Til Rejseholdets forsideTil forsiden

Oldtiden
Grækenland
Romertiden
Vikingetiden
Middelalderen

16. århundrede:

1500-1549
1550-1599

17. århundrede:

1600-1649
1650-1699

18. århundrede:

1700-1749
1750-1799

19. århundrede:

1800-1849
1850-1899

20. århundrede:

1900-1913
1914-1918
1919-1938
1939-1945
1946-1959
1960-1969
1970-1979
1980-1989
1990-1999

21. århundrede:

2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014

 

Vikingeskib
Vikingetiden 735-1086

  År   Md Dag Begivenhed
650 650 Dannevirke er et 14 km langt voldanlæg ikke langtfra den tidligere danske grænse ved Ejderen. De første voldanlæg skal beskytte det strategisk vigtige sted, hvor Hærvejen passerer mosestrækningerne vest for Slien ved den store handelsby Hedeby. Fra begyndelsen skal Dannevirke beskytte mod sakserne, senere er det frankernes rige og så det Tysk-romerske rige. Med kulstof-14-metoden har man kunne fastslå at det ældste Dannevirke stammer fra omkring år 650. Hermed aflives et meget udbredt sagn, som hævder, at Dannevirke blev grundlagt af Gorm den Gamle dronning, Thyra Danebod. Hovedvolden er ca. 2 meter høj og tolv meter bred. Omkring 737 udbygges Dannevirke med en kampestensmur sat i ler. Omkring år 800 laver kong Godfred en befæstning fra hav til hav. Under Harald Blåtand og Knud den Hellige (1080-1086) bliver voldene igen udbygget. I den sidste fase under Valdemarerne bliver hovedvolden befæstet med Valdemarsmuren. Selv om voldene efterhånden mister deres militærstrategiske betydning, har de stadig en stor symbolværdi for det danske rige. I den dansk-tyske krig 1864 om hertugdømmet Slesvig opnår Dannevirke næsten mytologisk status.
661121 Profeten Muhammeds svigersøn, kaliffen Ali myrdes.
680109 Shia-muslimernes religiøse leder, Ali Ibn Al Husain Ibn Ali lider martyrdøden. Han var sønnesøn af imam Ali Ibn Abi Taleb, som var fætter til profeten Muhammed.
716 Det arabiske rige går fra Lissabon til Kina.
725 Agantyr nævnes af missionær Willibrord fra Utrecht, som konge i danernes land.
726 Kanhavekanalen, en gravet rende på tværs af Samsø på øens smalleste sted fra Mårup vig i vest til Stavns fjord i øst. Renden, som er ca. 500 meter lang og 11 meter bred, kunne besejles af fartøjer med ca. 1 meters dybgang. Brinkerne var i dele af kanalen beklædt med et bolværk af træplanker, der er dendrokronologisk dateret til år 726. Den er en del af vikingetidens omfattende forsvarssystemer. En flådestyrke placeret i den velbeskyttede naturhavn i Stavns fjord kunne kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland i vest og Sjælland og Skåne i øst.
732 Karl Martel ("Hammeren"), standser arabernes fremtrængen i Europa ved Tours/Poitiers. (Muligvis deltog Holger Danske i dette slag).
7321010 Frankerrigets leder Karl Martel besejrer en muslimsk hærstyrke ved Poitiers og standser den arabiske fremrykning i Europa mellem Spanien og Frankrig. Sejren er medvirkende til at give ham tilnavnet 'Hammeren'. Karl bliver aldrig konge, men giver navn til slægten karolingerne. Han er far til Karloman og Pippin den Lille.
737 Omkring 737 udbygges Dannevirke med en kampestensmur sat i ler.
74242 Karl den Store, Frankerrigets kejser; han dør i 814.
768924 Efter Pipin den Lilles død deles Frankerriget mellem sønnerne Karloman og Karl. Karl overtager snart magten over hele området under navnet Karl den Store.
771 Karl den Store bliver konge i Frankrig.
777 Sigfred kendes som konge i danernes land. Han er nævnt i de frankriske årsbøger i 777, 782 og 798.
786 Kaliffen Harun al-Rashid styrer det arbiske imperium fra 786-809: den arabiske kulturs "guldalder".
79368 Danske vikinger angriber det store klostersamfund i Lindisfarne, stjæler guld, juveler og hellige effekter, tager mange munke som slaver, og slagter resten. Chok bølger gennem de mange klostersamfund langs Storbritanniens kyst. Overfaldet havde bl.a. den virkning, at bispedømmet blev flyttet fra Lindisfarne til Durham i år 1001. Årstallet 793 anses af mange historikere som indledningen på vikingetiden.
799 Vikinger hærger øerne ud for Aquitanien i Sydfrankrig.
800 De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet.
800 Karl den Store krones som den første kejser af det hellige romerske imperium. Det sker 1. juledag og udføres af paven selv.
802 Vikinger plyndrer Columbas kloster på øen Iona (Skotland).
804 Godfred, konge af danernes land 804-810. En krigerkonger. Han udvider Dannevirke kraftigt og opretter en handelsplads i Hedeby. I 810 bliver han myrdet af en af sine egne soldater.
808 Danskerne forhindrer de slaviske vendere adgang til markederne i Hedeby (hvor i dag Slesvig ligger).
810 Hemming, konge af danernes land 810 - 812. Slutter fred med frankerne.
810 Kong Godfred myrdes. Da forhandlinger mellem Godfred og kejser Karl den Stores udsendinge i 809 ikke førte til enighed, drager Godfred året efter med en hær til Frisland. Under fremrykningen mod Karl den Store slår Godfred tre frankiske styrker. Karl den Store ventede med sin hær øst for Weser, men Godfred myrdes, inden han når frem., måske af en af sine egne, måske iscenesat af Karl den Store. Han efterfølges af brodersønnen Hemming, som slutter fred med Frankerriget, og Ejderen bliver anerkendt som grænse.
813 Horik (Erik), konge af danernes land 813 - 854. Bliver dræbt i forbindelse med et magtopgør.
814 Karl den Store dør og efterfølges af Ludvig den Fromme.
814128 Kejser Karl den Store af Frankerriget (siden 768) dør, 71 år gammel.
825 Dansk møntslagning begynder i Hedeby.
826 Ansgar indleder missionsvirksomhed i Hedeby, som på det tidspunkt er Nordens største bysamfund. Baggrunden er, at Harald Klak, som gør krav på den danske trone, søger støtte hos den tyske kejser Ludvig den Fromme og lader sig døbe. Han lover kejser Ludvig at støtte kristent missionsvirksomhed i det hedenske Danmark.
