Til forsiden
OldtidenGrækenlandRomertidenVikingetidenMiddelalderen16. århundrede:
1500-15491550-159917. århundrede:
1600-16491650-169918. århundrede:
1700-17491750-179919. århundrede:
1800-18491850-189920. århundrede:
1900-19131914-19181919-19381939-19451946-19591960-19691970-19791980-19891990-199921. århundrede:
200020012002200320042005200620072008
| År | Md | Dag | Begivenhed |
|---|---|---|---|
| -2200 | I "den forhistoriske tidsalder" (2200-1400 BC) er Kreta centrum for en blomstrende bronzealderkultur, desværre har vi ingen skriftlige kilder. Denne minoiske kultur og dens dramatiske undergang er muligvis grundlag for atlantismyten | ||
| -2200 | Astronomien begynder at blomstre i Ægypten, Babylonien, Indien og Kina. | ||
| -2136 | 10 | 22 | I Kina observeres første, dokumenterede solformørkelse. |
| -2100 | Midterste minoiske periode på Kreta fra -2100 til -1580. | ||
| -2000 | De første græsktalende mennesker slår sig ned på Pelopones | ||
| -1800 | De tidligste astronomiske observationer dokumenteres i Mesopotamien. | ||
| -1800 | Abraham, patriark. | ||
| -1730 | Hammurabi, babylonsk konge (fra -1730 til -1688). | ||
| -1700 | De minoiske paladser på Kreta ødelægges. | ||
| -1600 | Paladserne genopføres ved Knossos, Phaistos, Tylissos, Hagia Triada og Gaurnia på Kreta. | ||
| -1600 | Linear A skrifttypen i almindelig brug på Kreta. | ||
| -1580 | Den sene minoiske periode fra (fra -1580 til -1250). | ||
| -1450 | Den mykenske kultur når frem til Kreta. Mykene adopterer Linear A fra Kreta. Skriften udvikles til Linear B. | ||
| -1450 | Endelig ødelæggelse af de minoiske paladser på Kreta, dels ved indvandring, dels ved naturkatastrofer. | ||
| -1400 | I "den heroiske tidsalder" (fra -1400 til -1200 BC) er Mykene kulturcentrum. Den mykenske verden går til grunde omkring 1250 BC på grund af "hav-folket". | ||
| -1380 | Ekhnaton (Amenophis IV), ægyptisk farao (fra -1380 til -1360) | ||
| -1370 | Nefertete, gift med farao Ekhnaton (Amenophis IV). | ||
| -1370 | Tutankahmon, ægyptisk farao. | ||
| -1350 | Løveporten ved Mykene bygges. | ||
| -1301 | Ramses II. ægyptisk farao (fra -1301 til -1234). | ||
| -1260 | Filoktet er kendt for mange gerninger. Fx kommer han forbi den døende Herakles, og sætter ild til det bål, som Herakles vil brændes på. For hjælpen får han Herakles' berømte bue. Filoktet deltager i Iliaden, men bliver efterladt på øen Lemnos af Agamemnon, da han skriger uophørligt af smerte efter et slangebid. Filoktet lever 10 år år på Lemnos. | ||
| -1250 | Hebræere udvandrer fra Ægypten, anført af Moses. | ||
| -1200 | Grækerne begynder at leve i stammesamfund. Agamemnon bliver konge. | ||
| -1184 | Omkring 1200 BC samler kongen af Mykene en del byfyrster (konger) til krig mod den handelspolitisk vigtige by Troja ved indløbet til Sortehavet.Troja indtages og ødelægges. Læs mere herom i Iliaden. | ||
| -1100 | Dorerne begynder at rykke ind i Grækenland nordfra. | ||
| -1100 | Perioden 1100-800 BC kaldes ofte for "Grækenlands mørke århundreder". Dorerne invaderer Peloponnes fra nordsiden. Emigration fra hovedlandet til Lilleasiens vestkyst påbegyndes. | ||
| -1050 | Saul, israelsk konge. | ||
| -1015 | David, israelsk konge (fra -1015 til -973), han samler kongeriget Israel med hovedstad i Jerusalem. | ||
| -1000 | Lydiere fra Lilleasien begynder at slå sig ned i Italien. | ||
| -1000 | Jonere slår sig ned på vestkysten af Lilleasien. | ||
| -975 | Salomon. israelsk konge (fra -975 til -935), han bygger det første tempel i Jerusalem. | ||
| -925 | Rehabeam, konge af Judæa. | ||
| -900 | De første græske bystater oprettes. | ||
| -850 | Elias, jødisk/israelsk profet. | ||
| -800 | Olmekernes kultur blomstrer i Mexico. | ||
| -800 | Den etruskiske civilisation dominerer Italien. | ||
| -800 | Det græske alfabet tages i brug. | ||
| -776 | De første olympiske lege afholdes. Af oldtidens grækere regnes dette for deres tidsregnings begyndelse som vi anvender Jesu fødsel. Efter ca 1500 år i glemmebogen genoplives de moderne olympiske lege i 1896 i Athen. | ||
| -753 | 4 | 21 | Byen Rom bliver ifølge traditionen grundlagt af Romulus, søn af præstinden Rhea Silvia og krigsguden Mars (men den blev som bekendt ikke bygget på én dag). Sammen med sin tvillingbroder Remus bliver han sat ud i en lille båd på Tiberen for at dø. De strander dog lidt længere nede ad floden, hvor en hunulv, Lupa, ammer dem, indtil de bliver fundet af hyrden Faustulus, der tager de to små med hjem til sin kone. Efter at Romulus har bygget en vold omkring den nye by, springer Remus over muren i foragt, hvorefter han bliver dræbt af sin tvillingebror. Romulus hersker i mange år som den første af Roms syv konger og bliver til sidst optaget i himlen. |
| -750 | Kolonisering af Sicilien og Syditalien ("Magna Graecia" - Storgrækenland) finder sted i perioden 750 - 650 BC. Disse kolonier er dog meget uafhængige af moderlandet. | ||
| -750 | Homer, græsk digter (Iliaden & Odysseen). | ||
| -740 | Hosea, jødisk/israelsk profet. | ||
| -740 | Esajas, jødisk/israelsk profet (fra -740 til -700). | ||
| -722 | Sargon, assyrisk konge (fra -0722 til -0705). | ||
| -721 | 3 | 19 | I Babylon registreres første måneformørkelse. |
| -705 | Sankerib, assyrisk konge (fra -0705 til -0681). | ||
| -700 | Hesiod, græsk digter. | ||
| -700 | Byzantium grundlægges af den græske sømand, Byzas. | ||
| -668 | Assurbanipal, assyrisk konge (fra -668 til -626). | ||
| -650 | I den såkaldte "Tyrantid" fra -650 til -500 BC sker der store sociale ændringer i de græske bystater. | ||
| -650 | Maya-kulturen blomstrer i Guatemala. | ||
| -648 | 4 | 5 | Første dokumenterede solformørkelse, registreres af grækerne. |
| -640 | Makedonien grundlægges. | ||
| -640 | Solon, græsk statsmand og digter fra (-640 til -560). | ||
| -625 | Thales fra Milet, græsk filosof og statsmand (fra -625 til -545). Han opdager magnetismen og den statiske elektricitet. | ||
| -610 | Anaximander, græsk filosof (fra -610 til -547) fra Milet. Han konstruerer solur, himmelglobus og tegner verdenskort. | ||
| -604 | Nebukadnezar. babylonisk konge (fra -0604 til -0562). | ||
| -600 | Jeremias, jødisk/israelsk profet. | ||
| -600 | Etruskiske konger regerer over Rom. | ||
| -600 | Habakuk, jødisk/israelsk profet. | ||
| -600 | Sapfo, græsk digterinde. | ||
| -600 | Lao-tse regerer i Kina | ||
| -594 | Solon, arkont i Athen, "demokratiets fader" udarbejder sin kendte lov, indfører et retstribunal og en forsamling med 400 medlemmer, som har til opgave at lovgive i byens sager; han dør i 560 BC. | ||
| -586 | Babylonerne under kong Nebudkaneser II indtager Jerusalem og ødelægger Salomons tempel. Jøderne går i fangenskab i Babylon; de udnytter som bekendt tiden til at få nedskrevet deres myter og sagn. | ||
| -585 | 5 | 18 | Solformørkelse, forudsagt af Thales fra Milet. |
| -585 | 5 | 28 | Thales Miletus forudsiger solformørkelse. |
| -582 | Pythagoras, græsk filosof og matematiker, fødes. Han indfører fx begrebet en oktav i musikken. Han hævder, at 'alting er tal', og at naturen er harmonisk og styret af matematikken. | ||
| -570 | Xenofanes, græsk filosof (fra -570 til -475). Går ind for monoteisme og er skeptisk overfor menneskelignende guder. | ||
| -563 | Buddha (Gautama) (fra -563 til -483). | ||
| -561 | Peisistratos bliver tyran (enehersker) i Athen. | ||
| -560 | Krøsus, lydisk konge (fra -560 til -546). | ||
| -559 | Kyros, persisk konge (fra -559 til -529). | ||
| -551 | K'ung-fu-tse (Confucius). kinesisk filosof/statsmand (fra -551 til -478). | ||
| -551 | 8 | 27 | Iflg traditionen Confucius' fødselsdag. Han er Kinas formentlig bedst kendte filosof. |
| -546 | Kyros erobrer Lydien | ||
| -539 | Perserne under Kyros erobrer Babylon og lader de jøder, som ønsker det, rejse hjem. Den athenske forfatter Xenofon, som var lejesoldat for Kyros, har skrevet om sine oplevelser. | ||
| -536 | Heraklit fra Efesos, græsk filosof (fra -536 til -475). Heraklit (540-480). Han siger, at "verden er en slagmark i forandring efter et universelt princip, logos". | ||
| -530 | Themistokles. athensk statsmand og feltherre (græsk) fra -530 til 0460 | ||
| -528 | Peisistratos dør; hans sønner Hippias og Hipparchos overtager magten. | ||
| -520 | Pindar, græsk digter (fra -520 til -440). | ||
| -510 | Tarquinius II, etruskisk konge af Rom. | ||
| -509 | Demokratiet kommer til Athen. | ||
| -509 | Kloakering af Rom. | ||
| -509 | Tarquinius Superbus fordrives fra Rom, som bliver republik. | ||
| -500 | Athens storhedstid "den klassiske tid" er perioden fra -500 til -400. | ||
| -500 | Anaxagoras. græsk filosof (fra -500 til -428). Han mener, at verden startede ved en hvirvelvind, der spredte uendeligt mange små ting. Han forklarer solformørkelser med, at månen går ind foran solen. | ||
| -500 | Tarquinius I, etruskisk konge af Rom. | ||
| -500 | Perikles, athensk (græsk) statsmand (fra -500 til -429). | ||
| -498 | Jonerne i Lilleasien gør oprør mod perserne. Dette bliver anledning til Perserkrigene, der skildres af historikeren Herodot. | ||
| -496 | Sofokles, græsk tragedieforfatter (fra -496 til -406). | ||
| -490 | Feidias (Fidias), græsk billedhugger (fra -490 til -430). | ||
| -490 | 9 | 13 | Grækerne slår Darius og den persiske hær i slaget ved Marathon. Philippides løber forgæves ca 250 km på 2 dage for at bede spartanerne om hjælp. Men den græske hær klarer sig uden spartanernes støtte. |
| -490 | 9 | 28 | Den athenske hær på 10.000 mand under ledelse af Miltiades slår den dobbelt så store persiske hær under ledelse af kong Dareios på sletten ved Marathon. |
| -485 | Euripides, græsk tragedieforfatter (fra -485 til -406). | ||
| -485 | Den græske historieskriver Herodot fødes. | ||
| -480 | Leonidas, spartansk konge (fra -490 til -480). | ||
| -480 | 7 | 6 | I slaget ved Thermopylæ besejrer perserne kong Leonidas og hans 300 spartanere, der falder til sidste mand efter et ærefuldt forsvar mod den overvældende overmagt. |
| -480 | 9 | 23 | Perserkongen Xerxes erobrer store dele af Grækenland, herunder Athen, men besejres i søslaget ved Salamis. Xerxes lider det endelige nederlag ved Platææ, hvorefter perserne rejser hjem. |
| -477 | Athen organiserer de fleste østater og andre byer i det såkaldte deliske søforbund, en forsvarsalliance mod perserne og senere udviklet til et atheniensisk imperium | ||
| -474 | Karthago slår etruskerne i søslaget ved Cumae. | ||
| -470 | Hippokrates fra Chios, græsk matematiker (fra -470 til -400). | ||
| -469 | Sokrates fødes. I år -399 dødsdømmes han på torvet i Athen og henrettes. | ||
| -469 | 4 | 27 | Sokrates, den store græske filosof; han henrettes med skarntydesaft i -399. |
| -465 | Xerxes, persisk konge (fra -485 til -465). | ||
| -462 | Perikles kommer til magten i Athen. I år -446 indgår han med Sparta en fredsaftale, der kommer til at vare i 30 år. | ||
| -460 | Hippokrates, lægekunstens fader, fødes. | ||
| -458 | De Peloponnesiske Krige mellem Sparta og Athen finder sted i perioden 458-404. Sparta dominerer til lands, mens Athen kan sidde trygt bag sine mure.Den slutter med sejr til Sparta, men borgerkrigen mellem de græske bystater fortsætter endnu mange år. | ||
| -450 | Empedokles foreslår de fire grundelementer: jord, luft, ild og vand. | ||
| -450 | Anaxagores fængsles for ugudelighed for sine teorier om de højeste ting, solen og månen. | ||
| -450 | Euklid, græsk matematiker fra Alexandria (fra -450 til -380). | ||
| -447 | Bygningen af Parthenon indledes. Den færdiggøres i -432. | ||
| -445 | Aristofanes, græsk dramatiker (fra -445 til -388). | ||
| -444 | De fem mosebøger anerkendes som kanoniske: "I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden". | ||
| -440 | Leukippos fremsætter den teori, at stof er sammensat af udelelige enheder: atomer. | ||
| -432 | Parthenon templet på Akropolis for Athens skytsgudinde, Athena færdigbygges. Det indeholder bl.a. den.berømte statue af Athene lavet af billedhuggeren Phidias i guld og elfenben. | ||
| -431 | De peleponesiske krige mellem Athen og Sparta fra -431 til -404. Det militante Sparta bliver sejrherren. | ||
| -431 | Euripides skriver "Medea". | ||
| -430 | Zenon, græsk filosof (fra -490 til -430). | ||
| -430 | Pest raser i Athen fra -430 til -423. | ||
| -429 | Sofokles skriver "Kong Ødipus". | ||
| -429 | Athens politiske leder Perikles omkommer under en pestepidemi. | ||
| -427 | Platon fødes. Han bliver elev af Sokrates. I år -399 skriver han "Dialoger". I år -387 grundlægger han 'Akademiet' i Athen, det første universitet. Platon dør i år -347. | ||
| -425 | Herodot, græsk historieskriver (fra -485 til -425). | ||
| -420 | Thukydid skriver "Historien om den Peloponnesiske Krig". | ||
| -410 | Hippokrates lægger fundamentet for antikkens medicin. | ||
| -404 | Alkibiades, græsk statsmand (fra -451 til -404). | ||
| -400 | Thukydid, græsk historieskriver (fra -460 til -400). | ||
| -400 | Malakias, j›disk/israelsk profet. | ||
| -399 | Sokrates dødsdømmes på torvet i Athen og henrettes. Platon nedskriver hans forsvarstale. | ||
| -396 | Den etruskiske by Veii falder for romerne. Den etruskiske civilisation "afblomstrer". | ||
| -395 | Praxiteles, græsk billedhugger (fra -395 til -330). | ||
| -384 | Demosthenes, athensk statsmand og taler (fra -384 til -322). | ||
| -377 | Maussollos, fyrste af Karien (fra -377 til -353). | ||
| -360 | Xenofon, græsk historieskriver (fra -430 til -360). | ||
| -359 | Filip II, konge af Makedonien (fra -359 til -336). | ||
| -350 | Aristoteles og Eudoxos beskriver Universet ved krystalsfærer centreret omkring Jorden. | ||
| -342 | Epikur, græsk filosof (fra -342 til -270). | ||
| -338 | Mens bystaterne i det gamle Grækenland kriges, opbygger Filip II af Makedonien en militærmagt, som underlægger sig hele Grækenland og foretager inder Alexander den Store erobringer så langt østpå som Indus. | ||
| -338 | Latinerkrigen afsluttes med romersk sejr og grundlæggelse af "del og hersk princippet". | ||
| -336 | Dareios III, persisk konge (fra -336 til -330). | ||
| -336 | Philip II af Makedonien dør og efterfølges af Alexander (fra -336 til -323). | ||
| -335 | Aristoteles grundlægger Lyceum i Athen som konkurrent til Akademiet. | ||
| -332 | 10 | 2 | Alexander besejrer den persiske konge Darius ved Arbele i nærheden af Nineve i Mesopotamien. |
| -330 |
 Alexander den Store invaderer Indien og vender først om ved Ganges, da hans soldater nægter at gå længere. Han dør i Babylon. I Ægypten, hvor han bliver udnævnt til farao, grundlægger han byen Alexandria. Hans imperium deles blandt hans generaler. | ||
| -330 | Aristoteles skriver den første lærebog i fysik. | ||
| -323 | 6 | 13 | Alexander den Store af Makedonien dør 33 år gammel, efter at have erobret størsteparten af den kendte verden. |
| -322 |
 Aristoteles, græsk filosof og naturforsker (fra -384 til -322) fødes i Stagira i Makedonien. Hans fader Nicomachus, som er læge, dør, da Aristoteles er ung. I 367 bliver Aristoteles sendt til Athen for studere på Platons akademi. Her bliver han - først som elev siden som lærer - de følgende 20 år. Da Platon dør i 347, beslutter Aristoteles at rejse. Han accepterer en invitation fra Hermeias om at tilsluttede sig hans filosofiske cirkel i Assos på Lillesiens kyst. Aristoteles bliver her i 3 år og gifter sig med Hermeias' niece Pythias. I 345 flytter Aristoteles til Mytiline på Lesbos, hvor han slutter sig til sin ven Theophrastus. De arbejder sammen indtil Aristoteles' død. Under deres samarbejde blomstrer den biologiske forskning.I 343 inviterer Philip af Makedonien Aristoteles til at komme til hans hof som lærer for hans 13 årige søn Alexander. I 335, efter Philips død, vender Aristoteles tilbage til Athen. Lidt udenfor byen lejer han nogle bygninger og etablerede sin skole, Lyceum, hvor han underviser, skriver og diskuterer filosofi med sine elever og kolleger.Under hans ledelse bliver der forsket i biologiske, filosofiske og videnskabelige emner. Herudover udfører Aristoteles og hans gruppe en monumental registrering af forfatningen i 158 græske bystater. Aristoteles arbejder i de 12-13 år i Lyceum er meget omfattende. Størsteparten af hans efterladte værker er sandsynligvis skrevet i denne periode. Men da Alexander dør i 323, bliver stemningen i Athen fjendtlig overfor Makedonien, og Aristoteles bliver beskyldt for landsskadelig virksomhed (i øvrigt samme anklage, som blev rettet mod Anaxagoras og Socrates). Aristoteles flygter nordpå til Chalcis (hans moders fødeby), og overlader Lyceum i hænderne på Theophrastus. Afskåret fra sit kulturelle center i Athens synker han hen i isolation og dør i 322 som 62 årig. | ||
| -306 | Epikur siger, at verden består af atomer og forandrer sig uden guddommelig styring. | ||
