Til forsiden

Oldtiden

Grækenland

Romertiden

Vikingetiden

Middelalderen

1500-1549

1550-1599

1600-1649

1650-1699

1700-1749

1750-1799

1800-1849

1850-1899

1900-1913

1914-1918

1919-1938

1939-1945

1946-1959

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

 

År Md Dag Begivenhed
2020117 Arbejdet med maling af den otte kilometer lange Øresundsbro. Man forventer, at projektet vil tage 13 år at udføre. Der skal bruges hele 200.000 liter maling.
2020122 Der nedsættes en undersøgelseskommission (benævnt Instrukskommissionen, af nogle kaldet Barnebrudskommissionen), som i løbet af 1½ år skal undersøge "det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig." Undersøgelseskommissionen skal herudover undersøge og redegøre for, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen har givet korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget og Folketingets Ombudsmand.
2020130 Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer et udbrud af epedimi med næsten 8.000 tilfælde af en ny coronavirus en trussel mod folkesundheden af international betydning.
202025 Kirk Douglas [Issur Danielovitch Demsky], amerikansk skuespiller, er død, han blev 103 år gammel. Han blev født i dyb fattigdom af jødisk-russiske indvandrere i Amsterdam, New York. Han måtte arbejde hårdt ved siden af for at gennemføre studierne ved St Lawrence University. Han arbejdede bl.a. som professionel bryder, mens han studerede ved American Academy of Dramatic Arts. Han opnåede kun små roller, inden han blev indkaldt til flåden under anden verdenskrig. Efterfølgende medvirkede han i et utal af film og modtog adskillige hædersbevisninger: Academy Award (flere gange), Golden Globe Award, New York Film Critics Circle Awards og Berlin International Film Festival: Golden Bear. I 1981 modtog han "Presidential Medal of Freedom", som er den højeste amerikanske udmærkelse, der kan gives til en civilperson. Kirk er bl.a. far til Michael Douglas, som går i hans fodspor.
2020212 Skuespilleren Søren Spanning er død, han blev 68 år gammel. Han blev uddannet fra Aarhus Teater i 1976 og var efterfølgende ansat på dette teater frem til 1980. Fra 1980 til 1987 var han tilknyttet Det Kongelige Teater, hvor han og medvirkede i en lang række teaterstykker: En skærsommernatsdrøm, Købmanden i Venedig, Hamlet, Kong Lear, Mågen, Tre søstre, Hedda Gabler og Faderen. På tv medvirkede han i en række serier, såsom Strandvaskeren, Antonsen, Kald mig Liva, Bryggeren, TAXA, Karrusel, Skjulte spor, Hotellet, Forsvar, Ørnen, Lærkevej og Borgen (hvori han spillede rollen som statsminister og oppositionsleder Lars Hesselboe). Han lagde dansk stemme til Lord Voldemort i Harry Potter-serien. Han indlæste også flere lydbøger. I 1995 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, og i 2016 modtog han Osvald Helmuth-legatet. Han blev ramt af en hjerneblødning i 2014 og var ikke aktiv efterfølgende. Søren Spanning var mentor for en hel generation af skuespillere.
2020223 Jakob Fuglsang fra Astana Pro Team vinder for andet år i træk Vuelta a Andalucía, den 66. udgave af det spanske landevejscykelløb, som foregik i perioden 19. til 23. februar 2020. Løbet var en del af UCI ProSeries 2020 og var i kategorien 2.Pro.
2020227 Statens Serum Institut oplyser, at første dansker er testet positiv for covid-19. Patienten har det godt og er i hjemmeisolation. Manden kom sammen med sin kone og søn hjem fra skiferie i Lombardiet mandag den 24. februar og har siden på skift haft hoste, feber m.v. Hans hustru og søn er testet negative.
202033 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, der siden 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.
202035 Kulturjournalisten og forfatteren Ole Michelsen er død efter et svært forløb af alzheimers, han blev 79 år gammel. I 1964 afbrød han en universitetsuddannelse og tog til Paris, hvor han blev instruktørassistent for Jean-Pierre Melville på filmen Storgangsterens sidste kup (Le deuxième souffle). Samtidig var han freelancejournalist for DR og flere aviser under sit ophold, der varede til 1970. Tilbage i Danmark blev han ansat som kulturjournalist ved DRs radioafdeling, og han bestyrede her bl.a. Kardinalernes middag (fra 1976) med Hans Bendix, Svend Kragh-Jacobsen, Ole Vinding og Olaf Ussing. Han blev mest kendt for filmmagasinet Bogart, som kørte fra 1985 til 2002. Heri anmeldte han aktuelle film, som han vurderede efter skalaen 1-5 hatte. Efter DR koncentrerede han sig om at skrive bøger og holde foredrag om alkoholisme og kampen for at komme ud af den, et emne, han havde personlige erfaringer med. I år 2000 modtog han DR's Sprogpris.
202036 Sundhedsstyrelsen udsender plakater, hvorpå opfordres til, at man følger fem gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg -hold afstand og bed andre tage hensyn
202038 Den svenske skuespiller og filminstruktør Carl Adolf "Max" von Sydow er død, 90 år gammel. Han indledte sin karriere på Dramaten i Stockholm i 1948. Han blev især kendt for sit mangeårige samarbejde med Ingmar Bergman, men han medvirkede også i en række store Hollywood-produktioner, bl.a. Eksorcisten, Star Wars, Robin Hood, Shutter Island og Game of Thrones. I Danmark blev han mest kendt for sine roller som Karl-Oskar Nilsson i filmene Udvandrerne og Nybyggerne efter Vilhelm Mobergs romaner, og som Lassefar i Bille Augusts film Pelle Erobreren. For sidstnævnte rolle vandt han en Bodil, en Robert samt opnåede en Oscar-nominering. Han vandt også en Bodil for titelrollen i Hamsun. Fra 2002 og frem til sin død havde han også fransk statsborgerskab og boede i Paris med sin franske hustru Catherine Brelet.
202038 Rysensteen Gymnasium lukkes midlertidigt for at hindre smittespredning blandt elever og medarbejdere, at der er konstateret to smittetilfælde blandt skolens elever.
202039 Det samlede antal smittede med COVID-19 i Danmark er nu 59. 770 er i karantæne.
202039 Passagerer på fly, der ankommer fra højrisikozoner (såkaldte røde zoner), får ikke længere får adgang til lufthavnsområder, hvor der er andre passagerer. Fly fra de nævnte områder, vil i stedet blive henvist til en plads i lufthavnen, hvorfra passagerne og deres bagage vil blive hentet i særlige busser.
2020311 Der udstedes forbud mod, at arrangører, forlystelser, restaurationsvirksomheder mv. samler flere end 100 personer indendørs. Det anbefales ligeledes, at der heller ikke under private former samles flere end 100 personer indendørs.
2020311 Alle private arbejdsgivere opfordres til, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie. Endvidere opfordres til, at der alene afholdes fysiske møder mv., hvis det er absolut nødvendigt. Det forudsættes, at der sikres opretholdelse af den nødvendige forsyningsvirksomhed, herunder f.eks. fødevareforsyningen, dagligvaremarkedet, apotekervæsen, energi, vand, affaldshåndtering, tele- og IT-infrastruktur, finansielle infrastruktur mv.
2020311 DSB indføres krav om pladsbillet på alle afgange på Intercity-, lyntog og regionaltog. Pladsbilletten er gratis. På den måde sikres, at der ikke er flere rejsende end antallet af siddepladser i togene.
2020311 Alle offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter lukkes hurtigst muligt og foreløbigt to uger.
2020314 Første patient i Region Hovedstaden med coronasmitte afgår ved døden.
2020314 Regeringen lukker landets grænser for unødvendige rejser. Kun personer, hvis indrejse til Danmark har et anerkendelsesværdigt formål, har lov til at rejse ind i landet, fx hvis den pågældende bor eller arbejder i Danmark eller skal levere varer til Danmark.
2020315 Sundhedsmyndighedernes inddæmningsstrategi er i denne uge erstattet af en afbødningsstrategi, hvilket bl.a. betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere opsporer og karantænesætter personer, der har været i kontakt med smittede.
2020316 Eventyreren og forfatteren Jens Bjerre er død, 98 år gammel. Fra 1947 var han freelance rejsejournalist og foredragsholder. Samme år rejste han til Sydafrika, hvor han stiftede bekendtskab med buskmændenes kultur, og året efter vendte han tilbage og optog filmen Kalahari. Han har udgivet fem bøger om sine rejser og møder med naturfolk, hans seneste bog er "Forsvundne Verdner" 2005. Bjerre var formand for den danske afdeling af Eventyrernes Klub.
2020316 Journalisten Karen Thisted er død, 73 år gammel. I en årrække arbejdede hun som journalist og redaktionschef på Ekstra Bladet. Hun skrev flere bøger, bl.a. bestselleren "Det skal mærkes at vi lever" (2003), en interviewbog med Benny Andersen og Johannes Møllehave. Så sent som i 2019 udgav hun samtalebogen "Bryster skal hoppe når man hikker" sammen med Hella Joof. Hun blev kendt for at stå bag "Go' morgen Danmark" og "Eleva2ren" på TV 2. I 2009 - 2010 var hun medvært på P3-programmet "Den Løse Kanon" sammen med Huxi Bach. Hun medvirkede også i tv-programmet "Mormors Bordel", hvor hun sammen med Suzanne Bjerrehuus udforskede sexbranchen.
2020317 UEFA meddeler, at grundet coronaepidemien er europamesterskabet i fodbold, som skulle have været afholdt i sommeren 2020, udskudt til 2021.
202046 Statsminister Mette Frederiksen åbner op for en gradvis og kontrolleret åbning af daginstitutioner, grundskoler og gymnasier. I første omgang gælder åbningen dagplejere, vuggestuer og børnehaver, 0.-5. klasse i skoler og afgangsklasserne for gymnasier.
2020419 Forfatteren Cecil Bødker er død, 93 år gammel. Hun blev udlært som sølvsmed i 1948, men forlod snart erhvervet til fordel for sit forfatterskab. De første digte udkom under navnet Cecil Skaar. Hendes debut var digtsamlingen "Luseblomster", 1955, som blev godt modtaget. I 1967 udkom hendes første børnebog, Silas og den sorte hoppe. De 3 første Silasbøger blev i 1981 filmatiseret på tysk som en tv-serie på 6 afsnit. Hun blev særlig kendt for sin børneserie om den forældreløse Silas, der omfatter 14 bøger. Hendes bog "Hungerbarnet" (1990) blev filmatiseret i 2002 under titlen Ulvepigen Tinke. Mange af hendes romaner blev oversat til andre sprog. Cecil Bødker vandt gennem sit forfatterskab flere store priser, blandt andet De Gyldne Laurbær, Søren Gyldendal-prisen og Det Danske Akademis Store Pris.
2020419 Aflyste koncerter, festivaler og store motionsløb kan få kompensation. Deltagergrænsen sænkes fra 1000 til 350 deltagere.
2020424 Rapport fra Statens Serum Institut viser, at 1/3 af alle dødsfald blandt COVID-19-tilfælde i Danmark sker på plejehjem. Indtil nu er 425 beboere fra 88 plejehjem testet positive for COVID-19. Der er konstateret 133 dødsfald.
2020424 Fra næste uge vil yderligere 11 telte til test af COVID-19 blive rejst rundt omkring i Danmark.
2020425 For at forhindre spredning af covid19-virus har Københavns Politi udstedt et midlertidigt opholdsforbud i et område ved havnefronten på Islands Brygge.
2020429 Digteren Yahya Hassan er blevet fundet død i sin lejlighed, 24 år gammel. Han er født i 1995 af forældre, der begge kom til Danmark i slutningen af 1980’erne som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Han voksede op i Aarhus Vest sammen med fire søskende og med en voldelig far. Som 13-årig blev han første gang fjernet fra familien, og siden fulgte år med kriminalitet og institutionsophold. En lærer opdagede hans interesse for at skrive og introducerede ham for litteratur og hjalp ham med at komme på et skrivekurs på en højskole. I februar 2013 optrådte han på litteraturfestivalen "Litt Talk" på Vallekilde Højskole, og hans digtoplæsninger blev bragt i en DR-reportage. Samme år optrådte han på Aarhus Teater med egne digte, og i september var han med på litteraturfestivalen Vild med ORD under Århus Festuge. Den 17. oktober 2013 udgav Gyldendal hans digtsamling med titlen "Yahya Hassan". Digtene beskrev en opvækst med vold, svigt og kriminalitet og er blandt andet et opgør med forældrene og religionen islam. Digtsamlingen solgte mere end 120.000 eksemplarer og er dermed den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark nogensinde. Digtsamlingen skaffede Yahya Hassan en række priser: "Årets Debutant" på Bogmessen BogForum, "Montanas Litteraturpris", "Politikens Litteraturpris 2013" og "Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris", som er Danmarks største af sin slags.

