| År
| Md
| Dag
| Begivenhed
|
| 2007 | 1 | 1 |
Strukturreformen træder i kraft, kommunernes antal er reduceret til 98, og amterne er nedlagt og erstattet af fem regioner, som fremover alene skal tage sig af sygehusvæsenet. Opgaver og institutioner overføres til de nye storkommuner. |
| 2007 | 1 | 2 |
Den tidligere socialdemokratiske minister Karen Jespersen bliver præsenteret som Venstres kommende folketingskandidat for Favrskov-kredsen nord for Århus. |
| 2007 | 1 | 7 |
DSB indfører totalt rygeforbud i alle toge, også for lokoførere. |
| 2007 | 1 | 11 |
Den engelske fodboldspiller David Beckham skriver kontrakt med Los Angeles Galaxy. Han har siden 2003 spillet for Real Madrid. |
| 2007 | 1 | 20 |
Senator Hillary Clinton, USA's tidligere præsidentfrue, meddeler officielt, at hun stiller op til præsidentvalget i 2008. |
| 2007 | 1 | 21 |
Badmintonspilleren Peter Gade vinder finalen i herresingle i turneringen Malaysia Open. |
| 2007 | 1 | 22 |
Med en sejr over Norge sikrer herrelandsholdet i håndbold sikrer sig adgang til VM-mellemrunden . |
| 2007 | 1 | 23 |
Susanne Biers film "Efter brylluppet" bliver nomineret til en Oscar. |
| 2007 | 1 | 28 |
Den schweiziske tennisspiller Roger Federer vinder Australian Open for tredje gang. Han har vundet sine syv kampe i turneringen uden at afgive et eneste sæt, det har ingen tidligere præsteret i en Grand Slam-turnering. |
| 2007 | 1 | 30 |
De danske håndboldherrer slår Island med 42-41 og er hermed i VM-semifinalen. |
| 2007 | 1 | 31 |
Januar måned sætter ny varmerekord med 5,0 grader i gennemsnit. |
| 2007 | 2 | 1 |
Den tidligere socialdemokratiske minister Karen Jespersen, som har meldt sig ud af socialdemokratiet i protest mod partiets flygtningelinie, præsenteres som Venstres kommende folketingskandidat for Favrskov-kredsen. |
| 2007 | 2 | 2 |
FN's Klimapanel fremlægger rapport om klodens tilstand. |
| 2007 | 2 | 4 |
De danske håndboldherrer besejrer Frankrig med 34-27 og vinder VM-bronce. Tyskland slår Polen i finalen. |
| 2007 | 3 | 1 |
Baggårdspumaen, sangeren, entertaineren og skuespilleren Otto Brandenburg [Otto Herman Max Brandenburg] er efter længere tids sygdom død; han blev 72 år gammel. Sammen med Poul Rudi, Bent Werther og John Mogensen dannede han den populære kvartet Four Jacks. Men han trivedes ikke i en gruppe og blev ret hurtigt afløst af James Rasmussen. Han blev derefter refrain-sanger med hits "Susanne Birgitte og Hanne", "What do you wanna make those eyes at me for", "Har du set Mona Lisa", "Når en sailor går i land" og mange andre. Han deltog flere gange i Melodi Grand Prix og huskes især for "To lys på et bord" - skønt den i øvrigt ikke vandt. Otto var med sin hæse slidte stemme en fremragende og skattet jazz- og visesanger. Han er også kendt for julesangen "Søren Banjomus", som han skrev i en sen nattetime.I 1972 fik han et gennembrud som skuespiller med filmen "Man skulle være noget ved musikken". Han nåede at medvirke i mere end 60 spillefilm, fx børne-ungdomsfilmen "Gummi Tarzan", hvor han fik en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, og "Hør, var der ikke en som lo?", hvor en Bodil for sin birolle. Han medvirkede i adskillige julekalendere og tv-serier: fx "Bryggeren" "Fiskerne". |
| 2007 | 4 | 21 |
Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, bliver født på Rigshospitalet i København. |
| 2007 | 6 | 2 |
Terrorbombe mod den danske ambassade i Islamabad. |
| 2007 | 7 | 1 |
Krinprins Frederik og kronprinsesse Marys datter bliver døbt i Fredensborg Slotskirke. Den lille prinsesse får navnet Isabella Henrietta Ingrid Margrethe. Prinsesse Isabella blev båret af sin mor kronprinsesse Mary. Hovedpersonen var helt rolig og fik sig også en lille lur undervejs. Storebror Christian sad helt roligt ved dåben og kiggede rundt på sin egen miniature kongestol. De to andre små danske prinser, Nikolai og Felix fik lov til at komme helt op foran døbefonten, da deres kusine blev døbt. Navnet Isabella var en overraskelse. Men som ventet blev prinsessen også opkaldt efter sin afdøde mormor, Henrietta; sin oldemor, dronning Ingrid; og sin farmor, dronning Margrethe. |
