| År
| Md
| Dag
| Begivenhed
|
| 1650 | 5 | 26 |
Hertugen af Marlborough ("Mallebrok"), britisk general og statsmand; han dør i 1722. |
| 1650 | 11 | 4 |
William III, konge af England, Scotland og Irland, fødes i Holland, søn af (afdøde) William II, prins of Orange og Maria Stuart. I 1688 lander han i Torbay med en hær, og da Parlamentet erklærer tronen for ledig, bliver han udråbt til konge af England. Han dør i 1702. |
| 1651 | 1 | 1 |
Charles II Stuart krones til konge af Skotland. |
| 1651 | 6 | 18 |
Hannibal Sehested indrømmer i brev til kongen, at han har begået "misligheder" i administrationen. |
| 1651 | 7 | 11 |
Dina Vinhofvers henrettes i København. Hun har bl.a. beskyldt Corfitz Ulfeldt for at ville myrde kongen. |
| 1653 | 11 | 30 |
Det danske postvæsen, oprettet i 1624, bliver privatiseret, idet det bortforpagtes til Poul Klingenberg, der får titel af generalpostmester. |
| 1653 | 12 | 16 |
Oliver Cromwell bliver 'Lord protector of England' (rigsforstander), efter at Charles I er henrettet. |
| 1654 | 6 | 6 |
Dronning Kristina af Sverige nedlægger kronen og slår sig ned i Rom, hvor hun konverterer til katolicismen. Hun overtog kronen på sin 18 års fødselsdag efter sin fader Gustav II Adolfs død. |
| 1654 | 7 | 20 |
Portugal kommer under engelsk kontrol efter indgåelse af den engelsk-portugisiske traktat. |
| 1655 | 1 | 6 |
Jacques Bernoulli, den første af en schweizisk familie af matematikere, især kendt for sit studium af sandsynligheder og geometri; han dør i 1705 og får efter eget ønske indgraveret en logaritmisk spiral på sin gravsten. |
| 1655 | 5 | 4 |
Bartolomeo Cristofori, italiensk cembalobygger. Han arbejder for familien Medici i Firenze og er berømt for at have opfundet klaveret. Det første eksemplar bliver bygget 1698-1700 til prins Ferdinand. Instrumentet kan frembringe både svage og kraftige toner ("piano" og "forte"). Der er bevaret to hammerklaverer fra hans hånd fra henholdsvis 1720 og 1726. |
| 1655 | 7 | 28 |
Den franske poet og soldat Cyrano de Bergerac dør, 36 år gammel. |
| 1655 | 9 | 10 |
Caspar Bartholin den yngre, dansk læge og professor i anatomi ved Københavns Universitet, som i 1738 opdager "de bartholinske kirtler" - i øvrigt samme år, som han dør. |
| 1656 | 7 | 26 |
Rembrandt erklærer sig insolvent. |
| 1656 | 7 | 30 |
Karl X af Sweden slår polakkerne i slaget ved Warzawa, to dage efter at have invaderet landet. |
| 1656 | 9 | 24 |
Under ledelse af Robert Blake kaprer britiske skibe spansk guldflåde med last med sydamerikansk guld ved Cadiz. |
| 1656 | 11 | 8 |
Edmond Halley, engelsk astronom, opdager af "Halley's komet". Imidlertid er kometen iagttaget betydeligt tidligere, bl. I 1066 under Slaget ved Hastings. Halley dør i 1742. |
| 1657 | 4 | 20 |
Jøderne i Amsterdam opnår samme rettigheder og privilegier som andre borgere. |
| 1657 | 6 | 1 |
Danmark erklærer Sverige krig (Den Første Svenskekrig) for at vinde de tabte områder tilbage. Chancen kommer imens den svenske Kong Gustav er optaget af krigen i Polen. |
| 1657 | 7 | 11 |
Frederik I, konge af Preussen fra 1701 til sin død i 1713. |
| 1657 | 7 | 21 |
Svenske tropper overskrider grænsen til Holsten og fortsætte op i Jylland. |
| 1657 | 8 | 24 |
Corfitz Ulfeldt sender opfordring til den jydske adel om at underkaste sig svenskerkongen, som holder Koldinghus besat. |
| 1657 | 9 | 12 |
Søslag imellem svenske og danske krigsskibe ender uafgjort. |
| 1657 | 10 | 24 |
Frederiks Odde (Fredericia) falder, og dermed er de sidste danske styrker i Jylland slået. |
| 1657 | 12 | 1 |
Bogsamlersken Karen Brahe fødes på Næsbyholm ved Sorø. Anne Gøye grundlagde samlingen og testamenterede den til Karen Brahe, som videreudbyggede samlingen betydeligt; hun dør i 1736. |
| 1658 | 1 | 5 |
Frederik III opretter Den Kongelige Livgarde. |
| 1658 | 1 | 30 |
Karl X Gustav marcherer over de frosne bælter med 12.000 soldater og indleder siden belejring af København. |
| 1658 | 2 | 8 |
Den svenske konge, Karl X fører sin hær over isen fra Langeland til Lolland; kort efter står hæren foran Københavns volde. |
| 1658 | 2 | 26 |
Fredslutning i Roskilde mellem Danmark og Sverige. Danmark tvinges til at afstå Skåne, Halland, blekinge, Bornholm samt Bohus og Trondheim len i Norge. |
| 1658 | 6 | 30 |
Frederik III opretter "Kongens Livregimente", som er Livgardens stamafdeling. |
| 1658 | 8 | 11 |
Københavns belejring begynder - svenskerne under Carl X har slået lejr foran byens volde. |
| 1658 | 9 | 3 |
Oliver Cromwell, Lord Protector, dør 58 år gammel; efterfølges af sønnen Richard. |
| 1658 | 9 | 6 |
Kronborg overgives sig til svenskerne. |
| 1658 | 10 | 29 |
En hollandsk hjælpeflåde når København efter et søslag i Øresund. |
| 1658 | 12 | 8 |
Bornholm befrier sig selv fra den svenske besættelse. |
| 1658 | 12 | 8 |
Bornholmske "modstandsfolk" tager den svenske komandant Printzenskiöld til fange. Under tumulterne bliver komandanten dræbt; senere giver bornholmerne øen tilbage til den danske konge. |
| 1659 | 2 | 11 |
Den svenske hær, der belejrer København, går til angreb kort før midnat, men de får en barsk modtagelse. Karl X's hær slås tilbage. De danske tab er 12 soldater, imens adskillige tusinde svenske soldater mister livet. |
| 1659 | 11 | 14 |
Svenske tropper bliver besejret ved Nyborg. |
| 1660 | 1 | 1 |
Englænderen Samuel Pepys begynder at skrive sin berømte dagbog. |
| 1660 | 5 | |
En fredsaftale underskrives i København. Norge får Trondhjems Len tilbage og Danmark får Bornholm tilbage. |
| 1660 | 5 | 7 |
