Minos
Zeus voldtager/forfører Europa Minos var resultatet af Zeus' voldtægt/forførelse af den skønne Europa. Efterfølgende sørgede Zeus dog for, at den skønne Europa blev godt gift med kong Asterion af Kreta. Kongen adopterede Zeus' og Europas sønner, Minos, Rhadamanthys og Sarpedon. Da Asterion døde, overtog Minos tronen. Hans brødre protesterede, men Minos påstod, at han var udvalgt af guderne til hvervet. Som bevis bad han Poseidon om at sende en tyr, som han så efterfølgende ville ofre til hans (altså Poseidons) ære. Anmodningen blev imødekommet, og den smukkeste tyr dukkede op af havet. Så smuk var tyren, at Minos besluttede at beholde den og ofrede i stedet sin egen bedste tyr i det håb, at den vældige Poseidon ikke ville opdage det. Og Minos blev følgelig accepteret af befolkningen - og af sine brødre - som øens konge. Dette fandt sted et par generationer før den trojanske krig!!! Minos styrkede sin magt på øen og valgte Knossos til hovedstad. Hvert niende år tog Minos til Ida bjerget - hvor Zeus var vokset op - og konsulterede ham. Minos blev den første konge, som dominerede Middelhavet, han havde en stor flåde, som rensede havet omkring Kreta for pirater.

Rasende over Minos' bedrageri forvandlede Poseidon tyren til et vildt dyr, som hærgede øen. Desuden lod han Minos' hustru Pasiphae blive dybt forelsket i tyren. Pasiphae røbede sine følelser overfor Daidalos, den berømte arkitekt og opfinder. Han konstruerede et bur i skikkelse af en ko. Dette gjorde det muligt for dronningen af forenes med tyren. Resultatet af denne forening var Minotaurus, et uhyre med tyrehoved og -hale men med menneskekrop. For at dække over skandalen lod Minos Daidalus konstruere en labyrint, hvor Minotaurus opholdt sig inde i midten. Så kompliceret var denne labyrint, at det var umuligt for Minotaurus at undslippe.

Minos mistede sin søn Androgeus under nogle rituelle lege eller konkurrencer i Athen. Da Minos havde mistanke om, at det var kong Aigeus, som stod bag denne udåd, indledte han en krig mod Athen. Og efter påkaldelse af sin fader Zeus, lykkedes det ham at vinde kampen. Oraklet i Delfi tilrådede athenienserne at opfylde Minos' krav. Som bod for sin søn krævede Minos hvert år 7 unge mænd og 7 unge kvinder fra Athen, som skulle rejse til Kreta. Her blev de lukket ind i labyrinten, hvor Minotaurus fortærede dem. Dette skete flere år i træk.


Minos
Theseus dræber Minotaurus - Ariadne ser på Kong Aigeus besøgte på vejen tilbage fra Oraklet i Delfi én af de andre græske konger. Under det muntre drikkelag havde Aigeus i sengen hos kongens datter, som imidlertid også havde haft besøg af Poseidon. Om morgenen bad kong Aigeus kongens datter om ikke at afsløre hans identitet overfor barnet, hvis det viste sig, at hun var blevet gravid. Hun fødte en søn, som hun kaldte Theseus. Da Theseus var vokset op, tog hun ham med hen til en stor klippe, som han løftede med lethed. Under stenen fandt han et sværd, som kong Aigeus havde efterladt. Herefter drog Theseus til Athen for at møde sin far.

Da Theseus nåede Athen, hørte han om den frygtelige Minotaurus og ofringen af de unge mennesker og besluttede at gøre en ende på dette, hvorfor han meldte sig som frivillig. Inden han rejste, lovede han sin fader kong Aigeus (staves????), at ved tilbagekomsten vil udskifte det sorte flag med et hvidt, hvis det er lykkedes ham at dræbe uhyret. Da Theseus kom til Kreta, mødte han Minos' datter, den smukke Ariadne, som blev forelsket i Theseus. Hun lovede at hjælpe Theseus med at finde tilbage til udgangen af labyrinten, hvis han lovede at gifte sig med hende efterfølgende. Theseus indvilligede, og hun gav ham et garnnøgle, som han fastgjorde ved indgangen. Derefter trængte han ind i labyrinten, hvor han fandt den sovende Minotaurus og dræbte ham (den?). Herefter ledte han de øvrige ofre tilbage ved at følge tråden.

