sted, hvor San Isidro engang reddede sin søn op af en brønd. Det skete alene ved bønnens magt, som mirakuløst fik vandet til stige, og dermed bragte drengen uskadt op igen til sine glade forældre. Hvis du ikke tror mig, så kan jeg fortælle, at brønden stadig befinder sig inde i museumsbygningen. San Isidro, som har tilnavnet "Labrador", "arbejderen", var en fattig landarbejder. Hver morgen, før han gik på arbejde, gik Isidro til messe. Da en af hans kolleger klagdede over de hyppige kirkebesøg, undersøgte godsejeren sagen, og det viste sig, at mens Isidro sad i kirken, udførte en engel pløjearbejdet for ham. Ved en lejlighed skal Isidro have bragt sin herres døde datter tilbage til livet. Isidro blev gift med Maria Torribia. Isidro døde den 15. maj 1130 på sit fødested i nærheden af Madrid.

Efter sin død viste Isidro sig flera gange, når der var hjælp behov. Fv viste han sig i 1212 for Alfonso VIII og viste ham en hemelig gang, så han kunne overraske maurerne og dermed vinde slaget ved "Las Navas de Tolosa". Filip III blev også helbredt fra en dødelig sygdom, da han berørte et relikvium af Isidros. Isidro blev kanoniseret den 12. marts 1622 af Gregor XV og blev skytshelgen for bønder og landarbejdere. Herudover har flere byer, deriblandt Madrid, antaget ham som deres skytshelgen. Hustruen Maria blev også kanoniseret og kendes under navnet "Santa María de la Cabeza". Tilnavnet "cabeza", som betyder hoved på spansk, skulle hidrøre fra, at man ofte bar hendes hoved i procession, især under tørke.

Mad i Madrid
'Menu del Dia' i Madrid Mad er en vigtig del af livet i Madrid. Restauranterne åbner sent, og der begynder ofte først at komme gæster omkring kl 22. Det spanske køkken er varieret og omfattende: fisk og skaldyr fra Baskerlandet, paella fra Katalonien, frugt og grønt fra Andalusien og Extremadura, og okse-, svine- og lammekød fra indlandet. Der er også mange internationale restauranter, fx indiske og japanske. Jeg har hverken tid, lyst eller evner til at anvise alle de gode spisesteder i Madrid, de skal tælles i 10.000-vis, er jeg sikker på. Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på de (turist) menuer, "Menú del Día" som de fleste restaurationer tilbyder. Menuen omfatter gerne en forret (salat, suppe, en skive paté), en hovedret og dessert, evt. kaffe. Indenfor hver ret er der ofte 2-3 valgmuligheder. Undertiden er inkluderet lidt drikkevarer, ofte en (lille) øl, et glas vin eller en sodavand. Prisen ligger almindeligvis i lejet 7-15 € (Euro). En anden fordel er, at dagens menu ofte bliver leveret hurtigere end a la carte retterne.

El Botin, Verdens ældste restaurant
'Botin', verdens ældste restaurant ligger i Madrid Under vores spadseretur rundt i det gamle Madrid udpegede vores guide El Botín, som skulle være den ældste restaurant i verden. Den ligger ikke langt fra Plaza Mayor i "Calle Cuchilleros 17-19" ("knivfremstillernes gade"). Denne gade var en gang en voldgrav lige udenfor bymuren. Hemingway har i sin debutroman fra 1926 "Og solen går sin gang" beskrevet El Botín som sin yndlingsrestaurant. Bygningen går tilbage til 1590, men iflg. Guinness Book of records har der været restaurant på stedet siden 1725. Det fortælles, at Goya på et tidspunkt vaskede tallerkener her. Restauranten, som er i fire etager, er kendt for "ufødt pattegris" og ristet lam. Guiden fortalte, at priserne nok var højere end kvaliteten berettigede - men det er jo ikke hver dag man spiser på verdens ældste restaurant.