| 2007 | 8 | 1 |
De sidste danske soldater trækkes ud af Irak. |
| 2007 | 9 | 3 |
Der indgås aftale om skattelettelser for 10 mia. kr. efter krise i VKO-samarbejdet. |
| 2007 | 9 | 12 |
Regeringsrokade. Karen Jespersen (V) bliver socialminister. |
| 2007 | 10 | 24 |
Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver folketingsvalg til afholdelse den 13. november 2007. |
| 2007 | 10 | 26 |
Aqua, som blev opløst i 2001, meddeler på et pressemøde, at de vender tilbage til den danske musikscene. |
| 2007 | 10 | 28 |
SAS meddeler, at de dropper al flyvning med selskabets 27 Dash 8-fly, som mde seneste måneder har været indblandet i flere uheld og nødlandinger pga. fejl ved landingsstellet. |
| 2007 | 11 | 4 |
Lastbilchauffører blokerer for godstrafikken ved færger i Nord- og Sydjylland og på Sjælland. Chaufførerne er utilfredse med EU's nye køre- og hviletidsbestemmelser. |
| 2007 | 11 | 4 |
Supermellemvægtsbokseren Mikkel Kessler mister sine to VM-bælter til den 35-årige, ubesejrede WBO-mester, waliseren Joe Calzaghe. Han taber på point over 12 omgange. |
| 2007 | 11 | 13 |
SF næsten fordobler sit mandattal ved Folketingsvalget, det nystiftede parti Ny Alliance kommer ind med 5 mandater. VK-regeringen kan fortsætte med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. |
| 2007 | 11 | 13 |
Folketingsvalg. Anders Fogh Rasmussen genvinder for tredje gang magten med et smalt VKO-flertal. |
| 2007 | 11 | 16 |
Bibelselskabet udgiver Det Nye Testamente i ny oversættelse fra oldgræsk til dagligdansk. Titlen er i overensstemmelse med det opdaterede sprog ændret til "Den Nye Aftale". Hm!!! |
| 2007 | 11 | 17 |
Journalisten og trafikradioværten Lars E. Christiansen dør 72 år gammel. |
| 2007 | 11 | 21 |
Hoffet meddeler, at brylluppet mellem prins Joachim og franske Marie Cavallier finder sted i Møgeltønder Kirke den 24. maj 2008. |
| 2007 | 11 | 23 |
Birthe Rønn Hornbech (V) bliver ny integrationsminister. |
| 2007 | 11 | 23 |
Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterer sin nye regering for dronningen og folket. Blandt de markante ændringer er den nye integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og det nye velfærdsministerium med Karen Jespersen i spidsen. |
| 2007 | 11 | 25 |
2.1 millioner seere overværer tyvende og sidste afsnit af DR-serien "Forbrydelsen". |
| 2007 | 11 | 27 |
Tv-vært og producer Per Wiking er død 75 år gammel. |
| 2007 | 12 | 4 |
En redegørelse fra Justitsministeriet konkluderer, at den nye EU-traktat, Lissabon-traktaten, ikke er i konflikt med Danmarks Grundlov, og derfor ikke kræver en folkeafstemning. |
| 2007 | 12 | 11 |
Statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler, at den nye EU-traktat, Lissabon-traktaten, ikke kommer til folkeafstemning. Det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, er enige. |
| 2007 | 12 | 12 |
Den amerikansk musiker og Tinas eksmand Ike Turner dør 76 år gammel. |
| 2007 | 12 | 15 |
Den britiske 90'er-popgruppe Spice Girls indleder come back-turné med foreløbig 17 koncerter planlagt. |
| 2007 | 12 | 20 |
Prinsesse Isabella er nu nummer tre i arvefølgen efter sin far, kronprins Frederik, og storebror prins Christian. |
| 2007 | 12 | 21 |
Grænsekontrollen bliver afskaffet mellem yderligere ni EU-lande, nemlig de tidligere østeuropæiske stater, som blev medlem af EU i 2004, og som nu er med i den såkaldte Schengen-aftale. |
| 2007 | 12 | 23 |
Den canadiske jazzpianist Oscar Peterson dør 82 år gammel. |
| 2007 | 12 | 27 |
Danske Banks fordelingscentral i Brabrand ved Århus bliver frarøvet 26,7 millioner kroner. |
| 2007 | 12 | 27 |
Den pakistanske oppositionsleder Benazir Bhutto bliver dræbt ved et selvmordsangreb efter et valgmøde. Benazir Bhutto blev i 1988 verdens første kvindelige leder af et muslimsk land. Hun var Pakistans premierminister i 1988-90 og 1993-96. |