Regent's Park

Den første udflugt i London gik til Regent's Park (det officielle navn er The Regent's Park), som er en af flere kongelige parker i London. Den ligger i den nordlige ende af London, dels i Westminster dels i bydelen Camden. Vi kunne spadsere derhen fra vores hotel på mindre end 30 minutter. Området, som tidligere hed Marylebone Park, har været i kronens eje i mange århundreder. I en lang periode var området lejet ud til hertugerne af Portland, som benyttede det til jagt. Da lejemålet udløb i 1811 bad kronprinsen, the Prince Regent - den senere kong George IV - arkitekten, byplanlæggeren og landsskabsarkitekten John Nash om at lave en overordnet plan for området. Heldigvis for os var Nash ikke så dygtig en økonom som arkitekt. Efter at have afsluttet sin uddannelse arvede John Nash en større formue, hvorfor han besluttede at trække sig tilbage og leve af den. "Uheldigvis" mistede han sin formue på ukloge spekulationer, hvorfor han måtte genoptage sit arbejde som arkitekt. Den første plan indeholdt et kongeligt palads til kronprinsen samt et antal store villaer - 56 i alt - til dennes venner, men denne plan løb ud i sandet. Heldigvis blev de foreslåede terrassehuse omkring parken realiseret, og parken er i dag på de tre sider omgivet af smukke elegante hvide villaer (terasser) i nyklassicistisk stil, mens den nordlige ende af parken grænser op til Regent's Canal, som forbinder Grand Union Canal med de tidligere London Docks - mere herom senere. Parken blev åbnet for offentligheden i 1845, i første omgang to dage om ugen. Vi gik ned ad Albany Street for at beundre den utroligt smukke og velholdte bebyggelse, indtil vi gik ind i parken ad Chester Road.

Terrassebygninger langs med Regent's Park

Parken har en ydre ring på 4.3 km, "Outer Circle" og en noget mindre indre ring, "Inner Circle". Sidstnævnte indeholder nok den smukkeste eller i hvert fald den mest velplejede del af parken, Queen Mary's Gardens fra 1930-erne. Efter sigende skal der være mere end 30.000 roser i haven fordelt på omkring 400 arter, og på vel tilrettelagte stier møder man kaskader af blomster garneret med pragtfulde duftindtryk. Bortset fra de veje, som skærer disse to ringe, er parken alene for fodgængere, men dem var der også mange af. Parken, som er på omkring 2.0 km², har en række faciliteter som haver, en sø med en hejrekoloni, en med udleje af både, og tre legepladser under opsyn. I den nordvestlige ende af parken ligger London Zoo. Der er flere haver end den førnævnte Queen Mary's Gardens, fx er der "Italian Gardens" og ved siden af den "English Gardens" i den sydøstlige del af parke. På en privat grund i den vestlige del af parken ligger Winfield House, den amerikanske ambassadørs residens. I nærheden ligger en moske, som vi selvfølgelig også skulle hen at se.

Kort over Regent's Park

Et stort antal sportsgrene holder til i den nordlige del af Regent Park: tennis, badminton, atletik, kricket, softball (engelsk baseball), rundbold, fodbold, hockey og rugby - bare for at nævne nogle. I den sydlige del af parken er der mulighed for at sejle og ro. Det var hensigten, at ved sommerolympiaden 2012, som afholdes i London, skulle konkurrencerne i baseball og softball afholdes i parken, men disse sportsgrene er udgået af programmet. Det forventes dog, at cykelløbet vil gå gennem Regent's Park.

Frokost i Regent Park

Vi havde købt et par sandwiches til frokost, som vi indtog på en bænk i parken. Der var masser af liv af især børnefamilier, som promenerede ad den store centrale sti. Mange unger prøvede sig frem på den 2-hjulede, og der var også en del på rulleskøjter. Mange spadserede med hunde, hvoraf de færreste var i snor eller lænke. Alle hundeejere synes at være af opfattelse, at de har fuld kontrol over deres kæledyr - og det gælder sikkert også somme. Et lille egern sprang op på bænken og forlangte næsten at blive fodret, og vi så et stort antal af hans familie rundt omkring.

