Min verdenshistorie

År Md Dag Begivenhed

-140 Skulptur af Venus af Milo.
-138 Lucius Cornelius Sulla, romersk feltherre og statsmand (fra -138 til -78).
-115 Marcus Licinius Crassus, romersk statsmand (fra -115 til -53).
-106 1 3 Marcus Tullius Cicero, romersk politiker, taler og skribent. Han begynder sin karriere som advokat, og bliver konsul i 63 BC. Tager efter mordet på Cæcar parti mod Antonius. Med sine berømte taler gør han Antonius til "statens fjende", hvilket til sidst koster Antonius livet. Han er en ihærdig forsvarer af Roms republikanske forfatning. Ciceros veltalenhed er bevaret i mere end 50 politiske og juridiske taler og skifter: Om taleren, Brutus, Om staten, Om gudernes væsen m.fl. Hertil kommer mere end 600 breve. Cicero, der var stoiker, anses som fader til den klassiske latinske prosa. Han dræbes i år 32 BC, 63 år gammel.
-100 Poseidonius bestemmer afstanden til solen til lidt over halvdelen af den korrekte vædi.
-100 7 13 Gajus Julius Cæsar; romersk statsmand og feltherre; han bliver myrdet af sin plejesøn Brutus i år -44.
-96 Cato den yngre, romersk feltherre (fra -95 til -46).
-86 1 13 Den romerske general og komsul Gaius Marius er død. Han blev valgt som konsul syv gange i sin karriere. Han er kendt for sin reform af de romerske legioner, der medførte en rekruttering af jordløse romerske borgere og en reorganisering af legionernes struktur til separate kohorter. Han var gift med Julius Cæsars faster Julia.
-85 Marcus Junius Brutus, romersk politiker (fra -85 til -42).
-83 Marcus Antonius, romersk feltherre og statsmand (fra -83 til -30).
-71 Spartacus anfører et slaveoprør mod Rom, hvor en flok gladiatorer flygter fra en gladiatorskole i Capua. Til sidst bliv opgaven med at nedkæmpe oprøret overladt Crassus. De overlevende slaver korsfæstes langs Via Appia.
-70 Vergil, romersk digter (fra -70 til -19).
-70 Gajus Cilnius Mæcenas, romersk statsmand (fra -70 til -8).
-70 10 15 Den romerske forfatter Virgil ("Æneiden"), han dør i år -19.
-69 Kleopatra, ægyptisk dronning (fra -69 til -30).
-65 12 8 Horats, romersk digter. Han dør i år 8.
-64 Strabo, græsk geograf (fra -64 til -21).
-63 Cicero vælges til konsul.
-63 Marcus Vipsanius Agrippa, romersk feltherre (fra -63 til -12).
-63 Den romerske general Pompejus indtager Jerusalem, og Judæa kommer under romersk styre.
-63 9 23 Gaius Octavius, roms første kejser under navnet Augustus ("Den ophøjede"). Hans moder er datter af en søster til Julius Cæsar. Han besejrer sine rivaler Lepidus og Marcus Antonius og bliver enehersker. Augustus dør i år 14.
-60 Det første triumvirat i Rom dannes, da prokonsulerne Crassus og Pompejus og Cæsar tager den reelle magt i Romerriget uden om senatet.
-58 Drusilla Livia, romersk kejserinde, gift med Augustus (fra -58 til 29).
-58 De Galliske Krige. Julius Cæsar fører en hær ind i Gallien for at skabe sig et militært ry, som vil overskygge hans rivaler, Pompejus og Crassus. Det lykkes ham at undertrykke de galliske stammer.
-57 Titus Livius, romersk historieskriver (fra -57 til -17).
-55 8 26 Julius Cæsar går i land i England med sine romerske legionærer for at demonstrere Romerrigets magt over de keltiske stammer. Han medbringer kun to legioner ved den lejlighed. Året efter vender han tilbage med 628 skibe, fem legioner og 2.000 ryttere.
-53 4 28 Marcus Tullius Tiro, romersk slave, bliver frigivet af den tre år ældre Marcus Tullius Cicero. Tiro virker som Ciceros sekretær og administrator og viste store praktiske og stilistiske evner. Han opfinder de tironiske noter (stenografi) og redigerede og udgiver Ciceros bevarede breve og taler samt filosofiske og retoriske værker.
-49 Senatet udsteder et ultimatum til Cæsar om at nedlægge alle poster og opløse sin hær. Dette fører til en borgerkrig imellem Pompejus støttet af Senatet, og Cæsar.
