I 1915 giver The United Daughters of the Confederacy John Borglum en bestilling på figur af Robert E. Lee, hugget ind i Stone Mountain i Georgia. John modtager udfordringen, men udtaler, at den 21 meter store figur vil syne som et frimærke på en lade. Det bliver hans første bjergprojekt, som imidlertid ikke bliver afsluttet, men han udvikler den teknik at arbejde i stor skala, som han får brug for efterfølgende. Bl.a. udvikler han en projektor, så han kan projicere et billede af sin model op på bjergsiden.

Historikeren Doane Robinson, South Dakota læser om Stone Mountain og inviterer Borglum til Black Hills for at skabe et nationalt monument der, nemlig statuer (eller relieffer) af præsidenterne George Washington og Abraham Lincoln. Efterfølgende bliver Theodore Roosevelt og Thomas Jefferson tilføjet. I februar 1929 danner den amerikanske regering "the Mount Rushmore Memorial Commission" og stiller $250.000 til rådighed. Når Borglum ikke klatrer rundt på bjerget og giver anvisninger til arbejderne, overlader han i perioder tilsynet til sin søn Lincoln og tager til Washington, D.C. for at rejse flere penge - i perioder arbejder der så mange som 200 på projektet. Borglum rejser også til Europa, hvor han fx laver en statue af Thomas Paine i Paris og Woodrow Wilson i Polen. Borglums stejle væsen og insisteren på, at alt skal rette sig efter hans hoved giver mange problemer både med arbejdsgiveren (Mt Rushmore kommissionen) og arbejderne. Flere gange må sønen Lincoln genansætte dygtige arbejdere, som faderen har fyret i vrede. Projektet kommer til at vare resten af Borglums liv fra 1927-1941. Han er næsten 60 år, da projektet påbegyndes - en alder, hvor mange tænker mere på pension end på udfordringer. Hver figur er omkring 18 meter høj. Omkring 500.000 ton klippe fjernes med dynamit, hammer og mejsel og bor. Den 4. juli 1930 bliver figuren af George Washington, USA's grundlægger, indviet. Den 30. august 1936 indvier Franklin D. Roosevelt figuren af Thomas Jefferson. Den 17. september 1937, på 150 års dagen for den amerikanske forfatning, bliver figuren af Abraham Lincoln indviet. Og til sidst den 2. juli 1939 på staten Dakotas 150 års fødselsdag indvies figuren af Theodore Roosevelt.

Den 6. marts 1941 dør John Borglum af komplikationer efter en operation. Hans søn afslutter projektet på Mount Rushmore, som stort set forbliver, som hans fader efterlod det.

Den 9. januar 1905 - "den blodige søndag" - bliver hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St Petersborg. Massakren fører til strejker over hele Rusland, som først dør ud, da året er omme, da soldaterne i det store og hele er loyale overfor tsaren. Mange opfatter denne revolution som en generalprøve for den efterfølgende revolution i 1917. Efter februarrevolutionen i 1917 vender Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Zürich og opfordrer til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". Efter oktoberrevolutionen i 1917 står Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerer en kommunistisk økonomi og nationaliserer fabrikker, miner, banker mv. Han trækker Ruysland ud af første verdenskrig, men en borgerkrig hærger Rusland indtil 1921. Økonomien er i laser, og efter et oprør fra sømænd i Kronstadt indfører Lenin "den ny økonomiske politik", som midlertidigt og i begrænset omfang indfører kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne og tillader privat produktion og handel. Lenin rammes af et slagtilfælde i marts 1923 og dør den 21. januar 1924. I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslår han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han mener også, at Stalin bør fjernes som partiets generalsekretær. Testamentet bliver først offentliggjort i 1956.

Christian X er politisk en meget aktiv regent, indtil han sammen med rigsdag og regering reelt ophører med at udøve sine funktioner som følge af den tyske besættelsesmagts ultimatum den 29. august 1943. Først ved befrielsen genoptager han sine funktioner som regent. Især huskes Christian X til hest i forbindelse med genforeningen med Sønderjylland 1920 og under den tyske besættelse 9. april 1940-5. maj 1945, hvor kongen indtil sit fald med hesten 19. oktober 1942 næsten hver dag red sin faste rute i Københavns gader. Kongen dør i 1947.

