Kerkyra

Rundt på Korfu
Kort over Korfu Som så ofte før lejede vi en bil de fleste dage af ferien og kørte øen rundt. Denne gang fik Kurt lov til at bestemme hvilken biltype, vi skulle have. Og selvfølgelig kom han trækkende med en 4-hjuls trækker, som mere opfører sig som en lastbil end en personbil. Udover de mere almindelige turiststeder - som vi kigger nærmere på i det følgende - udforskede vi især den sydlige del af øen, som ikke er så besøgt. Denne del rummer mange smukke oliven plantager. Desuden så vi Korfus eneste nævneværdige sø, Korission. Nogle af de mest imponerende villaer på Korfu ligger også i de sydlige dale på øen. Her ligger også flere små, charmerende fiskerlandsbyer.
Cumquat Ca 2/3 af Korfu er opdyrket - størsteparten med oliven, citrus, frugttræer og vin. Olivenolien er det vigtigste produkt for øen. Mange steder dyrkes den lille citrusfrugt, cumquat, som kommer fra Kina. Den anvendes bl.a. til fremstilling af en likør, som er helt speciel for Korfu. Kun Korfu har den nødvendige blanding af milde vintre og moderat varme somre samt en passende mængde nedbør. Husk at købe en flaske med hjem. Drik den i små doser (skjul den om nødvendigt for din hustru), og du vil have et langvarigt minde om Korfu.


Kanoni og Museøen
Pondikonisi - Museøen Kanoni ligger ca. 4 km syd for Korfu på en lille halvø. Navnet betyder '1-kanon batteri', og hentyder til, at franskmændene installerede 1 kanon for at beskytte byen. Denne står i dag på byens lille torv. Kanoni har en dejlig badestrand, men er dog mest kendt for sin pragtfulde udsigt til de 2 små øer, som ligger tæt ved kysten: Pondikonisi (Museøen) med sin lille kirke fra det 13. århundrede. Og Vlakherna, hvorpå der findes et lille kloster. Pondikonisi er ifølge Homer Odysseus' skib, som af Poseidon blev forvandlet til sten som straf for, at Odysseus havde drøbt hans elskelige søn Polyfemos (du husker den menneskeædende kyklop med ét øje midt i panden).


Korfu lufthavn Hvad du ikke kan se på det smukke motiv, er at øens lille lufthavn ligger ganske nær. Med mindre du er meget fascineret af disse prægtige (larmende) maskiner, skal du nok vælge et hotel i større afstand fra lufthavnen. Men i virkeligheden tog vi til Kanoni for at betragte landingspladsen. Én i vores rejseselskab mente, at synet af gentagne starter og landinger måske kunne have en gavnlig effekt på hans utilpashed ved at flyve. Vi andre håbede blot, at vi ikke blev vidne til et uheld. I så fald ville vi nok blive nødt til at chartre et skib for at bringe Erling hjem igen til Hornslet. Metoden kan anbefales, og der findes en restaurant med en terrasse, velegnet til formålet med en helt fantastisk udsigt. Tag derop først på aftenen og se solen gå ned.


Benitses
Benitses I henhold til de gamle myter lå den homeriske kong Alkinoos' "magiske" have her i Benitses. I dag finder du overvejende støjende englændere, barer og diskoteker. Bortset fra en enkelt kunstigt anlagt sandstrand er strandene ikke særligt gode. Så hvis du ikke er til det vilde, hektiske natteliv, behøver du ikke tage til Benitses. Et kort stykke vej fra Benitses er der en dal med en dejlig vegetation - velegnet for en spadseretur. Fra Benitses går der små turistbåde til andre steder på Korfu (vi prøvede det dog ikke).


Nordlige Korfu
Nord for Korfy by ligger et antal badebyer på række: Alykes (5 km.) og Gouvia (8 km.). Gouvia har en dejlig udsigt over bugten, hvor der drives masser af vandsport. Her ligger ruinerne af et venetiansk skibsværft og arsenal. I nærheden ligger Danilia, som er en konstruktion af en korfiotisk landsby, som den ville have set ud for ca. 200 år siden. Mange af rejsebureauernes udgave af 'græske aften' foregår her. Længere nordpå har vi Dassia (13 km.), som er et udpræget badested. Vores venner Else og Ted, som har boet her, fandt området lidt kedeligt. Endelig følger den charmerende fiskerlandsby Ipsos (15 km.), som har en fantastisk strand. Køreturen nordpå er usædvanlig smuk, og på vejen ligger små tavernaer, som serverer dejlig græsk mad og lokale vine.

Sidari Sidari, som ligger ca. 36 km. nordvest for Korfy by, har udviklet sig fra et lille fiskerleje til et stort turistområde med pragtfulde strande og alle tilhørende faciliteter. Ude i bugten ligger 'Canal d'Amour' mellem 2 klipper. Ifølge sagnet er det 2 elskende, som af guderne er blevet forvandlet til sten. Hvis et par svømmer mellem disse formationer, vil deres kærlighed vare evigt (jeg giver ingen garanti, men hvis man overlever, kan det vel ikke skade). På vejen derop kan man fx. besøge øens højeste bjerg, Pantokrator. Herfra er der en flot udsigt over til Albaniens bjerge.