-49 1 10 Julius Cæcar krydser med sine soldater floden Rubicon - "Jacta est alea", "terningerne er kastet" - for at indlede et opgør med Senatet og en magtkamp med Pompejus.
-48 8 9 I slaget ved Farsalos besejrer Julius Cæsar endegyldigt sin konkurrent Pompejus, der må flygte til Egypten, hvor han bliver snigmyrdet af en officer på befaling af Ptolemaios XIII af Ægypten.
-47 Cæsarion. Cæsars og Kleopatras søn (fra -47 til -30).
-46 9 26 Den galliske høvding og hærfører Vercingetorix er død. Han forenede de galliske stammer mod de invaderende romerske legioner. Han blev holdt som fange på Forum Romanum i Rom, indtil han blev ført gennem Roms gader og henrettet ved kvælning på Cæsars ordre. Som jeg kender du ham måske bedst fra Asterix som den galler, der lægger sine våben for fødderne af Cæsar.
-45 3 1 Julius Cæsar indfører den julianske kalender, som gør hvert fjerde år til et skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalår på 365 dage. Det vil sige, at et juliansk år har en gennemsnitlig længde på 365,25 dage. Det er imidlertid 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til et solår, så det må pave Gregor XIII råde bod på i år 1582.
-45 3 17 Julius Cæsar slår Pompejus i Slaget ved Munda - Pompejus fanges og henrettes.
-44 1 15 Gajus Julius Cæcar lader sig udråbe til diktator for livstid. Herudover bærer han titlerne konsul, censor og tribun.
-44 3 15 Gajus Julius Cæcar myrdes med 22 dolkestød efter møde i senatet. Blandt de medsammensvorne er Cassius og Brutus ("Også du min søn …") Ifølge Cæsars testamente er hans adoptivsøn Octavian arving til Romerriget.
-43 Ovid, romersk digter fra (-43 til -18)
-43 3 20 Publius Ovidius Naso (kendt som Ovid), romersk digter. Hans hovedværk er "Metamorfoserne", et epos i femten sange, hvor hele verdens historie genfortælles med fokus på det mytologiske stof, og i særdeleshed de myter, der involverer en eller anden form for forvandling. Ovid dør ca. 17 e. Kr. i eksil i Tomis ved Sortehavet. Årsagen til eksilet er omdiskuteret, men måske er hans frivole digtning for meget for det augustinske kejserdømme, der arbejder for en moralsk oprustning blandt borgerne, ikke mindst på ægteskabsområdet.
-43 8 19 Gajus Julius Cæsar Octavianus (senere kendt som kejser Augustus) tvinger senatet til at gøre ham til konsul. Han er romersk kejser fra 31 f.Kr. – 14 e.Kr. og efterfølgende betragtes han som en gud.
-43 11 27 Antonius, Oktavian (senere kejser Augustus) og Lepidus danner Rom Triumvirat.
-43 12 7 Marcus Tullius Cicero, romersk politiker, taler og skribent. Han begynder sin karriere som advokat, og bliver konsul i 63 BC. Tager efter mordet på Cæcar parti mod Antonius. Med sine berømte taler gør han Antonius til "statens fjende", hvilket til sidst koster Ciceros veltalenhed er bevaret i mere end 50 politiske og juridiske taler og skifter: Om taleren, Brutus, Om staten, Om gudernes væsen m.fl. Hertil kommer mere end 600 breve. Cicero, der var stoiker, anses som fader til den klassiske latinske prosa. Han dræbes i år 32 BC, 63 år gammel.
-42 10 22 Slaget ved Philippi - Marcus Antonius og Octavian besejrer Brutus, som undslipper men siden begår selvmord.
-42 11 16 Tiberius, romersk kejser. Han bliver først kejser i en alder af 54 år. Tiberius' moder Livia gifter sig med kejser Augustus, men det bliver et mareridt af et ægteskab. Tiberius dør i år 37.
-34 Herodes den Store bliver romersk vasalkonge i Israel. Det varer ved til år 4.
-31 Cæsars nevø, Octavian slår Markus Antonius og Cleopatra i Slaget ved Actium og udråber det romerske rige til et kejserrige med ham selv som kejser.
-30 Octavian erobrer Ægypten
-30 8 29 Ægyptens Dronning Kleopatra begår selvmord - ifølge legenden ved at lade sig bide af en giftslange, hvis giftighed først afprøves på en slavinde.
-28 10 9 Apollon templet på Palantinerhøjen i Rom indvies.
-27 Kejser Gajus Julius Augustus regerer indtil år 14.
-27 Det første Pantheon bygges under kejser Agrippa.
-27 1 16 Gaius Julius Caesar Octavian modtager titlen augustus (den ophøjede) af det romerske Senat. Han regnes som den første romerske kejser og regerer fra 31 f.Kr. – 14 e.Kr.
-26 Pontius Pilatus, romersk landshøvding i Judæa (26-36).
-19 Virgil skriver "Æneiden".
-19 9 21 Vergil, romersk forfatter, dør. Han bedst kendte værk er sit store værk "Æneiden", som beskriver helten Æneas' farefulde rejse over havet fra det faldne Troja til Italien, hvor han grundlægger en by, der senere udvikler sig til storbyen Rom.
-10 8 1 Claudius, romersk kejser en alder af 50 år, umiddelbart efter mordet på Caligula. Hans tredje hustru Messalina myrdes af prætorianergarden. Hans fjerde hustru Agrippina lader Claudius' søn Germanicus myrde, for at hendes søn Nero kan komme til magten.
-8 11 27 Den romerske digter, Horats dør, knap 57 år gammel.
-4 Herodes Antipas, konge i Galilæa (-4-39).
-3 Lucius Annæus Seneca, romersk filosof og forfatter (-3 -55).
0 Jesu fødsel (nogle forskere mener, at den fandt sted mellem år 4 og år 7).
0 6 12
1 Vores tidsregning starter (dette indføres først i 532). Indtil da bruges antal år efter Roms grundlæggelse.
8 Ovid skriver sin "Metamorfose".
8 11 27 Den romerske digter Horats dør 62 år gammel.
9 9 9 En alliance af seks germanske stammer under ledelse af hærføreren Arminius udsletter ved Varusslaget i Teutoburgerskoven tre romerske legioner ledet af statholder Publius Quinctilius Varus og standser den romerske ekspansion nordpå. Hjemme i Rom udbryder kejser Augustus de berømte ord: "Quinctilius Varus, giv mig mine legioner tilbage".
9 11 17 Vespasian (Titus Flavius Vespasian), romersk kejser. I 67 får Vespasian til opgave at slå et oprør i Judæa ned. Det gør han meget effektivt, og Jerusalem ødelægges.
12 8 31 Gaius Cæsar, romersk kejser. Hans fader var Germanicus, nevø af Tiberius. Bedre kendt under navnet Caligula ("små støvler"). Han huskes for sin ekstreme grusomhed og perversiteter. Caligula myrdes i 41 af en gruppe senatorer.
14 Tiberius bliver kejser efter Augustus (14-37).
14 Kejser Augustus dør, 76 år gammel, og han bliver ophøjet til Gud, Divus Augustus.
14 8 19 Kejser Augustus dør, 75 år gammel. Hans hustru Livia overlever ham med 15 år.
15 Manilius skriver sin "Astronomica".
17 1 2 Poeten Ovid dør i Rom.
23 Strabo skriver sin "Geografi".
30 Romerne invaderer de engelske øer.
30 Jesus Kristus korsfæstes.
33 4 3 Jesus korsfærstes i Jerusalem (iflg 2 engelske historikere).
34 Apostlen Paules gennemfører sine missionsrejser i årene 34-60. Kendskabet til Paulus har vi først og fremmest fra Apostlenes Gerninger og hans breve i det Nye Testamente. Paulus blev født i Tarsus i Lilleasien. Hans forældre var sandsynligvis hebræisk/aramæisktalende hebræere. Hans far var farisæer, og Paulus er blevet opdraget i den jødiske tradition. Paulus havde romersk statsborgerskab. Da kirken får sin første martyr ved Stefanus, står Paulus og ser på. Hans nidkærhed for farisæismen giver ham et had til den voksende kristne menighed, som han begynder at forfølge. Med et brev fra ypperstepræsten selv, drager han ud og fængsler de såkaldt kristne. Han err usædvanlig hård i sin fremfærd, og tvinger de kristne til at spotte deres mester og herre. "Men under de forfølgelser rejste jeg engang til Damaskus med fuldmagt og bemyndigelse fra ypperstepræsterne. Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se, når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig. Efter et langt liv som "hedningenes apostel" ender Paulus i Rom med at blive halshugget som martyr.