Birgit leger med egern i Regents Park Veninder i Regents Park

Mens vi spiste frokost, så vi en udviklingshæmmet pige, som spillede bold med en veninde på græsset bagved. Hun ramte stort set ikke bolden, men havde ikke desto mindre stor glæde af spillet, og vi hørte hendes glade latter uafbrudt. Gud ved, hvorfor vi kalder personer som hende udviklingshæmmet? Er der nogen, der er hæmmet, er det vel os andre "normale mennesker". Efter nogen tid kom veninden over til os og spurgte, om jeg vil ville tage et billede af dem. Selvfølgelig ville jeg det. Jeg tror ikke, der er mange, som har taget så mange billeder af fremmede mennesker med deres eget kamera, som jeg har. Måske ligner jeg en kompetent fotograf, eller mere sandsynligt ser jeg tilpas tilforladelig ud. På billedet ovenfor er den glade pige i gang med at beundre billedet, og jeg er sikker på, at hun har bevaret det som et minde om en dejlig dag. Det samme har jeg gjort med mit foto af hende. Hun vinkede ivrigt til os, da vi gik.

Bryllupsfotografering i Regent Park

Efter frokosten spadserede vi ned i den sydlige ende af parken for at opleve den store bådsø. På vejen kom vi forbi et stort selskab af omkring 100 glade mennesker, som tilsyneladende var samlet til fotografering i forbindelse med et bryllup. Deltagerne var alle af sydøstasiatisk (indisk?) oprindelse og klædt i alle mulige festlige farver.

Bryllupsfotografering i Regents Park

Det er svært at forestille sig en mere velegnet ramme for en sådan festdag. Da vi forlod Regent's Park så vi en stor limousine køre bort - sikkert med brudeparret.

Et stykke derfra så vi den pragtfulde figur, at en mand, som ligger med lukkede øjne og nyder livet.

Statue i Regents Park

Måske har han forladt sit indelukkede kontor for at tage over i parken med sin frokostpakke, som så mange andre londonere gør det? Dette var bare et af de mange kunstværker, som findes i parken.

Friluftsteater i Regent Park

Siden 1932 har der været friluftsteater, Regent's Park Open Air Theatre, i parken, det ældste, professionelle friluftsteater i England. Teatret, som spiller 15 uger i sommerperioden, er især kendt for sin opsætning af "En skærsommernats drøm", som er på programmet hvert år. Herudover vil der også være et andet Shakespeare stykke, en musical og en børneforestilling tillige med komiske/musikalske forestillinger eller koncerter om søndagen. Mere end 120.000 gæster hvert år teatret. Man er velkommen til at medbringe mad og drikkevarer, som man kan indtage på en picnic lawn inde i teatret, som åbner 1½ time før forestillingen. Man kan også købe på stedet i stedet.

For at give dog en forestilling om repertorret, så så dette års program (2007) således ud:

Teatret har en hjemmeside, hvor man kan se programmet og evt. bestille billetter, bare klik her. På dagen kan du være heldig at købe billetter til nedsat pris ved indgangen - hvis du tør løbe an på det. Vi nåede desværre ikke at se en forestilling, men det står højt på listen til vores næste besøg.

Moskéen i Regent Park

Moske i Regents Park Moskéen, der som nævnt ligger i den vestlige ende af parken, bærer navnet "London Central Mosque", men i daglig tale hedder den "Regent's Park Mosque", den er det religiøse samlingspunkt for alle muslimer i England. Den er også et kulturcenter, som bl.a. underviser børn og voksne i Islam, og den indeholder et stort bibliotek med religiøse bøger, en muslimsk boghandel, en konferencesal mv. Moskéen blev grundlagt under anden verdenskrig i erkendelse af det store antal muslimer, der fandtes indenfor det britiske rige, og for deres støtte i de allieredes kamp. Kulturcentret åbnede i 1944, men først i 1977 - efter en donation fra Saudi Arabien på 2 millioner pund - blev moskéen indviet.

Vi var ikke inde i moskeen, der som mange andre moskeer, vi har set, gerne modtager gæster, men det er nok ikke en god idé at dukke op til fredagsbønnen, hvor der ofte er flere tusinde bedende. Kvinder skal dække deres hoved (man kan låne st tørklæde i boghandelen). Beklædningen må ikke vise knæ eller noget derover, det gælder begge køn.

