Dagen efter kørte vi til Schwerin. Vi kørte efter skilte, som viste mod slottet, og fandt en meget stor parkeringsplads i forbindelse med et moderne indkøbscenter. Schwerin, som har omkring 120.000 indbyggere, er omgivet af søer, hvoraf den største, Schwerin Sø, har et areal på 60 km2, hvilket gør den til Tysklands 3. største sø. Schwerin blev grundlagt som grevskab og bispedømme af den saksiske hertug Heinrich der Löwe i 1160. I 1358 blev Schwerin en del af hertugdømmet Mecklenburg og hertugens hovedsæde. Ved delingen af Mecklenburg (1621) blev Schwerin hovedstad i Mecklenburg-Schwerin. Siden genforeningen i 1990 har Schwerin været hovedstad i delstaten Vorpommern-Mecklenburg.
"Schelfstadt", Schwerins ældste bydel, har mange historiske bindingsværkshuse. Her finder man også Schelfkirken, et imponerende bygningsværk i barokstil. Schelfkirken (St Nicolai) blev oprindelig bygget i 1238, men blev genopført i 1713 efter en voldsom storm. På torvet midt i byen står et mindesmærke over byens grundlægger. Tæt ved torvet ligger "Schlachtermarkt", slagtertorvet, hvor lokale handlende på alle hverdage falbyder friske råvarer.
Næsten hver måned sker der spændende begivenheder i Schwerin. Blandt disse kan nævnes Flådeparade (april), Slotsfestival med open-air-opera (juni/juli), Pottemagermarked (juli), Kultursommer og Dragefest/kapsejlads (august), "Martensmanden" kommer fra Lübeck (november) og Julemarked (december). Hvis du som jeg ikke kender/kendte den gamle tradition med Martensmanden, kan jeg fortælle lidt om baggrunden herfor. I taknemlighed over at være blevet befriet fra 28 års fangenskab i Egypten skænkede en rådsherre fra Lübeck sine besiddelser til sine undersåtter. Til gengæld for dette samt for ydet toldfrihed skulle de hvert år den 11. november (mortensdag eller Martenstag, som det hedder i Tyskland) sende ham en tønde god rødvinvin - og det har de troligt gjort siden år 1301. Hele byens befolkning og mange turister samles på torvet i Schwerin, når kusken ruller ind, hvilket er starten på en 3 dages folkelig fest med masser af farverige optrin og underholdning. Så snart solen er gået ned forsamles flere tusinde børn med lygter i hånden på pladsen.
Byens landemærke er Schwerin Slot, som ligger på en ø i den store Schwerin Sø. Det har i århundreder været residens for hertugerne af Mecklenburg. I 1756 flyttede hoffet til Ludwigslust, Da hoffet i 1837 flyttede tilbage til Schwerin, var slottet i temmelig miserabel stand. Desuden brød storhertugen sig ikke om slottets temmelig uensartede arkitektur. Storhertug Friedrich (1800-1842) ansatte arkitekten Georg Adolph Demmler til at lave en fuldstændig ombygning af slottet. Demmler lod sig inspirere af det franske renæssanceslot og realiserede sine visioner 1843-1851. Storhertug Friedrich Franz II flyttede ind med familie i 1857, ved hvilken lejlighed der blev afholdt en af de største fester, som byen har set. I 1913 udbrød der brand i "Elisabethzimmer". Ilden bredte sig til depoterne med jagtammunition og fik derved yderligere næring. Omkring 1/3 af slottet blev ødelagt, men blev snart efter renoveret. Da storhertugen trådte tilbage efter Novemberrevolutionen i 1918, blev slottet overtaget af staten. I DDR-tiden, som ikke havde meget til overs for tidligere tiders priviligerede overklasser, blev en stor del af slottet anvendt som pædagogseminarium. En mindre del husede et historisk museum, mens der i orangeriet var et polyteknisk museum. I dag huser slottet delstatens parlament.