Ved anden verdenskrigs udbrud i 1939 træder Churchill ind i Neville Chamberlains kabinet, og han efterfølger ham som premierminister den 10. maj 1940. Som krigstidsleder holder Churchill en række formidable taler til befolkningen, som i høj grad er med til at højne moralen. Han etablerer nære forbindelser til den amerikanske præsident Roosevelt, som snart begynder at levere våben til England. Skønt bitter fjende af Rusland beslutter han at tilbyde hjælp, da de invaderes af tyskerne i 1941.

Efter afslutningen af verdenskrigen i 1945 taber Churchill til de flestes overraskelse valget, men 6 år senere vender han igen tilbage på posten som premierminister, indtil han i 1955 må træde tilbage pga helbreddet. Han bruger sine sidste år til at skrive (The History of the English-Speaking People) and painting. Som anerkendelse for hans historiske studier modtager han Nobels litteraturpris i 1953, og i 1963 udnævnes han til æres-statsborger af USA. Han dør i 1965, 90 år gammel.

Breve og dagbøger viser, at Thomas Mann er meget påvirket af den store danske forfatter og nobelpristager Henrik Pontoppidan, som i 1920 bliver bedt om at levere bidrag til et tidsskrift, som Mann har planer om at starte. Nogen tid senere bestiller Mann de tre hovedværker, Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige. Da Pontoppidan bliver 70, sender Mann et lykønskningstelegram til ham.

Efter eksamen i 1902 bryder Joyce med familien og tager til paris, hvor han under anstrengte økonomiske forhold arbejder som journalist og lærer. I 1902 tager han tilbage sin Dublin, da hans moder er meget syg. I juni (den 16. juni?) møder han Nora Barnacle, som han lever sammen med resten af livet. De får en søn og datter sammen, men bliver først gift mange år senere i 1931. I 1904 forlader de Dublin og rejser til Zürich, hvor Joyce skal undervise på Berlitz School. Jobbet viser sig at være besat til anden side, så parret fortsætter til Pola ved Adriaterhavet, hvor Joyce kommer til at undervise i engelsk på den lokale Berlitz School. I 1905 flytter de til Triest, hvor sønnen Giorgio bliver født. I 1907 udgiver Joyce en digtsamling, "Chamber Music". Joyce, der er træt af at undervise, overtaler nogle forretningsfolk til at investere i en biograf i Dublin. I oktober 1909 vender han tilbage til Dublin og er med til at åbne biografen, men allerede i januar året tager han tilbage til Triest. I 1912 er Joyce for sidste gang tilbage i Irland, hvor han opholder sig en periode i Dublin og Galway. I 1915 - under første verdenskrig - får familien tilladelse til at flytte til Zürich. Her begynder Joyce at skrive på sin store roman "Ulysses". Samme år udkommer "Dubliners", i 1916 kommer "A Portrait of the Artist as a Young Man", hvori han bl.a. beskriver sit ophold på den jesuitiske kostskole. I den periode bliver en gammel øjensygdom forværret og Joyce gennemgår adskillige operationer.

"Ulysses" udkommer den 2. februar 1922 - på forfatterens fødselsdag. Da censorerne finder dele af værket pornografisk, bliver det forbudt i England og USA. Den franske oversættelse kommer i februar 1929. Den 6. december 1933 frikender dommer John M. Woolsey "Ulysses" for at være pornografisk, og allerede i februar 1934 udkommer værket i New York.

I marts 1923 i Paris påbegynder Joyce et andet monumentalt værk, "Finnegans Wake", hvoraf et fragment udgives i april 1924. Den endelige udgave udkommer først i 1939. Bogen får en blandet modtagelse. Nogle kritikere ser bogen som et mesterværk, andre - heriblandt nogle af Joyces' venner - som uforståelig. Efter at Frankrig falder under anden verdenskrig tager familien Joyce tilbage til Zürich. Her dør han den 13. januar 1941 af en perforeret blindtarm.