Bygningen er efter min mening ikke særlig køn med sit 1960'er betonlook, men på den anden side er det selvfølgelig det, som sker inden i bygningen, som har værdi, så hvis du ikke har besøgt en moske, så burde du måske gøre det, når du kommr på disse kanter.

Zoologisk Have i Regent's Park

Pygmæ aber i Londo Zoo I den nordlige ende af Regent’s Park ligger London Zoo med Regent's Canal løbende igennem. Den åbnede i 1828, og dens bestand af eksotiske dyr var alene bestemt for videnskabelige studier, men allerede i 1847 åbnede London Zoo sine døre for offentligheden. Til den zoologiske have hører ZSL Whipsnade Zoo i Bedfordshire, hvortil de store dyr som elefanter og næsehorn er forvist. Gennem de seneste år er der gennemført en kraftig renovering af haven, således at dyrene i højere grad kommer til at leve i overensstemmelse med deres natur, og således at de besøgende får en mere realistisk opfattelse af de vilde dyrs levevis. I 2007 åbnedes "Gorilla Kingdom" og "Clore Rainforest Lookout". I foråret 2008 bliver fugleburene erstattet af en tropisk regnskov. En scene i "Harry Potter and the Philosopher's Stone", som involverer en pythonslange er optaget i London Zoos reptilhus. Klik her, hvis du vil besøge London Zoos hjemmeside. Nyd gorillaen på forsiden i givet fald. Det er efterhånden sjældent, at Birgit og jeg besøger zoologiske haver, da dyrene sjældent har det særlig godt, men det kunne lyde, som om London Zoo gør deres bedste.



Sir Jonathan Miller og Fidelio

Sir Jonathan Miller Et par dage efter gik turen igen til Regent's Park, idet vi ville besøge den danske kirke, som ligger øst for Parken. Vi ankom nordfra, og mens vi stod og studerede kortet, henvendte et nydeligt par i fritidsdress sig til os og spurgte, om de kunne hjælpe. Vi havde egentlig ikke hjælp behov, men sagde selvfølgelig ja tak. De spurgte, hvor vi kom fra, og vi sagde Danmark. "Det var et sjovt tilfælde", sagde herren, "jeg kom hjem fra Århus i går, hvor jeg tilbragt nogle uger for at opsætte Beethovens 'Fidelio' i Musikhuset". Jeg fortalte, at vi begge stammede fra Århus, og vi fik en lille snak om byen og dens omgivelser. Ægteparret havde også været i Ebeltoft og i Skagen og syntes rigtig godt om Danmark. Vi fortalte, at vi havde været 3 dage i Cambridge, og manden fortalte, at han havde studeret på St John's College på University of Cambridge. Vi tog afsked med de venlige mennesker efter at have fået drejet næsen i den rigtige retning, og vi var som så ofte før blevet bekræftet i, at "det er en lille verden, vi lever i".

Jeg vidste godt, at der var premiere på Fidelio den 23. august 2007 i Århus, men havde ikke hæftet mig ved instruktøren. Da jeg kom hjem, skulle jeg lige checke, hvem det var, vi havde mødt. Det var sir Jonathan Miller, som udover at være instruktør også er læge, hjerneforsker, forfatter, billedhugger, tv-producent, satiriker og kommentator. Miller har arbejdet på La Scala i Milano og på Metropolitan Operaen i New York, på Deutsche Staatsoper i Berlin og Royal Opera House i Covent Garden, London - og nu altså også med Den Jydske Opera i Århus. Han har også instrueret film og teater og har bl.a. arbejdet sammen med store navne som sir Laurence Olivier og Max von Sydow, instrueret Shakespeare på Royal Shakespeare Company, produceret adskillige film og tv-serier. At han er en alsidig herre, fremgår af, at han i 1966 skrev, producerede og instruerede en filmversion af "Alice in Wonderland" for BBC. Fra 1980-1982 producerede han en serie på 12 Shakespeare forestillinger også til BBC. Jeg kunne se på nettet, at Miller er 73 år - men han lignede en veltrimmel 60-årig.

