| År
| Md
| Dag
| Begivenhed
|
| 2006 | 1 | 1 |
TV 2 sender for sidste gang "Snurre Snups Søndagsklub". Bubber har været vært gennem alle årene. |
| 2006 | 1 | 1 |
Den svenske operasangerinde Birgit Nilsson dør, 87 år gammel. |
| 2006 | 1 | 2 |
En række danske imamer har siden 3. december 2005 været på rejse i Mellemøsten for at rejse protester mod Jyllandspostens tegninger af profeten Muhammed. |
| 2006 | 1 | 3 |
I Stockholm indføres bompenge ved ind- og udkørsel til den indre by - forsøget løber indtil 1. august 2006. |
| 2006 | 1 | 4 |
Israels premierminister Ariel Sharon bliver ramt af en massiv hjerneblødning, og partifællen Ehus Olmert vælges til fungerende premierminister. |
| 2006 | 1 | 4 |
Skuespilleren John Hahn-Petersen dør, 75 år gammel. |
| 2006 | 1 | 5 |
Kronprinsesse Mary indfører en ny tradition i Kongehuset, da hun holder nytårskur for repræsentanter for sine 19 protektioner. |
| 2006 | 1 | 7 |
Statsadvokaten i Viborg afviser at rejse straffesag mod Jyllandsposten ifm de 12 tegninger af profeten Muhammed. |
| 2006 | 1 | 11 |
Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg afgør, at eksklusivaftaler, der tvinger lønmodtagere til at være medlem af et bestemt fagforbund, krænker menneskerettighederne. Afgørelsen går imod en dansk højesteretsdom. |
| 2006 | 1 | 12 |
I Saudi-Arabien bliver 363 muslimske pilgrimme mast til døde under den rituelle stening af djævelen. Ulykken opstår ifm at der udbryder panik ved den østlige indgang til Jamaratbroen i Mina. |
| 2006 | 1 | 14 |
Mikkel Kessler forsvarer sit WBA-verdensmesterskab i supermellemvægt i Brøndbyhallen. Udfordreren, canadieren Eric Lucas, opgiver i tiende runde. |
| 2006 | 1 | 15 |
Rumsonden Stardust lander planmæssigt i Utah, USA efter næsten syv år i rummet. Den medbringer prøver af kometen Wild 2 og af støv fra dens hale. |
| 2006 | 1 | 16 |
36.000 europæiske havnearbejdere strejker mod et foreslået EU-direktiv, som tillader,skibene selv at sørge for losning og lastning. Direktivet bliver senere nedstemt. |
| 2006 | 1 | 20 |
Indbyggerne i Mekka i Saudiarabien opfordres til at boykotte danske varer. |
| 2006 | 1 | 21 |
Kronprinsparrets førstefødte bliver døbt Christian Valdemar Henri John i Christiansborg Slotskirke. |
| 2006 | 1 | 23 |
130 danske SAS-piloter nedlægger arbejdet i protest mod planerne om fælles overenskomster for alle de nordiske landes piloter. |
| 2006 | 1 | 24 |
Kulturminister Brian Mikkelsen præsenterer en kulturkanon, som inden for hver af syv kunstarter præsenterer tolv højdepunkter i den danske kulturarv. |
| 2006 | 1 | 25 |
Hamas vinder en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Israel, hvorved Fatahs fire årtiers dominerende position med afdøde Arafat i spidsen er kommet til en afslutning. Hamas nægter at anerkende Israels ret til at eksistere, hvilket får EU og USA til at indefryse milliardstøtte til det palæstinensiske selvstyre. Titusinder af offentligt ansatte kan ikke få udbetalt løn. |
| 2006 | 1 | 26 |
Saudiarabiens ambassadør i Danmark kaldes hjem, da den danske regering af saudisk opfattelse ikke har foretaget sig tilstrækkligt. |
| 2006 | 1 | 27 |
Flere religiøse ledere i Mellemøsten opfordrer under fredagsbønnen til boykot af danske varer. |
| 2006 | 1 | 27 |
Det norske udenrigsministerium beklager offentliggørelsen af Jyllandspostens tegninger. |
| 2006 | 1 | 28 |
Jyllandsposten forklarer i et åbent brev til Saudiarabien, at det ikke var avisens hensigt at krænke nogen med tegningerne. |
| 2006 | 1 | 29 |
Medlemmer af Fatah og af al-Aqsa Martyrernes Brigade brænder dannebrog af. Danskere, svenskere og nordmænd i Gaza bliver bedt om at forlade området. |
| 2006 | 1 | 29 |
Syrien udtaler, at den danske regering skal straffe forbryderne ifm Muhammed tegningerne og lukker sin ambassade i Danmark. |
| 2006 | 1 | 30 |
Den tiltagende boykot får Arla til at indstille produktionen på et stort mejerianlæg i Riyadh i Saudiarabien. |
| 2006 | 1 | 30 |
Jyllandsposten udsender via jordansk nyhedsbureau en undskyldende artikel for at have krænket muslimer. |
| 2006 | 1 | 30 |
Dansk Røde Kors evakuerer medarbejdere fra Mellemøsten. |
| 2006 | 1 | 31 |
I gaza by afbrændes billeder af statsminister Anders Fogh. Arabidkr indenrigsministre opfordrer den danske regering til at straffe ophavsmændene for karrikaturtegningerne. Bombetrussel mod Jyllandsposten. |
| 2006 | 1 | 31 |
Al-Qaeda truer Danmark med selvmordsangreb som følge af Jyllandspostens Muhammed tegninger. |
| 2006 | 1 | 31 |
USA's nationalbankdirektør Alan Greenspan går på pension. Han efterfølges af Ben Bernanke. |
| 2006 | 2 | 1 |
Imam Abu Laban er i de danske medier imod boykotten mod Danmark - men takker samtidig for boykotten i de arabiske medier. |
| 2006 | 2 | 1 |
France Soir trykker samtlige 12 tegninger af profeten Muhammed. Aviser i hele Europa bringer tegningerne med henvisning til ytringsfriheden. |
| 2006 | 2 | 2 |
En egyptisk færge med 1415 personer om bord synker i Det Røde Hav. Langt de fleste omkommer. |
| 2006 | 2 | 2 |
Statsminister Anders Fogh fortæller på den arabiske TV-station Al-Arabiya, at danskerne ikke ønsker at fornærme verdens muslimer. Han forklarer, at danskerne respekterer alle religioner. |
| 2006 | 2 | 3 |
Statsminister Anders Fogh mødes med ambassadører og andre repræsentanter for 76 lande pga Muhammed-krisen. |
| 2006 | 2 | 4 |
Demonstrationerne og de voldelige protester mod Muhammedtegningerne kulminerer ved nedbrænding af den danske og norske ambassade i Syrien. |
| 2006 | 2 | 4 |
Den danske ambassade i Damaskus brændes ned, efter at flere tusinde demonstranter har demonstreret mod Muhammed tegningerne. |
| 2006 | 2 | 5 |
Det danske generalkonsulat i Beirut sættes i brand. |
| 2006 | 2 | 6 |
I Afghanistan bliver fem personer dræbt, da politiet åbner ild mod demonstranter imod Muhammed tegningerne. |
| 2006 | 2 | 10 |
De olympiske vinterlege indledes i Torino. |
| 2006 | 2 | 11 |
Den amerikanske vicepræsident Dick Cheney kommer ved et uheld til at skyde en ven under en jagt. Jagtkammeraten får et skud hagl, men overlever. |
| 2006 | 2 | 14 |
Et politisk flertal udenom regeringen mener, at der skal gennemføres en kulegravning af Muhammed sagen for at udrede, hvorfor sagen er kommet så vidt. |
| 2006 | 2 | 22 |
Den Gyldne Moské i Samarra i Irak, et af shiamuslimernes helligste steder, bliver ramt af to bomber. |
| 2006 | 3 | 11 |
Den tidligere serbiske leder Slobodan Milosevic findes død i sin celle ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, 64 år gammel. |
| 2006 | 3 | 22 |
Den baskiske separatiskbevægelse ETA erklærer en permanent våbenhvile og erklærer at ville søge en dialog med den spanske regering. |
| 2006 | 3 | 29 |
Liberias tidligere præsident Charles Taylor bliver anholdt i landets hovedstad Monrovia og sendt til Holland, hvor han vil blive tiltalt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. |
| 2006 | 4 | 4 |
Terroristen Zacharias Moussaoui findes egnet til dødsstraf for sin deltagelse i sammensværgelsen, der førte til terrorangrebet den 11. september 2001. |
| 2006 | 4 | 10 |
Romano Prodi i spidsen for en broget koalition af kristelige demokrater, liberale, radikale og andre grupper, besejrer Silvio Berlusconis centrum-højre koalition. |
| 2006 | 4 | 24 |
Den egyptiske badeby Dahab ved Rødehavet bliver ramt af bombeterror. 150 såres af tre næsten samtidige eksplosioner. |
| 2006 | 5 | 2 |
Efter at have strittet imod i tre uger indgiver den italienske premierminister Silvio Berlusconi sin afskedsbegæring og afgiver dermed magten til Romani Prodi. |
| 2006 | 5 | 3 |
Terroristen Zacharias Moussaoui bliver idømt fængsel på livstid for sin deltagelse i sammensværgelsen, der førte til terrorangrebet den 11. september 2001. |
| 2006 | 5 | 13 |
Den somaliskfødte hollandske parlamentariker Ayaan Hirsi Ali, der er kendt for sin kritiske holdning til islam, indrømmer, at hun i sin tid løj i sin asylansøgning. Hun forlader hollandsk politik og flytter til USA. |
| 2006 | 5 | 16 |
EU-kommissionen anbefaler, at Bulgarien og Rumænien optages som medlemslande i 2007. Litauen får nej pga landets høje inflation. |
| 2006 | 5 | 27 |
6200 mister livet pga jordskælv på java, den største katastrofe i Indien siden tsunamien i 2004. |
| 2006 | 5 | 27 |
På møde i Wien drøfter EU's udenrigsministre, hvad der skal ske med den nødlidende EU-forfatning. |
| 2006 | 6 | 9 |
Statsminister Andersw Fogh Rasmussen og frue besøger George W. Bush på Camp David, USA. |
| 2006 | 6 | 10 |
Tre Guantanamo-fanger begår selvmord, hvilket den amerikanske regering opfatter som en pr-aktion, der skal skabe opmærksomhed om de 460 fangers ophold på basen på Cuba. |
| 2006 | 6 | 18 |
Tom Kristensen gik søndag glip af karrierens ottende sejr i 24 timers løbet i Le Mans. Danskeren sluttede på tredjepladsen. Til gengæld vandt Jan Magnussen i GT1-klassen. |
| 2006 | 6 | 20 |
Regeringen indgår en aftale om en velfærdsreform med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år, og alderen for at gå på folkepension hæves (igen) fra 65 til 67 år. Alle over 48 år kan gå på efterløn efter de nugældende regler. |
| 2006 | 6 | 20 |
Lego meddeler, at virksomheden fra 2007-2010 vil flytte 900 ud af 1200 job fra Billund til Østeuropa. Kun produktionen af de teknisk mest krævende produkter som Lego Technic og Bionicle bevares i Billund. |
| 2006 | 6 | 20 |
Den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte idømmes to års ubetinget fængsel for at være hovedmanden bag kanalisering af ni mio. kr. fra kommunekassen til Farum Boldklubs datterselskab Ajax-Farum. Dette er sket ved at lade kommunen betale en overpris til Skanska for renovering af en idrætshal. Beløbet blev anvendt til delvis finansiering af Skanskas ti mio. kr. store sponsorat i håndboldsklubben Ajax-Farum. Ordførende direktør i kommunen, Leif Frimand, idømmes 15 måneder betinget fængsel i samme forhold, mens to tidligere Skanska-direktører blev idømt hver et års betinget fængsel for at have deltaget i groft mandatsvig. Derimod frifindes Peter Brixtofte, Leif Frimand, den tidligere direktør i Alletiders Rejser Poul Erik Madsen og direktør Bjarne Jensen, Sport & Event for at have ladet kommunen betale en overpris på 500 kr. for hver pensionist, som blev sendt til Gran Canaria, for at finansiere Alletiders Rejsers sponsorat på 500.000 kr. om året i Farum Boldklub. Peter Brixtofte besluttede at anke dommen. |
| 2006 | 7 | 5 |
Nordkoreas diktator Kim Jong-Il lader sin hær affyre syv missiler med retning mod Japan for at påkalde sig international opmærksomhed. |
| 2006 | 7 | 10 |
Sjamil Basajev, tjetjensk oprørsleder og terrorist, er død. Han blev 41 år. |
| 2006 | 8 | 1 |
79-årige Fidel Castro overgiver midlertidigt magten til sin broder Raoul efter en kompliceret tarmoperation. Det er første gang i 47 år, at Castro ikke har været ved magten i Cuba. |
| 2006 | 8 | 24 |
Den 18-årige østrigske kvinde Natascha Kampusch flygter fra sin bortfører og gidseltager gennem otte år. Hendes bortfører begår selvmord, da han konstaterer, at Natascha er flygtet. |