I november 2019 udgav Gyldendal Yahya Hassans digtsamling "Yahya Hassan 2". I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er debuterende forfatter og "præmieperker" med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, "psykoseperker" og uden et sted at være. Den 21. marts 2016 blev Yahya Hassan fængslet efter at have skudt en 17-årig person i foden. Han blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel. Den 20. februar 2020 blev han nomineret til den prestigefulde Nordisk Råds Litteraturpris.
2020430 Kaptajn Tom Moore, Kaptajn Tom, fylder 100 år. Han er populær i hele Storbritannien for sin indsats for at rejse penge til velgørenhed under COVID-19 pandemien. Den 6. april 2020, i en alder af 99, begyndte han at gå ture af sin have til støtte for "NHS Charities Together" med det mål at rejse 1000 £ til sin 100-årsdag. I løbet af de 24-dage medvirkede han i et stort antal mediebegivenheder og genererede mere end 1,5 millioner individuelle donationer. Om morgenen på hans 100-årsdag passerede det samlede beløb 30 millioner £. Hans fødselsdag blev markeret på en række måder, herunder overflyvning af af Royal Air Force fly. Han modtog over 150.000 fødselsdagskort og blev udnævnt til æresoberst ved Army Foundation College.
202051 Regionerne har nu udført mere end 200.000 test for corona-virus.
2020518 Alle voksne borgere får mulighed for selv at bestille tid til en COVID-19 test i de hvide testtelte i hele landet.
2020519 Tidl. generalmajor og hærchef H.C. Mathiesen bliver idømt 60 dages ubetinget fængsel for magtmisbrug, bl.a. for at have ændret på kriterierne for optagelse på en af Forsvarets mest eftertragtede uddannelser, så hans kæreste kunne blive optaget uden at have været udsendt. Dommen bliver anket på stedet.
2020525 George Floyd mister livet under en en brutal anholdelse i Minneapolis i USA. Hele 27 gange råber den sorte mand "I can't breathe", liggende på jorden mens en politibetjent sidder med sit knæ på Floyds hals. Den voldsomme anholdelse bliver optaget på video og efterfølgende bryder store protester mod politivold og racisme ud i USA, bevægelsen "Black Lives Matter". George Floyd blev 47 år gammel og efterlod sig fem børn.
202066 Der åbnes for indendørs idræts- og foreningsliv og alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter – herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre. Det sker som en del af fase. 3 i genåbningen af Danmark.
2020615 Danmark åbner grænserne for blandt andet turister fra Tyskland, Norge og Island, ligesom danskere ikke længere frarådes rejser til de tre lande.
2020615 Offentligt ansatte i Østdanmark vender tilbage på arbejde.
2020617 Fødevarestyrelsen har fundet coronavirus i en nordjysk minkbesætning. Ud fra et forsigtighedsprincip bliver besætningen slået ned.
2020617 Det bliver obligatorisk at bære mundbind på restauranter, barer og cafeer i de 17 kommuner i Hovedstadsområdet. Derudover skal nattelivet i København og i de omkringliggende 16 kommuner lukke klokken 22. Tiltaget indføres fra torsdag for at begrænse coronasmitte i hovedstadsområdet. Det gælder i foreløbig 14 dage frem til 1. oktober. Også private fester bør slutte klokken 22, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke.
2020617 Myndighederne finder for første gang smittede mink i Danmark. Der er tale om en besætning i Vendsyssel i Nordjylland, der er undersøgt for coronavirus. Her beslutter myndighederne at slå dyrene ihjel ud fra et forsigtighedsprincip. Ejerne deltager selv i aflivningen. Herefter fortsætter fundene af smittede minkbesætninger. Fundene bliver primært gjort i Nordjylland, men også i Vestjylland.
2020619 Den britiske skuespiller Ian Holm er død, 88 år gammel. Han var først og fremmest teaterskuespiller og spillede i begyndelsen af sin karriere mest Shakespeare. I 1967 fik han en Tony Award for sin rolle i Harold Pinter-stykket "The Homecoming". Hans gennembrud som filmskuespiller kom i 1979, da han medvirkede i Ridley Scotts "Alien". De fleste vil nok kende ham som den godmodige og frygtsomme Bilbo Sækker (Bilbo Baggins) i Ringenes Herre.
202077 Fødevareminister Mogens Jensen laver en ny strategi, der betyder, at smittede minkbesætninger ikke længere skal aflives. I stedet skal overvågningen af smitten øges, og der indføres påbud om brug af værnemidler som mundbind, handsker, håndvask, sprit og tøjskifte på farmene.
2020720 Lone Dybkjær (født Vincents) er død, 80 år gammel. Hun var civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og politiker, der repræsenterede Det Radikale Venstre. Hun sad i Folketinget 1973-1977, 1979-1994 og 2005-2011. Fra 1994-2004 var hun medlem af Europaparlamentet. Hun var miljøminister i KVR-regeringen under Poul Schlüter fra 1988-1990. Fra 1994 og til sin død var hun gift med Poul Nyrup Rasmussen.
2020728 Komponisten, pianisten og erhvervsmanden Bent Fabricius-Bjerre er død, 95 år gammel. I 1950 grundlagde han pladeselskabet Metronome Records, der udgav kunstnere som Jørgen Ingmann og Nina & Frederik. Metronome blev senere til et filmproduktionsselskab og solgt i 1997. I 1962 havde han stor succes i USA med "Alley Cat", der var skrevet som kendingsmelodi til tv-serien "Omkring et flygel", hvor han var vært. "Alley Cat" gik ind som #7 på hitlisten Billboard Hot 100, og han vandt en amerikansk Grammy for kompositionen i kategorien bedste rock and roll indspilning. Her fik han kunstnernavnet Bent Fabric, som var nemmere at udtale for amerikanerne. Fabricius-Bjerre skrev filmmusik til talrige film og tv-serier, bl.a. titelmelodien til Olsen-banden-filmene, Matador, Forelsket i København og Blinkende lygter og Klovn The Movie-filmen, hvor han selv spillede rollen som bordelejer. I 2006 var han medstifter af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. I 1996 blev han slået til ridder af Dannebrog.
2020820 Under en flyrejse mellem byen Tomsk i Sibirien og Moskva får den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj et pludseligt opstået og voldsomt ildebefindende. Flyet nødlander i Omsk, hvor han i koma bliver indlagt på et lokalt sygehus. Der er mistanke om, at han er blevet forgiftet, og både Tyskland og Frankrig Navalnyj og hans familie behandling og ophold i deres respektive lande. Efterfølgende bliver Navalnyj sendt til hospitalet Charité i Berlin, hvor han ligger i koma i 18 dage. Her bliver det bekræftet, at der er fundet spor af Novitjok, en nervegift, der blev udviklet i Sovjetunionen under Den Kolde Krig, og som er kendt som et middel brugt af landets sikkerheds- og efterretningstjenester til at likvidere afhoppere og politiske modstandere. Det tyske resultat bliver bekræftet af yderligere undersøgelser af prøverne på laboratorier i Sverige og Frankrig, hvilket fører til samme konklusion.
2020820 Åge Hareide, som fra 2016 til 2020 stod i spidsen for Danmarks fodboldlandshold, er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen. I sin tid som landstræner nåede han følgende resultater: 42 kampe, heraf 21 sejre, 18 uafgjort og 3 nederlag. Målscore: 81-26. Ottendedelsfinalen ved VM 2018. Kvalifikation til EM i 2021. Det er de udmærkede resultater med det danske landshold, der har været medvirkende til hæderen. Dannebrogordenen er oprettet i 1671.
2020820 Københavns Politi har anholdt fire personer, der sigtes for bedrageri med lønkompensation til virksomheder fra en af covid-19-hjælpepakkerne.
2020822 Det bliver obligatorisk at bære mundbind eller visir i den kollektive transport i hele landet - døgnet rundt for at forhindre corona-smitten i at brede sig.
2020822 Dansktopsangerinden Ulla Pia er død efter i længere tids sygdom. Hun blev 75 år. Ulla Pia voksede op på Islands Brygge, hvor hun begyndte sin karriere som korpige. I begyndelsen sang hun jazz, men det endte med en karriere inden for dansktop musikken. Blandt hendes største hits var "Flower power tøj", "Både med og uden" og "Karina". I 1966 repræsenterede Ulla Pia Danmark i Eurovision Song Contest med sangen "Stop mens legen er god". (Ulla Pia boede nogle år under vores søn og hans familie i Egilsgade 46, og hun var et sødt og kærligt menneske.)
2020824 Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel er blevet fritaget for tjeneste. Det medfører, at han ikke som planlagt tiltræder som ambassadør i Berlin pr. 1. september 2020. Ahrenkiel var FE-chef fra september 2010 til december 2015, hvor han byttede kasket med daværende departementschef Lars Findsen.
2020824 Den tidligere hærchef H.C. Mathiesen bliver idømt tre måneders ubetinget fængsel i Vestre Landsret. Dermed skærper landsretten dommen fra byretten, hvor hærchefen blev idømt tres dages fængsel for "forsøg på magtmisbrug" - og ikke for magtmisbrug som i byretten. Han findes samtidig skyldig i at have forsøgt at misbruge sin stilling ved at have forsøgt at påvirke en oberst til at ansætte sin kæreste i en ledig stilling som major. Han erklæres også skyldig i grov pligtforsømmelse og overtrædelse af tavshedspligten ved at have givet sin kæreste adgang til sin tjenstlige e-mail-indbakke i Forsvarets systemer.
2020824 Kellyanne Conway meddeler, at hun vil gå af som præsident Donald Trumps rådgiver i Det Hvide Hus for at bruge mere tid på sin familie. Timingen for Conways afgang kommer blot to en halv måned før det amerikanske præsidentvalg. 53-årige Kellyanne Conway, som havde været strateg for Republikanerne, længe før Trump stillede op som præsidentkandidat, blev Trumps tredje manager op til præsidentvalget i 2016, hvor han besejrede Demokraternes Hillary Clinton efter en hård valgkamp. Hendes mand, George Conway, er en erklæret modstander af Trump og har blandt andet kaldt ham for en psykopat og sociopat.
2020824 Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og to andre medarbejdere i FE bliver fritaget for tjeneste. Hjemsendelserne sker efter en pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som oplyser, at FE skal have tilbageholdt og givet direkte forkerte oplysninger til tilsynet, der ellers skal kontrollere, at alt foregår, som det skal.
2020828 Japans premierminister, Shinzo Abe, meddeler, at han træder tilbage som regeringsleder på grund af helbredsproblemer. Han forlader posten, når en ny premierminister er fundet. Abe var premierminister fra 2006-2007 og igen fra 2012-2020. Han er formand for Liberale Demokratiske Parti (LDP), der har siddet på magten næsten uafbrudt siden 1945. Japan er verdens tredjestørste økonomi.
2020829 Mads Pedersen, som kører for Trek, bliver nummer to på første etape af Tour de France efter en flot spurt på den brede boulevard i Nice. Havde spurten været nogle få meter længere, havde han måske kunnet overhale norske Alexander Kristoff (UAE), der tog sejren. Med sin placering som nummer to indtager Mads nu førstepladsen i ungdomskonkurrencen. Etapen vil blive husket for et sjaskvådt vejr, der sendte rytter efter rytter i asfalten.
2020829 På første dag i Tour de France er studievært Thomas Kristensen på sporten på TV 2 testet positiv for coronavirus og straks sendt hjem fra arbejde. Han var fuldstændig symptomfri, men tog testen for en sikkerheds skyld. Efterfølgende test viser dog, at han ikke er smittet med Corona.
2020830 27-årige Pernille Harder bliver i sin tredje sæson for Wolfsburg valgt til årets spiller i Tyskland. Med 27 mål i 21 kampe har hun en stor del af æren for klubbens fjerde mesterskab i en sæson, hvor holdet også tog pokaltitlen. Danskeren fik 212 af 446 stemmer i afstemningen, som foreningen for tyske sportsjournalister står bag. Pernille Harder er den første udenlandske spiller til at få prisen.
202094 Statens Serum Institut (SSI) skriver, at "en særlig minkvariant" af virusset har spredt sig fra en minkfarm til lokalbefolkningen i Nordjylland og så langt væk som til Bornholm.
202096 "Sonja fra Saxogade" er død, hun blev 61 år gammel. Sonia Maria Sander blev kendt som hovedpersonen i tv-serien "Sonja fra Saxogade" (1968), hvor hiun spillede sammen med Jytte Abildstrøm og Freddy Fræk. Hun lavede ikke flere skuespil efterfølgende, men arbejdede livet igennem som sygehjælper og senere socialrådgiver. Tv-serien var skrevet og instrueret af Jytte Hauch-Fausbøll og er vistnok skrevet over Sonjas barndomsliv. Sonja var veninde med Jytte Hauch-Fausbølls egen datter.
202097 Afhoppere fra Alternativet, som forlod partiet i marts 2020, da Josephine Fock blev Alternativets nye leder, stifter partiet Frie Grønne. Sikandar Siddique bliver politisk leder af det nye parti, hvor også Uffe Elbæk, Niko Grünfeld og Susanne Zimmer er med. Den tidligere leder af Alternativet Uffe Elbæk får rollen som inspirator.
202097 I dag tænder TDC officielt for fremtidens mobilnet: 5G, som afløser 4G-nettet. Med 5G følger en langt større stabilitet og højere hastighed. På længere sigt kan det blive 100 gange hurtigere end 4G. Det vil få afgørende betydning for vores samfund i sundhedsvæsenet, bilindustrien (fx selvstyrende biler), automatiserede fabrikker mm. Det kommer til at vare lang tid, før alle kan få 5G, som først udrulles der, hvor der er mange brugere. Desuden skal man have en 5G-mobiltelefon, hvilket indtil videre kun er nogle modeller blandt de allernyeste smartphones. Telefonen skal også have et abonnement, der giver adgang til 5G.
202097 Spanien runder som det første land i Vesteuropa 500.000 smittede. I løbet af weekenden er der registreret 26.560 nye tilfælde, hvilket bringer det totale antal smittede op på 525.549. 29.516 personer har (indtil) nu mistet livet efter smitte med COVID-19.
202098 På Tour-de-France løbets første hviledag blev samtlige ryttere samt personalet omkring løbet testet. Det blev til 841 coronatest. Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme er testet positiv for coronavirus. Prudhomme forlader løbet og skal være i karantæne i mindst en uge. Fire ansatte på forskellige cykelhold har også afleveret positive prøver og er blevet sendt hjem. Samtlige ryttere i feltet blev dog testet negative (hvilket er positivt).
2020910 Dansk Folkepartis Marie Krarup skriver på Facebook, at hun ikke stiller op til næste valg. Hun er skuffet over, at partiet har besluttet at støtte et forbud imod rituel omskæring.
2020911 det amerikanske Johns Hopkins University meddeler, at der nu er 28 millioner registrerede coronatilfælde i verden. De seneste fire dage har der været en stigning på en million tilfælde. Det samlede globale dødstal passerer 900.000. USA, Brasilien og Indien ligger øverst med hensyn til både antallet af bekræftede smittetilfælde og coronarelaterede dødsfald.
2020912 Søren Kragh Andersen vinder 14. etape i årets Tour de France.


Den første danske etapesejr under dette års Tour de France er en kendsgerning. Den sørgede Søren Kragh Andersen (Sunweb) for, da han kørte eksplosivt væk fra feltet med lidt mere end tre kilometer tilbage og kørte over målstregen med et stort hul (15 sekunder) ned til det jagtende felt. Det var historiens 20. danske etapesejr i Tour de France. Magnus Cort tog den seneste i 2018.Flere ryttere havde forsøgt at komme væk på de sidste 10 kilometer, men det var først med Kraghs angreb, at der for alvor var vægt bag. Hans holdkammerat Casper Pedersen sluttede på en flot femteplads.
2020916 Den 24-årige franske dykker Arnaud Jerald sætter ny verdensrekord i fridyk, da han når en dybde på 112 meter uden ilt. Dykket varede 3 minutter og 24 sekunder. Rekorden er en meter dybere end den tidligere verdensrekord.
2020918

Søren Kragh Andersen vinder endnu en etape i Tour de France. Danskeren rammer det afgørende udbrud på 19. etape og kører solo de sidste 15 kilometer. Han stikker af fra et felt på 12 mand, som talte nogle af verdens bedste cykeltyttere, fx. Peter Sagan og Sam Bennett. Han vandt også 14. etape i et soloudbrud. De nærmeste forfølgere kommer i mål 53 sekunder efter Søren Kragh Andersen. Med sejren er Danmark oppe op 21 etapesejre i verdens største cykelløb.
2020918 SSI og Københavns Universitet skriver i en epidemiologisk udredning, at det ændrede virus "potentielt kan resultere i, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke. Derudover er det påvist, at den minkrelaterede virusvariant efterfølgende danner humane smittekæder i samfundet."
2020920 Som den næstyngste i historien vinder den slovenske cykelrytter Tadej Pogacar Tour de France. Det sker dagen før hans 22 års fødselsdag. Samtidig bliver Pogacar den første rytter, der vinder den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje og den hvide ungdomstrøje i samme Tour de France.
2020923 Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj bliver udskrevet fra hospitalet Charité i Berlin og påbegynder rekonvalescens i Tyskland.
2020929 Antallet af døde coronasmittede rundee en million globalt. Halvdelen af dødsfaldene har fundet sted i USA, Indien og Brasilien. Med lidt over 205.000 coronadødsfald er USA det land i verden, der har registreret flest ofre for virusset blandt sine omkring 330 millioner indbyggere. Derefter kommer Brasilien med over 142.000 døde. Landet har omkring 211 millioner indbyggere. Der er bekræftet knap 33,3 millioner smittetilfælde på verdensplan. Det reelle antal smittede og døde er dog højere, idet ikke alle lande har kapacitet til at teste i tilstrækkeligt omfang eller registrere dødsårsagen korrekt.
2020929 17-årige Clara Tauson får sit gennembrud på den internationale tennisscene, da hun i sin grand slam-debut ved French Open besejrer verdensranglistens nummer 25, amerikaneren Jennifer Brady, efter en forrygende kamp i turneringens første runde. Clara Tauson, der ligger nummer 188 på verdensranglisten, vandt et helt tæt opgør i tre sæt med cifrene 6-4, 3-6 og 9-7. Hun overlevede undervejs to amerikanske matchbolde. Clara Tauson blev som 13-årig i 2016 den yngste kvindelige danmarksmester i tennis nogensinde.
2020930 FC Midtjylland er klar til gruppespillet i Champions League ved hjemme at vinde 4-1 over Slavia Prag og gik dermed videre, efter at holdene havde spillet 0-0 i første opgør. Den økonomiske værdi udgør mere end 200 millioner kroner.
2020930 Cecilie Uttrup Ludwig bliver nummer to i cykelløbet Flèche Wallone, hvor hun på de sidste afgørende meter af den stejle og opslidende stigning Mur de Huy må se Anna van der Breggen trække fra. Det er sjette år i træk, at hollænderen vinder Flèche Wallone.
2020101 Pernille Harder bliver for anden gang af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) kåret til den bedste kvindelige fodboldspiller i Europa. Hun bliver også kåret som den bedste angriber i kvindernes Champions League-sæson i 2019/2020-sæsonen, hvor hun scorede ni mål og leverede to oplæg. Hun blev før denne sæson verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, da hun handledes fra Wolfsburg til Chelsea for i omegnen af 2,5 millioner kroner.
2020101 Mogens Jensen holder pressemøde sammen med Kåre Mølbak, faglig direktør i SSI. Sidstnævnte siger på pressemødet, at man med sikkerhed ved, at mennesker kan smitte mink, og mink kan smitte mennesker. Strategien ændres, og besætningerne skal aflives. Omkring 100 nordjyske minkbesætninger skal aflives efter coronasmitte på 41 minkfarme. Samlet set betyder det, at over en million mink skal aflives. Samtlige 41 besætninger ligger i Nordjylland.
2020102 USA's præsident Trump og hans hustru, Melania, er smittet med coronavirus. Det meddeler præsidenten selv på Twitter: - "I aften blev førstedamen og jeg testet positiv for covid-19. Vi begynder vores karantæne og processen med at blive raske med det samme. Vi vil komme igennem det her SAMMEN", skriver Trump. De er formentlig blevet smittet af rådgiveren Hope Hicks, som blandt andet har rejst med præsidenten på flyet Air Force One til og fra en præsidentdebat i Cleveland, Ohio.
2020106 Nobelprisen i fysik går til tre forskere for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder. Briten Roger Penrose får halvdelen af prisen for at have opdaget, at en "formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet". I 1960'erne begynder han ar arbejde med sorte huller sammen med nu afdøde Stephen Hawking. Den anden halvdel af prisen går til tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andrea Ghez for deres opdagelse af et usynligt og ekstremt tungt objekt i centrum af vores galakse, Mælkevejen.
2020107 Morten Østergaard trækker sig som politisk leder for Radikale Venstre efter at have erkendt, at han for næsten 10 år siden krænkede sin partifælle Lotte Rod. Folketingsgruppen vælger Sofie Carsten Nielsen som politisk leder.
2020108 Fødevarestyrelsen udsender en bekendtgørelse, som sikrer det lovmæssige grundlag for at aflive alle mink i en sikkerhedszone på 7,8 km fra minkfarme med mink, som er smittet med corona.
20201011 Den spanske tennisspiller Rafael Nadal vinder French Open for 13. gang. I finalen slår han verdensetteren Novak Djokovic med 6-0, 6-2, 7-5. Det er Nadals 20. grand slam-triumf i karrieren. Dermed er han oppe på siden af Roger Federer i det regnskab.