Auguste Alexandrine, som var dansk dronning fra 1912-1947, blev i 1879 født på Schwerin Slot som datter af Friedrich Franz III, storhertug af Mecklenburg-Schwerin, og Anastasia Mikhailovna Romanova, storfyrste af Rusland og barnebarn til tsar Nikolai I. Hun voksede op dels på slottet i Schwerin dels i familiens villa i Cannes. I Cannes mødte den unge Alexandrine prins Christian af Danmark, de blev forlovet i 1897 og gift året efter, 18 år gammel. (Da jeg jo kommer fra Århus området, kan jeg ikke undlade at fortælle, at en af bryllupsgaverne var Marselisborg Slot, som stod færdigt fire år senere). Trods sin kraftige tyske accent - og trods det tyskerhad, som havde været udbredt siden 1864 - nød hun stor popularitet i befolkningen - formentlig som følge af de mange protektorater, som hun påtog sig. Under besættelsen var hun sammen med kongen et populært, nationalt samlingssymbol. Efter sin død i 1952 blev hun begravet i Roskilde Domkirke ved siden af sin mand, Christian X, som var død i 1947.
Orangeriet og slotshaven genåbnede i 2001 efter omfattende en omfattende restaurering. Vi spadserede rundt i den særdeles smukke og velholdte slotshave, som bl.a. indeholder et antal historiske statuer. Der ligger et dejligt orangeri med en lille café. Via "Franzosenweg" kan man spadsere langs Schwerin-søen til Zippendorfer Strand.
I en del af slottet er indrettet et museum. Det indeholder flere pragtfulde sale med navne som "Silverstergalerie" (Nytårsgalleriet), "Rote Audienz" (Den røde audienssal) og "Blumenzimmer "(Blomstersalen). Salene er udsmykket med talrige malerier af den royale familie. På første etage findes en pragtfuld porcelænsamling. I en af slottets fløje holder Mecklenburg-Vorpommerns landdag deres møder.
Desværre så vi under vores besøg ikke noget til slottets skytsånd, den legendariske Petermännchen, som lever i slottets dystre kældre. Han beskrives som lille, dværglignende - og grim. Legenden vil vide, at lange og mørke korridorer forbinder slottet med Petersberg i Pinnow, hvor Petermännchen oprindelig arbejdede som smed. Som beskytter og vogter af slottet belønner han de gode og ærlige, mens han jager tyve og uvedkommende på porten ved at lave høje og skrækindjagende lyde. Udstyret med en lygte, et sværd og et nøglebundt vækker Petermännchen soldater, som er faldet i søvn på vagten. Petermännchen viser sig i forskellige skikkelser, snart som en gammel, rynket mandsling med hvidt skæg. Andre gange viser han sig som en middelalderlig ridder med en flot svunget moustache. Han ynder at ændre farven på sine klæder, snart grå, snart rød og snart sort. Han tjener slottets herre med usvigelig loyalitet, hvilket den store feltherre Wallenstein skulle erfare. Wallenstein syntes så godt om slottet, at han besluttede at slå sig ned her. Så snart han træt havde trukket sig tilbage for natten, begyndte Petermännchen at pine og plage ham. Han begyndte at kaste stole omkring i værelset og trak tæppet af den sovende. Næste morgen tilkaldte Wallenstein sin astrolog, som foreslog, at han den følgende nat skulle sove i en anden fløj af slottet. Om natten vågnede Wallenstein ved en høj snorken. Værelset var oplyst af månens stråler, og i dets lys så han Petermännchen komme mod sig med draget sværd. Wallenstein strakte armene frem for at beskytte sig, hvorved et stort maleri af slottets retmæssige hertug faldt ned af sømmet og begravede feltherren, mens Petermännchen forsvandt med en foruroligende latter. Næste morgen forlod Wallenstein slottet for aldrig mere at vende tilbage. Der findes et utal af lignende historier om Petermännchen, som er utrolig populær i Schwerin og har lagt navn til mange lokaliteter i byen. En af de færger, som sejler over den lille indsø Pfaffenteich - Papendiek, som de lokale kalder den - hedder, som du nok har gættet, Petermännchen.