| 2006 | 9 | 12 |
Pave Benedict XVI skaber en krise i forhold til den muslimske verden, da han i en foreløsning i Regensburg citerer den byzantinske kejser Manuel II Palæologos fra ca 1391:"Vis mig dog, hvad Muhammed har bragt af nyt, og da vil du kun finde ondt og umenneskeligt som hans befaling om ved sværdet at udbrede den tro, som han prædikede.". Vatikanet forsikrer, at det ikke var hensigten at krænke muslimer. |
| 2006 | 9 | 17 |
I Sverige taber socialdemokraterne med Göran Persson i spidsen parlamentsvalget til de borgerlige. Moderaternes Fredrik Reinfeldt går i gang med at danne regering. |
| 2006 | 9 | 19 |
Militæret i Thailand gennemfører et ublodigt kup og afsætter premierminister Thaksin Shinawatra. Militæret begrunder kuppet med, at regeringen opførte sig udemokratisk. |
| 2006 | 9 | 22 |
Første muslimske begravelsesplads i Danmark indviet i Brøndby. Pladsen omfatter 50.000 kvadratmeter. De første 10.000 er klar til brug, og efter indvielsen fandt den første begravelse sted. |
| 2006 | 9 | 23 |
Kejserinde Dagmar, gift med tsar Aleksander III og mor til Ruslands sidste tsar Nikolaj II, på vej hjem til Rusland. Hun forlod sit elskede Rusland i 1919 og tilbragte resten af sit liv i villaen Hvidøre nord for København. Efter sin død den 13. oktober 1928 blev hun bisat i Roskilde Domkirke. Efter eget og Romanov-familiens ønske bliver hun nu genbegravet ved sin mands side i Peter og Paul Katedralen i St Petersborg. Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Benedikte går bag egetræskisten, da den svøbt i kejserindens fane bliver båret ud fra kirken. Studenter-Sangforeningen synger H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" Kisten bliver sejlet til Peterhof lidt syd for St Petersborg. |
| 2006 | 9 | 24 |
Den islandske kunstner Olafur Eliasson (født i København i 1967) modtager Kronprinsparrets Kulturpris i Operaen i København. Kronprins Frederik motiverer valget af Olafur Eliasson med, at "hans kunst er præget af de bedste dele af nordeuropæisk blandingskultur og har en unik evne til hele tiden at søge dybere og dybere ind i de menneskelige sansers uudtømmelige univers". Den 43-årige kunstner har nemlig selv udformet den prismeagtige statuette, der blev ledsaget af en check på 500.000 skattefri kroner. |
| 2006 | 9 | 26 |
Deutsche Oper i Berlin kritiseres af flere politikere for at have taget Mozarts opera "Idomeneo" af plakaten af frygt for islamiske reaktioner. I denne iscenesættelse halshugges Buddha, Jesus og Muhammed. |
| 2006 | 9 | 26 |
EU-Kommissionen anbefaler, at Rumænien og Bulgarien bliver EU-medlemmer fra nytår. De to lande pålægges en række restriktioner, som eksempelvis kan medføre tab af en del af landbrugsstøtten. Med beslutningen får EU yderligere 30 millioner borgere. Danmark, Tyskland og Frankrig mangler at ratificere udvidelsen. Det ventes for dansk vedkommende at ske i oktober. |
| 2006 | 9 | 28 |
Kejserinde Maria Fjodorovna, den danske prinsesse Dagmar, genbegraves og stedes til hvile i Peter og Paul-katedralen i St Petersborg ved siden af sin afdøde mand tsar Alexander III. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kaster hver en håndfuld dansk jord på kisten i graven. Jorden kommer fra slottet Hvidøre nord for København, hvor Dagmar tilbragte sine sidste år. Forud var gået en storstilet ceremoni i den kolossale Isaak-katedral. |
| 2006 | 9 | 30 |
Peter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebroe vinder verdensmesterskabet i latinamerikansk dans i Karlsruhe. Det danske par var favoritter efter i løbet af året at have vundet samtlige 18 internationale turneringer, de havde stillet op i. |
| 2006 | 10 | 2 |