Theseus flygtede sammen med de øvrige ofte samt Ariadne over havet mod Athen. På vejen standsede de på øen Naxos. Her er delte meninger om, hvorvidt Theseus blot efterlader Ariadne, eller om hun bliver forelsket i guden Dionysos og vælger at blive tilbage.

Beruset af sin sejr glemmer Theseus at hejse det hvide flag. Og kong Aigeus, som på lang afstand ser det sorte flag, forstår at hans elskede søn er død, og han styrter sig i døden i havet. Det hav, som stadig bærer hans navn: Ægæerhavet. Theseus bliver konge i Athen efter sin faders død.


Daidalos og Ikaros
Daidalos er født i Athen og udviklede sig til en dygtig håndværker - uddannet af selveste Pallas Athene. Imidlertid blev han overgået af Talus, hans yngre nevø, som bl.a. opfandt saven og passeren. Den jaloux Daidalos førte nevøen op på taget af Athenes tempel og skubbede ham ned. Daidalos blev dømt til landflygtighed for mordet. Sammen med andre dygtige håndværkere tog han ophold hos kong Minos på Kreta. Her fik han sønnen Ikaros sammen med én af Minos' slavinder.

Mønt fra Kreta, som viser labyrinten Minos inviterede Daidalos til Kreta, for at han skulle udsmykke øen med de livagtige statuer, som han var så berømt for. Desuden byggede han flere slotte og paladser, bl.a. det store palads i Knossos. Endelig byggede han den store labyrint, hvori Minotaurus blev holdt indespærret. Nogle mener, at labyrinten simpelthen var i kælderen af paladset i Knossos.

Daidalos kom efterhånden i et modsætningsforhold til kong Minos, dels da han uden kongens vidende konstruerede det bur, som dronningen havde brugt til at forene sig med tyren, og dels da han sammen med Ariadne hjalp Theseus ud at labyrinten og til flugt. Minos spærrede Daidalos og Ikaros ind i labyrinten.


Dronningen hjælper dem til at undslippe fra labyrinten. Daidalos konstruerer herefter et par vinger til sig og sin søn, så de kan flygte fra øen. Inden de letter fra jorden, advarer Daidalos Ikaros mod at flyve så højt, at solen smelter det voks, der holder vingerne sammen. Men hvornår har unge mennesker lyttet til de ældres råd? Ikaros flyver beruset af farten og højden så tæt på solen, at han styrter i havet og drukner (det gamle ord "højt af flyve, dybt af falde" stammer måske fra denne begivenhed?). Herakles finder Ikaros' lig på stranden og giver det en passende begravelse. Desuden giver han øen navnet Icaria.

Daidalos fortsatte til Sicilien, hvor kongen gav ham ly. Vingerne ofrede Daidalos til Apollo. Imens sejler Minos rund på de omliggende øer for at finde og dræbe Daidalos. Han finder Daidalos på Sicilien, men bliver selv dræbt af kongens døtre. De nærmere omstændigheder ved dette drab er i dag et mysterium. Efter Daidalos' død bliver han dommer i Hades, hvor han dømmer de døde.


Nu vil jeg gerne introducere dig til en mere nutidig helteskikkelse, nemlig den britiske arkæolog Arthur Evans, som i begyndelsen af den 20. århundrede ledede - og for en stor del finansierede - de kæmpemæssige udgravninger af de største paladser på Kreta fra minoerne tid.

 

Til forsiden Toppen af denne side Forrige side Næste side