Aigaian

De Joniske Øer
Grækenland Korfu er den nordligste af de Joniske øer og samtidig Grækenlands vestligste punkt. Øen, som ligger på højde med Albanien og ved indsejlingen til Adriaterhavet, er usædvanlig frodig. Arkitektonisk er den en charmerende blanding af de civilisationer, som har passeret hen over den i tidens løb. Andre Joniske øer er Kefalonia, som også er et populært rejsemål, og Ithaka, Odysseus' elskede kongerige - herom mere senere. Korfu, som af grækerne kaldes Kérkyra, er ca. 600 km2 med en meget varieret kystlinie på 217 km. Afstanden fra kyst til kyst er mange steder blot nogle få km. Indbyggerantallet er ca. 100.000. Birgit og jeg tog hertil sammen med vores gode venner og rejsekammerater på Rejseholdet fra Hornslet. Som så ofte før tog vi med Århus Charter, og som sædvanlig fik vi en rejseoplevelse, hvor alt fungerede, og hvor guiderne var søde, venlige og hjælpsomme. Prøv det selv!


Foliés og Miltos
Foliés Vi boede på Folies, i et dejligt kompleks af fritligende bungalows med 4 lejligheder i hver. Foliés ligger ca. 2 km vest for Korfu by ved landsbyen Alepou, og ligger i en en pragtfuld have og med en dejlig swimming pool. Det var muligt at få morgenmad i den udendørs bar/restaurant. Som sædvanlig valgte vi 3 familier at spise morgenmad sammen, denne gang hos Kurt og Karin, som boede på øverste etage med udsigt over poolen. Birgit og jeg gik til supermarkedet hver morgen. Og Bente og Erling - de stod bare op. Også denne gang havde vi købt midler til forebyggelse af maveproblemer i flyveren: Jägermeister, Nordsøolie (kan anbefales) og Fernét Branca. Man kan aldrig være for forsigtig med den lumske udenlandske kost.

Det eneste problem, vi havde, var de forbandede myg. De tvang os til at lukke alle døre og vinduer om natten, hvilket ikke er så sjovt i juli måned. Inden vi gik i seng, sprayede vi værelserne grundigt med ildelugtende myggespray (nej, vi tog ikke hensyn til ozonlaget, man bør have styr på sine prioriteter). Kurt fandt ud af, at man i supermarkedet kunne købe en dims, som holder myggene væg. En ting, som skulle sættes i stikkontakten og have påfyldt én tablet dagligt. God idé.

Kurt, Miltos og Bente Ellers domineredes hotelområdet af værten, Miltos med hans utallige påfund. Klagede man over myg, hev han et jagtgevær frem, pegede rundt i luften med det og lod, som om han skød. Flere gange i timen ringede han på klokken og råbte "Hjemmeis". Miltos havde været i Danmark et par gange og kunne en smule dansk. Han elskede børnene og lavede meget skæg med dem. Miltos er helt klar en person, som man enten elsker eller synes 'er for meget'. Vi holdt meget af ham. Desuden havde han et par søde danske piger til at hjælpe til i baren. Vi så ikke så meget til Elvira, Miltos' kone, da hun skulle føde deres første barn i den periode, vi var der. (Vi har siden hørt, at det blev en pige). Mange gæster viste deres påskønnelse af Miltos ved at komme med gaver til den lille ufødte. Her viser Miltos spisekortet til Kurt og Bente.


Græsk bryllup En gang om ugen blev der holdt græsk aften på Foliés. Der blev stillet borde op på den store terrasse, og der blev serveret masser af græske specialiteter. Miltos underholdt på forskellige måder: Han klædte sig ud som Nana Mouskouri og sang en græsk sang (selv om jeg ikke er fan af Nana Mouskouri, gør hun det dog bedre end Miltos). Så optrådte han som græsk præst og viede en dansk kærestepar. Desværre var han så uheldig at falde i swimming poolen. (Ugen efter, da vi overværede en del af forestillingen fra vores altan, var han igen uheldig). Herefter var der græsk dans med opvisning af 2 mænd og 2 kvinder. Da de var færdige, blev alle tilskuerne involveret og trukket rundt i hele området til den fascinerende græske musik.


BirgitVi oplevede et par gange den besynderlige tradition med at smadre tallerkener og andet lertøj på dansegulvet. (nej, det var ikke for at slippe for opvasken, for det var ubrugt porcelæn). Det er efter sigende forbudt af myndighederne, men det forhøjer bare nydelsen. Jeg har siden læst, at denne skik stammer fra den gang, da Jomfru Maria og Maria Magdalena opdagede, at Jesu' grav var tom efter genopstandelsen.


Bankmand til søs Fra Foliés var der et par hundrede meter til busserne, som enten bragte os ud til de helt fantastiske strande på Korfu eller ind til Korfu by. Her ved siden af ser du Erlings forsøg på at gå på vandet. Erling svømmer enten fuldstændig lodret i vandet, eller også ligger han fladt på ryggen. Nyd stilen. Vi prøvede ved én lejlighed at spadsere ind til Korfu by - men vejs tilstand - og Erlings kondition - er for dårlig til det. Som sædvanlig lejede vi en bil en del af tiden og kørte rundt på hele øen. Men det kommer du til at høre mere til i det følgende.