Isaack B. Fubine fra Savoy, Haag får patent på macaroni. |
| 1660 | 5 | 27 |
Den anden Karl Gustav-krig 1658-1660 mellem Danmark og Sverige afsluttes med en fredsaftale, og svenskernes halvandet år lange belejring af København bliver ophævet. Forud for fredsslutningen har mæglerne, England, Frankrig og Nederlandene, lagt stærkt pres på de to parter. Danmark-Norge får bekræftet besiddelsen af Bornholm og tilbagegivet Trondheim len, som er blevet afstået ved Roskildefreden 1658, og bliver desuden frigjort fra enkelte andre bestemmelser. Sverige beholder Skånelandene og Bohuslän og får kompensation for tabet af Bornholm i form af skånsk adelsgods. |
| 1660 | 5 | 28 |
George I af England; han dør i 1727. |
| 1660 | 10 | 8 |
Borgerlige og gejstlige deputerede vedtager arvekongedømmet på forslag af Københavns borgmester Hans Nansen. |
| 1660 | 10 | 13 |
Ved stændermødet i København tages et afgørende skridt i retning af enevældigt styre i Danmark, da de forsamlede enes om at overdrage kong Frederik III arveretten til Danmark. Forsamlingen tilbagegiver Frederik III håndfæstningen og overdrager til kongen at få udformet en ny forfatning. Dette fører til, at Danmark bliver enevældigt frem til 1849. |
| 1660 | 10 | 18 |
Frederik III hyldes som enevældig arvekonge i København på pladsen foran Københavns Slot (hvor nu det tredje Christiansborg ligger).. |
| 1661 | 2 | 14 |
Højesteret, landets øverste domstol, oprettes. |
| 1661 | 3 | 9 |
Kardinal Mazarin, der hidtil i realiteten har været Frankrigs hersker, dør, og kong Ludvig XIV overtager personligt landets styre. |
| 1661 | 4 | 23 |
Kong Charles II krones til konge af Storbritannien og Irland. |
| 1661 | 5 | 7 |
Der indføres en særlig skat på giftermål - "kopulationspenge" - gradueret efter stand. |
| 1661 | 6 | 24 |
Frederik III udsteder privilegier til de tre stænder. Adelen mister sine politiske beføjelser, og borgerlige får adgang til offentlige embeder. |
| 1661 | 7 | 17 |
De første pengesedler i Europa udstedes af Stockholm Bank. |
| 1661 | 8 | 1 |
For at dæmme op for en sag om majestætsfornærmelse skriver adelsmanden Kaj Lykke under på, at han skylder kongen 100.000. Kaj Lykke - der selv var tidens største playboy - har antydet, at dronning Sophie Amalie stod i forhold til sine lakajer. |
| 1662 | 8 | 19 |
Blaise Pascal, fransk matematiker og fysiker, dør 39 år gammel. |
| 1663 | 1 | 7 |
Arni Magnusson, islandsk håndskriftsamler. Han dør i 1730. |
| 1663 | 2 | 14 |
Canada bliver fransk provins. |
| 1663 | 3 | 22 |
August Hermann Francke, tysk teolog. Han dør i 1727. |
| 1663 | 9 | 15 |
Cort Adeler udnævnes til admiral og rigsråd. |
| 1663 | 10 | 18 |
Prins Eugen af Savoien, fødes i Italien. (Rygter vil vide, at prins Eugen er søn af solkongen Louis XIV).Han udvandrer til Frankrig, hvor han slår sig ned i Paris. Hans karriere ved solkongens hof bliver kortvarig - nogle mener, at hans aparte udseende ikke kunne accepteres af det skønhedselskende franske hof. Prins Eugen lader sig ikke gå på af dette, men rejser til Wien, hvor han tilbyder sin tjeneste til Kejser Leopold. Han er da endnu ikke fyldt 20 år. Det skete i 1683 - året for den anden af de ødelæggende tyrkerinvasioner, hvor 2000 landsbyer lægges i aske, og mere end 80.000 bortføres som slaver. Den 14. juli står en tyrkisk styrke på 200.000 mand i en tæt ring omkring Wien. Byen blev forsvaret af en styrke på 68.000 mand med deltagelse af hjælpekorps fra Bayern, Sachsen, Brandenburg og Polen. I det afgørende slag den 12. september, hvor tyrkerne bliver trængt tilbage, tjener den unge Prins Eugen under hertugen af Lothringen i en underordnet post. Herfra avancerer han, så han ca. 10 år senere er kejserlig-kongelig østrigsk feltmarskal, og fra 1707 er han kejserens militære stedforstræder. Allerede i 1690 lader prinsen sig bygge en standsmæssig vinterbolig i den indre by - et palæ i Himmelpfortgasse, som i dag Finansministeriet. Men han drømmer om et landsted, som skal stille alt andet byggeri i skygge. Fra 1700 - 1724 bygger Lucas von Hildebrandt dobbeltslottet Belvedere. Første bygges Nedre Belvedere, en bred bygning i én etage, omsluttende en stor gård. Herefter følger festslottet øvre Belvedere, opført i 2 etager øverst på den skrånende grund - med en pragtfuld udsigt over Wien. Mellem de 2 slotte ligger en pragtfuld park med springvand og marmorskulpturer. Nedre Belvedere er prinsens bolig, hvor han opbevarer sine rige samlinger af europæisk gotisk, renæssance- og barokkunst. Øvre Belvedere er forbeholdt fester samt prinsens møder med østrigske og udenlandske statsmænd og militærfolk. I slottes store marmorsal bliver Østrigs endelige befrielse bekræftet den 15. maj 1955 ved underskrivelse af en fredstraktat mellem Østrig, USA, England, Frankrig og Rusland. Udover at være en af de største militærbegavelser nogensinde er Eugen levende interesseret i kunst og videnskab. Han er en skarpsindig politiker, som tjener under 3 forskellige kejsere. Han dør den 24. april 1736 i Wien. |
| 1663 | 11 | 13 |
En figur af Corfitz Ulfeldt, der er dødsdømt for landsforrædderi, bliver symbolsk henrettet. |
| 1664 | 9 | 8 |
Den engelske flåde sejler ind i havnen til New Amsterdam, hvor en lille hollandsk koloni ledes af guvernør Peter Stuyvesant. Kolonien overgives sig, og 5 år senere omdøbes den til New York efter hertugen af York, senere kong James II. |
| 1665 | 1 | 8 |
Første annonce dukker op i en dansk avis (Europæische Wochenliche Zeitung) med tilbud om undervisning i bogholderi, |
| 1665 | 2 | 12 |