37 Flavius Josefus, historieskriver. Han er jøde af præsteslægt og romersk æresborger. Han efterlader sig fire værker af uvurderlig betydning for forståelsen af den tidlige kristendom. I sine skrifter beskriver han tiden fra skabelsen til Masadas fald i år 74. Josefus err øjenvidne til Jerusalems ødelæggelse i år 70. Senere flytter han til Rom, hvor han lever ved kejserens hof til sin død, ca år 100. Han er en af de få ikke-kristne, som skriver om Johannes Døberen, Jesus og Jakob, Jesu' broder.
37 3 16 Kejser Tiberius dør, 79 år gammel. Sine sidste år tilbringer han på øen Capri.
37 12 15 Nero, romersk kejser, den sidste af Julius Cæsars linie. De første 5 år er han en udmærket kejser, men bliver så sindssyg. Han er mest kendt for at spille violin, mens det meste af Rom nedbrændte. Han dør i år 68.
39 12 30 Kejser Titus (79-81) Kejser Titus (Titus Flavius Vespasianus), romersk kejser fra 79-81, ældste søn af Vespasian (69-79). Claudius (41-54) lader Titus opdrage sammen med sin egen søn Britannicus. Nero (54-68) sender Vespasian til Afrika som statholder, og i år 66 får han kommandoen over den romerske hær i Judæa, hvor det jødiske oprør ulmede. Sønnen Titus er er officer i faderens hær. Da faderen i år 69 bliver udråbt til kejser, overtager Titus kommandoen i Judæa og belejrer, indtager og ødelægger Jerusalem i år 70. Til minde om denne sejr rejser han Titus' triumfbuen på Forum Romanum. Titus er i faderens regeringsperiode under hele dennes konsul 7 gange konsul, og han har også kommandoen over Prætorianergarden. Efter faderens død, lader Titus opføre "Vespasians Tempel" på Forum, ligesom han fuldfører byggeriet af Colosseum, som bliver indviet i år 80. Under Titus' regeringstid har Vesuv sit kendte store udbrud, som begraver Pompeii, Herculanum m.fl. Samtidig udbryder en stor brand i Rom, hvor Capitol og en stor del af Marsmarken hærges af ild i flere dage. Kejser Titus er først gift med Arrecina Tertulla og efter hendes død med Marcia Furnilla, med hvem han får datteren Flavia Julia. I sin ungdom havde Titus i Judæa et kærlighedsforhold til jødiske Julia Berenice, søster til kong Herodes Agrippa II. Titus dør i år 81 og efterfølges af sin broder Domitian, som længe har forsøgt at sætte hæren op imod Titus for selv at blive kejser.
40 Philo af Alexandria integrerer Jødedommen og Platonismen.
41 1 24 Den romerske kejser Caligula bliver myrdet af prætorianergarden, hvis leder han havde fornærmet. Hans regeringsperiode på tre år, fire måneder og otte dage var et mareridt. Han skildres som en grusom, blodtørstig og nærmest vanvittig despot, der med sin ødselhed fik ødelagt statens finanser.
41 1 24 Claudius erklæres romersk kejser af Prætorianergarden efter at denne har dræbt den foregående kejser, Caligula. Claudius er kejser indtil den 13. oktober 54, hvor han bliver efterfulgt af Nero.
41 12 24 Den romerske (sindssyge) kejser Caligula myrdes af sine egne soldater.
43 London grundlægges.
48 Apostlenes Råd i Jerusalem anerkender Paulus' mission til "hedningerne".
53 9 15 Trajan (Marcus Ulpius Trajanus), romersk kejser fødes i Spanien. Han udvider det romerske riges udstrækning betydeligt, og igangsætter store bygningsarbejder og velfærdsprogrammer. Trajan dør i 117.
53 9 18 Trajan, romersk kejser fra år 98-117, hvor han dør. Under ham når Romerriget sin største udstrækning-
54 Claudius forgives.
54 Nero, romersk kejser (54-68).
54 10 13 Den romerske kejser Claudius dør efter at have spist giftige svampe - som hans hustru, kejserinde Agrippina har givet ham.
55 Epiktet fra Frygien, græsk filosof (55-135).
60 Heron fra Alexandria, græsk matematiker og fysiker.
64 Apostlen Peter henrettes som martyr i Rom under kejser Nero.
64 7 18 I Rom bryder en stor brand ud i området omkring Circus Maximus. Da de fleste huse i området er bygget af træ, bredert branden sig hurtigt, og de følger 6-7 dage nedbrænder 2/3 af byen. Ifølge den romerske historiker Tacitus går der rygter om, at kejser Nero selv har anstiftet branden. Nero beskylder de kristne for ildspåsættelse og beordrer til forfølgelse, tortur og henrettelse af Roms kristne; apostlen Peter og Paulus skal have været blandt disse.
65 1 26 5. registrerede passage af Halley's komet.
68 Apostlen Paulus henrettes som martyr.
68 6 9 Den romerske kejser Nero begår selvmord, 30 år gammel, efter at han er blevet afsat af senatet og erklæret som "folkefjende".
69 12 22 Den romerske kejser Vitellius myrdes efter en kort regeringsperiode fra 16. april - 20. december 69. Vespasians oprør gjorde en ende på Vitellius’ styre. Skønt kejserens tropper var langt talrigere, blev de udmanøvreret af oprørerne. De stormede Rom ot tog Vitellius til fange, hvorefter han blev torteret ihjel på Forum.
70 Markus afslutter efter seks år sit evangelium.
70 5 31 I Jerusalem indtager de romerske tropper under ledelse af den kommende kejser Titus den første bymur. Belejringen står på i fem måneder, hvorefter templet og det meste af byen ødelægges.
70 8 10 Romerske tropper under ledelse af Titus indtager og ødelægger Jerusalem. Pagtens Ark, sølvlysestagerne og andre relikvier bringes til Rom, hvor de medføres i triumftoget.
73 4 16 Masada Det jødiske fort Masada, som Herodes den Store havde befæstet som et fristed for sig selv i tilfælde af et oprør, falder efter flere måneders belejring. Dette markerer afslutningen på det jødiske oprør mod romerne. Den jødiske historiker Flavius ??Josephus har givet en detaljeret beskrivelse af forløbet. En romersk legion på 8-9.000 soldater belejrer fortet, hvor 960 jøder har forskanset sig. Da romerne rykker ind, har oprørerne sat ild til alle bygningerne, ødelagt fødevarelagerene og dræbt hinanden. Da jødedommen forbyder selvmord, rapporterer Josephus, at forsvarerne havde trukket lod og dræbt hinanden, indtil sidste mand, der så var den eneste, der faktisk tog sit eget liv.
74 Silkevejen fra Kina til Rom åbnes.
76 1 24 Hadrian, romersk kejser. Han er i dag nok bedst kendt for bygning af "Hadrians Mur" mellem Skotland og England. Han dør i 138.
79 Vesuv i udbrud begraver Pompeji og Herculanum.
79 6 24 Den romerske kejser fra 69-79, Vespasian dør, Han grundlægger det flaviske dynasti.
79 6 29 Kejser Vespasian dør fredeligt i sin seng - en sjælden begivenhed for en kejser på den tid. Han blev 70 år gammel og bisættes i Augustus' mausoleum.
79 8 24 Pompeii, Herculanum og Stabiae ødelægges efter udbrud af Vesus. Tisusinder omkommer. Blandt dem forfatteren Plinius den Ældre, hvis store "nysgerrighed" forhindrede ham i at stikke af i rette tid.
79 11 1 Vesuv går i udbrud og begraver den ældgamle romerske havneby Pompeii.
80 Colosseum indvies af kejser Titus, som erklærer 100 dages festlighgeder. Colosseum er bygget i perioden 71-80 - i stort omfang for de skatte, som hjembringes efter Jerusalems ødelæggelse i år 70.
81 9 13 Titus Flavius Vespasianus, kejser Titur Den romerske kejser Titus (Titus Flavius Vespasianus), som regerede fra 79-81, er død, 41 år gammel. Hans far var Vespasian, kejser 69-79. Kejser Nero (54–68) sendte Vespasian til Afrika som statholder, og i år 66 fik han kommandoen over den romerske hær i Judæa, hvor den jødiske befolkning gjorde oprør. Da faderen i år 69 blev udråbt til kejser, overtog Titus kommandoen i Judæa og belejrede, indtog og ødelagde Jerusalem i år 70. Efter faderens død lod Titus opføre "Vespasians Tempel" på Forum, ligesom han fuldførte byggeriet af Colosseum, som blev indviet i år 80. Titus blev efterfulgt af sin broder Domitian, som længe havde forsøgt at sætte hæren op imod ham for selv at blive kejser.
89 1 1 Guvernør Lucius Antonius Saturninus af Tyskland bliver romersk kejser.
98 De første evangelier af Markus, Johannes og Matthæus nedskrives.
98 Trajan regerer 98-116; det romerske rige udstrækkes til Mesopotamien, Arabien og Balkan.
98 1 25 Marcus Coccejus Nerva, romersk kejser, dør. Han var udnævnt af prætorianergarden, som myrdede hans forgænger Domitian den 18. september samme år.
98 1 27 Den romerske kejser Marcus Cocceius Nerva dør, 67 år gammel. Han er kejser fra 96–98 og grundlægger af det såkaldte adoptivkejsersystem. Kort før sin død adopterer han officeren Trajan, som medregent og efterfølger og lægger derved fundamentet til 80 års stabilt styre.
100 Ptolemæus fødes. Han dør i 170.
106 Trajan erobrer Dakien (Bulgarien).
107 12 20 Biskop Ignatius Antiochia, som muligvis er discipel af evangelisten Johannes, lider martyrdøden i Rom. Han kastes for løverne.
110 Plutarch skriver "Parallelle Liv" med sammenlignende biografier af prominente grækere og romere.
117 Hadrian regerer 117-138), han kodificerer den romerske lov, genopbygger Pantheon, etablerer postsystemer, bygger mur mellem England og Skotland.
117 8 11 Hadrian udråbes til romersk kejser af tropperne i Syrien efter Trajans død.
120 Epiktet, stoisk moralist.
121 4 26 Marcus Aurelius, filosof og romersk kejser fra 161 og indtil sin død. Han gennemførte flere sociallove, forbedrer slavernes retssikkerhed og prøver at begrænse gladiatorkampene. Han regnes af mange som den sidste gode kejser, og hans død bliver afslutningen på Pax Romana og begyndelsen på romerrigets forfald. Han dør den 17. marts 180.
130 Ptolemaios. Claudios. græsk astronom.
130 10 30 Den romerske kejser Hadrian grundlægger Antinoopolis, Egypten.
135 Jøderne gør oprør i perioden 132-135, men alle forsøg slås ned.
146 4 11 Septimius Severus, romersk kejser. Han er formentlig den første afrikaner på kejsertronen og kommer fra Libyen, hjulpet frem af romerske velynderes hjælp. Han gør karriere i hæren under Marcus Aurelius. Han dør den 4. februar 211.
160 Gajus Sueton, romersk historieskriver, dør.
161 Marcus Aurelius bliver romersk kejser og regerer fra 161-180.
161 3 7 Den romerske kejser Antoninus Pius (fra 138 – 161) er død, han blev 74 år gammel. Hans væsentligste indsats var en udbygning af Hadrians mur i Britannien (Antoninus-muren).
170 Galen udvikler lægevidenskaben.
175 Tidligste autoritative kanoniske udgave af Det nye Testamente.
180 Marcus Aurelius dør og med ham den sidste af adoptivkejserne til Roms trone.
188 4 4 Caracalla, romersk kejser (211-217).
197 2 19 I det store slag ved Lugdunum (Lyon) besejrer den romerske kejser Septimius Severus de rivaliserende romerske styrker under ledelse af den romerske general og senator Decimus Clodius Albinus, som har udråbt sig selv til kejser. Albinus som er og bliver derved den eneste kejser af Romerbliver drøbt eller begår selvmord, og Septimius Severus er kejser og sidder indtil år 211.
212 Alle frie mænd i Romerriget tildeles borgerret.
221 5 15 Den kinesiske krigsherre Liu Bei grundlægger staten Shu Han og erklærer sig for kejser, efterfølgeren til Han-dynastiet. Han dør den 10. juni 223, 62 år gammel.
222 10 14 Kejser Alexander Severus lader pave Calixtus I styrte i havet, hvor han drukner.
235 Barbarerne invaderer Romerriget.
235 11 21 Pave Anterus begynder sin regeringsperiode.
260 Kejser Valerian føres i fangeskab af perserkongen Sjahpur.
269 Claudius II besejrer Gotherne, der derefter holder sig i ro i ca. 100 år. Claudius tildeles navnet Gothicus for bedriften.
269 2 14 Valentin, romersk præst under Claudius II, bliver halshugget. Claudius har problemer med at rekruttere soldater til sin hær, hvorfor han forbyder indgåelse af forlovelser og ægteskab i Rom. Præsten Valentin vier i hemmelighed de par, der ønsker det. Claidius lader Valentin arrestere, og straffen er, at han skal bankes ihjel med køller og - som om, det ikke var nok - have hovedet kappet af. Mens Valentin venter på sin henrettelse, bliver han gode venner med fangevogterens datter. Inden han bliver halshugget, sender han et brev til hende, ifølge traditionen underskrevet "din Valentin".
269 11 20 Diokletian udråbes til kejser. Han er især kendt for sine ihærdige forfølgelser af de kristne.
274 2 27 Den romerske kejser Konstantin den Store. Han dør i 337.
284 9 17 Diocletian bliver af den romerske hær udråbt til kejser efter Kejser Numerian og hans to sønners død. Han er kejser indtil sin død den 3. december 311, 66 år gammel.
286 Diocletian deler det romerske rige i en østlig og en vestlig del.
300 2 22 Apostlen Peters "stoldag", hvor katolikker fejrer den katolske pavestol. Ifølge folketroen er det også den dag, hvor Peter kaster en gloende sten i vandet, så frosten magt bliver brudt og vejret vender.
306 2 17 Skt Theodore af Amasea, helgen og martyr, bliver henrettet ved at blive kastet ind i en ovn. Der findes flere legender om hans liv og død. Han er soldat i den romerske hær ved Amasea i det nordlige Tyrkiet. Han nægter at at deltage i hedenske tilbedelsesritualer og sætter ild på Cybele-templet (modergudinden), hvorfor han bliver dømt til døden og efter tortur henrettet.
311 4 30 Den romerske kejser Galerius udsteder det såkaldte toleranceedikt, som traditionelt regnes som afslutningen på kristenforfølgelserne i Romerriget. Kejseren ligger på sit dødsleje, da ediktet bliver offentliggjort.
312 Konstantin den Store regerer fra 312-337. Han genforener den østlige og den vestlige del af riget.
313 Konstantin legaliserer kristendommen som en ny romersk religion, hvorved de systematiske forfølgelser af kristne indstilles (mildnes)
324 Eusebius beregner 'verdens skabelse' til 3184 år før Abrahams fødsel eller 3760 BC.
324 Eusebius fra Nikæa skriver første historie af den kristne kirke, "Ecclesiastisk Historie".
325 Koncilet i Nikæa med deltagelse af ca. 300 biskopper etablerer under ledelse af kejser Constantin den ortodokse kristne doktrin.
325 6 19 Det månedlange kirkemøde i Nicæa afsluttes; det første af sin art i kirkens historie; her formuleres den kristne trosbekendelse ligesom regler for påskens placering fastlægges.
330 Kejser Konstantin flytter hovedstaden for Romerriget til Konstantinopel ("Det nye Rom", Byzans).
336 12 25 Den første registrerede fejring af julen - Jesu fødselsdag - i henhold til optegnelser fra romerske biskopper.
337 2 6 Pave Julius I indleder sin embedsperiode.
337 5 21 Den romerske kejser Konstantin den Store dør 63 år gammel i Nikomedæa under forberedelse af et felttog mod perserne; på dødslejet bliver han kristen.
354 Augustinus, nordafrikansk kirkefader. Han udformer læren om arvesynden og understreger behovet for guds nåde. Han giver navn til augustinernes tiggermunkeorden. Augustinus dør i 430.
354 8 28 Aurelius Augustin, filosof og teolog, fødes i Thagaste i Nordafrika. Han bliver uddannet i retorik i Karthago og er herefter lærer i faget, indtil han i 383 bliver kaldt til Rom og herefter Milano, hvor han får embede.St Augustin arbejder bl.a. med spørgsmålet: Hvis Gud er til, hvorfra stammer da det Onde? Hvis Gud ikke er til, hvorfra stammer da det gode? Hans påstand er, at da det guddommelige gennemstrømmer alt, og da det guddommelige ikke kan være ondt, er det onde som sådan ikke til. I stedet må det onde opfattes som mangel på godhed. Verden er i grunden altså kun god i forskellige grader, ikke ond i modsætning til god. Hvorfor er det onde så alligevel til? Det er det, fordi vi mennesker er udstyret med en fri vilje, således at vi kan gøre det gode. Kun med fri vilje kan vi udføre gode handlinger. Men samtidig giver den fri vilje os muligheden for at handle ondt. Derfor findes det onde også, men det kommer ikke fra Gud. Det onde kommer alene fra mennesket. St Augustin dør i år 430.
354 11 13 Aurelius Augustinus føde i Nordafrika i den numidiske by Thagaste. Efter studier ved universitetet i Karthago, hvor han lever det søde liv, forsøgte han uden held at etablere sig som lektor i veltalenhed i Rom. Et år senere flytter til Milano sammen med sin mor Monica, sin hustru og sin søn Adeodatus. I Milano hører han biskop Ambrosius' prædikener og lader sig 33 år gemmel døbe af Ambrosius. Augustin og hans vennekreds rejser tilbage til Afrika, hvor Augustin opretter en slags klosterkollektiv. Biskop Valerius af Hippo vier Augustin til præst, og senere bliver Augustin selv biskop af Hippo gennem 42 år. I domkirken holder han sine berømte prædikener. Augustin døde i 430, mens vandalerne belejrede Hippo.
356 2 19 Kejser Constantin II lukker alle hedenske templer.
363 5 29 Den romerske kejser Julian besejrer sassanidernes hær under Slaget ved Ktesifon uden for den mesopotamiske bys mure, men kan ikke indtage byen, formentlig pga. de lange forsyningslinier. Julian dør under dette felttog. Ktesifon, dengang en af verdens største byer, ligger på østbredden af Tigris omkring 35 km syd for Bagdad.
363 6 26 Den sidste ikke-kristne romerske kejser Julian den Frafaldne, egt. Flavius Claudius Julianus, er død. Han blev dræbt i et felttog mod perserne.
366 1 2 Allemannerne krydser den frosne Rhin og invaderer det romerske rige.
374 Ambrosius, en af de fire kirkefædre, bliver biskop i Milano. Han dør i 397.
378 Romerne lider et stort nederlag til gotherne ved Adrianopolis.
378 8 9 Den romerske kejser Valens angriber visigoterne i det afgørende slag ved Adrianopel. Goternes kavaleru udsletter de romerske tropper og dræber mere end 20.000, heriblandt kejseren.
384 12 9 Honorius, vestromersk kejser. Han er søn og efterfølger af Theodosius I den Store og er officiel medkejser fra 393, selv om han kun er et barn. Honorius er 10 år gammel, da hans far dør, og han bliver i 395 indsat som kejser af det Vestromerske Rige. Fra dette tidspunkt var Romerriget delt i et Øst- og Vestrige.
386 Augustin, senere den betydeligste af de fire kirkefædre, konverterer og døbes i påskedagene af biskop Ambrosius.
392 Theodosius den Store regerer fra 392-395; han bliver den sidste kejser af det samlede romerske rige. Han forbyder hedenske kulter og lukker hedenske templer.
392 5 15 Den vestromerske kejser Valentinian II findes hængt i sin bolig i Wien, hvor han har forsøgt at stække den frankiskfødte romerske general Arbogasts magt. Arbogast fastholder, at kejserens død er selvmord. Mange kilder mener dog, at Arbogast myrdede ham med sine egne hænder eller betalte prætorianerne for det.
395 Romerriget opdeles i en vestlig og en østlig del, som styres fra hhv Rom og Konstantinopel.
404 1 1 Sidste gladiatorkampe afholdes i Rom, herefter er disse forlystelser ikke længere tilladt.
410 8 24 Uindtagelige Rom, som i 800 år ikke har været besat af fremmede magter, plyndres af vestgoterne under Alarik, hvilket giver Romerriget et knæk, som det ikke forvinder.
418 12 28 Bonifatius I bliver udnævnt til pave efter Zosimus I. Han sidder indtil sin død den 4. september 422.
419 7 2 Valentinian III, romersk kejser fra 425. Han dør den 16. marts 455.
421 2 8 Flavius bliver udnævnt til kejser Konstantin III af det vestromerske kejserrige.
430 Saxo Grammaticus fortæller, at den danske kong Frode rejser en stor hær og slår hunnernes konge.
430 Kirkefaderen Augustinus dør.
432 St Patrick vender tilbage til Irland for at kristne øen.
433 Attila og hans horder af hunner angriber de romerske provinser.
442 Rom overlader Nordafrika til vandalerne
447 Hunnerkongen Attila bestikkes til at undlade at angribe Konstantinopel.
452 Venedig grundlægges.
455 Rom plyndres igen, denne gang af vandalerne.
476 Den sidste vestromerske kejser Romulus Augustus afsættes af germanerhøvdingen Odoaker.
476 9 4 Den vestromerske kejser Romulus Augustus tvinges til at abdicere af den germanske general Odoaker. Det ses som slutningen på Det Vestromerske Rige, mens Det Østromerske Rige overlevet indtil 1453.
500 Frankerne konverterer til kristendommen.