En 32-årig lokal mælkekusk går amok på en Amish-skole i Pennsylvania og dræber fem skolepiger, inden han skyder sig selv. |
| 2006 | 10 | 9 |
Nordkorea meddeler, at landet har gennemført sin første atombombesprængning. Det udløser enstemmige fordømmelser fra stats- og regeringschefer verden rundt. |
| 2006 | 10 | 13 |
FN's generalforsamling godkender sydkoreaneren Ban Ki-moon som ny generalsekretær. |
| 2006 | 10 | 13 |
Nobels Fredspris går til Muhammad Yunus fra Bangladesh, opretter af banken, der yder mikrolån til fattige uden kreditværdighed. |
| 2006 | 10 | 24 |
18. udgave af Højskolesangbogen udkommer, og 166 af 572 sange er blevet udskiftet. Der er bl.a. medtaget et udvalg af engelske og tyske tekster. |
| 2006 | 10 | 24 |
For 12. år i træk afviser EU's revisionsret at godkende EU's regnskab, fordi der ikke var tilstrækkelig styr på det 782 mia kr store budget. |
| 2006 | 10 | 25 |
København første såkaldte grønne bølge for cyklister bliver indviet på Nørrebrogade. |
| 2006 | 10 | 26 |
Hoffet meddeler, at kronprinsesse Mary er gravid og venter sit andet barn til maj 2007. |
| 2006 | 10 | 29 |
Den 16-årige tennisspiller Caroline Wozniacki vinder ITF-turneringen i Istanbul. Det er hendes tredje turnering som seniorspiller. |
| 2006 | 10 | 31 |
Den varmeste oktober måned i over 100 år. Gennemsnitstemperaturen har været 12,2 grader - mere end tre grader over normalen. |
| 2006 | 11 | 1 |
FC København vinder 1-0 over Manchester United i en Champions League kamp i Parken. |
| 2006 | 11 | 2 |
København er vært for MTV's årlige prisuddeling, MTV Europe Music Award. Det stjernespækkede show, som sendes direkte, bliver afviklet i Bella Centeret og på Rådhuspladsen. |
| 2006 | 11 | 5 |
Iraks forhenværende præsident Saddam Hussein er af en særdomstol i Bagdad blevet dømt til døden ved hængning. Saddam Hussein råbte "Allahu Akbar!" (Gud er stor) og "Længe leve Irak. Længe leve det irakiske folk!", umiddelbart efter, at dommen blev forkyndt. Hussein blev dømt for henrettelse af 148 mænd og drenge fra den lille sgia-muslimske by Dujail efter et mordforsøg på præsidenten. Også Saddam halvbror, efterretningschefen Barzan Ibrahim al-Tikriti, og Awad al-Bandar, tidligere chef for den irakiske revolutionsdomstol, blev dømt til døden. Tidligere vicepræsident Taha Yassin Ramadan blev idømt livsvarigt fængsel, mens tre Baath-folk fra Dujail blev idømt 15 års fængsel. En fjerde lokal Baath-embedsmand blev frikendt. Den ventede dom appelleres automatisk, og der vil formentlig gå flere måneder, før den (evt) eksekveres. |
| 2006 | 11 | 5 |
Bülent Ecevit, tyrkisk ministerpræsident, dør 81 år gammel. |
| 2006 | 11 | 6 |
Nye europæiske regler for væske i håndbagage skaber køer i lufthavnene. Der må højst medbringes 100 ml af hver væske. |
| 2006 | 11 | 7 |
Ved midtvejsvalget i USA mister Republikanerne flertallet i begge Kongressens kamre. Hillary Clinton bliver genvalgt som senator i New York og nævnes igen som mulig præsidentkandidat i 2008. George W. Bush udskifter forsvarsminister Donald Rumsfeld. |
| 2006 | 11 | 9 |
Den østtysk spionchef Markus Wolf dør 83 år gammel. |
| 2006 | 11 | 11 |
Den engelske sanger George Michael giver koncert i Parken for 49.000 tilskuere. Det er hans første turne i 15 år og første gang, han giver koncert i Danmark. |
| 2006 | 11 | 13 |
Michael Laudrup bliver kåret som bedste danske fodboldspiller gennem tiderne ved FodboldGalla 2006 i Cirkusbygningen. |
| 2006 | 11 | 13 |
Skuespilleren Jens Østerholm dør 78 år gammel. |
| 2006 | 11 | 16 |
Tegneren Bo Bojesen er ded 83 år gammel. |
| 2006 | 11 | 17 |
Den ungarnske fodboldspiller Ferenc Puskas dør 79 år gammel. |
| 2006 | 11 | 19 |
Torbjørn Sindballe bliver verdensmester i triathlon i Australiens hovedstad Canberra. Han vandt også VM i 2004 og har vundet VM-sølv i 1999 og 2000. |
| 2006 | 11 | 19 |
TV Avisen sendes første gang fra de nye studier i DR Byen på Amager. Avisen har samtidig premiere på det nye bredformat (16:9), som både DR1 og DR2 fra i dag sender i. |
| 2006 | 11 | 19 |
Filminstruktøren Erik Balling er død, 80 år gammel. Han var hovedmanden bag danske film- og tv-klenodier som "Matador", "Olsen-Banden" og "Huset på Christianshavn". Erik Balling var det nærmeste, en dansk filmskaber nogen sinde er kommet til at slå bro mellem den folkelige film og det krævende publikum, der sædvanligvis vrængede ad dansk film. Han modtog flere gange en Bodil for at have lavet årets bedste danske film. Første gang var i 1953 for "Adam og Eva", anden gang var i 1956, da han fik statuetten for "På tro og love", og tredje gang var i 1966 for "Slå først - Frede". Og så en fjerde Bodil i 1993, en æres-Bodil for hans samlede indsats i dansk film. |
| 2006 | 11 | 24 |
Casino Royale, den 21. Agent 007-film, har biografpremiere. Filmen er baseret på den første 007-bog af Ian Fleming. Daniel Craig er ny James Bond, og danske Mads Mikkelsen spiller superskurken Le Chiffre. |
| 2006 | 11 | 24 |
Den danske elektroniske postkasse e-Boks runder en million brugere. |
| 2006 | 11 | 25 |
Radioavisen bliver første gang sendt fra DR Byen på Amager. Alle DR's nyhedsredaktioner er nu flyttet til det nye byggeri i Ørestaden. |
| 2006 | 11 | 28 |
Pave Benedict XV! Indleder besøg i Tyrkiet; det er hans første besøg i et muslimsk land. Det er 27 år siden, at Tyrkiet har haft paveligt besøg. |
| 2006 | 12 | 1 |
TV 2 News i luften. Kanalen sender nyheder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. |
| 2006 | 12 | 1 |
Gæst nummer en million går gennem tælleappareterne i Århus Kunstmuseum, ARoS. Museet åbnede i april 2004. |
| 2006 | 12 | 2 |
22-årige Bassam Chahrour bliver Danmarks første professionelle verdensmester i thaiboksning. |
| 2006 | 12 | 6 |
Den amerikanske Baker-kommission nedkommer med sin rapport, som indeholder forslag til 79 konkrete tiltag, der skal rette op på USA's fejlslagne indsats i Irak. |
| 2006 | 12 | 10 |
Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet dør, 92 år gammel. Han nåede dermed ikke at blive stillet til regnskab for mere end 300 anklager om tortur og mord. |
| 2006 | 12 | 10 |
Den amerikanske rumfærge Discovery bliver opsendt fra Cape Canaveral i Florida. Svenskeren Christer Fuglesang er, som den første skandinav i rummet, med på turen. De syv besætningsmedlemmer skal ombygge og reparere den internationale rumstation ISS. |
| 2006 | 12 | 11 |
Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad er vært for en konference om Holocaust. Han har tidligere kaldt massedrabet på jøderne under anden verdenskrig for en myte. |
| 2006 | 12 | 11 |
Et eksemplar af andenudgaven af Søren Kierkegaards Enten-Eller med dedikation til H.C. Andersen bliver solgt for 170.000 kr. Vurderingen var på 100.000 kr. Der var stor forhåndsinteresse for bogen, fordi H.C. Andersen og Søren Kierkegaard havde et anstrengt forhold til hinanden, da Kierkegaard havde i sin debutbog havde skrevet kritisk om Andersen, hvad denne tog sig meget nær. Førsteudgaven udkom i 1843, andenudgaven seks år senere, og da rundsendte Kierkegaard eksemplarer til en række danske digtere. H.C. Andersen forfattede straks et rørt takkebrev:
”Kjære Hr. Kierkegaard! De har forundt mig en rigtig stor Glæde ved at sende mig Deres Enten-Eller! Jeg blev meget overrasket, som De da nok kan vide, jeg troede slet ikke at jeg kom venlig i Deres Tanke og nu seer jeg det dog! Gud velsigne Dem derfor! Tak, Tak!