.
"Alter Garten" er ikke en have, som navnet kunne antyde, men navnet på den store plads foran slottet. Den fik sit navn, "Den gamle have" i 1708, da slotsparken blev anlagt. På det tidspunkt var slottet omgivet af en stor have. Omkring pladsen ligger flere pompøse bygninger som "Mecklenburgs Statsteater", "Alter Palais" og statsmuseet. Teatret, som er i bedste renæssancestil blev opført fra 1883-1886. Tysklands første skuespilakademi blev grundlagt i Schwerin i 1753. Statsteatret opfører et bredt program, som spænder fra skuespil og opera til koncerter og ballet. De seneste år har man opført en række Verdi operaer: Aida (1999), Nebudkaneser (Nabucco, 2001), Don Carlos (2003), Maskenballet (2004) og Rigoletto (2005). I år (2006) opføres La Traviata. Sommerens open-air slotsfestival på Alter Garten er et tilløbsstykke med tusinder af tilskuere.
Som du sikkert ved, er Olsenbanden meget populær i Tyskland - ikke mindst i det gamle Østtyskland. Mens vi var i Schwerin, spillede man på teatret forestillingen "Die Olsenbande dreht durch". Klik her, hvis du vil besøge Olsenbandens tyske fanklubs hjemmeside. De har bl.a. en festlig beskrivelse af en studietur til Olsenbandens hjemland med besøg på mange af de lokationer, hvor Olsenbanden har indspillet film.
"Staatliches Museum" rummer en imponerende samling af hollandsk og tysk kunst fra det 15. til det 19. århundrede med værker af Rembrandt, Cranach den Ældre, Rubens, Frans Hals m.fl. Museet har efter sigende en fornem samling af Meisner-porcelæn.
Fra "Alter Garten" sejler små udflugtsbåde ud på søerne. Tiden tillod desværre ikke, at vi tog på sejltur, hvilket sikkert ville have været en stor oplevelse.
Vi nåede også at aflægge besøg i Schwerin Domkirke, som ligger i nærheden af markedspladsen. Kirken er viet til Jomfru Maria og Johannes Døberen. Kirkens grundsten er nedlagt i 1172 i forbindelse med, at Heinrich der Löwe flyttede bispesædet til Schwerin fra Mecklenburg. Forud for denne stenkirke lå der en trækirke på stedet. Efter en byggeperiode på 76 år blev kirken indviet i 1248. Marienkirche i Lübeck tjente som model for domkirken i Schwerin. I 1222 var grev Heinrich I af Schwerin vendt tilbage fra 3 års korstog til Jerusalem, medbringende et kostbart relikvie, en dråbe af Kristi blod indesluttet i en juvel. Dette relikvie blev anbragt i katedralen, som derved blev et velbesøgt pilgrimsmål. Jeg har ikke kunnet finde ud af, om kirken stadig er i besiddelse af dette relikvie. Sidst i 1400-tallet blev klostret på nordsiden færdiggjort. Det 117.5 meter høje tårn, som er et karakterisk element i byens profil, er bygget fra 1889-1893. Til minde om domkirkens grundlægger blev der i 1995 rejst en statue af Braunschweig løven nord for kirken.
Indvendigt domineres kirken af det store orgel, som blev bygget af den tyske orgelbygger Friedrich Ladegast i 1871 - orglet har 5.100 piber. Organister fra hele verden er i tidens løb kommet for at give koncerter på dette orgel, og mange grammofonplader er blevet indspillet i det store kirkerum. Desværre opnåede vi ikke at høre orglet i brug. Vi kunne dog glæde os over det smukke alter fra 1325 og ikke mindst over triumfkorset fra 1420. Det er muligt at komme til vejrs i kirken og få et imponerende blik over byen og dens smukke omgivelser. På ovenstående billede studerer mine medrejsende en model af domkirken.
Hvis du vil med på et besøg i Wismar, så bare klik her.