20201011 Casper Pedersen vinder klassikeren det franske endagsløb Paris-Tours efter cirka 50 kilometer i udbrud. Han kører parløb med franske Benoit Cosnefroy det sidste lange stykke til mål. Efter en lang spurt holder danskeren positionen i front og tager sin karrieres største sejr. Sejren er overraskende, men favoritten Søren Kragh Andersen mister sine chancer ved et styrt.
20201011 Den tidligere danske verdensmester Mads Pedersen vinder den 232,5 kilometer lange (og våde) udgave af den belgiske klassiker Gent-Wevelgem. I den meget taktiske finale er han både stærkest og klogest. Han sidder sammen med nogle af verdens bedste cykelryttere, som angriber hinanden på skift, mens Mads Pedersen afventer det rette moment. I spurten er han klart hurtigst og vinder foran Florian Senechal og Matteo Trentin. Det er Mads Pedersens anden sejr, siden han måtte overlade verdensmestertrikoten til Julian Alaphilippe.
20201011 Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra hhv, et eller to år før folkepensionen. Under valgkampen året forinden blev bryggeriarbejderen Arne ansigtet på regeringens planer og valgløfte.
20201013 SSI oplyser for første gang, at virus-mutationerne kan besværliggøre eller helt fjerne effekten af en kommende coronavaccine.
20201014 På udebane slår det danske fodboldlandshold England 1-0 i UEFA Nations League. Det er første gang siden 1983, at det danske fodboldlandshold slår England på Wembley. Christian Eriksen bliver matchvinder i sin landskamp nummer 100, da han scorer på straffespark.
20201019 Frank Jensen trækker sig fra posterne som overborgmester i København og som næstformand i Socialdemokratiet og forlader dansk politik. Meldingen kommer efter en række anklager fra kvinder, der har oplevet seksuelle krænkelser fra hans side.
20201020 Peter Madsen, som 25. april 2018 er idømt fængsel på livstid for drab på den svenske journalist Kim Wall, forsøger at flygte fra Herstedvester Fængsel. Med en pistollignende genstand, som viser sig at være en hjemmeftemstillet attrap, truer han sig ud af fængslet. Han bærer et bombebælte, som senere også viser sig at være en attrap. Han er på fri fod i ca. fem minutter, inden politiet fanger ham og lægger ham i håndjern. Pga. bombebæltet bliver bomberobotten Rullemarie tilkaldt. Derudover deltager en mobil kommandostation, hundevogne og finskytter.
20201021 Pave Frans meddeler, at registrerede partnerskaber mellem par af samme køn bør lovliggøres. "Homoseksuelle har ret til at være en familie. De er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal have slået hånden af eller gøres ulykkelig på grund af det".
20201022 Et værk af den kontroversielle - og anonyme - graffitikunstner Banksy bliver solgt for 61,8 millioner kroner på Sotheby’s auktion i London. Udgangspunktet for Banksys værk er Claude Monets ikoniske maleri af den japanske bro over dammen ved Giverny fyldt med vandliljer. Banksy har modificeret værket og tilføjet indkøbsvogne og orange trafikkegler, som er smidt i vandet. Værket, som har titlen "Show me the Monet", er en protest mod tidens voldsomme forurening af naturen. Maleriet er en del af en serie, hvor Banksy ændrer på nogle af kunstens mest ikoniske værker, og han har bl.a. fået Vincent van Goghs solsikker til at visne og udskiftet ansigtet på Andy Warhols Marilyn Monroe med supermodellen Kate Moss'.
20201025 Den engelske cykelrytter Tao Geoghegan Hart vinder cykelløbet Giro d'Italia foran australieren Jai Hindley. Jakob Fuglsang bliver nummer seks.
20201025 Lewis Hamilton vinder Formel 1 i Portugal Grand Prix og får sin sejr nummer 92 i karrieren. Han overhaler dermed den legendariske Michael Schumacher for flest løbssejre i Formel 1. Kevin Magnussen bliver nummer 16.
20201026 Mogens Jensen skriver i et svar til Folketinget, at "den fortsatte spredning af SARS-CoV-2 blandt mink giver dog anledning til en generel bekymring om yderligere udvikling af mutationer af SARS-CoV-2 i minkbestanden med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden."
20201027 Senatet i USA har i nat godkendt præsident Donald Trumps nominerede til den ledige post som højesteretsdommer, Amy Coney Barrett. Det sker med stemmerne 52 mod 48. En republikansk senator stemte imod. Den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett bliver dermed den yngste højesteretsdommer i over 200 år. Hun bliver også den tredje højesteretsdommer i træk, som præsident Trump udnævner til posten.
20201030 Den engelske fodboldspiller Nobby Stiles, som var med på holdet, da England vandt VM i fodbold i 1966, er død, han blev 78 år gammel. Han spillede hvert minut af Englands sejrrige vm-turnering. Stiles spillede for England i fem år, vandt 28 landshold og scorede et mål. Han vandt European Cup i 1968 med Manchester United, som han spilelde for i 11 år. Med de røde djævle vandt han to ligatitler og en europacup. Stiles er en af ??kun tre englændere, sammen med Bobby Charlton og Ian Callaghan, der har vundet både FIFA verdensmesterskabet og europamesterskabet.
20201030 Mindst 14 mennesker er bekræftet døde, og mere end 100 er kvæstet efter et kraftigt skælv i Det Ægæiske Hav ud for Tyrkiet. Det amerikanske jordskælvscenter USGS målte skælvet til 7, og der er også meldinger om en række efterskælv. De materielle ødelæggelser er mest omfattende i millionbyen Izmir, hvor flere boligblokke er brast sammen.
20201031 Berlin åbner den skandaleramte lufthavn, Flug-hafen Berlin Brandenburg "Willy Brandt" - med ni års forsinkelse. Første spadestik blev taget i 2006. Siden blev den forsinket ni år, regningen blev op mod 40 milliarder kroner større end planlagt, og projektet udviklede sig i det hele taget til en af tysk histories største byggeskandaler. Berlins eksisterende lufthavne, Tegel og Schönefeld, skal efter planen henholdsvis lukke og lægges sammen med den nye lufthavn.
20201031 Sean Connery (født Thomas Sean Connery) er død, han blev 90 år gammel. Connery, som er født den 25. august 1930 i Edinburgh, Skotland, var skuespiller, instruktør og producer. Sean Connery arbejdede i en tidlig alder som mælkemand, inden han som 16-årig meldte sig til den britiske flåde. Men tre år senere blev han hjemsendt på grund af helbredsproblemer med tolvfingertarmen. Inden da havde han fået den velkendte "Scotland Forever"-tatovering på underarmen. Siden fulgte en række småjobs samtidig med, at han dyrkede vægttræning i sådan en grad, at han stillede op i Mr. Universe-konkurrencen, dog uden at vinde. Han fik en mindre rolle i South Pacific-musicalen, da stykket var på turné i Storbritannien.

Columbia Pictures ønskede at filmatisere Ian Flemings spionromaner om agent 007, hvis Cary Grant ville indgå en kontrakt på tre film; men Grant ville kun forpligte sig til én. James Mason ville kun forpligte sig til to. United Artists kom nu ind i billedet, og så sig om efter en billigere skuespiller, som skulle kombinere elegance og stil med at være en kvindebedårer og drabsmand. Og valget faldt på den 31-årige ret ukendte Sean Connery. "Dr. No", som kom i 1962, blev Sean Connerys store gennembrud. Herefter fulgte yderligere seks Bond-film op gennem 1960’erne: "Dr. No", "From Russia with Love", "Goldfinger", "Thunderball" og "You Only Live Twice’". George Lazenby fik et enkelt forsøg i rollen som agenten med kvindetække i "On Her Majesty’s Secret Service" i 1969, inden Sean Connery vendte tilbage i "Diamonds Are Forever". Han anses af mange som den bedste James Bond hidtil.

Hans karrieren bød siden på mange højdepunkter som "The Untouchables", der indbragte ham en Oscar-statuette i 1988, "Rosens Navn", "Highlander", Michael Bays actionbrag "The Rock", ubådsfilmen "Jagten på Røde Oktober", hvor han spiller sovjetisk ubådskaptajn, og "Indiana Jones and the Last Crusade", hvor han spillede Harrison Fords far. Han havde sin sidste rolle i "Det hemmelighedsfulde selskab" fra 2003.