Skønt Miller er vokset op i en jødisk familie, er han erklæret ateist. I 2004 skrev og præsenterede han en serie på BBC om ateisme: "A Rough History of Disbelief", hvori han udforsker rødderne til sin egen ateisme og beskriver ateismens historie. Han indleder denne stærke serie med på Ground Zero i New York at genkalde sig 11. september 2001 og konkluderer, at der ligger voldsomme destruktive kræfter i de tre store monoteistiske religioner. Et par dage senere erfarede jeg, at Miller var kurator for en udstilling om camouflage, som jeg så på Imperial War Museum. I 1983 blev Miller udnævnt til Commander of the British Empire (CBE), og i 2003 blev han adlet for sine fortjenester. En på mange måder bemærkelsesværdig person.

Den danske Kirke

Den danske kirke, St Katharine´s, blev bygget i 1826 som kapel for The Royal Foundation of St. Katharine, en velgørende stiftelse, som sidst i 1940´erne flyttede til nye lokaliteter. I 1952 indviedes St. Katharine´s, der ligger på St. Katherine's Precinct 4, Regent Park, som dansk kirke i London. Den danske menighed, som blev stiftet i 1692, rejste i 1696 sin første kirke på Wellclose Square ved Tower; denne blev afhændet i 1868, hvorefter man i mange år holdt gudstjenester i et af de kongelige kapeller, Marlborough House Chapel. Det var formentlig den danskfødte dronning Alexandra, som fik udvirket dette. Under 2. verdenskrig og i årene frem til 1952 blev der holdt danske gudstjenester i Den Svenske Kirke i Harcourt Street samt i St. Clement´s Danes - sidstnævnte kirke besøger vi om et par dage, så hæng på, hvis du vil med.

Den danske kirke i London Sømandspræst Henrik Olsen og Birgit St Hansbål ved Den Danske Kirke i London

Vi ankom netop som menigheden var ved at forlade kirken efter en barnedåb; vi nikkede til gæsterne og ønskede forældrene til lykke, hvorefter vi sneg os ind i kirken. Her mødte vi Henrik Olsen, som er en af kirkens to præster, og som havde forrettet dåben. Uopfordret fortalte han om kirken og sin gerning. Kirken er underlagt "Danske Sømands- og Udlandskirker" og er fsv. en sømandskirke. Den første danske sømandskirke blev oprettet i 1868 i Hull, som blev anløbet af mange danske dampskibe med korn, smør og bacon. En vigtig del af hans job er at besøge danske skibe, som lægger til langs Themsen, ja helt til Southampton har Henrik taget for at betjene søfolkene med bl.a. Ved skibsbesøg medbringer han danske aviser fra Handelsflådens Velfærdsråd og bøger fra Søfartens Bibliotek. Derudover forretter kirkens to præster også kirkelige håndlinger som gudstjeneste, barnedåb, konfirmation, vielse og begravelse, ligesom de er en del af de mange aktiviteter, der foregår omkring kirken såsom filmklub, foredrag, bogklub, mødregruppe, bridgeklub, syklub osv. Henrik fortalte, at han i hvert fald ville være i London i endnu et år, men at det derefter var usikkert pga. sømandskirkens økonomi. Jeg foreslog i spøg, at han burde tage til Vancouver, hvor der er en dansk kirke, og det viste sig, at Henrik faktisk havde besøgt den ene af de to danske kirker i området, og vi fik en snak om dejlige Vancouver, hvor vores søn Claus bor. Henrik fortalte, at han i vandflyver havde taget turen fra havnen i Vancouver til Victoria på Vancouver Island. "Lidt drengerøv er man jo altid, selv om man er præst", sagde han, men med et smil indrømmede han, at det desværre ikke var hans Aston Martin som holdt ved kirken. Henrik fortalte, at der efter hver gudstjeneste er mulighed for at deltage i en dansk frokost og få kaffe med tilhørende dansk brød. Kirken har (selvfølgelig) en hjemmeside, hvor du bl.a. kan læse Kirkebladet. Klik her, hvis du vil besøge den. Fik jeg fortalt, at dronning Margrethe er protektor for den danske sømandskirke?

Hvis du har lyst, kan du nedenfor vælge at studere en anden af de London-sider, jeg har begået. Ellers tak for besøget.

 

Vælg næste side: