Hans (1481-1513)

HansHans, søn af Christian I og Dorothea af Brandenburg , fødes på Aalborghus i 1455. Han er konge af Danmark fra 1481-1513, af Norge fra 1483-1513 og af Sverige fra 1497-1501. Hans bliver allerede i 1456 valgt til Christian I's efterfølger i Danmark, og i 1458 også i Norge og Sverige. Men efter Christian I's død i 1481 er der alligevel uro om Kalmarunionens fortsættelse. Norge søger forbund med Sverige, men da Sverige ikke svarer på Norges tilnærmelser, anerkender man alligevel Hans som konge i 1483. I Sverige bliver forholdet mellem den svenske rigsforstander Sten Sture og den svenske opposition efterhånden så dårligt, at Rigsrådet i 1497 afsætter ham. Hans øjner en chance for at erobre Sverige, og den 26. marts 1497 erklærer han Sten Sture krig. Hans besejrer Sten Sture i slaget ved Rotebro den 28. september 1497. Sten Sture anerkender Hans som konge mod at få tilgivelse for sine gerninger. Den 26. november 1497 bliv Hans langt om længe kronet til konge af Sverige. Hans bliver den 6. september 1478 gift med Christine, datter af kurfyrste Friedrich Ernst af Sachsen. Sammen får de sønnerne Christian (II), Hans, Ernst og Frans, hvoraf kun Christian overlever faderen. Desuden får de datteren Elisabeth.

Også forholdene i Sønderjylland volder problemer. Enkedronning Dorothea ønsker, at kong Hans' lillebror Frederik - hendes 16 år yngre yndlingssøn - skal være enehertug, men de holstenske stormænd gennemtrumfer, at hertugdømmet bliv delt mellem Hans og Frederik, således at Hans får den segebergske del og Frederik, som får lov til at vælge først, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugdømmerne skal forblive udelt, hedder det sig, at Hans og Frederik skal regere dem sammen. Da Dorothea og Frederik forslår, at Norge og Danmark deles på samme måde som hertugdømmerne, står Hans fast, og ved Danmarks tredje stændermøde i Kalundborg i 1494 bliver det erklæret, at kongeriget er udeleligt.

Frederik rager imidlertid hurtigt uklar med bønderne i Ditmarsken, og han overtaler Hans til et fælles krigstogt mod de oprørske bønder i den gamle bonderepublik, og hertug Frederik og kong Hans angriber Ditmarsken med en hær på 12-15.000 mand. Imidlertid vender vejret til tø og regn den dag, og på de smalle og mudrede digeveje med dybe grøfter til siderne er den tunge rytterhær og de tyske lejesoldater uden chance. Kongen og hertugen redder med nød og næppe livet. - men havde lidt et et ydmygende og forsmædeligt nederlag.

I Sverige benytter Sten Sture situationen til at genindtræde som rigsforstander, og han opsiger sin troskabsed til Hans. Hans rejser til til Danmark for at hente forstærkninger og overlader forsvaret af Stockholm til dronning Christine, som med ca 1000 mand må forsvare sig mod svenskernes stormløb. Hun holder ud indtil den 9. maj 1502, hvor hun må overgiver sig. Dronningen og de tilbageværende 70 mand får løfte om , at de uhindret kan vende tilbage til Danmark, men de tages til fange af Sten Sture. Først efter lange forhandlinger bliver dronning Christine løsladt i oktober 1503. Samme år døde Sten Sture, hvorefter Svante Nilsson Sture overtager hans hverv. Der udbryder også oprør i Norge, men Hans' søn Christian slår oprøret ned og bliver indsat som vicekonge i Norge i 1506. Danmark indfører handelsblokade mod Sverige, som i 1509 tvinges til et forlig hvori det svenske rigsråd forpligter sig til at betale 12.000 mark om året, indtil enten Hans eller Christian er blevet anerkendt som konge af Sverige.

I 1510 erklærede Lübeck Danmark krig, og Sverige følger hurtigt efter. Danmark får hurtigt overtaget i den søkrig, der følger. For at kunne Hansestædernes forbund har Hans skabt en dansk orlogsflåde, som her vinder sine første sejre. Da Christian om vinteren 1511 rykker ind i Sverige fra Norge, tvinges svenskerne til at slutte fred. Det sker den 23. april 1512 i Malmö, hvor Sverige anerkender Hans som konge, og Lübeck skal betale en erstatning på 30.000 gylden. Hans dør på Aalborghus i 1513 efter en rideulykke. Han bliver begravet i Gråbrødre Klosterkirke (Skt Knuds Kirke) i Odense og efterfølges af sønnen Christian.