Sean Connery var en udtalt tilhænger af det skotske nationalistparti, SNP, som han i perioder støttede økonomisk. I 2000 blev Sean Connery adlet af dronning Elizabeth ved en ceremoni i Edinburgh.
2020113 SSI konkluderer i en risikovurdering til Sundhedsministeriet, at "en fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner."
2020114 Statsminister Mette Frederiksen og Mogens Jensen siger på et pressemøde, at alle danske mink skal aflives, fordi coronavirus er muteret blandt mink og har spredt sig til mennesker.
2020115 Borgerne i Region Nordjylland bliver underlagt nye og stramme restriktioner som følge af smitterisikoen fra minkfarme.
2020116 Fødevarestyrelsen sender en mail til landets minkavlere med besked om, at ”alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden”. . Det skal være gennemført inden mandag den 16. november.
2020118 Michael Bundesen er død efter et kort kræftforløb, han blev 71 år gammel. Bonden, som han ofte blev omtalt, var sanger og sangskriver. Efter et ikke gennemført jurastudium blev han tv-vært, og her mødte han guitaristen Michael Hardinger, som havde et fritidsband, der hed Passport. Bundesen fik rollen som forsanger i gruppen, som i 1973 udgav singlen "Fed Rock/Tynd Blues".

Singlen blev en stor succes, og bandet begyndte at kalde sig "Shu-bi-dua" og efterfølgerne hed "Shu-bi-dua 2", "-3" osv., og numre som "Den røde tråd", "Vuffeli-vov" og "Danmark" blev folkeeje. Efter den 7. plade begyndte det at gå ned af bakke, den store succes medførte et større og større pres på gruppen, og det morsomme og umiddelbare blev erstattet med egne krav om perfektionisme. Dette førte til en større udskiftning i gruppen i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne. I 1984 forlod Bundesen bandet for at blive programchef på den nystartede Kanal 2. I 1987 vendte han tilbage og var forsanger frem til 2011, hvor han blev ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen.

Den 9. november 2013 modtog Shu-bi-dua "Æresprisen" ved Danish Music Awards. Prisen blev overrakt til Michael Hardinger, Kim Daugaard og Michael Bundesen, som sad i kørestol. Den. 25. september 2015 var Michael Bundesen, Michael Hardinger, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Bosse Hall Christensen og Niels Grønbech i Fredericia Teater i forbindelse med premieren på musicalen "Shu-bi-dua - The Musical". Her blev de hyldet på scenen efter forestillingen for deres bidrag til dansk musik. Forestillingen blev set af 170.000 mennesker.

I 2017 udkom podcasten "Ærlig talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen", hvor radioværten Dan Rachlin interviewer sin mangeårige ven Bundesen om hans liv og tid i Shu-bi-dua i fem afsnit. I 2018 uagav Bundesen sin selvbiografi, "Alting har en ende", skrevet i samarbejde med journalisten Kåre Sørensen.
2020118 Det kommer frem, at regeringen ved, der ikke er lovhjemmel til at slå alle mink i landet ihjel. I et skriftligt svar erkender Mogens Jensen, at der skal gennemføres en lovændring, før det bliver lovligt: "- Regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".
20201110 Mogens Jensen siger, at han ikke vidste, at kravet om at aflive alle mink var ulovligt, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede kravet den 4. november.
20201111 Den spanske verdensstjerne, Jon Rahm, leverer et helt fantastisk slag på golfbane Augusta National Golf Club, hvor verdens bedste golfspillere er samlet for at forberede sig til årets sidste major, US Masters. På 16. hul er der tradition for, at man forsøger at smutte bolden over vandet, hvilket Jon Rahm da også lige skulle prøve. Og det lykkes så godt for spanieren, at bolden smutter tre gange på vandet, inden den triller i hul. Med til historien hører, at spanieren dagen forinden havde lavet et 205 meter langt hole-in-one på samme bane. I øvrigt på sin 26 års fødselsdag. Så bliver det ikke meget bedre.
20201117 Nationalbanken sender for første gang nogensinde en dansk pengeseddel på gaden, som ikke er trykt i Danmark, men i Frankrig. I 2014 besluttede Nationalbanken at lukke seddelpressen, da en faldende efterspørgsel på mønter og sedler gjorde det til en dårlig forretning at producere mønter og sedler i Danmark. Den nye 500-kroneseddel ligner i høj grad den gamle seddel og har de samme motiver. For at gøre det vanskeligere at kopiere sedlen, er den røde såkaldte vinduestråd blevet mere markant.
20201125 Verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde Diego Maradona er død, han blev 60 år gammel. I 1981 spillede han for argentinske storklub Boca Juniors, hvor han i 40 kampe scorede 28 mål. Hans 11 år lange europæiske karriere begynder i Barcelona (1982-1984). I 1984 kom han til Napoli (1984-1991), hvor han vandt to italienske mesterskaber i 1987 og 1990, en Coppa Italia (1987), en Supercoppa (1990) og en UEFA Cup (1989). Han spillede 259 kampe for Napoli og scorede 115 mål. Efter syv år i Napoli skiftede han til Sevilla. I samme periode var han med til at vinde VM for Argentina i 1986 og en andenplads i 1990. I Mexico 1986 var Maradona manden, som gjorde argentinerne til verdensmestre for 2. gang. Han var mesterskabernes dominerende spiller, leverede 5 målgivende afleveringer og scorede selv 5 mål, hvoraf de to måske mest spektakulære blev scoret i kvartfinalen mod England. Det første scorede han "...med hjælp fra Guds hånd" da han – uset af dommeren – anvendte sin hånd til at løfte bolden over den engelske målmand Peter Shilton. Det andet mål var til gengæld mesterskabernes perle, hvor Maradona løb med bolden over en halv banelængde og undervejs afdriblede hele fem engelske spillere inden hans skud passerede den engelske målmand. Han blev samme år kåret som verdens bedste fodboldspiller. Maradona havde også en skyggeside. I 1991 blev han testet positiv for doping og fik et års karantæne. I 1994 faldt han for dopingkontrollen – hvorefter hans aktive karriere stort set var slut. Efterfølgende kæmpede han mod overvægtsproblemer, ligesom han også i perioder havde problemer med misbrug af kokain. På trods heraf glemte hans fans ham ikke, og Maradona modtog adskillige hædersbevisninger og ærestitler. Fra dagen efter hans død lå Maradonas lig ligge lit de parade i præsidentpaladset i Buenos Aires, hvor flere millioner fans passerede forbi for at tage afsked med den lille troldmand. og takke for mange spektakulære oplevelser.
2020121 Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser på et pressemøde, at testkapaciteten øges, så alle 15-25-årige i de 17 hovedstadskommuner kan blive testet for coronavirus inden jul.
2020121 Det kinesiske rumfartøj Chang’e-5 lander på Månen. Rumfartøjet kom ind i Månens omløbsbane i lørdags efter en 112 timers lang rejse fra Jorden. Det er meningen, at Chang’e-5 skal indsamle 2 kilo sten fra et hidtil uudforsket område på Månen. Hvis missionen lykkes, vil Kina blive det blot tredje land i verden - efter USA og det daværende Sovjetunionen - som har indsamlet og returneret stenprøver fra Månen. Ligesom sine forgængere er rumfartøjet opkaldt efter den kinesiske månegudinde, Chang'e.
2020122 Medicinalselskaberne Pfizer og Biontech får godkendt deres coronavaccine i Storbritannien. Vaccinen beskytter ifølge de nyeste data omkring 95 procent af befolkningen mod covid-19.
2020123 Et bredt flertal i Folketinget beslutter, at der ikke vil blive givet nye tilladelser til at lede efter olie og gas i Nordsøen, og at det fra 2050 vil være helt slut med de fossile aktiviteter. Det er et punktum for det danske olie- og gaseventyr, som startede i sommeren 1972, hvor Prins Henrik åbnede for hanerne til den første danske olie. Danmark har siden 1972 tjent over 541 milliarder kroner på Nordsøolien. Målet er, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.
2020123 Den pistol, som blev brugt af Sean Connery i den første "James Bond"-film "Dr. No", bliver solgt på auktion for 256.000 dollar svarende til cirka 1,6 millioner kroner. Det er en semi-automatisk Walther PP.
2020128 Den 90 årige Margaret Keenan bliver den første brite, der modtager Pfizer og Biontechs vaccine mod coronavirus.
2020129 På grund af højt smittetryk indføres nedenstående restriktioner i 38 kommuner, beliggende i København og de omkringliggende kommuner samt Aarhus og Odense:
- Barer, caféer og restauranter skal holde lukket. Der må serveres takeaway.
- Teatre, spillesteder, biografer og lignende skal holde lukket.
- Svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller, museer, biblioteker, aftenskoler og lignende skal holde lukket.
- Indendørssteder, hvor der udøves idræt- og foreningsaktiviteter, skal lukkes.
- Indendørsarealer i forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lignende skal lukkes for gæster.
- Skoleelever fra 5. klasse og op samt elever på ungdomsuddannelser skal undervises digitalt.
- De videregående uddannelser skal som hovedregel overgå til digital undervisning.
- Offentligt ansatte, der ikke opfylder kritiske funktioner, skal arbejde hjemme.
- Private arbejdsgivere opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.
Restriktionerne gælder indtil den 3. januar 2021.
20201212 Den engelske forfatter af spændings- og spionromaner John le Carré er død, han blev 89 år gammel. Navnet et pseudonym for David John Moore Cornwell. John le Carré var tidligere britisk efterretningsagent. Spionen George Smiley er hovedpersonen i romanerne "Dame konge es spion" (1975), "Spionen der gik sine egne veje" (1977), "Til døden jer skiller" (1980)(den såkaldte George Smiley-trilogi), "Telefon til afdøde" (1966), "Mord på højt plan" (1962) og "Den hemmelige pilgrim" (1966). Det overordnede tema i le Carrés romaner er spørgsmålet om, i hvilken grad hensigten helliger midlet. Mange af hans spionromaner bliver filmatiseret, så vidt muligt med Alec Guinness som George Smiley. Den bedst kendte spionroman, hvori George Smiley ikke optræder, er nok Spionen der kom ind fra kulden (1963). I modsætning til de fleste spændingsromaner er le Carrés værker litteratur på allerhøjeste niveau.
20201212 Thomas Vinterbergs film "Druk" vinder fire priser ved European Film Awards (Europas svar på Oscarnimineringen):
· Årets Bedste Film · Vinterberg får prisen som Årets Bedste
· Instruktør, Mads Mikkelsen bliver hædret som Årets Bedste Mandlige Skuespiller for sin præstation som gymnasielæreren Martin
· Prisen for Årets Bedste Manuskript, som Thomas Vinterberg har skrevet sammen med Tobias Lindholm.

Filmen bliver også nomineret til publikumsprisen, som uddeles til april 2021.
20201214 Instrukskommissionen afgiver en delberetning, der stiller skarpt på udlændingeminister Inger Støjbergs rolle i adskillelsen af de unge asylpar. Ifølge delberetningen er Inger Støjbergs instruks fra 2016 om at adskille unge asylpar i 2016 ulovlig. Kritikken af Inger Støjberg fører til, at et flertal i Folketinget beslutter at lade uvildige advokater vurdere, om der er basis for at udforme et anklageskrift til en rigsretssag.
20201225 Mogens "Nivå" Pedersen er død, han blev 71 år gammel. Han fik sit tilnavn i forbindelse med et opsigtsvækkende landevejsrøveri mod en pengetransport i Nivå i 1971. Siden blev han flere gange dømt for bl.a. hashsmugling og narkohandel. I 2015 fik han en dom for ulovlig våbenbesiddelse. Han blev kendt som flugtkonge, da han flere gange med succes undveg fra fængslet. Han tilbragte mere end 20 år af sit voksne liv i fængsel.
20201227 En plejehjemsbeboer i Odense bliver som den første i Danmark vaccineret mod Covid-19 med en vaccine, som er udviklet af Pfizer/BioNTech. "Så håber vi, at den virker", sagde lægen, da han stak kanylen ind. "Ellers kommer jeg og spøger hos dig", jokede den 79-årige Leif Heiselberg. Ialt 9750 coronavacciner er blevet fordelt til landets fem regioner og blev givet samtidig til beboere og sundhedspersonale på fem plejehjem, ét i hver region. Alle skal have vaccinen to gange, inden den forventes at være effektiv. Danmark har gennem EU sikret sig adgang til vacciner, der kan vaccinere minimum 1,5 millioner mennesker. Der er herudover bestilt yderligere 2,6 millioner doser.
20201227 Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen udtaler i et interview med Jyllands-Posten, at han er "ultimativt klar til at støtte en rigsretssag" mod Inger Støjberg, såfremt Folketingets uvildige advokater konkluderer, at der er baggrund for en rigsretssag mod Inger Støjberg.
20201229 Efter et forretningsudvalgsmøde i Venste trækker Inger Støjberg sig som næstformand i Venstre. Det sker efter længere tids vanskeligheder i samarbejdet med formand Jakob Ellemann-Jensen.
20201230 Argentina indfører som det første land i Latinamerika ret til fri abort. Det sker, da Senatatet med 38 for og 29 imod vedtager en ny abortlovgivning, der tillader abort indtil 14. uge af graviditeten. Den blev tidligere på måneden vedtaget i det argentinske underhus og har også opbakning fra landets præsident, Alberto Fernández. Spørgsmålet om abort splitter Argentina, hvor mere end 60 procent af landets 45 millioner indbyggere er katolikker.