829 Efter tre få år i Danmark bliver Ansgar kaldet til handelsbyen Birka.
831 Ansgar bliver ærkebiskop i det nyoprettede ærkesæde i Hamborg, Frankerrigets fremskudte forpost mod nord.
834 Skibsbegravelse af dronning i Oseberg ved Oslofjorden. Osebergskibet, som blev udgravet i 1904, indeholder utroligt mange og flotte gravgaver. Skibet er et krigsskib, ca. 22 m langt og ca. 5 m bredt. Det har ikke været havgående, men et let og hurtigt skib beregnet til kystsejlads.
835 Efter en lang periode med kun enkelte vikingeangreb på England kommer nu en lang årrække med næsten årlige angreb.
835 Danske vikinger angriber Isle of Sheppey i det østlige England.
837 Frisland plyndres - igen. De to danske gesandter, som befinder sig hos kejseren i Köln, bliver dræbt.
837227 15. registrerede passage af Halleys komet.
840 Vikinger grundlægger byen Dublin, Irland.
841 I maj, mens Ludvigs tre sønner slås om kronen, sejler en stor dansk flåde anført af høvdingen Asger til Seinen. Rouen bliver plyndret og brændt i løbet af to dage. Den 24 maj bliver klosteret Jumiéges plyndret og brændt.
843 Nantes plyndres på St Hans dag.
844 Vikinger angriber og plyndrer Lissabon med 80 skibe, hvorefter de fortsætter mod Sevilla, men angrebet på byen afvises.
844125 Gregor IV begynder sin pavelige regeringsperiode.
845 Påskelørdag fører Regnar Lodbrog sin flåde på 120 skibe op ad Seinen og belejrer Paris, som plyndres. Karl den Skaldede betaler 7000 pund sølv til vikingerne for at de skal rejse igen.
845 Den danske kong Horik (Erik) sender den hidtil største flåde, 600 skibe op ad Elben, hvor den indtager og ødelægger Hamborg. Ærkebiskop Ansgar må flygte og flytter efterfølgende bispesædet til Bremen.
847 Danskerne har kontrol over den nordlige og østlige del af England.
850 Danske vikinger overvintrer i Kent for første gang; en udvikling fra søangreb til kolonisering er påbegyndt.
850 Kongerne Horik og Horik den Yngre tillader Ansgar at bygge kirker i Hedeby og Ribe.
854 Horik den Yngre (Eriks søn), konge af danernes land 854 - 873. Under Horik den Yngre sker der et opsving i antallet af vikingetogter.
855 Dorestad og Utrecht bliver igen plyndret og ødelagt; en samtidig kilde skriver: "Ikke én overlevede. Der var ikke så meget som en enkelt tilbage, der kunne pisse op ad muren".
856 Ivar Benløs - én af Regnar Lodbrogs sønner - tager tronen i Dublin.
858 Vikinger når til Chartres, sydvest for Paris, som de stormer og indtager, til trods for at det er en af de største og bedst befæstede byer i Normandiet
859 Flåde på 62 skibe anført af Bjørn Jernside løber igennem Gibraltar strædet. På dette togt fanges og medbringes de første negre (som blev kaldt "blåmænd") til stor forundring for resten af Norden.
861 Efter to års plyndring langs Spaniens og Frankrigs kyst kommer Bjørn Jernsides vikingflåde til Italien, hvor man bl.a. hærger Pisa. Flåden vender tilbage til Danmark året efter.
862 Da endnu en flåde ankommer, indleder Karl den Skaldede forhandlinger og tilbyder 3000 pund sølv. Trods skatteudskrivninger lykkes det ikke Karl at skaffe hele summen til veje, og han må stille gidsler, som vikingerne tager med sig.
865 De danske vikinger Halfdan og Ivar Benløs invadere East Anglia med store styrker med med henblik på at blive i landet.
86523 Ansgar, "Nordens Apostel", fransk munk, som forsøgte at kristne danerne, dør 65 år gammel i Bremen.
867 En stor vikingehær medbringende heste kommer til East Anglia og belejrer og indtager York, hvorefter der etableres et dansk kongerige i York. Dansk kongerige etableres i York.
870 Ivar Benløs fanger East Anglias kong Edmund - den senere Sankt Edmund - og ofrer ham til Odin.
870 Harald Hårfager, Norges konge 870 - 940.
87116 Den engelske kong Ethelred besejrer en dansk vikingehær ved Ashdown.
872 Ivar Benløs dør en naturlig død i Dublin. Harald I opnår kontrol over Norge. Danskerne trækker sig ud af Wessex, invaderer Mercia og indtager London.
874 Vikinger slår sig ned på Island.
876 Den danske konge af Dublin, Halfdan Ragnarsson, søn af Ragner Lodbrog, tager kontrol over den østlige del af Mercia. Danskere bosætter sig i Northumbria, og York bliver en vikingeby.
881 Vikinger slår vinterlejr nær Maastricht og plyndrer. Karl den Tykke omringer lejren med en stor hær. Efter 12 dages forhandlinger ender det med, at vikingerne igen bliver betalt for at rykke ud af landet, prisen er 2800 pund guld og sølv.
882 En række vikingetogter lægger byer langs Rhinen afbrændte tilbage.
885 Harald Hårfager slår sine fjender i slaget ved Hafrsfjord og bliver Norges første konge. Han havde scoret ikke at klippe eller rede sit hår, får han havde samlet Norge. Dette menes at have taget omkring 10 år.
885 Hundreder af vikingskibe ror op af Seinen med 40.000 mand og belejrer Paris i over i år, men det lykkes ikke at indtage byen.
886 Kong Alfred den Store genvinder London fra danskerne. Alfred deler England med danskerne under Danelagstraktaten, som fastlægger grænsen mellem de 2 lande.
886 Frankerne forsvarer med held Paris mod et vikingeangreb. For første gang er det lykkedes frankerne at forsvare sig effektivt mod vikingerne.
900 Rige vikinger gravlægges i skibssætninger, fx ved Lindholm Høje, der har været anvendt som gravplads gennem hele vikingetiden. I skibs- sætning ved Glavendrup er der rejst en runesten til minde for en lokal høvding. Egentlige skibsbegravelser som fx Ladby- skibet er sjældnere.
900 De ældste ældste fund af huse er fra omkring år 900. Det drejer sig om seks nedgravede grubehuse, der blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende.
900 Vikinger plyndrer langs Middelhavets kyst.
902 Vikingerne fordrives fra Dublin.
908 Gorm den GamleGorm den Gamle, dansk konge med sæde i Jelling. Gift med Thyra, over hvem han omkring 950 rejser den lille jellingsten med indskriften:
"Gorm konge gjorde kumler (minder) disse efter Thyra sin kone Danmarks bod."

.Parret er antagelig først blevet begravet i Nordhøjen i Jelling. Efterfølgende får de en kristen begravelse i kirken ved siden af højen, muligvis da deres søn Harald Blåtand bliver kristen og rejser den store jellingsten med indskriften:

"Harald konge bød gøre disse minder efter Gorm sin fader og Thyra sin moder,
den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."

I 1978 finder man skeletrester m.m. under kirkegulvet. Desuden finder man en mængde guldtråde, der har været indvævet i en kongelig dragt. Gorms formodede knogler er i en længere periode blevet undersøgt og scannet på Nationalmuseet. Den 30 august 2000 bliver Gorms knogler ført tilbage til Jelling Kirke. De lægges i et metalskrin i et støbt betonkammer foran koret i kirken. På dækstenen står indskriften:

"Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her."

Kong Gorm får to sønner med Thyra: Knud og Harald. Knud omkommer under et togt til England. Gorm elskede Knud og havde svoret ved Thor og Odin, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at overbringe budskabet til kongen, hænger Thyra sorte klæder for vinduerne og klæder sig i en gammel sæk. Gorm spørger hende, om det betyder, at Knud er død, hvortil hun svarer: "Det sagde du, herre, og ikke jeg.". Gorm dør i 958 eller 959.

910 Konge Edward indleder en offensiv for at tage York fra danskerne. Edward slår danskerne ved Tettenhall i Staffordshire
911 Den danske (norske?) vikingehøvding Rollo (Rolf/Robert) får Normandiet som hertugdømme af den franske konge Charles den Enfoldige.
9121123 Otto den Store, tysk-romersk kejser og grundlægger af det første tyske rige. Han dør i 973.
917 Danskerne i East Anglia bliver slået, og Saxerne får igen kontrol over East Anglia. Dansk besatte Mercia falder mod Edward den Ældre, og hans Søster Aethelflaeds kombinerede styrker
927 Der oprettes en fredstraktat mellem frankerne og de vikinger, der har bosat sig i Frankrig.
930 Islands første parlament, Altinget, mødes for første gang. Nationen Island opstår.
934 Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra: Graven, Volden, Borgporten - og derefter tilbage mod havet langs med åen. Byen har således ligget mellem åmundingen og vadestedet (Immervad) over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så der har været omgivet af våde voldgrave. De seneste udgravninger tyder på, at volden er blevet opført omkring 934, muligvis i forbindelse med den frankiske konge Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og 6-8 meter høj.
935 Harald BlåtandHarald Blåtand, konge fra ca. 958 - 987, søn af Gorm den Gamle og Thyra. Hvis man skal tro indskriften på jellingstenen, som han rejser over sine forældre, er det ham, der først samler Danmark og siden gør danerne kristne. Denne svada gør, at man ofte kalder den store jellingsten for "Danmarks dåbsattest". Stenen, som er ca 2½ meter høj, er tresidet. På den ene side er ristet runer, som dels mindes hans forældre, og dels forherliger ham selv. På den anden side Nordens ældste Kristusfigur, en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. På den tredje side findes en løbefigur. Billedsiderne er forbundet med ranker, så de udgør en helhed.

Sagnet siger, at Harald grundlægger Roskilde Domkirke og de berømte ringborge: Trelleborg (Slagelse), Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken (Odense) og Trelleborg (Skåne). Han bygger også videre på Dannevirke, værnet mod Tyskland. Den store jellingesten fortæller også, at Harald vandt sig Norge.

Krønikerne fortæller også om, at Harald lader sig omvende til kristendommen gennem munken Poppos jernbyrd. Historieskriveren Adam af Bremen skriver omkring 1060 følgende:

"I det herrens år 966 omvendes danerne til troen på den hvide Krist gennem Poppo, som i folkets åsyn, uden at tage skade, bærer hvidglødende jern, formet som en handske. Da kong Harald ser dette, opgiver han med hele sit folk afgudsdyrkelsen og omvender sig til den sande Gud. Poppo ophøjes til biskop".

Måske har det også hjulpet til, at med kristendommens indførelse bliver Haralds position forstærket, og de hedenske præsters goder bliv dem frataget. Hertil kommer, at Harald ved at konvertere til kristendommen fjerner den tyske kejser Otto I's motiv til at føre korstog mod Danmark. Efter den tyske kejsers død i 973 skynder han sig at overfalde landområdet syd for Ejderen, som er Danmarks sydgrænse, men han bliver besejret af den nye kejser, Otto II, som indtager landet op til Rendsburg. Hedeby og Dannevirke er nu på tyske hænder. Men allerede i 983 tilbageerobrer Harald Hedeby, og Dannevirke er igen på danske hænder. Harald dør i 986 eller 987 i Jomsborg efter at være blevet dødeligt såret under et oprør, ledet af hans egen søn, Svend Tveskæg. Harald begraves i Roskilde.

935928 Den böhmiske prins Wenceslas myrdes på vej til messe af bl.a. sin egen broder. I 985 udnævnes han til skytshelgen for Tjekkoslovakiet for sin store indsats for indførelse af kristendommen.
936 Irerne tilbageerobrer Limerick fra de skandinaviske besættere.
941 Rusvikingerne (de svenskere) angriber Konstantinopel.
948 Biskopper udnævnes til Hedeby, Ribe og Århus.
948 Erik Blodøkse genindtager York.
954 Northumbria rejser sig mod Erik Blodøkse og slår ham ihjel.
955810 Kong Otto I af Tyskland slår magyarerne (ungarerne) i slaget ved Lechfeld og afværger en mulig invasion.
958 Gorm den Gamle, konge i Danmark, begraves i Jelling.
960 En dreng ved navn Erik, kommer med sin familie til Island. Drengen får senere tilnavnet "den røde".
960 Svend TveskægSvend Tveskæg, dansk konge fra 987-1014. Han kommer til magten efter et opgør med sin fader. En af hans støtter er Palnatoke, som oprindelig tjener kongen Harald Blåtand. Palnatoke skal på et tidspunkt have pralet af sine skydefærdigheder med bue og pil overfor Harald. Sagen udvikler sig, og Palnatoke bliver af kongen tvunget til at skyde et æble af sin søns hovede. En anden historie fortæller, at han står han på ski ned ad Kullen. Turen ender med, at hans ski knustes mod klipperne, og han lader som om, han er omkommet i styrtet. Herefter slutter han sig til Svend Tveskægs Jomsvikingerne. Nogen mener, at det er samme Palnatoke, som bliver Harald Blåtands banemand.

Det meste af sin regeringstid bruger Svend på at udplyndre England, og han ender med at erobre hele England. De første togter til England foregår i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggveson. Siden bliver de uvenner, og danskerne og svenskerne indgår en alliance mod Norge. Og i år 1000 i slaget ved Svold falder Olav, Svend Tveskæg bliver overherre i Norge.

Svend Tveskægs søster gifter sig med vikingehøvdingen Pallig, der senere skifter til den engelske kong Ethelreds side. Men i 1001 skiftede Pallig tilbage til Svend Tveskæg, og den rasende Ethelred beordrer alle danere i landet dræbt. Siden slutningen af 800-tallet har mange danskere bosat sig i den nordøstlige del af England, der havde fået navnet Danelagen. Blandt de dræbte er både Pallig og Svends søster Gunhild. I 1003-1004 angriber han atter England, og det går hårdt ud over byerne. Og i år 1013 vender han tilbage med en større hær og ender med at erobre hele England, og Ethelred må flygte til Normandiet. Svend dør dog allerede den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln. Han begraves først i York Minister og senere overføres han til Roskilde Domkirke.

96222 Den tyske konge Otto I krones til tysk-romersk kejser af pave Johannes XII.
962213 Otto den Store af Det hellige tysk-romerske Kejserrige anerkender pavens ret til kirkestaten.
966 Harald Blåtand bliver kristen.
968 Forstærkning af Dannevirke.
980 De danske ringborge, Fyrkat, Aggersborg, Trelleborgog Nonnebakken bygges. Samtidig bygges Trelleborg og Borgeby i Skåne.
982 Da Erik den Røde idømmes "den lille fredløshedsdom" for mord på 2 personer som følge af en strid om nogle højsædestøtter, må han forlade Island i 3 år.
985 Erik den Røde vender tilbage til Island efter 3 års fredløshed. Kort efter forlader en flåde på 25 skibe og med ca 700 personer Island med kurs mod landet med det forjættende navn Grønland og bosætter sig der.
989 Harald IIHarald II, søn af Svend Tveskæg, konge af Danmark fra 1014-1018. Allerede da faderen tager ud på sit sidste togt, indsætter han Harald som regent på den danske trone. Efter Svends nederlag og død i England kårer hæren hans søn Knud til konge over det engelske rige. Da den engelske konge, Ethelred den Rådvilde vender tilbage og fordriver danskerne, vender Knud hjem til Danmark og foreslår Harald, at de to brødre skal dele Danmark mellem sig. Det vil Harald dog ikke gå med til, og han bliver siddende på tronen indtil sin død i 1018. Han regerer således kun i fire år, og vi ved ikke meget om Harald, som dør ugift og barnløs.
99011 Rusland indfører den julianske kalender.
994 Kong Olav Tryggvason erobrer Norge og erklæret landet for et kristent kongerige.
995 Knud den StoreKnud den Store (Knud I), søn af Svend Tveskæg, konge af Danmark 1018-35, af England 1014-35 og af Norge 1028-35. Han får sit tilnavn, fordi det lykkes ham at indlemme Norge og en del af Sverige i riget. Efter faderens død kårer vikingehæren han til konge i England, men først efter flere års kampe i ledtog med kong Olaf af Norge bliver Knud konge i England i 1016. I 1017 gifter han sig med "Ethelred den Rådvildes" enke Emma, der er datter af normannerhertugen Robert. Knuds søster, Estrid gifter sig med hertugens broder, Richard. Norges konge Olav den Hellige og Sveriges Anund Jakob samt den mægtige Ulf Jarl indgår et forbund mod kong Knud. Men i 1026 besejrer Knud dem i et slag ved Helgeå, og samme år lader han Ulf myrde i Roskilde Domkirke. I 1028 går Knud til angreb på Norge og tvinger Olav på flugt. Efter Olavs død indsætter Knud sin søn Svend som konge over Norge. Knud den Store er nu en mægtig konge, og da han aflægger besøg i Rom for at se pave Johannes IXX krone den tyske kong Konrad til kejser, hyldes han fra alle sider. Knud betragter sig selv mest som konge over England og tilbringer kun lidt tid i Danmark. Han dør i 1035 og begraves i domkirken i Winchester.
995 Olav Trygvason, konge af Norge 995 - 1000.
9951220 Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden bliver sigtet for ulovligt at have trykt Ritt Bjerregaards dagbog i avisen.
999 Leif den lykkelige, søn af Erik den Røde, rejser vestpå og opdager Vinland i Amerika.
1000 Leif Eriksson, søn af Erik den Røde, udforsker Vinland.
1000624 På Islands Alting forkynder lovsigemanden Thorgeir Gode, at Island fra nu af skal være kristent.
100099 Norges Olaf Tryggveson falder i kamp mod danske Svend Tveskæg og svenske Oluf Skotkonning m.fl. ved Svold.
1000109 Søfareren Leif den Lykkelige går i land i Nordamerika.
1001 En ekspedition på tre skibe sejler ud for at finde det Vinland, Leif har fortalt om.
1002 Brian Boruma vinder store militære sejre og bliver udnævnt til højkonge over hele Irland.
10021117 På St. Brice's dag bliver danskere massakreret i hele England på den ellers frygtsomme kong Ethelreds ordre.
1013 Ethelred angriber den danske leder Knud den Store, søn af Svend Tveskæg. Knud vinder slaget og Ethelred flygter til Normandiet.
1013 Svend Tveskæg erobrer England, som forbliver under dansk herredømme indtil 1042.
1014 Den irske konge Brian Boruma slår vikingehæren ved Clontarf og indtager Dublin. Brian bliver slået ihjel samme dag.
101423 Svend Tveskæg dør i Gainsborough, England. Han indlemmer England og det sydlige Norge i sit rige.
1015 Olav den Hellige, konge af Norge 1015 - 1028.
1016 Knud den Store slår Edmund II (Ironside) og bliver konge over hele England.
1017 Knud gifter sig med Emma af Normandiet, enke efter Ethelred den Rådvilde og lader sig kristne
1018 HardeknudHardeknud, søn af Knud den Store og Emma, konge af Danmark 1035-42 og af England 1040-42. Hardeknud, som vel er den sidste danske vikingekonge, starter sin karriere som 19-årig, hvor han er anfører for en flok vikinger, der mod betaling arbejder i området omkring Konstantinopel. Da faderen, Knud den Store, dør i 1035, har Hardeknud allerede været medkonge i fem år. Englænderne vælger Knuds søn af første ægteskab, Harald Harefod til konge. Og i Norge har Magnus den Gode taget magten. Heller ikke svenskerne ønsker Hardeknud til konge, og Hardeknud vælger ikke at gøre krav gældende. I de følgende år ligger Hardeknud og Magnus i krig med hinanden. Ved fredslutning i 1038 aftales, at den længstlevende skal arve den andens rige.

I 1040 dør Harald Harefod , og Hardeknud rejser til England, hvor han hyldes ved ankomsten og vælges til konge. En af hans første handlinger er efter sigende at fjerne liget af Harald Harefod fra Westminster Abbey og smide det i en mose. Han bliver hurtigt upopulær pga de høje skatter, han indfører. Hardeknud dør under et bryllup i London den 8. juni 1042. Han bliver som sin far begravet i katedralen i Winchester. Han bliver aldrig gift og efterlader sig ingen børn.

1020 Svend EstridsenSvend Estridsen (Svend II), konge af Danmark 1047-1074, søn af Ulf Jarl og Knud den Stores søster, Estrid. Svend vokser op i England. Da Hardeknud dør i 1042, gør Svend krav på den danske trone. Imidlertid vinder Magnus magtkampen, og Svend bliver indsat som jarl i Danmark. På sit dødsleje i 1047 erklærer Magnus, at Svend skal arve Danmark og Harald Hårderåde Norge, og Svend kåres til Danmarks konge på samtlige landsting. Harald, som ikke er tilfreds med at have fået Norge, bekriger Danmark og hærger bl.a. Hedeby, som ødelægges ved brand. Først i 1064 slutter de stridende fred. Svend, hvis morbroder, Knud den Store har været konge af England, forsøger at gøre krav gældende, men det lykkedes ham ikke at gennemføre det.

Svend begynder nu at organisere landet, som på det tidspunkt omfatter Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland, Øerne, Bornholm, Skåne og Halland. Svend er den konge, som bringer Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Svend ønsker et godt forhold til kirken. Han søger at få sin oldefar Harald Blåtand helgenkåret og sender sin søn Magnus til Rom for at blive salvet og indviet som tronfølger, men Magnus dør undervejs. Svend ønsker en national kirke, uafhængig af det tyske ærkebispesæde i Hamborg-Bremen. I 1073 udnævnes pave Gregor VII. Paven søger allierede mod den tysk-romerske kejser og ønsker at få begrænset dennes muligheder for at udnævne gejstlige i embeder, hvorfor han er positivt stemt overfor Svends ønske. Svend dør imidlertid før, dette realiseres. Det sker den 28. april 1074, og han begraves i Roskilde domkirke. Han efterlader sig mange døtre og sønner, hvoraf følgende fem opnår at blive konge i Danmark: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Herudover kan nævnes Svend Korsfarer, som vinder stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne.

1022 Der oprettes et bispesæde i Roskilde
1024 Magnus den GodeMagnus den Gode, konge af Norge fra 1035-1047 og af Danmark 1042-1047, søn af den norske konge Olav den Hellige. I perioden 1028-1035 lever han i landflygtighed, men efter Knud den Stores død bliver han kaldt hjem og kåret til konge af de norske høvdinge, der har fået nok af danskerstyre. Efter Hardeknuds død i 1042 kåres han til dansk konge, selv om Svend Estridsen i hast er sejlet til Danmark for at gøre krav på tronen. Svend er søn af Estrid, Knud den Stores søster. Der er store uroligheder syd for den danske grænse, og i 1043 besejrer Magnus venderne i slaget på Lyrskov Hede, hvor omkring 15.000 vendere menes at miste livet. Det er vistnok den sejr, der sikrer ham tilnavnet "den Gode".

Hans stærk rival, Svend Estridsen giver dog ikke op. Efter Magnus' tronbestigelse er der talrige konflikter mellem Magnus og Svend. Der indgås et forlig, som gør Svend til jarl i Danmark. Magnus har nok at gøre i Norge, hvor hans farbroder, Harald Hårderåde gør krav på den norske trone. I 1046 må Magnus anerkende Harald Hårderåde som medkonge. I 1047 fordriver Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hjælp fra Anund Jakob af Sverige. Svend kan dog ikke samle den fornødne opbakning, og det ender med, at Svend må flygte til Skåne. Magnus dør den 25. oktober 1047, vistnok ved et styrt med en hest. På sit dødsleje meddeler han, at Svend skal arve Danmark og Harald Norge. Hans lig føres til Norge og begraves i domkirken i Trondheim, hvor også hans fader ligger begravet.

1027 Arlette, datter af en garver, føder den illigetime søn af Robert, hertugen af Normandiet (Frankrig). Drengens navn er Willhelm. Knud den store, begiver sig på pilgrimsreje til Rom, for at overvære kroningen af Kejser Conrad II
1027 Knud den Store begiver sig på pilgrimsreje til Rom, for at overvære kroningen af kejser Conrad II.
1028 Håkon Eriksson Jarl, konge af Norge 1028 - 1029.
1030 Sven Knutsson, konge af Norge 1030 - 1035.
1030729 Den norske konge Olaf ("den Hellige") og hans mænd møder Kalv Arnesøn ved Stiklestad. Olaf og en stor del af hans hær falder i slaget.
10351112 Knud den Store dør i Shaftsbury, England, og bliver begravet i Winchester Cathedral, London. Han bliver 41 år gammel. Hans "engelske" søn, Harald regerer for Knuds lillebror, Hardeknud, indtil Harald dør i 1040.
1040 Fra omkring år 1040 bliver der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.
1040 Harald HenHarald Hen (Harald III), søn af Svend Estridsen, konge af Danmark 1074-1080. I 1069 deltager han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøger at udnytte englændernes utilfredshed med Wilhelm Erobreren, der har invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kan ikke hamle op med den normanniske rytterhær, og de rejser hjem med uforrettet sag. Da Svend dør, er der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skal stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattes som mere fredelig, mens Knud vil forsøge at tilbageerobre England. På mødet bliver Harald kåret til konge af Danmark.

Harald regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik (Ejegod) og Knud (den Hellige). Harald opretholder det gode forhold til kirken og paven, som hans fader har udvirket. Fx skriver paven flere breve, hvori han støtter Haralds kamp mod sine brødre. Harald viser sig også som "bondens mand", idet han ofte dømmer til bøndernes fordel, når de er i konflikt med herremændene. De store skove, som er krongods, gøres tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald dør den 17. april 1080 og begraves i Dalby kirke i Skåne. Han efterlader sig ingen børn. [Tilnavnet "Hen" betyder slibesten, dvs "den bløde" og stammer muligvis fra broder Knuds tilhængere]

1042 Hardeknud dør, og det Wessexske dynasti genindtager tronen, med Edward (søn af Ethelred den Rådvilde og Emma af Normandiet), Han regerer indtil 1066 som Edward Bekenderen.
104268 HardeknudHardeknud, søn af Knud den Store og Emma, konge af Danmark 1035-42 og af England 1040-42 dør. Hardeknud er vel er den sidste danske vikingekonge. I 1040 efter Harald Harefods død hyldes Hardeknud til konge. Han bliver hurtigt upopulær pga de høje skatter, han indfører. Hardeknud dør under et bryllup i London og begraves som sin far begravet i katedralen i Winchester. Han bliver aldrig gift og efterlader sig ingen børn.
1043 Knud den HelligeKnud den Hellige (Knud II), søn af Svend Estridsen, konge af Danmark 1080-1086 efter sin broder, Harald Hens død. Knud er således den anden i rækken af de fem sønner af Svend Estridsen, som bliver konge af Danmark. Gift med Edel, søster til grev Roberts af Flandern.

Knud ønsker at genetablere Knud den Stores imperium, men det falder ikke i stormændendes smag. I 1085 samler Knud hele den danske ledingsflåde - måske 1.000 skibe - i Limfjorden for at rette et angreb på England. Men flåden kommer aldrig afsted, fordi Knud har travlt ved sydgrænsen, hvor han er i konflikt med den tysk-romerske kejser, Heinrich IV. Først hen på sommeren får ledingsflåden lov til at tage hjem. Knud lader sine fogeder opkræve bøder af dem, der er taget hjem i utide (for at passe deres gårde). Det resulterer i åbent oprør, og Knud må flygte fra kongsgården Børglum til Aggersborg og videre til Viborg og Slesvig for at ende i Odense. Den 10. juli 1086 bliver han myrdet i Skt Albani kirke, hvor han har søgt asyl, men det respekteres ikke. Blandt kongens følge er det kun hans broder, Erik Ejegod, der undslipper. Straks efter Knuds død går bl.a. hans broder, Erik Ejegod i gang med at få ham helgenkåret. Den efterfølgende misvækst i landbruget tolkes som et tegn på, at Gud er utilfredsmed drabet. Knud bliver begravet i domkirken, som han selv har ladet bygge. Og der begynder snart at ske undere ved hans grav, og i 1101 bliv han som den hidtil eneste danske konge kanoniseret, og hans jordiske rester anbringes i et gyldent helgenskrin på alteret i Skt Knuds Kirke i Odense, hvor de i dag kan betragtes.

1043928 Den dansk-norske hær under kong Magnus den Gode besejrer på Lyrskov Hede en vendisk invasionshær.
1047 Wilhelm af Normandiet ("Erobreren") slår de oprørske adelsmænd med hjælp fra den franske konge Henrik I, da de stiller sig i vejen for Wilhelms krav på Normandiet. Wilhelm havde arvet grevetitlen efter sin faders død i 1035.
1047 Harald Hårderåde, konge af Norge 1047-1066.
10471025 Magnus den Gode, konge af Danmark fra 1042-1047 og konge af Norge fra 1035–1047 dør, 23 år gammel.
1048518 Omar Khayyam, persisk poet, matematiker og astronom. Hans lærebog i algebra anvendes til omkring 1900-tallet. I 1074 bygger han et observatorium. Khayyams arbejder er med til at reformere den persiske kalender; han dør i 1131.
1048717 Benedict IX, ("drengepaven") trækker sig tilbage fra pavegerningen.
1052 Oluf HungerOluf Hunger (Oluf I), den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnår at blive dansk konge. Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. Hun gifter sig siden med kong Filip af Vestergotland. Oprørerne sætter Oluf på på tronen, efter at de har myrdet hans broder Knud den Hellige i Odense. Indtil da er Oluf jarl i Slesvig. Som hans tilnavn antyder, så er Danmark ramt af hungersnød i store dele af hans regeringsperiode. Dette ses som Guds straf over mordet på kong Knud - selv om hele Nordeuropa er ramt af tørke og misvækst. Oluf dør den18. august 1095 uden at efterlade sig nogen børn. Gravsted ukendt.
1054 En kinesisk astronom beskriver en supernova i stjernebilledet Tyren.
105447 Kinesiske historieskrivere beretter om en eksplosion af en supernova i stjernebilledet Tyren. Denne stjerne kunne ses i dagslys i 23 dage. Resterne er supernovaen er den smukke krabbetåge.
1054727 Siward af Northumbria og Malcolm besejrer Macbeth ved Dunsinane i Skotland.
1056 Erik EjegodErik Ejegod, den fjerde af Svend Estridsens sønner, som opnår at blive konge i danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen, Oluf Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da han dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.

Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet i Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk bispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han, at broderen, Knud den Hellige, bliver helgenkåret.

Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men dør på Cypern - vistnok ved Paphos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnen Knud Lavard.

1056422 Supernovaen, som observeres 2 år forinden, kan ikke længere ses med det blotte øje.
1060 Kirken reorganiseres med nye bispesæder i Lund, Århus, Børglum, Ribe og Odense.
1060 Svend Estridsen lader bygge en stenkirke i Dalby, tæt ved Lund. Denne kirke er den ældste eksisterende stenkirke i Skandinavien.
106084 Henry I af Frankrig dør og efterfølges af Philip I.
1061424 Halleys komet ses som et varsel om den kommende invasion af England. En munk forudsiger landets ødelæggelse. Det berømte Bayeux tapet, som hædrer normannernes erobring af England i 1066, viser en passage af Halleys komet.
1064 NielsNiels, konge af Danmark fra 1104-1134 efter sin broder Erik Ejegod, der dør på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær har Erik udnævnt Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene træder sammen, vælger de i stedet den femte af Svend Estridsens sønner, Niels. I 1104 gifter Niels sig med Margrete, datter af kong Inge af Sverige. Hun får tilnavnet Fredkulla (fredspigen), muligvis for sine bestræbelser for at holde fred mellem Svend Estridsens mange efterkommere. De første 25 år af Niels' regeringstid er fredelige, og kongemagten og kirken ved ærkebiskop Asser finder deres plads i forhold til hinanden. Niels indfører tiendebetaling til kirken. Som den første danske konge kalder Niels sig sig "konge af Guds nåde". Niels indskrænker også antallet af hirdmænd, der fungerer som hans livvagter. I stedet bliver hirdmændene placeret rundt om i riget som en slags embedsmænd, der kan opkræve bøder, lægge beslag på vrag samt inddrage arv, der tilfalder kronen, hvis der ingen naturlig arving findes.

Erik Ejegods søn, Knud er opfostret hos den mægtige sjællandske Hvideslægt. Senere er han hos hertugen af Sachen, Lothar, der 1125 bliver tysk konge. I 1115 udnævnes Knud til jarl over det sydlige områder og får den udenlandske titel hertug med hædersnavnet Lavard, herren (engelsk Lord). Knud Lavard er åbenbart populær hos slesvigerne, der omkring 1050 vælger Knud til deres skytsherre.

Niels' søn, Magnus (den Stærke) begynder i Knud at se en farlig konkurrent til kongemagten. I begyndelsen af januar 1131 er Knud inviteret til et venskabeligt møde med Magnus i Haraldsted skov uden for Ringsted. Den 7. januar, dagen efter helligtrekonger, myrder Magnus Knud Lavard. Dette mord bliver indledningen til flere års borgerkrig mellem Niels og Magnus på den ene side og Erik Emune, Knud Lavards halvbroder Erik Emune på den anden side. I 1134 ophæver pave Innocens II den danske kirkes selvstændighed og lægger den igen ind under Hamborg-Bremen. Dette får ærkebisp Asser til at slutte sig til Erik Emune, og det samme gør den mægtige Hvideslægt.

Den 4. juni 1134 kommer det til et slag ved Fodevig i nærheden af Lund i Skåne mellem de to parter. Slaget ender med et totalt nederlag til Niels og Magnus. Magnus falder og med ham fem bisper, der har taget parti for kongen. Niels flygter til Slesvig, hvor borgerne hæver deres kære Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134.

10651228 Westminster Abbey i London indvies. Kongen, Edward Bekenderen, var for syg til at overvære begivenheden, og han dør få dage efter. Han begraves foran højaltret.
1066 Halleys komet passerer.
1066 Harold Godwinson bliver kronet i Westminster Abbey efter Edward Bekenderen.
106615 Den engelske konge Edward Bekenderen dør uden en saksisk arving, hvilken igangsætter den tronstrid, som samme år kulminerer med Slaget ved Hastings.
106616 Harold II krones som konge af England og efterfølger Edward Bekenderen. Han regerer i 10 måneder, inden han dør i slaget ved Hastings.
1066925 Harald Harderåde går i land i England med sine norske vikinger. Her bliver han slået af den nye engelske konge Harald Godwinson i slaget ved Stanford Bridge. Snart efter må englænderne ile til Hastings, hvor en anden invasion er i gang.
10661014 Slaget ved Hastings finder sted på Senlac Hill i nærheden af Pevensey. Normannerne under hertugen Wilhelm "Erobreren" besejrer kong Harold Godwinson og hans mænd. Forløbet er skildret på Bayeux-tapetet.
10661225 Wilhelm "Erobreren" krones af modstræbende jarler og biskoper som William I.
10661225 Vilhelm Erobreren krones i Westminster Abbey.
1067 Olav Kyrre, konge af Norge 1067 - 1093.
1071 Det østromerske Rige mister Lilleasien til tyrkerne.
10721215 Alp Arslan, anden sultan af seljukkernes dynasti i Persien og barnebarn af Seljuk, som grundlagde dynastiet. Han antager navnet Muhammed ben Da'ud, da han bliver muslim. På grund af sine militære bedrifter får han tilnavnet Alp Arslan, som betyder "den tapre løve". I 1068 invaderer Alp Arslan det østromerske kejserrige og ender med at tage kejser Diogenes til fange. Han bliver dog behandlet respektfuldt og løslades med mange gaver. Arslan dør i 1072.
1077125 Kejser Henrik IV af Det hellige tysk-romerske Rige opsøger pave Gregor VII på dennes borg i Canossa i Appenninerne, hvor paven overvintrede. Tre dage i træk går han forgæves, før han lukkes ind. Iført bodstøj beder han paven, som netop har besøg af sin veninde grevinde Mathilde af Toscana, om forladelse for overgreb mod kirken.
1080625 En forsamling af biskopper i Brixen erklærer pave Gregor som afsat og udnævner ærkebiskop Guibert som "antipave" under navnet Clement III.
1085108 Markuskirken i Venedig indvies.
1086 Domkirken i Lund indvies. Den tilhørende skole har været i funktion siden.
1086710 Knud den Hellige Knud den Hellige (IV), konge af Danmark siden 1080, bliver myrdet. Knud var søn af Svend Estridsen, mens moderen ikke er kendt. Han deltog 1069-70 i et togt til England med det formål at afsætte Vilhelm Erobreren, og i 1075 ledede han et togt med samme formål. Efter faderens død i 1076 søgte Knud kongevalg, men blev vraget til fordel for broderen Harald Hen (III). Han drog da i landflygtighed i Sverige og opnåede først kongeværdigheden efter Haralds død i 1080. Hans regime førte en opstand i Jylland, som endte med, at han blev dræbt i Skt. Albani Kirke i Odense. Efter hans død indledte man straks bestræbelser på at få ham anerkendt som helgen, og den 19.4.1100 kunne hans jordiske rester med pavelig anerkendelse af hans helgenværdighed altersættes i Skt. Knuds Kirke i Odense, hvor de stadig findes.