Paleokastritsa klostret
Paleokastritsa klostret Paleokastritsa er efter vores mening den smukkeste by på Korfu (dog ikke egnet for gangbesværede). Byen ligger på de nederste udløbere af de skovklædte bjerge ud til en smuk kyst med en dejlig badestrand (dog ikke meget sand). Ifølge Homer lå her Faiakernes by. Den britiske højkommissær, som var meget begejstret for området, lod bygge en vej hertil. Han foregav, at der her skulle bygges et hjem for sårede krigsveteraner, hvilket vistnok var et påskud. Men nu nyder vi jo godt af det. På højre side af bugten ligger Paleokastritsa klostret, som er viet til Jomfru Maria. Klostret er grundlagt i det 13. århundrede, men de nuværende smukke bygninger er fra 1800-tallet. I middelalderen var klostret forbundet med den højereliggende borg Angelokastro. Udsigten fra klostret er helt fantastisk. Endnu bedre hvis man begiver sig lidt højere op til borgruinerne.

Angrende bankmand? Der bor (vistnok) 7 munke i det lille kloster. Bente, Karin og Birgit havde travlt med at tænde røgelsespinde i det lille kapel, hvilket måske kunne overraske nogen. Men at Erling - som har været bankmand i en årrække - havde en del på samvittigheden, kom ikke bag på nogen.


Sissi's Korfu
kejserinde Elizabeth Den, som måske har elsket Korfu mest, er den smukke (og ulykkelige?) kejserinde af Østrig-Ungarn, Elisabeth, også kaldet Sissi. Det var hendes kærlighed til Homer, som drog Sissi til Korfu fra det hektiske hofliv i Wien. Hun havde visse psykiske problemer, som måske kan henføres til den tids kraftige indavl i de europæiske kongehuse. Hendes forældre var fætter og kusine. Den smukke Elisabeth var kun 16 år, da hun 1854 gifte sig med den 24-årige kejser Franz Joseph af Østrig-Ungarn, som var hendes fætter. Han regerede som østrigsk kejser fra 1848 - 1916 - og fra 1867 var han oven i købet konge af Ungarn. Denne rekord kan selv Christian IV ikke slå med sine sølle 60 år på tronen. Deres eneste barn, tronfølgeren Rudolf, havde et håbløst kærlighedsforhold til den 18-årige Mary Vetsera. Den endte som måske bekendt med, at de tog livet af sig (eller hvad der nu egentlig skete) i det tragiske "Mayerling-drama". Syg og træt af 7 års hofliv i Wien (hendes mand havde smittet hende med en kønssygdom) flygtede hun i 1861 til Korfu, hvor hun lod bygge slottet Achillion til minde om Homer og hendes idol, den græske helt Akilles. Med jævne mellemrum vendte Elisabeth tilbage til Korfu, hvor hun begyndte at studere græsk og oldgræsk. Når hun tog til Wien bragte hun sin lærer med, og han læste højt for kejserparret af de græske dramaer og tragedier ved alle måltiderne. Hård kost for den stakkels kejser. Elisabets liv sluttede med, at hun som 60 årig blev dræbt af en italiensk anarkist, som stak en kniv i brystet på hende. Dette skete ved Genevesøen i 1898. I næste uge (22. april 1998) tager Birgit og jeg til Wien, hvor der for tiden går en musical over Elisabeths liv. Så måske kan du om et stykke tid her på nettet læse om vores oplevelser i smukke Wien.


Achillion Slottet
Achillion Slottet Achillion blev bygget fra 1888 til 1891 af en italienske arkitekt. Det ligger ca. 20 km syd for Korfu by på vejen til Benitse. Birgit og jeg tog bussen derned en stegende varm sommerdag. Efter Elisabeth's død var Achillion ubeboet i 7 år, indtil det blev købt af den tyske kejser Vilhelm II i 1907. Kejseren lavede en del ændringer både indvendigt og udvendigt. Han fjernede bl.a. 2 statuer af Akilles og lagde haven om. Under de 2 verdenskrige tjente slottet som hospital. Efter 2. verdenskrig blev Achillion en offentlig ejendom.

Inde i slottet findes et stort antal smukke malerier af italienske og østrigske malere. Også malere fra Korfu er repræsenteret. Det mest imponerende værk er den fresco, som viser Akilles trække liget af den døde Hektor rundt om Troja efter sin stridsvogn. I de mange værelser kan man se personlige ejendele af Elisabeth and Vilhelm II. Især var det interessant at studere de mange fotografier fra besøg, der har været på slottet. Der ligger også et smukt, lille kapel inde i slottet.

Den sejrende Akilles I den utroligt smukke have (onde tunger siger, at haven er smukkere end slottet med dets mange forskellige stilarter repræsenteret) findes statuer af de 9 muser og forskellige græske filosoffer og sidst - men ikke mindst - Shakespeare. Der findes flere statuer af Akilles i haven. Den største og mest imponerende er statuen af "den døende Akilles", udført af den tyske billedhugger Gustav Herter. Som du nok husker, blev han skud i hælen, det eneste sted, han ikke var usårlig. Lidt længere nede i haven står en statue af "den sejrende Akilles", som er vist her. Endnu længere nede i haven finder vi "den triumferende Akilles".

 

Og hermed farvel til denne smukke græske ø. Men efter vores - og andre af vores venners - opfattelse, den mindst græske af de græske øer, vi endnu har besøgt.