| -300 | Zenon af Citium grundlægger den stoiske skole i Akademiets søjlegange. | ||
| -296 | Pyrrhos, konge af Epirus (-296 -272). | ||
| -295 | Euklid beviser grundsætningerne i plangeometrien. | ||
| -287 | Archimedes, matematiker og fysiker i Syrakus fra (-287 til -212). | ||
| -286 | Museion (biblioteket med tusindvis af papyrusruller) bygges i Alexandria. | ||
| -280 | Kong Pyrrhos slår Romerne og tilbyder fred, men afvises. | ||
| -275 | Kolossen på Rhodos fuldføres. | ||
| -275 | Rom slår kong Pyrrhos endeligt. | ||
| -275 | Eratosthenes fra Kyrene, græsk videnskabsmand (fra -275 til -194). | ||
| -270 | Aristarch foreslår, at Jorden roterer på 24 timer og kredser om Solen (heliocentrisk teori). | ||
| -264 | Første Puniske Krig fra 264 til -241. Rom besejrer Karthago og dominerer efterhånden hele Middelhavet. | ||
| -264 | Første offentlige gladiatorkampe finder sted i Rom. | ||
| -254 | Plautus, romersk forfatter (fra -254 til -184). | ||
| -250 | Den hebraiske Bibel oversættes til græsk af lærde i Alexandria. | ||
| -250 | Arkimedes opdager vægtstangsreglen, vandets opdrift og bestemmer vægtfylder. | ||
| -249 | Hannibal, kartagisk feltherre (fra -249 -til 183). | ||
| -240 | Eratostenes (275-195) anvender længde og breddegrader og beregner jordens diameter. | ||
| -240 | 6 | 19 | Eratosthenes, græsk astronom og matematiker, leder af biblioteket i Alexandria, beregner jordens omkreds ved måling af solens højde i hhv Alexandria og Aswan på samme tidspunkt. |
| -239 | 3 | 30 | Første registrerede passage af Halleys komet. |
| -235 | Scipio den ældre, romersk feltherre (fra -235 til -183). | ||
| -234 | Cato den ældre, romersk statsmand (fra -234 til -149). | ||
| -222 | Antiochos III, syrisk konge (fra -222 til -187). | ||
| -220 | Apollonius af Perga udvikler astronomi og geometri. | ||
| -219 | Anden Puniske Krig fra -219 til -201. Karthagos general Hannibal krydser Alperne i år -218 og hærger Italien. I år -211 står han udenfor Roms porte. Han viger imidlertid udenom og slås af Scipio Africana ved Zama i -202. | ||
| -216 | 8 | 2 | Slaget ved Cannae - Hannibal slår den romerske hær i Syditalien - romerne mister 60.000 mand. |
| -206 | Scipio lægger en del af Spanien ind under Roms herredømme. | ||
| -202 | 10 | 19 | Ved Zama i Nordafrika (det nuværende Tunesien) besejrer den romerske hær under Scipio Africanus Karthagos hær under ledelse af Hannibal. Karthago er nu nødt til at søge fred. |
| -200 | De tidlige minoiske paladser bygges ved Knossos, Phaistos og Mallia på Kreta. | ||
| -200 | De sidste etruskiske byer falder for romerne. | ||
| -197 | Eumenes II, konge af Pergamon (fra -197 til -159). | ||
| -186 | Ptolemæus VI, ægyptisk konge (fra -186 til -145). | ||
| -185 | Scipio den yngre, romersk feltherre (fra -185 til -129). | ||
| -163 | Tiberius Sempronius Gracchus, romersk folketribun (fra -163 til -133). | ||
| -160 | Judas Makkabæus, jødisk/israelsk leder. | ||
| -156 | Gajus Marius, romersk feltherre og statsmand (fra -156 til -86). | ||
| -154 | Gaius Sempronius Gracchus, romersk folketribun (fra -154 til -121). | ||
| -149 | Tredje Puniske Krig fra -149 til -146. Scipio den yngre lægger Karthago i ruiner, dræber 450.000 og tager de overlevende 50.000 som slaver. | ||
| -146 | Efter romernes sejr over "Det achæiske Forbund" og med Korinths ødelæggelse bliver hele Grækenland en romersk provins. |