Pierre de Fermat, fransk sagfører og matematiker, dør 64 år gammel. |
| 1665 | 11 | 14 |
Frederik III underskrives Kongeloven, som er udarbejdet af Peder Schumacher, senere Griffenfeldt. Dette er indledningen på enevælden. Kongeloven fastslås, at kongen er "det ypperste og højeste hovede her på jorden" |
| 1665 | 11 | 16 |
'London Gazette' udkommer for første gang. |
| 1665 | 12 | 5 |
Søhelten Ivar Huitfeldt fødes. Han dør i 1710 i Køge Bugt under Den Store Nordiske krig. Da han kæmper videre i det brændende skib, indtil ilden når krudtkammeret. |
| 1666 | 3 | 30 |
Danmark tager den "herreløse" vestindiske ø, St Thomas i besiddelse. |
| 1666 | 9 | 2 |
En brand i et bageri i Pudding Lane breder sig til nogle olietønder i et nærliggende varehus. Under branden, som varer 4 døgn, nedbrænder 13.000 bygninger, ca 10% af byen. |
| 1666 | 9 | 6 |
Den store brand i London slukkes efter 4 dage. |
| 1667 | 2 | 10 |
Nicolaus Steno fremlægger overfor the Royal Society, London en videnskabelig teori om, at fossiler er rester af tidligere levende dyr, som er blevet forstenet. Teorien var meget kontroversiel, selv om den allerede kom frem 2000 år tidl i Grækenland. |
| 1667 | 7 | 27 |
Johann Bernoulli, schweizisk matematiker, som især arbejder med differentialeligninger, men også med mekaniske problems. Han blev kaldt "Sin tids Arkimedes", hvilket er indskriften på hans gravsten; han dør i 1748. |
| 1667 | 7 | 31 |
Med freden i Breda er den 2. engelsk-hollandske søkrig afsluttet. England overtager de erobrede hollandske besiddelser i Nordamerika. |
| 1667 | 11 | 12 |
Københavns overborgmester Hans Nansen, som spillede en stor rolle, da Frederik III blev enevoldskonge i 1660, dør. |
| 1667 | 11 | 30 |
Jonathan Swift, irsk præst og forfatter ("Gullivers rejser") fødes i Dublin. Han dør i 1745. |
| 1668 | 4 | 13 |
John Dryden bliver udnævnt til første "Poet Laureate". |
| 1669 | 9 | 4 |
Candida (nu Iraklion) på Kreta overgiver sig til tyrkerne efter 20 års belejring. |
| 1669 | 10 | 4 |
Den hollandske maler Rembrandt van Rijn ("fra Rhinen") dør og begraves i Westerkerk i en ukendt grav, 63 år gammel. |
| 1670 | 1 | 24 |
William Congreve, engelsk poet og dramatiker, fødes i Irland. Han studerer på Trinity College, Dublin med John Dryden som tutor. Han dør den 19. januar 1729 og begraves i Westminster Abbey. |
| 1670 | 2 | 9 |
Frederik III dør, 60 år gammel. Under ham indførtes enevælden. Christian V arver som den første regent den danske trone. |
| 1670 | 5 | 2 |
Hudson Bay Company, Canada stiftes. |
| 1670 | 7 | 25 |
Den østrigske kejser Leopold I udviser 4.000 jøder fra Wien. |
| 1671 | | |
Frederik IV, søn af søn af Christian V og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel på Københavns Slot i 1671 . Dansk-norsk konge fra 1699-1731. Efter faderens død i 1699 arver Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge. Kongen indgår i 1695 det sædvanlige pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, og lader sig yderligere vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng året efter. På flugt fra pesten i København opholder kongen og hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her møder han den 18-årige Anna Sofie Reventlow, som han forelsker sig i. Moderen anede uråd og spærrer Anna Sofie inde på slægtsgården Clausholm. Men året efter bortfører kongen Anna Sofie, som han ægter samme dag til sin ledige venste hånd. Dagen efter dronning Louises død og begravelse i 1721 lader han sig vie til Anna Sofie, som nu bliver dronning.I 1700 erobrer danske tropper den slesvigske del af Gottorp. Den svenske konge, Karl XII svarer overraskende igen med at landsætte tropper ved Humlebæk på Sjælland. Men endnu engang intervenerer de europæiske stormagter ind, og efter en hurtig fredsafslutning i Travendal tvinges svenskerne væk fra Sjælland og danskerne ud af Gottorp, så man igen opnår status quo Da svenskerne i 1709 lider et stort nederlag til den russiske hær ved Poltava, og Karl XII flygter til Tyrkiet, bliver fristelsen for stor, og Danmark erklærer Sverige krig, og en dansk hær går i land i Skåne. "Den Store Nordiske Krig" varer i 11 år fra 1709-1720 og bliver en af de hårdeste krige, Danmark har været deltager i. Skåne og Blekinge bliver hurtigt generobret, men snart lider de danske tropper nederlag ved Helsingborg i 1710 og ved Gadebusch i 1712. Hertil kommer, at København rammes af en pest-epidemi, der koster omkring en tredjedel af befolkningen livet. Først fra 1713 begyndte det at gå fremad med krigen. I 1715 vender Karl XII tilbage til Sverige, og året efter angriber han Norge med en hær. Svenskerne må dog trække sig tilbage, da Tordenskjold ødelægger deres forsyningsflåde ved Dynekilen. Ved fredsafslutningen i 1721 på Frederiksborg Slot sørger England og Frankrig for, at Danmark får lov til at beholde den gottorpske del af Slesvig, men ellers forbliver alt som før krigen begyndelse Frederik IV gennemfører en del reformer, indførelse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligter bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld opretter kongen en landmilits. Frederik IV, der har været på to rejser til Italien, opfører to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der bliver et monument over svenskekrigenes afslutning. På sine gamle dage bliver Frederik IV grebet af pietismen. Han etablerer hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse, og han opretter 240 almueskoler på kronens ryttergodser. Skolerne, som også kaldes også kaldet rytterskoler, skal lære børn at læse og opdrage dem til kongetro undersåtter. Han lader også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København. Frederik IV dør den 12. oktober 1730 på Odense Slot og gravsættes i Roskilde Domkirke. Den 22 år yngre dronning Anna Sofie bliver efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid er blevet bortført. . |
| 1671 | 3 | 22 |
Ved en møntordning bestemmes, at danske mønter for fremtiden kun må slås i København, Glückstadt og Kongsberg. |
| 1671 | 5 | 25 |
Christian V opretter en ny adelsstand, som skal afløse den gamle fødselsadel. Nu kan man blive adelig, hvis man har jordbesiddelser af en vist størrelse. |
| 1671 | 10 | 11 |
Frederik IV, søn af søn af Christian V og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel på Københavns Slot . Efter faderens død i 1699 arver Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge. Kongen indgår i 1695 det sædvanlige pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, og lader sig yderligere vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng året efter. På flugt fra pesten i København opholder kongen og hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her møder han den 18-årige Anna Sofie Reventlow, som han forelsker sig i. Moderen anede uråd og spærrer Anna Sofie inde på slægtsgården Clausholm. Men året efter bortfører kongen Anna Sofie, som han ægter samme dag til sin ledige venste hånd. Dagen efter dronning Louises død og begravelse i 1721 lader han sig vie til Anna Sofie, som nu bliver dronning.
Året efter, at Frederik har besteget tronen, indledes et dansk angreb på Sveriges forbundsfælle, hertugen af Gottorp. Den svenske konge Karl XII landsætter overraskende en hær ved Humlebæk. Men engang griber stormagterne ind, og efter en hurtig fredsafslutning i Travendal tvinges svenskerne væk fra Sjælland og danskerne ud af Gottorp. Da svenskerne i 1709 lidrt et stort nederlag til den russiske hær ved Poltava, og Karl XII flygter til Tyrkiet, bliver fristelsen for stor, og Danmark erklærer Sverige krig, og en dansk hær går i land i Skåne. "Den Store Nordiske Krig" varer i 11 år og bliver en af de hårdeste krige, Danmark har gennemgået. Skåne og Blekinge bliver hurtigt generobret, men snart lider de danske tropper nederlag ved Helsingborg ig Gadebusch. Hertil kommer, at København rammes af en pest-epidemi, der koster omkring en tredjedel af befolkningen livet. Først fra 1713 begyndte det at gå fremad med krigen. I 1715 vender Karl XII tilbage til Sverige, og året efter angriber han Norge med en hær. Svenskerne må dog trække sig tilbage, da Tordenskjold ødelægger deres forsyningsflåde ved Dynekilen. Ved fredsafslutningen i 1721 på Frederiksborg bliver den gottorpske del af Sønderjylland genforenes med kronen. Men ellers er alt som før krigens begyndelse.
Frederik IV gennemfører en del reformer, indførelse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligter bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld opretter kongen en landmilits. Han foranlediger opførelsen af 240 almueskoler, Det Kongelige Vajsenhus i København, Fredensborg Slot og støtter den hedningemission, der under Hans Egede fører til Grønlands kolonisering. Frederik IV dør den 12. oktober 1730 på Odense Slot og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Den 22 år yngre dronning Anna Sofie bliver efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid er blevet bortført. |
| 1672 | 5 | 30 |
Peter den Store, tsar af Rusland, fødes i Moskva som sønnesøn af Michail Romanov, tsar fra 1613. Han krones til tsar af Rusland den 27. april 1682, kun 10 år gammel. Pga politiske omstændigheder kommer han til at regere sammen med sin halvbroder Ivan og under ledelse af Peters halvsøster Sofia. I 1689 bliver Sofia tvunget fra magten, og da Ivan dør i 1696 bliver Peter enehersker. Han er meget opsat til at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterer de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til at komme til Rusland. Ligeledes sender han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflægger han flere besøg i Europa og besøger fx København i 1716. Han arbejder i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket. Peters første krig er mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet, og for første gang vinder en russisk flåde et slag. Peters største ambition er at skaffe Rusland adgang til Østersøen, og i 1700 starter han "Den store nordiske Krig" mod Sverige. Krigen varer i 21 år. I 1703 grundlægger Peter St Petersborg ved Neva-flodens munding på område, som hidtil har været finsk (svensk). St Petersborg udvikler sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flytter Peter hovedstaden hertil fra Moskva. I 1725 har St Petersborg 75.000 indbyggere, Da krigen mod Sverige afsluttes med sejren ved Poltava, lader Peter sig udnævne til russisk kejser den 22. oktober 1721. Under hans regering er der flere oprør, som imidlertid slås ned med stor brutalitet. Da han får mistanke om, at han egen søn, Alexei er deltager i et komplot mod tronen, lader han ham fængsle og torturere til døde. Peter dør den 28. februar 1725 og begraves i "Peter og Paul domkirken" i St Petersborg. Han har forsømt at udnævne en efterfølger og bliver efterfulgt af sin hustru Catherine I, som var en simpel bondepige, da hun blev gift med Peter. |
| 1672 | 6 | 9 |
Den russisk tsar Peter den Store. Han dør i 1725. |
| 1672 | 6 | 23 |
Det Hellige Tysk-romerske Rige og kurfyrstedømmet Brandenburg slutter alliance for at standse den franske ekspansion. |
| 1672 | 7 | 13 |
Efter mange år i Italien vender Niels Steensen ("Steno") hjem til Danmark. Under Italiensopholdet er han konverteret og blevet katolik. |
| 1672 | 12 | 4 |
Apotekere får ved lov eneret på uddeling af medikamenter i Danmark. |
| 1673 | 5 | 17 |
Louis Joliet og Jacques Marquette tager afsted for at udforske Mississippi. Ekspeditionen viser, at Mississippi løber ud i golfen ved Mexico. |
| 1673 | 8 | 10 |
Den franske dramaforfatter Moliere, af mange anset for verdens største komedieforfatter, dør. Hans rigtige navn er Jean Baptiste Poquelin. Moliere studerer ved jesuitterne på "College de Clermont". Allerede som 21-årig opsætter han sit første stykke, som kommer til at køre i tre år. I 1658 spiller han for kongen og opretter snart efter et egentligt teater. Fra 1659 udgiver han mindst én gang om året et værk. Hans produktion strækker sig fra simple farcer til meget sofistikerede komedier, som gør grin med menneskelige svagheder og ofte tåbelige adfærd. I "Tartuffe" skaber Moliere en af sine berømte komiske typer, som er en religiøs hykler. Stykket var så provokerende, at Louis XIV, som selv finder det underholdende, ikke tillader offentlig fremføring i en periode på fem år for ikke at fornærme det magtfulde franske kleresi. Moliere dør mens han selv spiller hovedrollen i "Den indbildte syge". |
| 1675 | 6 | 29 |
Danske tropper landsættes ved Raa i Sverige, og flere byer erobres. |
| 1675 | 8 | 10 |
Den engelske Charles II nedlægger grundstenen til Royal Observatory, Greenwich. John Flamsteed bliver den første kongelige astronom. |
| 1675 | 12 | |
Wismar erobres af danske tropper. |
| 1675 | 12 | 13 |
Danske tropper angriber Wismar i Nordtyskland og indleder hermed Den Skånske Krig. Danmark ønsker at vinde de besiddelser tilbage, man mistede i 1658. |
| 1675 | 12 | 15 |
Jan Vermeer, hollandsk maler, dør. |
| 1676 | 3 | 11 |
Den magtfulde rigskansler Peder Schumacher Griffenfelt arresteret og indsat i Kastellet under anklage for bestikkelse og højforrædderi. |
| 1676 | 4 | |
Den danske admiral Niels Juel erobrer Gotland. |
| 1676 | 5 | 26 |
Peder Griffenfeld fradømmes ære, liv og gods for bestikkelse, salg af embeder og højforrædderi. |
| 1676 | 6 | 6 |
Den dødsdømte Griffenfeld benådes på skafottet. |
| 1676 | 8 | 17 |
En dansk styrke besejres ved Fylle Bro. |
| 1676 | 8 | 26 |
Robert Walpole, jarl af Oxford og engelsk statsmand og politiker, som bliver premierminister, Lord of the Treasury og Chancellor of the Exchequer. Han dør i 1745. |
| 1676 | 11 | 21 |
Den danske astronom Ole Rømer fremlægger sin opdagelse om "lysets tøven". |
| 1676 | 12 | 3 |
Den danske og svenske hær mødes ved Lund. Det ender i et dansk nederlag, og er det blodigste slag der nogensinde er udkæmpet imellem Danmark og Sverige. Næsten 9000 soldater bliver dræbt. |
| 1677 | 2 | 21 |
Baruch Spinoza, filosof, dør 44 år gammel. |
| 1677 | 7 | 1 |
Ved slaget i Køge bugt overmander admiral Niels Juel en overtallig svensk flåde - uden at miste ét eneste skib. Svenskerne mister 20 skibe og 4.000 mand. |
| 1677 | 7 | 14 |
Danske styrker bliver slået ved Landskrona. |
| 1677 | 8 | |
Da Frankrig som er allieret med Sverige truer med at blande sig må Danmark bøje sig og der sluttes fred. Danmark tvinges til at opgive alle sine erobringer. |
| 1678 | 3 | 4 |
Antonio Vivaldi, italiensk komponist ('De 4 årstider'); han dør i 1741. |
| 1679 | 1 | 8 |
Den franske opdagelsesrejsende la Salle når Niagara-faldene. |
| 1679 | 5 | 27 |
Den britiske parlament vedtager Habeas Corpus, hvorefter ingen kan fængsles uden dommerkendelse. |
| 1679 | 8 | 23 |
Ved freden i Fontainebleau accepterer Danmark-Norge at rømme de erobrede områder af Sverige, og hermed er den Skånske Krig i realiteten forbi. |
| 1679 | 9 | 26 |
Ved freden i Lund afstår Danmark alle erobringer fra Den Skånske Krig. |
| 1680 | 8 | 24 |
Kaptajn Blod, som bla er kendt for sit forsøg på at stjæle kronjuvelerne fra Tower i 1671, dør. |
| 1680 | 12 | 4 |
Thomas Bartholin, dansk læge, matamatiker og teolog; han skriver renæssancens mest læste bog om anatomi. I 1619, mens han er professor ved Københavns Universitet, laver han regler for beskyttelse mod pest. Christian V udnævner Bartholin som sin livlæge. Han dør i 1680. |
| 1681 | 3 | 4 |
William Penn udnævnes til guvernør af Pennsylvania af Charled II af England, som samtidig slipper af med en større pengegæld- |
| 1681 | 3 | 14 |
Georg Philipp Telemann, tysk komponist; han dør i 1767. |
| 1681 | 6 | 25 |
Der opsættes 500 tranlamper af kobber i København. De opsættes på malede træpæle. |
| 1681 | 12 | 26 |
Lægen Otto Sperling dør. Han spillede en rolle i personkredsen omkring Corfitz Ulfeld og Leonora Christine og havde bl.a. planer om at befri Leonora fra Blåtårn. |
| 1682 | 3 | 11 |
Fredericia (Frederiksodde) får særlige rettigheder, som giver fremmede i byen religionsfrihed. |
| 1682 | 4 | 8 |
Thomas Kingo udnævnes til dr. theol. ifølge kongeligt brev. |
| 1682 | 6 | 27 |
Den svenske krigerkonge Karl XII; han dør under belejring af den norske fæstning Frederiksten, formentlig for en kugle fra egne tropper. |
| 1682 | 10 | 29 |
William Penn ankommer fra England til det sted, som i dag bærer hans navn, Pennsylvania. |
| 1683 | 2 | 19 |
Philip V af Frankrig, konge af Spanien (1700-25). |
| 1683 | 2 | 28 |
Reaumur, fransk naturvidenskabsmand (kendt for sin temperaturskala 0/80); han dør i 1757 |
| 1683 | 3 | 31 |
Polen indgår i en alliance med Det tysk-romerske Rige mod tyrkerne, som står udenfor Wien. |
| 1683 | 4 | 15 |
Christian V's Danske Lov - den første samlede lov for hele kongeriget - udstedes. |
| 1683 | 6 | 6 |
Det første museum i England - og i verden - the Ashmolean Museum of Art and Archaeology, åbnes af Elias Ashmole, Oxford åbnes for offentligheden. |
| 1683 | 6 | 12 |
Tyrkerne indleder belejringen af Wien. |
| 1683 | 7 | 21 |
Lord William Russell halshugges for at have konspireret mod Charles II. |
| 1683 | 7 | 26 |
I en forordning om gadelygterne i København nævnes vægterversene første gang. Vægteren skal synge hver time fra klokken 9 aften til kl. 4 morgen. |
| 1683 | 9 | 6 |
Ludvig XIV's finansminister, Jean Baptiste Colbert dør 64 år gammel. |
| 1683 | 9 | 12 |
Undsætning når frem til Wien, som i 2 måneder har været belejret af tyrkerne (det skulle vise sig, at være sidste gang, tyrkerne forsøger sig). |
| 1683 | 11 | 10 |
George II, konge af England fra 1727 til 1760. Han er lidenskabelig interesseret i musik, og er Händels velgører og beskytter. |
| 1684 | 1 | 12 |
Ludvig XIV, "Solkongen", gifter sig med Mme. de Maintenon efter dronning Maria Teresas død. |
| 1684 | 4 | 15 |
Catherine I, kejserinde af Rusland (1725-27). |
| 1684 | 11 | 12 |
Edward Vernon ("Old Grog"), engelsk admiral. Hans folk giver ham øgenavnet "Old Grog, fordi han sommer og vinter i al slags vejr er
iført den samme frakke, lavet af materialet grossagrana, en slags italiensk silke. Inden har fyres af admiraliteten på grund af hårdhændet behandling af sine søfolk, gør han den simple, men geniale opfindelse, som gør, at hans navn stadig huskes. Han tilsætter varm vand til den rom, som på den tid er daglig kost på skibene. Og denne herlige drik bærer i dag hans tilnavn "grog". Admiral Vernon dør i 1757. |
| 1684 | 12 | 3 |
Ludvig Holberg, dansk-norsk forfattes fødes i Bergen. Han dør i 1754. |
| 1685 | 2 | 6 |
Kong Charles II af England dør; 55 år gammel. Han flygtede til Frankrig, efter at hans far blev henrettet, men vendte tilbage i 1660. |
| 1685 | 2 | 23 |
George Friedrich Händel, tysk/engelsk komponist; han dør i 1759. |
| 1685 | 3 | 21 |
Johann Sebastian Bach, tysk organist fødes i Eisenach, Thuringen ind i en særdeles musikalsk familie. Hans moder dør i 1694 og faderen det følgende år. Sammen med broderen Johann Jacob opdrages han hos sin ældste broder, Johann Christoph som er organist. Bach tager til Lüneburg i marts 1700. Ifølge gældende regler kan børn af fattige forældre få ophold og undervisning på latinskolen mod at synge med i kirkens kor. Og Bach havde en smuk sangstemme, indtil den gik i overgang. Her får han også sin indledende orgelundervisning.
I august 1703 udnævnes Bach til organist ved en af de tre kirker i Arnstadt. Under sin ansættelse rejser han til Lübeck i en periode for at stifte bekendtskab med Buxtehudes musik. I virkeligheden spadserer han en strækning på mere end 300 km til fods. Han bliver dybt påvirket af Buxtehude. I 1708 ansættes Bach som organist i Weimar, og han bliver i byen i næsten 10 år. Sine mest produktive år tilbringer Bach i Köthen fra 1717-1723, fx hans Brandenburger koncerter. i 1723 bliver han udnævnt til musikdirektør i Leipzig. Her komponerer han bl.a. sin Matthæus Passion og Det veltempererede klaver, som er en samling af 48 preludier og fugaer. Bach dør i 1750. Først hundrede år efter hans død anerkendes han som en af de største komponister nogensinde. |
| 1685 | 5 | 19 |
Leonora Christine løslades fra Blåtårn. |
| 1685 | 10 | 18 |
Louis XIV af Frankrig omstøder det såkaldte Nantes-edikt, som blev udstedt af Henry IV i 1598, og som tillod den protestantiske del af befolkningen, huguenotterne, at udøve deres religion. |
| 1685 | 10 | 26 |
Giuseppe Scarlatti, italiensk komponist. I 1709 tager han tjeneste ved den polske dronning, Marie Casimire som bor i Rom, og han komponerer adskillige operaer for hendes private teater. Han er kapelmester ved Peterskirken fra 1715-19. I 1720-21 bor han i Lissabon, hvor han underviser prinsesse Magdalena Theresia. Da hun bliver gift ind i det spanske kongehus, følger Scarlatti hende til Madrid, hvor han bor indtil sin død i 1757. |
| 1686 | 1 | 31 |
Hans Egede, missionær i Grønland; han dør i 1758. |
| 1686 | 5 | 24 |
Daniel Fahrenheit, tysk fysiker og instrumentmager. Bedst kendt for sin opfindelse af alkohol termometret og kviksølvs termometret. Han har lagt navn til Fahrenheit temperatur skalaen; Fahrenheit dør i 1736. |
| 1686 | 9 | 2 |
Den tyske hær under ledelse af hertug Karl af Lothringen tilbageerobrer Buda fra tyrkerne, som har besat byen i 145 år. |
| 1686 | 11 | 25 |
Den danske videnskabsmand og katolske teolog Niels Stensen dør i dyb fattigdom, 48 år gammel. Efter at han blev saligkåret, fejres denne hans dødsdag som katolsk festdag. |
| 1687 | 8 | 12 |
I slaget ved Mohacs i Ungarn besejrer den østrigske hær under hertug Karl af Lothringen tyrkerne. Dette er et vendepunkt for osmannernes ekspansion i Vesteuropa. |
| 1687 | 9 | 28 |
Tyrkerne i Athen overgiver sig til venetianerne. |
| 1687 | 12 | 31 |
De første huguenotter (protestanter) forlader Frankrig pga religionsforfølgelser for at bosætte sig i Sydafrika. Ud over deres religion medbringer de vinstokke, som siden skal udvikle sig til den gode sydafrikanske vinindustri. |
| 1688 | 5 | 21 |
Alexander Pope, engelsk poet, kendt for sine velformede, ofte satiriske vers. Da hans forældre var katolske, var han afskåret fra at frekventere Englands protestantiske universiteter, hvorfor en stor del af hans viden er erhvervet på egen hånd. Pga af tuberkulose i knoglerne bliver han ikke højere end ca 140 cm og lider livet igennem af voldsom hovedpine. Dette er måske en del af forklaringen på hans hypersensitive og ofte irritable gemyt. Imidlertid har dog langvarende og varme venskaber med forfatterne Jonathan Swift and John Gay. Pope dør i 1744. |
| 1688 | 8 | 4 |
En forordning bestemmer, at tjæretønder, der fremstilles i Norge, skal rumme 120 potter. |
| 1688 | 8 | 31 |
John Bunyan, forfatter, dør 60 år gammel. Han er især kendt for sin "The Pilgrim's Progress" (1678-84). Han fængsles to gange for at prædike uden tilladelse. |
| 1688 | 9 | 24 |
Ludvig XIV af Frankrig erklærer det tysk-romerske rige krig, den såkaldte pfalziske arvefølgekrig. |
| 1688 | 11 | 26 |
Louis XIV af Frankrig erklærer krig mod Nederlandene. |
| 1688 | 12 | 19 |
Prins William af Oranien ser sin chance og invaderer England med en mindre hær. Han undgår åben kamp og vinder ved, at de engelske stormænd og den engelske hær slutter sig til ham. Den katolske kong James, som blev udnævnt i 1685 efter kong Charles, går i landflygtighed i Frankrig. William krones til konge af England som William III. |
| 1689 | 1 | 18 |
Montesquieu, fransk filosof, fødes som Charles de Secondat, baron de la Brede et de Montesquieu på Château La Brède i nærheden af Bordeaux. Hans fader er militærmand, mens en onkel er retspræsident ved Parlamentet i Bordeaux. Montesquieu er jurist og en af oplysningstidens store tænkere og filosoffer. Omnkring 1720 slår han sig ned i Paris og omgås andre af tidens store tænkere, Diderot og Voltaire. Her påbegynder han sine videnskabelige studier af politiske og sociale institutioner. Da hans økonomiske omstændigheder er gode, rejser han en del, bl.a. til England, hvor han studerer dette lands systemer. Hans mest kendte værk er "Lovenes ånd" (1748), hvori har gør sig overvejelser om samfundets indretning, herunder hvilke betiungelser, der skal være opfyldt, for at et styre kan være retfærdigt og stabilt. Han udvikler teorier om magtens tredeling, som allerede Niccolo Machiavelli foreslog i 1500-tallet, nemlig i den lovgivende, den den udøvende og den dømmende magt. Montesquieu mener, at den udøvende magt bedst administreres af én, hvorfor han placerede den hos monarken, mens den lovgivende magt bedst udøves af flere i forening. Det er afgørende, at disse magter er uafhængige af hinanden. Montesquieus tanker får stor betydning både hans samtid, men også for de statsforfatninger, der bliver udformet i f.m. Den Amerikanske og Den Franske Revolution. Han dør i Paris den 10. februar 1755. |
| 1689 | 2 | 12 |
Storbritanniens nye kongepar, Vilhelm af Oranien og Mary, underskriver Declaration of Rights, der fastslår Parlamentets rettigheder. Den gælder den dag i dag. |
| 1689 | 2 | 12 |
Engelske kong Vilhelm og dronning Mary underskriver Declaration of Rights, som fastslår Parlamentets rettigheder. De gælder fortsat. |
| 1689 | 2 | 13 |
Den hollandske prins William af Oranien bestiger den britiske trone som William III. |
| 1689 | 3 | 14 |
Vilhelm af Oranien og hans hustru Mary udråbes af Parlamentet til Englands konge og dronning. |
| 1689 | 4 | 15 |
Sophie Amalienborg brænder under en opera i anledning af Christian V's fødselsdag. Næsten 200 mennesker omkommer. |
| 1689 | 4 | 16 |
Francisco de Goya, den beremte spanske kunstner, dør. |
| 1689 | 5 | 26 |
Lady Mary Wortley Montague, engelsk forfatter; hun dør i 1762. |
| 1689 | 7 | 25 |
Louis XIV af Frankrig erklærer krig mod England. |
| 1689 | 10 | 11 |
Peter den Store bliver tsar i Rusland. |
| 1690 | 2 | 3 |
Første papirpenge udstedes; det sker i staten Massachusetts. |
| 1690 | 5 | 19 |
Holmen i København tages i brug som flådebase. |
| 1690 | 7 | 1 |
Battle of the Boyne, hvor englænderne slår jakobiterne. |
| 1690 | 10 | 28 |
Peter Wessel, dansk/norsk søhelt, fødes i Trondheim som søn af rådmand Wessel. Han løber tidligt hjemmefra til Købwnhavn, hvor han får ansættelse hos kongens konfessionarius. Fra han er 16-18 sejler han på Vestindien. Efter sin udnævnelse i 1711 til sekondløjtnant avancerede han hurtigt på grund af sin dristighed og gode lederevne.Hans dristig og undertiden heldige kapertogter under den Store Nordiske Krig skaffer ham kong Frederik IV's og Gyldenløves bevågenhed. Efter en heroisk indsats i Østersøkampene adles Peter Wessel under navnet Tordenskjold i 1715. Det følgende år står han i spidsen for ødelæggelsen af en svensk forsyningflåde i Dynekilen. På grund af et uheldigt angreb på fæstningerne Ny Elfsborg og Strömstad stilles han i 1717 for en krigsret - måske har han fået for mange misundere? Men han frikendes med støtte fra Gyldenløve. I 1718 udnævnt til schoutbynacht (kontreadmiral). Efter erobringen af fæstningen Karlsten ved Marstrand i 1719 udnævnes han til viceadmiral. I 1720 dør han efter en duel ved Hildesheim. |
| 1691 | 7 | 22 |
Den engelsk-hollandske hær besejrer den franske ved Aghrim, Indien. |
| 1692 | 2 | 13 |
Ven Glencoe i Skotland bliver 38 medlemmer af MacDonalds klanen massakreret af deres fjender, Cambell klanen (alloerede den gang havde MacDonald åbenbart mange fjender,) |
| 1692 | 2 | 29 |
Sarah Osborne, slavekvinde, arresteres i Salem Township (nu Danvers) i Massachusetts for anvendelse af trolddom. Efterfølgende arresteres 20 andre for trolddom - og henrettes. |
| 1692 | 5 | 21 |
Ved kgl. resolution overføres Københavns Havn ("canalerne") fra Københavns Magistrats forretningsområde til den samtidigt oprettede Københavns Havnekommission. |
| 1692 | 8 | 19 |
Præst og fem kvinder henrettes i Salem, Massachusetts for heksekunster. |
| 1694 | 2 | 20 |
Voltaire, fransk forfatter og videnskabsmand. |
| 1694 | 6 | 20 |
Hans Adolf Brorson, salmedigter og pietistisk præst og biskop fødes i Søbnderjylland. Han dør i 1764. |
| 1694 | 6 | 29 |
Hans Adolph Brorson, salmedigter og biskop; han dør i 1764. |
| 1694 | 7 | 27 |
The Bank of England grundlægges efter beslutning i Parlamentet. |
| 1694 | 11 | 21 |
François Marie Arouet Voltaire, fransk forfatter ("Candide"), som bl.a. populariserer og oversætter Isaac Newtons Principia Mathematica til fransk. Skønt han var filosof, argumenterer han for rationel analyse; Voltaire dør i 1778. |
| 1695 | 3 | 5 |
Regeringen påbyder magistraterne i alle større købstæder, at der skal indrettes værtshuse for de rejsende. |
| 1695 | 12 | 31 |
Der indføres skat på vinduer i England. Dette medfører, at mange vinduesåbninger tilmures. |
| 1696 | 4 | 4 |
Som den sidste dansker henrettes den 70-årige bondekone fra Falster, Anne Palles for trolddom. |
| 1697 | 4 | 8 |
Admiral Niels Juel, helten fra slaget i Køge Bugt, dør, 67 år gammel. |
| 1697 | 10 | 18 |
Giovanni Antonio Canale "Canaletto", italiensk maler. Han dør i 1768. |
| 1697 | 12 | 2 |
St Paul's Cathedral, tegnet af Christopher Wren, genindvies, efter at forgængeren blev ødelagt ved Londons brand i 1666. |
| 1698 | 3 | 16 |
Leonora Kristine Ulfeldt, datter af Christian IV, dør i Maribo 76 år gammel. |
| 1698 | 12 | 23 |
Georg Ludwig bliver kurfyrste af Hannover. I 1714 bliver han udnævnt til kong George I af England. |
| 1699 | | |
Christian VI, søn af Frederik IV og Louise af Mecklenburg-Güstrow fødes i 1699. Han er konge af Danmark og Norge fra 1730-1746. Sønnens forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned fører til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstøder faderens testamente og fratager enkedronning Anna Sofie, Frederik IV's anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede, og forviser hende til Clausholm, hvorfra kongen i sin tid lod hende bortføre. I 1721 gifter han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.Hans regeringstid er præget af økonomisk tilbagegang med misvækst og dårlige økonomiske tider, hvilket medvirker til landmilitsens ophævelse i 1730. Masser af bønder benytter den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd. Hårdt presset af godsejerne, der mangler arbejdskraft, bliver stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forbyder bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de er født på. Bønderne slipper først af med det forhadte stavnsbånd 55 år senere. For at sikre høje priser på dansk korn gennemføres i 1735 et forbud mod kornimport. Det går især ud over nordmændene, der er afhængige af importeret korn. I modsætning til sin rejselystne fader holder den tungsindige og religiøse Christian VI sig stort set hjemme, bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne. Det resulterer bl.a. i, at han forbyder enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udsteder Christian VI den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medfører bøder eller ophold i gabestokken. Han er en sky og indesluttet natur, der holder sig på afstand af offentligheden. Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet er religiøs, man danser ikke, og kongen deltager både af helbredsmæssige og religiøse grunde kun sjældent i de kongelige jagter. 1734-1736 lader kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave som jagtslot. For at understrege enevældens værdighed lader Christian VI opføre flere prestigebygninger, heriblandt det første Christiansborg. Disse byggerier finansieres af Øresundstolden, men er med til at underminere statsfinanserne. I 1736 oprettes forløberen for Nationalbanken, den seddeludstedende Kurantbank, for at fremme vareomsætningen. Christian VI er kun 46 år gammel, da han dør den 6. august 1746. Han bliver gravsat i Roskilde domkirke og efterfølges af sin søn, Frederik V. |
| 1699 | 3 | 12 |
Fhv rigskansler Peder Schumacher Griffenfeldt dør 63 år gammel. Han havde været fængslet i 22 år på øen Munkholm, hvorfra han var blevet løsladt et år tidligere. |
| 1699 | 8 | 25 |
Christian V dør. |
| 1699 | 11 | 30 |
Christian VI, søn af Frederik IV og Louise af Mecklenburg-Güstrow og konge af Danmark og Norge fra 1730-1746. Sønnens forargelse over faderens levned fører til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstøder faderens testamente og fratager enkedronning Anna Sofie, Frederik IV's anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede, og forviser hende til Clausholm, hvorfra Frederik IV i sin tid lod hende bortføre. Hans regeringstid er præget af økonomisk tilbagegang med misvækst og dårlige økonomiske tider, hvilket medvirker til landmilitsens ophævelse i 1730. Masser af bønder benytter den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd. Under hårdt pres fra godsejerne, der mangler arbejdskraft, bliver stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forbyder bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de er født på. Bønderne slipper først af med det forhadte stavnsbånd 55 år senere. Christian VI er kun 46 år gammel, da han dør den 6. august 1746. Han bliver begravet i Roskilde domkirke og efterfølges af sin søn, Frederik V. |
| 1699 | 12 | 20 |
Peter den Store af Rusland ændrer den russiske kalender, så det nye år begynder 1. januar i stedet for som hidtil den 1. september. |