Øens historie
Sct John icon Øens oprindelige navn er Kerkyra eller Corkyra efter den nymfe, som havets gud Poseidon blev forelsket i og bragte hertil. Deres datter, Phaex har givet navn til de mytologiske beboere "faiakerne", som tog sig af Odysseus - herom senere. Øen har været beboet siden den ældre stenalder - ca. 50.000 BC. På den tid var den forbundet med fastlandet. I 734 B.C. blev den koloniseret af korintherne, som byggede byen Analipsi. its acropolis. Korfu udviklede sig til et vigtigt handelscentrum, opbyggede sin egen flåde og erhvervede egne kolonier. Det varede ikke længe, inden øen gjorde oprør mod det mægtige Korinth. I 432 B.C. blev Korfu årsag til udbruddet af Den Peloponesiske Krig, og kom herefter under Spartas herredømme. Dette blev efterfulgt af besættelse af flere forskellige magnter, og endte med romersk besættelse i 229 B.C. Denne besættelse skulle vare ca. 500 år, da romerriget blev delt i en vestlig og østlig del.

Korfu kom under det Byzantinske kejserrige. Det mest imponerende monument fra den byzantinske periode er kirken i forstaden Anemomilos, som er indviet til Sct Jason og Sct Sosipater. Der er også en større udstilling fra denne periode i museet for antik kunst.

Fæstningen i Korfu by Under denne periode begyndte befæstningen af byen Korfu for at beskyttede sig mod angreb nordfra - især normannerne - samt fra sørøvere. I 1204 blev Korfu indtaget af genoveserne, og i 1356 af venetianerne, som blev på øen indtil 1797. Tyrkere gjorde flere erobringsforsøg i denne periode, og på et tidspunkt raserede en hær på 25.000 mand øen, men det lykkedes at forsvare Korfu by. I 1797 blev øen besat af Frankrig.

Efter Napoleons nederlag blev de Joniske øer et britisk protektorat, styret af en højkommissær med hovedsæde på Korfu. Trods stor skepsis fra indbyggerne lykkedes den den britiske administration af bringe økonomien på fode, anlægge et vejnet (som stort set ikke er vedligeholdt siden) samt organisere vandforsyningen. Englænderne åbnede det første universitet i hele Grækenland. Og som du tidligere har set, indførte de også deres mærkelige boldspil kricket.

I 1864 blev Korfu forenet med moderlandet Grækenland. Inden englænderne forlod øen, ødelagde de alle befæstningerne til stor fortrydelse for korfioterne (det hedder de altså, de mennesker, der bor på Korfu. Synet du måske, at 'korfutter' lyder bedre?).
Homers og Odysseus' Korfu
Korfu er brødrene Lawrence og Gerald Durrells ø. De kom hertil som børn og kom snart til at elske øen. Mange kunstnere har på forskellig måde udødeliggjort øen: Gorthe, Oscar Wilde, maleren Alfred Sisley o.m.a. Selv Napoleon siges at have været betaget af den smukke ø. Korfu er også Shakespeares ø, som han skildrede i sit skuespil Stormen. Jason og hans argonauter søgte tilflugt på Korfu på deres hjemfærd med det gyldne skind. Men først og fremmest er den Homers og Odysseus´ ø. Her blev Odysseus skyllet op på stranden og mødte den underskønne prinsesse Nausikaa.

Homer I hvert fald 3 forskellige steder på Korfu kappes om at være det sted, hvor Odysseus blev skyllet op på stranden på vej hjem til sit elskede Ithaka, som ligger lige i nærheden. Af disse anser mange Paleokastrítsa som det mest sandsynlige som hovedstad i det "faiakernes land", som Odysseus kom til. Her regerede kong Alkinoos og hans dronning Arete. Herfra begav prinsesse Nausikaa sig afsted en morgen sammen med sine tjenestepiger for at vaske tøj i floden. Dette hændte ca 1.200 år B.C. En skald i Lilleasien, som måske hed Homer, og som måske var blind, skildrer i Odysséen Odysseus´ hjemrejse fra den trojanske krig. Vi ved, at den trojanske krig virkelig har fundet sted omkring 1.200 B.C. - det har arkæologiske udgravninger vist. De viser også, at en by nedbrændtes på det sted, hvor Troja formodes at ligge. Flere andre skjalde end Homer har sunget herom. Jeg har altid være betaget af Odysseus. Én ting, at få lov af konen til at gå i krig sammen med sine medkonger - en krig, som varede 10 år. Men at tage yderligere 10 år om at komme hjem, og så blive modtaget med åbne arme af en kærlig kone. Når man tænker på de problemer, man løber ind i, hvis hjemturen fra julefrokosten tager mere end én time.
Brødrene Durrels Korfu
Lawrence Durrells stor kærlighed - det hvide hus i Kalami ved Kalami bugten med udsigt over mod Albaniens blålige bjerge nogle få km borte. Huset tilhørte engang den berømte britiske forfatter til mesterværkerne Alexandriakvartetten og en række bøger om de græske øer. Lawrence Durrell (1912-90) kom til Korfu i 1930 sammen med sin mor og sine søskende. Korfu blev og forblev hans store kærlighed. Han boede i dette hus ved Kalami bugten sammen med sin hustru indtil anden verdenskrig. Lawrence Durrell nåede at opleve et Korfu, forholdsvis upåvirket (læs ødelagt) af den moderne turisme. Han tegner nogle pragtfulde billeder af ægte græske naturbørn og fortæller mange lystige anekdoter. Gerald Durrell - Lawrence's yngre broder - har også skildret Korfu i en række bøger. Gerald Durrell har ernæret sig som forfatter, radiomand, globetrotter, filmmand og zoolog. Hans mest kendte værk om Korfu er Min familie og andre dyr. Bogen kan varmt anbefales. For en del år siden blev der i fjernsynet vist en filmatisering af denne pragtfulde bog.


Men lad os nu begive os på rundtur i Korfu by.