Deres af Hjertet inderligt hengivne H.C. Andersen.” |
| 2006 | 12 | 12 |
Et eksemplar af Søren Kierkegaards hovedværk "Enten-Eller" fra 1843 sættes til salg på Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Der er tale om et værk, som har været eftersøgt i snart 150 år. Værket, som er en andenudgave, bærer en dedikation til H.C. Andersen. Den følsomme digter var meget optaget af at klinke det anstrengte forhold mellem de to, som var opstået efter en nærmest hånende anmeldelse fra Søren Kierkegaard af H.C. Andersens roman "Kun en Spillemand". Derfor blev eventyrdigteren overmåde glad for at modtage et eksemplar af andenudgaven, da den udkom i 1849. Det er bl.a. hans overstrømmende takkebrev, som blev fundet blandt Kierkegaards efterladte papirer, der har overbevist forskerne om, at bogen måtte eksistere, men nu er den dukket op, efter i mange år at have stået i en reol hos en københavnsk familie. Også set med internationale øjne er der tale om et litteraturhistorisk klenodie. Bogen blev solgt for 170.000 kr. |
| 2006 | 12 | 14 |
Justitsminister Lene Espersen bliver ved Byretten i Tårnby idømt en bøde og betinget frakendelse af kørekortet for at have påkørt en knallertkører ved et uagtsomt højresving. Fy! |
| 2006 | 12 | 14 |
Ni år efter prinsesse Dianas død i en trafikulykke i Paris fastslår en officiel britisk rapport, at der var tale om en tragisk ulykke og afviser de mange farverige konspirationsteorier. |
| 2006 | 12 | 14 |
Skuespiller og dragqueen Bendt Reiner dør, 78 år gammel. |
| 2006 | 12 | 15 |
Konservative Carina Christensen bliver ny familie- og forbrugerminister. Hun afløser Lars Barfoed, som måtte trække sig efter mistillid fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. |
| 2006 | 12 | 16 |
En demonstration på Nørrebro i København for Ungdomshuset på Jagtvej udvikler sig til voldsomme gadekampe med politiet. 273 bliver anholdt, heraf 84 importerede demonstranter. |
| 2006 | 12 | 16 |
46-årige Morten Andersen, dansk kicker i amerikansk football, sætter rekord som den mest scorende spiller nogensinde i NFL. Morten spiller for Atlanta Falcons. |
| 2006 | 12 | 18 |
Den amerikanske tegnefilmsmester Joseph Barbera dør 95 år gammel. |
| 2006 | 12 | 23 |
USA's tidligere præsident Gerald Ford dør, 93 år gammel. Han overtog posten, da Richard Nixon i 1974 trådte tilbage efter Watergate-skandalen. |
| 2006 | 12 | 25 |
Den amerikanske soulsanger James Brown dør 73 år gammel. |
| 2006 | 12 | 26 |
En irakisk appeldomstol har stadfæstet dødsdommen over Iraks tidligere præsident Saddam Hussein. Dommen skal eksekveres inden for 30 dage. Saddam Hussein blev 5. november 2006 dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med drabene på 148 shiamuslimer i byen Dujail i 1982. |
| 2006 | 12 | 27 |
Radioprogrammet "De ringer - vi spiller" bliver sendt sidste gang. I 28 år bestyrede Jørn Hjorting programmet, hvor lyttere efter en hyggesnak fik stillet et let eller svært spørgsmål. Han blev bl.a. efterfulgt af Keld Heick. |
| 2006 | 12 | 30 |
Iraks tidligere diktator Saddam Hussein bliver henrettet ved hængning i Bagdad kl. 04:05 dansk tid. |
| 2006 | 12 | 31 |
Dronningen sagde bl.a. i sin nytårstale: "Udlændinge i Danmark skal integrere sig i samfundet, danskerne skal være tolerante over for mennesker fra andre kulturer, og vi skal ikke give køb på danske værdier", og videre: "Vi ved bedre nu, hvad vi står for, hvor vi hverken vil eller kan give køb" og: "Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives." |