Tapas
'Mesón del Champiñón' i Madrid Et velkomment alternativ til de nordeuropæiske fastfood- og snackbarer er de spanske tapas-barer. Tapas gør det ikke ud for et fuldstændigt måltid, men som ledsager til et glas vin eller en øl. er det dejligt. Oprindelig var tapas "et låg", som dækkede (tapar betyder dække eller lukke) et glas vin; det kunne være en skive skinke eller ost. Nogle mener, at det også havde det formål at holde fluerne fra glasstes indhold, andre - mere perfide peroner - mente, at man på den måde kunne holde kuskene ædru. Tapas menes indført af maurerne, som kom til Madrid omkring år 800, og som introducerede nye produkter som safran, mandler, slik og kager, ligesom de kolde supper skulle komme fra Nordafrika.

Spanierne har et modstykke til den engelske "pub crawling" og min barndoms "havnerundfart", som de kalder "tapeo", hvorunder man bevæger sig fra bar til bar og undervejs indtager lidt vin og altså tapas. På de fleste restauranter kan man bestille tapes, uden at skulle have et fuldt måltid, men der er også mange tapas-barer, som alene serverer tapes for gæsterne. Nogle få eksempler herpå er: croquetas (paneret kylling eller skinke), tortilla de patata (spansk kartoffelomelet), chorizo (hård pølse af svinekød), gambas (rejer, grilled eller kogt i persille, olie og hvidløg), patatas bravas (kartofler i krydret sauce) og boquerones en vinagre (friske ansjoser marineret i salt og eddike).

Efter denne lange indledning nu til mit ærinde. Vores gode ven Lars havde (an)befalet os at tage ind på restauranten eller rettere tapas-baren "Mesón del Champiñón", som ligger i Cava de San Miguel 17, 50 skridt fra Laza Mayor. Du har sikkert allerede gættet, at man her får serveret champignon, og det på mange forskellige måder, sammen med den sangria, der står i store krukker på baren. Bestil fx en "ración" af grilled, fyldte og saltede champignons, serveret med tandstikkere til hjælp. Desværre var restauranten lukket de to gange, vi forsøgte os. Den daglige åbningstid skulle være fra 18-02. Skulle din vej kome forbi, ville jeg blive glad for en tilkendegivelse af, om dette spisested stadig har åbent.

Festdage og helligdage i Madrid
Vi har ofte lovet os selv at holde bedre øje med, hvornår der er nationale festdage på de steder, vi ønsker at besøge. Almindeligvis opdager vi det først, når vi er kommet hjem. Nedenfor har jeg kort beskrevet nogle af de mange festdage, man opererer med i Madrid. Vær opmærksom på, at banker og museer har lukket på disse datoer. Til gengæld får man en enestående mulighed for at nyde og evt. tage del i det folkelige liv på stedet.

I begyndelsen af maj er der to festdage: den 1. maj, hvor man fejrer den internationale arbejderbevægelse, og den 2. maj (Dos de Mayo), hvor man fejrer den opstand den 2. maj 1808, som ledte til den spanske uafhængighedskrig og franskmændenes nederlag. Du har lige læst list om San Isidro. Han fejres den 15. maj med processioner, markeder samt tyrefægtninger, der strækker sig over 20 dage på Plaza de Ventas. Den 15. august, som er en national helligdag, fejres Jomfru Marias bebudelse, I Madrid fejrer man "Virgin de la Paloma", hvor en statue slæbes gennem byen, mens befolkningen henført råber ""Guapa!" (smuk!). Den 12. oktober er Spaniens nationaldag, "Día de la Hispanidad". Den 1. november er alle helgeners dag. Den 9. november fejres byens kvindelige skytshelgen, Jomfruen af Almudena. Hertil kommer de helligdage, som flytter sig i tid fra år til år: påske, pinse (40 dage efter påske) og karneval (40 dage før påske). Karneval (som jo egentlig betyder farvel til kødet, dvs. starten på fasten) afsluttes med et sjovt ritual, "El Entierro de la Sardina", afbrænding af sardinen. Denne skik stammer fra dengang en skibsladning med rådne sardiner ankom til Carlos III's hof, og kongen meget prisværdigt beordrede dem brændt øjeblikkeligt. Her kan du læse mere om festdage og helligdage i Paris.

Håber vi ses engang på et spændende rejsemål.

Vælg næste side: