Min verdenshistorie

År	Md	Dag	Begivenhed
1550	6	27	Charles IX, konge af Frankrig. Han dør i 1574.
1551	8	14	Tyrkiske tropper indtager Tripoli.
1551	9	19	Henrik III, konge af Frankrig. Han dør i 1589.
1552	10	7	Walter Raleigh, britisk opdagelsesrejsende, digter og statsmand, fødes. Han dør i 1618.
1553	7	6	Kong Edward VI af England dør og efterfølges af dronning Mary I.
1553	7	10	Lady Jane Grey udråbes som dronning af England efter Edward VI' død. Hun regerer dog kun i 10 dage, inden hun fængsles og erstattes af Mary I.
1553	8	12	Pave Julius III beordrer jødiske talmud-skrifter konfiskeret og brændt.
1554	2	12	Lady Jane Grey, dronning af England i ni dage i 1553, henrettes for højforrædderi.
1554	7	25	I Winchester gifter dronning Mary I af England sig med Philip II af Spanien.
1555	9	25	Der sluttes religionsfred i Augsburg: "Cujus regio, ejus religio", dvs 'Den, der regerer, bestemmer religionen'. Dette er et stort fremskridt for den lutherske trosretning.
1556	1	16	Kejser Karl udnævner sin søn Philip II til konge af Spanien.
1556	1	23	Jordskælv i Shensi provinsen, Kina dræber 830.000 personer.
1556	3	21	Biskoppen af Canterbury, Thomas Cranmer brændes på bålet som kætter; han lader bl.a. biblen oversætte til engelsk.
1556	7	31	Ignatius Loyola, soldat og grundlægger af jesuiterordenen, dør 65 år gammel.
1557	2	27	Første russiske ambassade åbner i London.
1558	1	7	Franskmændene erobrer Calais fra Englænderne. ("Når jeg dør, vil man finde navnet Calais skrevet i mit hjerte", siger dronning Mary).
1558	1	9	Geneve bliver en selvstændig schweizisk kanton.
1558	9	21	Ekskejser Karl V dør, 58 år gammel. Han højden af sin magt herskede han over det tysk-romerske rige samt Spanien og dets kolonier. To år forinden nedlagde han kronen.
1558	11	17	Dronning Mary I ('Bloody Mary') dør i St James's Palace, London; hun efterfølges af sin halvsøster Elizabeth I, som regerer til 1603.
1559	1	1	Christian III dør på Koldinghus, 55 år gammel.
1559	1	13	Elisabeth I krones i London.
1559	1	15	Kroning af dronning Elizabeth I finder sted.
1559	1	25	Den afsatte konge Christian II dør på Kalundborg Slot, hvor han havde boet de seneste 10 år. Forud herfor tilbragte han 17 år som fange på Sønderborg Slot.
1559	8	20	Frederik II krones.
1560	4	19	Philip Melanchton, Martin Luthers nære ven og medarbejder, dør 63 år gammel. Han spillede en stor rolle ved formulering af Den Augsburgske Trosbekendelse.
1560	7	6	I Edinbourgh sluttes fred mellem England og Skotland.
1561	1	22	Francis Bacon, engelsk filosof, af mange anset for opfinder af videnskabelig metode. Bacon studerer på Trinity College, Cambridge, men må pga dårligt helbred indstille studierne efter to år. Det lykkes ham dog at få en grad i jura. Bacon gør også politisk karriere, men kommer på kant med Elisabeth I for hendes planer om krig mod Spanien. Hans bedst kendte værker er The Advancement of Learning og Novum Organum. I det førstnævnte værk, som fører til grundlæggelse af "Scientific Royal Society", udforsker han de eksisterende videnområder. I Novum Organum diskuterer han først falske opfattelser såsom dogmer, der stiller sig i vejen for menneskelig viden. Herefter foreslår han, at vejen til sand viden er induktion, det vil sige udledning af generelle lovmæssigheder på grundlag af observationer af et antal forekomster. Induktionsmetoden er ikke ny, men før Bacon har det været simpel induktion ved enumeration, det vil sige ved simpel optælling af forekomster. Bacons induktion var mere sofistikeret. Han foreslår, at man laver lister af objekter, som opfyldte det givne kvalitetskriterium så vel af de, som kun gør det delvis. Herved mener Bacon, at sandheden vil komme for dage. Bacon dør den 9. april 1626.
1561	11	11	Biskop i Ribe Hans Tausen dør 67, år gammel. Den fynske bondedreng har studeret ved Wittenberg og der lært Luthers tanker at kende. Han er den drivende kraft bag reformationen i Danmark.
1562	10	4	Christian Longomontanus, dansk astronom og elev af Tycho Brahe, hvis instrumenter han bragte til Prag. Underviste hos den lærde Holger Rosenkrantz. Han bliver den første professor i astronomi ved Københavns Universitet; Longomontanus dør i 1647.
1563	7	31	Frederik II erklærer krig mod Sverige.
1563	9	15	En dansk hær falder ind i Sverige og besætter Älvsborg.
1564	2	15	Galileo Galilei, italiensk videnskabsmand, astronom og filosof, fødes i Pisa, Italien. Han studerer medicin ved universitetet i Pisa , og bliver senere professor i matematik ved Padua. Her forbedrer han universitetets teleskop og opdager månens kratere og Jupiters måner. Desuden observerer han Venus' faser og konkluderer, at planeterne cirkler omkring solen snarere end omkring jorden. Han kommer med væsentlige bidrag til emner som bevægelse (lov om legemers fald), materialestyrke samt udvikling af videnskabelig metode. Hans teori om det heliocentriske solsystem bringer ham i konflikt med kirken og i 1633 tvinges han til at afsværge denne overbevisning, og han kommer i husarrest i Firenze. Han dør i 1642.
1564	2	18	Den italienske kunstner Michelangelo dør 88 år gammel.
1564	3	9	David Fabricus, tysk astronom og ven med Tycho Brahe og Kepler. Han er bedst kendt for sine observationer med det blotte øje. I 1596 opdager han den første varierende stjerne, Mira.
1564	4	23	William Shakespeare, en af historiens største dramatikere, fødes i Stratford-on-Avon, England. (der er lidt usikkerhed om fødselsdatoen, men det vides, at han er døbt den 26. april 1564). På grund af ringe oplysninger om ham har der været mange teorier om, hvorvidt Shakespeare bare er et pseudonym, og om hans værker egentlig er skrevet af en anden. Her er både nævnt Francis Bacon og jarlen af Oxford. I 1582 gifter han sig med Anne Hathaway, med hvem han får tre børn: en datter i 1583 og tvillinger - en pige og en dreng - i 1585 (kun pigen overlever). I 1591 flytter han til London (onde rygter vil vide, at det skyldes, at han bliver taget for krybskytteri), hvor han bliver skuespiller i teatertruppen "the Lord Chamberlain's company of players", senere "the King's Men". Da teaterselskabet bygger "the Globe Theatre" i 1597, bliver han optaget som partner.Han bliver efterhånden også kendt som dramatiker og optræder ofte som skuespiller i sine egne stykker. Han er enorm produktiv og skriver lyrik, 154 sonetter, 38 dramaer, skuespil, tragedier og komedier, fx "En Skærsommernats Drøm" (1600), "Købmanden af Venedig", "Macbeth", "Hamlet", "Kong Lear", "Stor ståhej for ingenting", "Othello", "Romeo og Julie", "Julius Cæsar", "Kong Richard den Tredje", "Antonius og Cleopatra" og "Stormen" (1611). Selv om Shakespeare ofte låner motiv og handling fra ældre kilder, er stykkerne fortsat aktuelle pga deres karakterskildringer og store indsigt i det menneskelige sind. Omkring 1610 vender han tilbage til Stratford, hvor han lever resten af livet. Han dør på sin 52 års fødselsdag og bliver begravet i "Holy Trinity Church", hvor han i sin tid blev døbt.
1564	5	1	Tycho Brahe foretager sine første observationer med et rigtigt astronomisk instrument.
1564	5	30	En dansk flåde under kommando af Herluf Trolle besejrer en svensk flåde imellem Øland og Gotland.
1564	7	25	Ved Ferdinand I's død bliver Maximilian II, konge af Ungarn og Böhmen, kejser af det hellige romerske kejserrige.
1564	9	4	Den svenske fæstning Älvsborg kapitulerer under den nordiske syvårskrig. Senere køber svenskerne fæstningen tilbage for en løsesum på 150.000 rdl.
1565			Krigens eneste større feltslag står ved Axtorna. Rantzau besejrer en talmæssigt overlegen svensk hær.
1565	5	23	Herlufsholm Skole grundlægges.
1565	7	29	Skotlands dronning Marry gifter sig med sin fætter lord Darnley i Edinburgh.
1565	12	12	Feltherre Johan Rantzau, leder af Christian III's hær i Grevens Fejde, dør 73 år gammel.
1566	6	19	James VI af Skotland & England; han dør i 1625. Han er nok bedst kendt for at have autoriseret den bibeludgave, som kaldes 'King James Version'.
1566	7	2	Nostradamus [Michel de Notredame eller Nostredame] fransk astrolog og spåmand dør 62 år gammel.
1566	12	29	I en duel med adelsmanden Manderup Parsberg mister Tycho Brahe sin næsetip og må siden bære en protese af guld og sølv for at dække det grimme sår.
1567			Syv protestantiske provinser i Nederlandene (det moderne Holland) gør oprør mod det spanske styre. De erklærer deres selvstændighed i 1581, men anerkendes først i 1648. Imens forbliver de sydlige provinser (det moderne Belgien) loyale mod Spanien.
1567	1	20	Rio de Janeiro i Brasilien grundlægges af portugisere.
1567	2	10	Henry Darnley, gift med den skotske dronning Mary Stuart, myrdes.
1567	5	12	Claudio Monteverdi, italiensk komponist; han dør i 1643.
1567	7	24	Dronning Mary Queen af Skotland tvinges til at abdicere til fordel for den 1-årige James (VI).
1568	5	16	Marie Stuart, Skotlands dronning, flygter til England.
1568	9	30	Den sindssyge svenske konge Erik XIV afsættes, og i stedet indsættes hans broder Johan III, som har siddet i fængsel i 4 år.
1568	11	25	Sagen mod den skotske donning Marie Stuart indledes i Westminster, London.
1569	9	5	Pieter Brueghel, den flamske maler, dør. Han blev 43 år gammel. Han fik sønnerne Jan og Pieter (den yngre).
1570	2	25	Elisabeth I bliver udstødt af den katolske kirke.
1570	8	8	Den tredje borgerkrig i Frankrig afsluttes med freden i St Germain-en-Laye. Den giver huguenotterne amnesti og overlader dem La Rochelle og Cognac som fristeder.
1570	12	13	Med freden i Stettin afslutter den nordiske syvårskrig.
1571	1	23	Elizabeth I åbner The Royal Exchange (Børsen) i London. Den er grundlagt af finansmanden sir Thomas Gresham.
1571	1	25	En fredsaftale afslutter Syvårs krigen imellem Sverige og Danmark. Danmark tilbageleverer Älvsborg imod en erstatning på 150.000 daler.
1571	5	15	Tatarer fra Krim overfalder Moskva og nedbrænder størsteparten af byen.
1571	10	7	Med Don Juan d'Austria i spidsen sejrer den østrigske flåde i slaget ved Lepanto ved Grækenland over den tyrkiske flåde. Tyrkerne ønsker at erobre Cypern, som er under venetiansk styre.
1571	12	27	Johannes Kepler, tysk astronom, som fastslog planeternes baner omkring solen og bekræfter Copernicus' teorier. Kepler dør den 15. november 1630.
1572	2	1	Ellen Marsvin fødes i Landskrona. Hun bliver mor til Kirsten Munk, og dermed Christian IV's svigermor. Hun er kendt som en dygtig administrator af sine mange godser.
1572	8	24	12.000 huguenotter (protestanter) myrdes i Paris under "Bartholomæusnatten". Henrik af Navarra - senere kong Henrik IV - redder livet (kendt for udsagnet "Paris er vel en messe værd").
1572	11	6	En supernova observeres i stjernebilledet Cassiopeia.
1572	11	11	Den danske astronom Tycho Brahe observerer "en ny stjerne", Nova Cassiopeiae, som er en af de få registrerede supernovaer i vores galakse Mælkevejen. Den skinner lige så klart som Venus, og pga sine målinger er Brahe klar over, at det ikke "bare" er en komet. Der går 18 måneder, inden den begynder at "gå ud".
1573	1	10	Simon Marius, tysk astronom, elev af Tycho Brahe, han navngiver Jupiters 4 største måner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto, alle mytologiske figurer, som guden Jupiter havde været forelsket i; han dør i 1624.
1573	9	28	Michelangelo di Caravaggio, italiensk maler. Som følge af et voldsomt temperament er han altid på kant med loven. I 1906 flygter han fra Rom pga mord. Han lever nogle år på Malta,hvorfra han igen må flygte efter duel med en malteserridder. Dør i 1610.
1574	6	13	Richard Barnfield, engelsk forfatter; han dør i 1627.
1574	6	30	Hertug Wilhelm af Oranien overtaler hollænderne til at åbne for digerne for at hindre den spanske belejring af Leyden.
1574	10	3	Hollænderne besejrer den spanske hær, som besejrer Leyden. Forinden har hertug Wilhelm af Oranien ladet digerne åbne, hvorved mange spanske soldater drukner.
1575	2	8	Universitetet i Leiden, Holland åbner.
1575	2	11	Frederik II tilbyder øen Hveen til Tycho Brahe - vistnok for at holde ham i Danmark.
1576	5	23	Tycho Brahe får foræret øen Hveen, hvor han går i gang med at bygge Uranienborg Observatoriet.
1577			Christian IV, søn af Frederik II og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge fra 1588-1648. Efter faderens død i 1588 er Christian knap 11 år. Følgelig indsætter Rigsrådet en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer, og først i 1596 bliver den 19-årige Christian kronet til konge. Formelt er Christian IV konge i 60 år - reelt i 52 år. Han får i alt 24 børn. Med Anna Kathrine, som han gifter sig med i 1597, får han seks børn, deriblandt den senere kong Frederik ÍII. Allerede inden dronningens død i 1612 indleder kongen. et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afløser Kirsten i den kongelige ægteseng, føder ham tre børn. Endelig får kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre hånd, bl.a. Leonora Christine, der allerede i en alder af 15 år bliver gift med den navnkundige Corfitz Ullfeldt. Kongen og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold ender sørgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham, og det kommer til skilsmisse. Efter 1629 lever kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han får to børn. Otte af børnene dør dog som små. Hans ældste søn, den udvalgte prins Christian dør i 1647. Økonomisk fører Christian IV en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær, som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige. På trods af modstand fra Rigsrådet bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig - Trediveårskrigen- mellem protestanter og katolikker, hvilket bringer landet til randen af ruin. Et af motiverne er at sikre, at den svenske konge ikke kommer til at stå i spidsen for alliancen mod den tyske kejser. I 1626 lider han et forsmædeligt nederlag ved Lutter am Barenberg. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Året efter bliver Jylland besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general Wallenstein. Ved Freden i Lübeck 1629 slipper kongen med skrækken; men må love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold. I 1643 rykker den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der nu for anden gang indenfor tyve år bliver besat. Men den danske flådestyrke står stærkt, og i 1644 leder den 67-årige Christian IV søslaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det er under dette søslag, at kongen mister sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib "Trefoldigheden". Slaget, som varer i ti timer, ender med en kneben dansk sejr. Senere samme år lider danskerne det endelige nederlag i et søslag mellem Lolland og Femern. Ved Brömsebrofreden i 1645 må Danmark-Norge afstå Gotland og Øsel, de norske områder Jämtland og Härjedalen samt Halland for en periode af 30 år. Desuden tvinges Danmark til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophører den danske dominans i Norden, og Christian IV må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet. Selvom hans regeringstid er præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian IV ikke desto mindre som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Kristianstad og Kristianopel i Skåne, Kristiania (Oslo) og Kristiansand i Norge. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Regensen, Trinitatis med Rundetårn, der skal tjene som observatorium., Rundetårn, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden. Christian IV dør den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik III.
1577	4	12	Christian IV, søn af Frederik II og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge fra 1588-1648. Efter faderens død i 1588 ledes Danmark af en formynderregering, og i 1596 bliver den nittenårige Christian kronet til konge. Christian IV får i alt 24 børn. Med Anna Kathrine, som han gifter sig med i 1597, får han seks børn, deriblandt den senere kong Frederik ÍII. Allerede inden dronningens død i 1612 indleder kongen. et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afløser Kirsten i den kongelige ægteseng, føder ham tre børn. Endelig får kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre hånd, bl.a. Leonora Christine, der allerede i en alder af 15 år bliver gift med den navnkundige Corfitz Ullfeldt. Deres mangeårige forhold ender sørgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham. Efter 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han får to børn. Otte af børnene dør dog som små. Christian IV er den største bygherre, der har været i norden. Han står bag opførelsen af bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis, Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Han ombygger Frederiksborg Slot og anlægger Christianshavn, Christiania, Christianstad og Christiansand. Christian IV har store problemer med at bevare den danske førerstilling i Norden. Flåden bliver kraftigt udbygget, men der blev aldrig opbygget en dansk bondehær, som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen 1611-13 må derfor hovedsageligt føres med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilføje svenskerne det afgørende nederlag. Trods modstand fra Rigsrådet blander han sig i den tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Deltagelsen i Trediveårskrigen 1625-29 bringer landet til randen af ruin, bl.a. som følge af den tyske feltherre Wallensteins efterfølgende plyndringstogt i Jylland. I 1643 rykker den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve år bliver besat. Men den danske flådestyrke står stærkt, og i 1644 leder den 67-årige Christian IV slaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det er under dette søslag, at kongen mister sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib "Trefoldigheden". Slaget varer i ti timer og ender med en kneben dansk sejr. Men Torstenssonkrigen taber han, og ved Brömsebrofreden i 1645 må Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og tvinges til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophører den danske dominans i Norden, og Christian IV må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet. Christian IV dør den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik III.
1577	6	16	James Hepburn, jarlen af Bothwell, indsættes i fangenskab på Dragsholm slot. Han har brudt et ægteskabsløfte til en dansk kvinde - men er også delagtig i mordet på den skotske dronnings mand.
1577	6	29	Peter Paul Rubens, tysk/hollandsk maler; sendes på diplomatiske missioner til hhv Spanien og England; Rubens adles for sine fredsskabende fortjenester; han dør i 1640.
1577	8	17	Den 6. franske religionskrig afsluttes med freden ved Bergerac. Huguenotterne opnår væsentlige indrømmelser. I 1562–98 udkæmpes i Frankrig en række religionskrige, hvor protestanter kæmper for deres religionsfrihed.
1577	12	13	Francis Drake sætter sejl fra Plymouth på 'the Golden Hind' på sin jordomsejling.
1578	4	1	William Harvey engelsk læge, som finder ud af blodets cirkulation og hjertets funktion som pumpe - et område, hvor der i de seneste 1400 år ikke var sket yderligere erkendelse; Harvey dør i 1657.
1580	3	15	Den spanske kong Philip II udsætter dusør på 25.000 guldmønter på Wilhelm af Oranges hoved.
1580	9	26	Francis Drake vender tilbage til Plymouth, England efter at have sejlet jorden rundt på 33 måneder i sit skib "the Golden Hind"..
1581	7	11	Peter Skram, dansk søhelt. Får senere tilnavnet "Danmarks vovehals"; han dør i 1659.
1582	6	19	Frederik II's ægteskabsforordning fastsætter bl.a., at kirkelige vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling.
1582	10	5	Den gregorianske kalender skal nu indføres i pave Gregor XIII's lande og i Spanien og Portugal.
1582	11	27	William Shakespeare, 18 år gammel, gifter sig med Anne Hathaway.
1583	1	1	Tyskland og Schweiz overgår til den gregorianske kalender.
1583	8	5	Sir Humphrey Gilbert grundlægger den første engelske koloni i Nordamerika ved St. John's, Newfoundland.
1584	3	18	Tsar Ivan den Grusomme dør - efter sigende af sorg over at have dræbt sin ældste søn under et raserianfald.
1585	2	12	Thomas Bartholin, dansk læge, matamatiker og teolog; han skriver renæssancens mest læste bog om anatomi. I 1619, mens han er professor ved Københavns Universitet, laver han regler for beskyttelse mod pest. Christian V udnævner Bartholin som sin livlæge. Han dør i 1680.
1585	9	9	Richelieu, kardinal og fransk statsmand, fødes som Armand Jean du Plessis i Paris. Han tager senere navnet Richeliu fra familiens ejendom. Som 17-årig begynder han at studere teologi, og i 1606 bliver han udnævnt til biskop. I 1622 gør pave Gregory ham til kardinal. Fra 1624 er han Louis XIII's førsteminister og undertrykker brutalt al modstand mod monarkiet, herunder bekæmper den protestantiske gruppe, Huguenotterne. I en periode på mere end 18 år er han Frankrigs reelle magthaver, og især hans indsats gør Frankrig til en af Europas stormagter. Han udvikler den franske flåde og etablerer kolonier i Afrika. Richelieu er også en stor elsker af kunst og lærdom. Han genopbygger Sorbonne, understøtter lovende forfattere, og i 1634 grundlægger han Det franske Akademi. Richelieu dør i 1642. I 1844 fremstiller Alexandre Dumas Richelieu som en skurk i sin roman, "De tre Musketerer", og siden da er hans navn blevet forbundet med en politiske intriger og ambitioner om, magt.
1586	1	25	Lucas Cranach "den yngre", tysk maler, dør 70 år gammel.
1586	4	17	John Ford, engelsk forfatter.
1586	7	27	Sir Walter Raleigh bringer den første tobak til England fra Virginia. Det skal han ikke have tak for.
1586	7	28	De første kartofler kommer til England; de importeres fra Columbia af sir Thomas Harriot.
1586	9	13	Anthony Babington m.fl. anklages for mordforsøg på dronning Elisabeth I med henblik på at indsætte den skotske dronning Mary på den engelske trone.
1586	10	25	Maria Stuart, dronning af Skotland, dømmes til døden af en engelsk domstol.
1586	12	4	Englands dronning Elisabeth I stadfæster dødsdommen over Skotlands dronning Mary Stuart.
1587	1	8	Johannes Fabricius, hollandsk astronom, som (vistnok) er den første til at observere solpletter; han opdager samtidig solens rotation; Fabricius dør i 1615 29 år gammel.
1587	2	1	Engelske Elizabeth I underskriver Mary Stuart's dødsdom.
1587	2	8	Maria Stuart, donning af Skotland, henrettes for sammensværgelser mod engelske dronning Elisabeth efter 20 år i fængsel. (Læs Stefan Zweigs spændende roman herom).
1587	4	19	Den engelske kaptajn Francis Drake sænker den spanske flåde i Cadiz havn.
1587	8	19	En svensk prins vælges til konge af Polen under navnet Sigismund III. Ved faderens død i 1592 bliver han tillige konge af Sverige. I 1599 koster hans katolske tro ham den svenske trone; han dør i 1632.
1588	4	4	Frederik II af Danmark og Norge dør på Antvorskov Kloster, 53 år gammel.
1588	4	5	Thomas Hobbes, filosof; han dør i 1679.
1588	5	13	Ole Worm, dansk læge og oldtidsforsker. Efter studier og lægepraksis i udlandet siden 1601 bliver han professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. Som universitetslærer gør han en banebrydende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. I flere perioder er han universitetets rektor. Ole Worm er en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. påviser han i 1638, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. I 1643 udgiver han "Danicorum Monumentorum libri sex" (Seks bøger om danske monumenter), hvori han giver en oversigt over nordiske runeindskrifter og grundlægger runologien. Værket rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder. Hans oprettelse af Museum Wormianum gør ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa, og hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse. Ole Worm dør den 31.8.1654.
1588	5	20	Den spanske Armada sætter sejl fra Lissabon.
1588	7	19	Fra Cornwalls kyster får vagtposter øje på den uovervindelige spanske armada, på vej for at erobre England.
1588	7	28	Mange spanske skibe ødelægges, da Admiral Howard for at forhindre invasion lader engelske skibe åbne ild mod den spanske flåde, som er ankret op ud for Calais
1588	7	29	Lord Howard og Francis Drake slår den "uovervindelige" spanske armade på mere end 130 skibe ud for Plymouth.
1589	1	5	Catherine de Medici, Henry II af Frankrigs hustru, dør.
1589	6	1	Det berømte München Hofbräuhaus grundlægges.
1589	8	2	Den franske konge Henrik III, som har belejret Paris, bliver opsøgt af en fanatisk dominikanermunk, Jacques Clément. Denne hævder at have nogle vigtige dokumenter til kongen, da han pludselig stikker en kniv i maven på kongen. Kongen får sine officerer til at sværge, at de vil respektere Henrik af Navarre som deres nye konge, hvorefter han dør.
1593	7	25	Frankrigs protestantiske konge Henri IV konverterer til katolicismen.
1593	8	9	Izaak Walton, engelsk forfatter. Han er bedst kendt for "The Complete Angler" (1653), som beskriver glæden ved at fiske. Han skriver også flere biografier, fx af den engelske poet John Donne.
1594	2	27	Henrik IV krones til konge af Frankrig.
1594	2	28	Den engelske hoflæge Roger Loper fængsles for deltagelse i et komplot med det formål at myrde dronning Elizabeth I.
1595	7	9	Johannes Kepler offentliggør "Mysterium cosmographicum", hvor han beskriver de principper, der styrer planeternes placering. i rummet.
1596	3	31	René Descartes, fransk matematiker, videnskabsmand og filosof fødes i La Haye i Touraine i Nordfrankrig. Han frekventerer det skolastiske jesuitterkollegium og forbliver ortodoks katolik hele sit liv. Under Trediveårskrigen går Descartes ind i hæren og får her sin 'filosofiske vækkelse". Han forlader hæren, og de følgende to år flakker han rundt i det meste af Europa, inden han slår sig ned i Holland i 1629. Descartes, som er rationalist, opstiller "den sunde fornufts princip": "Alt, hvad vi klart og tydeligt fatter, er sandt'." Bedst kendt er han for sit udsagn: "(cogito, ergo sum: jeg tænker, derfor er jeg)". På dette grundlag argumenterer han for, at Gud må eksistere. Hans deduktive metode med slutning fra axiomer og principper benævnes "Cartesisk tvivl". Han påstår, at alle naturfænomener er omfattet af lovene om årsag og virkning, og at alle observerbare fænomener kan kvantificeres. Da han erfarer, at Galilei er idømt husarrest for sine synspunkter, beslutter han at ophøre med at offentliggøre sine opdagelser. I 1649 bliver han inviteret til Stockholm af dronning Kristina, hvor han dør af lungebetændelse i 1650.
1596	8	29	Christian IV krones i København. I den anledning udvides Det Kongelige Kapel, som er verdens ældste fra 1448, til 61 medlemmer.
1596	12	31	De katolske lande anerkender Nederlandene som en selvstændig stat.
1597	11	27	Christian IV holder bryllup med Anna Cathrine af Brandenburg.
1598	1	7	Boris Gudonov tilkæmper sig den russiske tsartrone, som han beholder indtil år 1605.
1598	2	21	Boris Godunov krones til tsar i Rusland.
1598	4	13	Henrik IV af Frankrig udsteder det såkaldte Nantes-edikt, der giver protestanter i Frankrig (huguenotter) fuld trosfrihed. Som garanti stilles 200 befæstede sikkerhedsbyer med garnisoner til rådighed for huguenotterne.
1598	8	14	Jarlen af Tyrone, irsk oprørsleder, udsletter de engelske styrker ved Yellow Ford ved Blackwater River.
1599	3	22	Anthony van Dyck, flamsk maler; han dør i 1641.
1599	4	25	Oliver Cromwell, engelsk statsmand, fødes i Huntingdon i en anset landadelsfamilie. Cromwell opdrages i et streng puritansk hjem, hvilket præger ham for hele livet. Efter et kort studieophold ved Cambridge Universitetet må Cromwell allerede året efter vende tilbage for at styre slægsgården efter efter faderens død. I 1628 vælges han til parlamentet. Cromwell er indædt modstander af, at kronen skal have den absolutte magt. I 1542 fører spændingen mellem den engelske krone og parlamentet til borgerkrig, undertiden benævnt "Den Store Opstand". Charles I støttes af det anglikanske bispestyre, mens presbyterianerne og andre reformister tager parlamentets side. Da krigen bryder ud, bliver Cromwell militærleder for parlamentets styrker. Cromwell, som er klar over den soldatermæssige dårlige kvalitet af den anden side, organiserer et eliteregiment - 'Ironsides'. Det er alle mænd med stærk religiøs overbevisning, som kæmper med religiøs entusiasme. Efter slaget ved Naseby bliver Charles tvunget til at overgive sig. Krigen går ind i en ny fase, kongen undslipper og går i alliance med skotterne. Men Cromwell tropper slår alle royalistiske opstande ned og slår ligeledes en skotsk invasion tilbage. Charles bliver halshugget i 1649. Efterfølgende slår Cromwell et irsk oprør ned med hård hånd, hvilket de irske katolikker stadig husker ham for. Herefter afskaffes monarkiet, og i 1653 oprettes republikken Commonwealth med Cromwell som Lord Protector. To år efter Cromwells død i 1658 bliver monarkiet genindført under Charles II.